1942 – Julekoncert i Vonsild Kirke

Den årlige julekoncert i Vonsild Kirke blev afholdt torsdag aften under medvirken af Kolding Mandskor, bibliotekar M. Iversen og lærer Bækgaard, Agtrup, og under ledelse af organist hj. E. Jacobsen, Kolding.

Koncerten indledes af organist Jacobsen med præludium i c-dur, og derefter sang mandskoret som første del fire sange: “Giv mig Gud”, “Et barn er født”, “Julen har bragt” og Davids samle 150.

M. Iversen sang til organist Jacobsens orgelspil tre sange: “Jeg ved en urt”, I falmede blade” og “Aftensuk”.

Lærer Bækgaard spillede på violin “La folia” af A. Corelli, og mandkoret sang atter: “Al himlen priser den evige ære” og “Herre, din godhed og troskab er hver en morgen ny”, to lovsange af Beethoven og endvidere “I østen stiger solen op” af Gade og “Der står et slot” af Weyse. Til sidst kom en fællessalme, og pastor Olsen holdt en kort andagt fulgt af endnu en fællessalme. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. december 1942.

1942 – En smuk og fornøjelig jydsk aften

Oplæsning, sang og folkedans i K. U. og Vælgerforeningen

Konservativ Ungdom og den konservative vælgerforening holdt i aftes ‘Jydsk Aften’ på Hotel Kolding. Det var K.U., der stod for arrangør, og det var K.U.’s formand, Erik Lindegaard Hjorth, der bød velkommen.

Efter at man havde sunget ‘Kong Christian’, holdt lektor Tang Petersen et kort foredrag om dialekter. Han indledte med at sige, at rigsdansk defineres som et sprog, der tales af folk, på hvem man ikke kan høre, fra hvilken del af landet de er. “Det er en god definition”, sagde lektor Tang Petersen – “for således bør et rigssprog være, men kloge folk siger blot, at det sprog er der ingen, der taler. Enhver røber gennem sit sprog, fra hvilken egn af landet han kommer, og rigssproget bliver derved kun et sprog, på hvilket vi alle kan gøre os forståelige for hinanden. […]

Fra Blicher gik lektor Tang Petersen over til Aakjær og Anton Berntsen og læste henholdsvis et par små afsnit af ‘Gammel Jehannes hans bivelshistaarri’ og nogle digte i jydsk mundart. Det var alt sammen meget fornøjeligt, men det kneb utvivlsomt for nogle at forstå det hele, især til slut, da lektoren levede sig helt ind i digtningen og talte jydsk, som om det var hans modersmål – hvad det vist også er.

Forsamlingen hyldede ham med kraftigt bifald. Der blev sunget jydske fællessange, og derefter sang Kolding Mandskor en række sange, der passede fortrinligt til aftenen, og hr. Svend Schnor sang solo. Til slut kom folkedanserne og gav K.U.erne et lille kursus i folkedans.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 1. november 1942.

1942 – Stilig og stemningsfuld indvielse og jubilæumsfest på Kolding højere Almenskole i dag

Kantate, korsang og fællessang. Indvielsestale af undervisningsinspektøren. Smuk pengegave fra Koldingensersamfundet

Kolding højere Almenskoles 400 års jubilæum fejredes i formiddags med en stor og smuk indvielseshøjtidelighed på skolen, der er nu i det store og hele har tilendebragt ombygningen. Flagene var hejst fra de fleste offentlige og mange private bygninger, og det var en repræsentativ forsamling, der rykkede ind i festsalen i formiddags. Der var stiftsformand Herschend og frue, undervisningsinspektør dr. phil. Højberg Christensen (der var mødt i stedet for undervisningsminister Jørgen Jørgensen, der har måttet sende afbud), fhv. rektor Georg Bruun og frue, rektorerne fra Vejle og Fredericia højere Almenskoler, Koldingensersamfundets repræsentant, teglværksejer, ingeniør Aagaard, København, borgmester Knud Hansen sammen med byens øvrige øverste embedsmænd, håndværksmestre og arkitekt, skolens lærere og elever samt forældre i et af pladsforholdene begrænset omfang og naturligvis de fleste af Byrådets medlemmer.

