1944 – Brand på Fællesforeningens fabrikker i Kolding i morges

Kaffesurrogat-fabrikkens tørreri fuldstændig brændt. Skaden anslås til en kvart million kroner.

En heftig brand har i morges hærget Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, hvis store tørreri, hvor råvarerne til fremstillingen af kaffeerstatning tørres, er blevet fuldstændig ødelagt. Så vidt man i morges under branden kunne bedømme situationen, anslås skaden til en kvart million kroner, men det menes dog ikke, at branden vil volde noget større afbræk i fabrikationen af kaffeerstatning, og der bliver næppe heller tale om nogen standsning i leveranceren af erstatningskaffen.

Sæsonen var afsluttet

Tørreriet, der er opført i 1940 alene med henblik på fremstillingen af erstatningskaffe, en fabrikation, som man også agtede at fortsætte efter krigen, var opført af træ ovenpå bygningen, hvor man i normale tider behandlede kaffen, og var bygget af firmaets egne teknikere og beklædt med skiferplader. For et par dage siden havde man standset tørringen for i år, idet alle råvarerne var behandlet, og lokalerne var for størstedelen tomme. Det er således et særdeles heldigt tidspunkt, branden kom på, idet der normalt går et halvt år, inden man igen begynder på tørringen af råvarer.

Branden blev opdaget kl. ca. 7.45 fra maskinværkstedet, men allerede på dette tidspunkt slog de klare flammer op fra taget. Man tilkalde omgående Kolding Brandvæsen, samtidig med at Fællesforeningens eget fabriksluftværn trådte i virksomhed. Dette korps har fået en yderst omfattende og grundig uddannelse, og det kom virksomheden til gode, idet det var dette korps, der kom til at yde den største indsats under branden, og som løste sin opgave på en aldeles fortræffelig måde. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. april 1944.

1943 – Den udvidede husvagtordning gennemføres nu i Kolding

De nye husvagtkorps, der er en mellemting mellem husvagter og fabriksluftværn, kommer til at omfatte ca. 300 mand

Som et led i den civile luftbeskyttelse er der foruden den almindeligt kendte husvagtordning og oprettelsen af fabriksluftværnene kommet en bestemmelse om, at visse virksomheder skal have et særligt husvagtkorps, der bliver en mellemting mellem husvagter og fabriksluftværn, den såkaldte udvidede husvagtordning. De virksomheder, der falder ind under denne ordning, er udpeget af de lokale luftværnsmyndigheder, og efter hvad ingeniør Hemmingsen, Luftværnskontoret, oplyser over for os, drejer det sig for Koldings vedkommende om 40-45, som f.eks. automobilfirmaerne, Jydsk Telefonselskab, biograferne, byens trykkerier, trælasthandler m.fl. I et enkelt tilfælde har man slået flere virksomheder sammen i en blok, fordi de har fælles gård. Det er blokken Jernbanegade 40, der således får én husvagtleder, og én stedfortræder, hvis opgave det bliver at lede hele mandskabet i den nævnte blok.

Lederkurserne begynder på mandag

Efter at de virksomheder, der skal have den udvidede husvagtordning, er udpeget, får indehaveren ordre til at udpege en leder for husvagterne og en stedfortræder for lederen, og disse indkaldes til et særskilt lederkursus, der arrangeres af den lokale luftværnsforening. For Koldings vedkommende drejer det sig omg i alt 90 mand, der er fordelt på tre kursus, hvoraf det første påbegyndes på mandag og afsluttes tirsdag, det næste følger den kommende mandag og tirsdag, og endelig kommer det tredje til at ligge således, at samtlige ledere vil være færdiguddannede den 6. juli.

Derefter bliver det husvagtlederens opgave sammen med virksomhedernes indehaver efter de retningslinjer, han har fået på kursuset, at udarbejde den endelige luftbeskyttelsesplan for virksomheden, idet det dog kræves, at den skal være forsvarlig, samtidig med, at den er økonomisk overkommelig. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. juni 1943.

1942 – Det private fabriks-luftværn i Kolding tager form

Der mangler dog endnu enkelte.

Lørdag eftermiddag lader Brødrene Volkerts Fabrikker efter endt organisering af fabrikkernes luftværn og uddannelse af det dertil hørende mandskab afholdte sin første officielle luftværnsøvelse, hvortil der er udsendt indbydelse til forskellige interesserede parter.

Det er en øvelse, som alle fabriksluftværnene skal aflægge, når den ansvarlige leder af uddannelsen mener, at mandskabet er velinstrueret og rede til træde i funktion i en given situation. Øvelsen er derfor blevet anmeldt til Luftværnskontoret, der derefter udpeger en kommission, et ‘kampdommerhold’, der skal overvære øvelsen, for på myndighedernes vegne at forvisse sig om, mandskab og materiel fungerer upåklageligt.

Vi har talt med Luftværnskontoret, hvor politibetjent E. Sørensen fortæller lidt om, hvordan det går med fabriksluftværnene i Kolding:

“Det går egentlig slet ikke så dårligt”, lyder svaret, “men der er dog stadig en del, som ikke endnu har opfyldt de krav, som myndighederne har ment at måtte stille til gavn for den offentlige sikkerhed.”

Hvilke fabrikker har f.eks. fået luftværnet i orden?

“Slagteriet, Volkerts Fabrikker, Kolding Strømpefabrik, Aug. Andersens Strømpefabrik og De Danske Mejeriers Maskinfabrik har allerede for længst haft deres eget fabriksluftværn – og D.D.M.M. har tidligere aflagt prøven, ligesom dette hold jo også deltog i den øvelse, vi havde med luftværnet i Kolding. Også Winklers Trikotagefabrik og Hørfabrikken har meddelt, at de har deres kram i orden, og det samme er tilfældet med de noget mindre fabriksluftværn, at hvilke vi har modtaget 6-7 anmeldelser. I alt skulle nu nogle og tyve fabriksluftværn i Kolding være i orden.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. juni 1942

1941 – Slagterierne opretter selvstændige luftværn

Kolding Slagteri er blandt de første, der har fået værnet i orden, og 60 kursusdeltagere har i dag været på studiebesøg.

Dansk Luftværnsforening og slagteriernes ledelse har indledet et samarbejde om oprettelse af luftværn, svarende til fabriksluftværnet ved alle slagterier, og i denne anledning afholdes der i dagene 4.-15. juli tre kursus på Andelshøjskolen ved Middelfart, hvor ledere af slagteriernes luftværn uddannes. For slagteriet i Kolding deltager i disse dages kursus ingeniør Nellemann, der er leder af Kolding Slagteris luftværn, slagtermester Niels Nielsen, der skal være kolonneleder af brandtjenesten, maskinmester Sørensen, der skal være kolonneleder for teknisk tjeneste og slagteriarbejder Anton Sørensen, der skal være leder af samaritertjenesten. Kursuslederen er professor dr. med. C. Borck, og desuden medvirker følgende lærerkræfter: kaptajn Willumsen, D. L. F., ingeniør Mengel, politikommissær Kleberg, Kolding, og fuldmægtig Castberg, Kolding.

Planen for Kolding er blevet godkendt. Den går bl.a. ud på, at 30 arbejdere (det vides endnu ikke hvem), der normalt arbejder på slagteriet, skal stå til tjeneste for de forskellige luftbeskyttelsesgrene.

I dag har det første hold kursusdeltagere, ca. 60, været på studiebesøg på slagteriet i Kolding, der er blandt de første slagterier, som har fået indrettet sit luftværn […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 4. juli 1941.