Festen indlededes med at hele forsamlingen sang Grundtvigs gamle dagvise ‘Den signede dag’. […]

Borgmesteren modtager skolen

Borgmester Knud Hansen takkede og erklærede, at resultatet sikkert var blevet et sådant, at det vil kunne tilfredsstille både modstanderne af ombygningen, dem, der ville have skolen flyttet og en ny bygget, og tilhængerne af en ombygning. Borgmesteren gav et kort overblik over skolens forhistorie – i sin tid var den “en udpræget overklasseskole”, men da rektor Bruun blev den leder, gjorde han den til hele befolkningens skole, fjorde den populær og vi skylder ham stor tak som den særdeles dygtige leder, der også søgte at knytte de bedste lærerkræfter til skolen, så den blev en meget anset skole. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. oktober 1942.

1942 – 4.000 til møde på Skamling

Stiftsprovst Paul Brodersen om den kristne selvbesindelse og højskoleforstander Hans Haarder om folkestyrets vilkår. En smuk opvisning af pigerne fra Snoghøj Gymnastikhøjskole.

I det dejlige sommervejr i går stævnede 4.000 mennesker fra hele det sydlige Jylland sammen til Sct. Hans mødet på Skamlingsbanken. I modsætning til fjor, da kun en sjettedel af tilhørerne kunne rummes i den store forsamlingssal, blev hele mødet i år holdt som friluftsmøde. Heldigvis oprandt søndagen med smukt og tørt vejr. På grund af udsmykningsarbejdet i salen ville det simpelthen have været umuligt at holde mødet indendørs. Som sædvanlig var det Skamlingsbankeselskabet, De Sønderjyske Foreninger for Vejle og Ribe Amter og Sydøstjydske Hovedkreds af de danske Ungdomsforeninger, der indbød til mødet.

Efter sangen ‘Jeg elsker de grønne lunder’ bød Skamlingsbankeselskabets formand, propr. O. Juhl, Lykkesgaard, Sdr. Stenderup, på indbydernes vegne velkommen til mødet. Efter sædvane indledede formanden med smukke ord at hylde kongen:

“Vi takker kongen, fordi han ved sin mandige og frimodige optræden ved sine manende og alvorlige ord er bleven det naturlige midtpunkt for hele den danske befolkning. Vi vil ønske Guds velsignelse til, at kongen snart må blive helt rask og få kræfter til at være vor konge og samlingsmærke i denne svære og alvorlige tid” (nifoldigt leve og Kongesangen). […]

Danmarks kommende dage

Stiftsprovst Paul Brodersen, København, var første taler:

Når vi i dag er samlet på dette minderige sted med den skønne udsigt, tænker vi på vort land, på dets minder, den skæbnetid, vi nu oplever og på Danmarks kommende dage. Hvilken fremtid skal der blive for dette land? Ydre begivenheder som vi ikke er herre over, kommer til at betyde meget. Men dette skal vi ikke være i tvivl om, at uendeligt vigtigere for Danmarks fremtid end det, de ydre begivenheder kan føre med sig, er, hvilken ånd der lever og råder hos os selv. Og her har vi alle som danske et ansvar. Mest af alt afhænger det danske folks fremtid af vor tro, vor vilje og indsats. Vi danske har måttet give op på den ydre front. Så meget mere gælder det den indre front i vort folk. Den alvorlige sandhed, som vi mp se i øjnene, er, at der er så uendelig mange i vort folk, som ikke har nogen tro. Nu gælder det ikke at synes, men at være. […]

I pausen underholdt K.F.U.M.-spejdernes musikkorps fra Kolding, ligesom drengene også spillede til fællessangen. Efter pausen samledes man på skrænterne omkring den store “gryde” nedenfor Skamling, hvor pastor Due, Gjesten, ledede aftenmødet.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. juni 1942.

1942 – Tvangens år har styrket det frie folkestyre

Venstres Ungdoms grundlovsfest i Kolding i aftes med tale af landsformanden

Venstres Ungdoms grundlovsfest i aftes i Teatersalen havde fået al den tilslutning, man kunne ønske, selv om der lukkedes for adgang kl. 8.15. Deltagerne samledes ved festligt dækkede kaffeborde, mens Kaj Lunds orkester spillede nationale melodier. Efter et par sange, bød formanden Johan Fr. Clausen, velkommen og gav ordet til formanden for V.U.s landsorganisation, gdr. Alfred Larsen, Aalsbogaard, Gelsted, som holdt et foredrag, der fulgtes med stor interesse.

Tiden siden 9. april 1940

Alfred Larsen tog udgangspunkt i den 9. april 1940. “Vel var det en sorgens dag; men det danske folk lærte at samles, og folkestyret er blevet styrket. Vi har nu på ny fejret Grundlovsdag og hyldet det styre, hvor alle har medbestemmelsesret, og det har da også bestået sin prøve. Vi tror stadig på det enkelte menneskes ret til at leve sit liv i frihed og på, at det er bedre at forhandle sig til rette end at bruge vold. Klassepolitikken og Vi-kræver-politikken før den 9. april var til skade for folkestyret. I et folkestyret land må man først og fremmest selv kende pligterne. Kun smågrupper står uden for det politiske samarbejde og Frits Clausen-partiet har ikke fået den tilslutning, det havde regnet med, selv om det trods alt har nogen indflydelse.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. juni 1942

1942 – 4.000 til grundlovsmøde på Skamling

D.M.S.s store friluftsstævne i går.

I det prægtige sommervejr fik D.M.S.s grundlovsmøde på Skamling en meget stor tilslutning. Efter fællessangen ‘Der er et yndigt land’, der blev afsunget stående, bød pastor Ørberg, Seest, på D.M.S.s vegne velkommen til den store forsamling og udtalte: “Det er det første store friluftsmøde i år her på Skamling. Vi kommer fra vinterens indestængthed her på denne plet, hvor vi kan sanse Danmark som ingen andre steder. Vi ånder den friske luft i fulde drag, men vi trænger også til frisk luft både åndeligt og legemlig. Det er ikke Grundlovsfesten, der skal høres i dag, men om danskes dåd i D.M.S.s tjeneste. Og vi vil gerne kalde på ungdommen til herrens tjeneste.” […]

Om aftenen sluttede pastor Hansen, Sdr. Bjert; men forinden havde man tømt markurvene, og ungdommen morede sig en times tid med sanglege. K.F.U.M.s orkester sørgede for den musikalske underholdning, og tilhørende takkede flere gange med stort bifald.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. juni 1942.

1941 – 125 til beredskabs-bespisning i Kresten Dahls have i Harte

Øvelsen i aftes var helt igennem vellykket.

125 mennesker fik i aftes grønærtesuppe, gullasch og kaffe i gårdejer Kresten Dahls have i Harte. Det var Danske Kvinders Beredskabstjeneste i Harte, der holdt øvelse, og som havde indbudt beboere fra Harte og medlemmer af Koldings beredskab til at spise. Der var mødt en snes damer fra Kolding, deriblandt hele Forplejningskorpset, og i den herlige sommeraften strømmede også beboerne fra Harte til gårdejer Dahls smukke gård, der atter ligger fredeligt og idyllisk, efter at alle spor efter salt- og olieboringer på den tilstødende mark er fjernet.

Solen skinnede endnu, da gæsterne pakkede tallerkener og gaffeltøj ud. Hele forsamlingen gik i kø gennem stuehuset til bryggerset, hvor der blev øst op fra to gruekedler, og derefter marcherede man ud til de lange borde, der var stillet op på græsplænen.

90 kg. kartofler til bespisningen
Her bød formanden for beredskabet i Harte, fru gårdejer Buhl, velkommen idet hun udtalte håbet om, at der aldrig blev brug for de færdigheder, som Forplejningskorpset nu havde indøvet. Deltagerne spiste med god appetit. Der var skrabet 90 kg. nye kartofler, og de fleste gik vist til. Efter at maden var spist, læste pastor Sarnæs et afsnit af amtmandinde Ingeborg Refslund Thomsens bog fra sidste krig. Afsnittet, der handlede om livet på en gård under krigen, betog tilhørerne stærkt […] Der blev sunget en række nationale sange. Formanden for beredskabet i Kolding, frk. Elisabeth Eff, takkede værterne. Der blev udbragt et leve for Danmark og sammenkomsten sluttede med ‘Kongernes Konge’.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 26. juli 1941.

1940 – Julekoncert i Nicolai Kirke

På søndag eftermiddag kl. 14 finder den sidste julekoncert for i år sted i Sct. Nicolai Kirke. Der indledes med orgelspil af organist Skov. Senere vil vort bysbarn organist Kjeld Boesen spille, og man får her for første gang rigtig lejlighed til at konstatere hans dygtighed.

Dobbeltkvartetten “Arion” vil med fin afstemt sammensang synge fire smukke sange. Derefter vil vor populære cellist Frahm foredrage nogle cello-soli, og ind imellem disse vil fru Jenny Stotz synge julesange. Til slut bliver der fællessang og andagt ved pastor Nordentoft […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. december 1940.