1943 – Fornærmelse mod tysk vagtpost

Violisten Ronald Hartley, der spillede i Aarhus-hallen, er ved standret idømt 1½ års fængsel for fornærmelser mod en tysk vagtpost, der stod på Aarhus Banegård.

Derudover kan avisen Fædrelandet meddele om en uheldig episode, på firmaet Aage Kiers kontor i Lemberggade i København, hvor der den 18. september 1943 skete en vådeskudsulykke. Ved ulykken blev rengøringskonen, Fru Gerda Sørensen, Nürnberggade 52, såret i den højre overarm.

Fabriksvagtleder H. Petersen, Philipsensvej 10, var i færd med at forberede sig på at tage hjem. Han stod i et af kontorerne, hvor også rengøringskonen opholdt sig. Da han ville tage lædertøjet af, faldt hans revolver ud af hylsteret, og da våbnet ramte gulvet, gik et skud af, som ramte fru Sørensen.

Kilder:
Fabriksvagt sårer rengøringskone ved vådeskud, Fædrelandet, 19. september 1943
Fornærmelse mod tysk vagtpost, Fædrelandet, 19. september 1943

1943 – Handlet med 5-6.000 rationeringsmærker

Handelsmanden fik 3 måneders fængsel og en både på 2.000 kroner

I formiddags blev der i Kolding Kriminalret afsagt dom i en sag mod en af den “sorte børs'” mest kendte personligheder, handelsmand Hans Petersen Holm, Kolding. Holm var tiltalt for i sommeren og efteråret 1940 at have opkøbt 1.500 smørmærker på markederne i Kolding og Vejle og deraf solgt 500 på markederne i Haderslev og Rødekro til en handelsmand og 1.000 stk. til en grisehandler i Tinglev til 70 øre stk., i alt for 1.050 kr. På markederne i Kolding og Vejle havde han opkøbt 500 sæbemærker og solgt dem til en grisehandler på markederne i Haderslev og Rødekro for 20 øre pr. stk., i alt 100 kr.

I september 1941 og til maj 1942 havde han opkøbt 1.000 smørmærker, 500 sukkermærker, mærker til 200 liter benzin og 180 liter brændselsolie på markederne i Kolding, Vejle, Haderslev og Rødekro og solgt dem til en grisehandler. Smørmærkerne for 50-60-75 øre, sukkermærkerne til 50-60 øre stykket, benzinmærkerne til 1,60 kr. pr. liter og brændselsoliemærkerne til 1 kr. pr. liter, så at han i alt havde fået 1.400 kr. Endvidere var han tiltalt for at have opkøbt 120 smørmærker på Kolding og Vejle markeder og solgt dem på Sønderbros Café til en chauffør for 90 kr. og for at have opkøbt 1.600 stk. smørmærker på Kolding og Vejle markeder i juli 1942 og solgt dem til mejerist Agner Halfdan Jensen for 2.000 kr. […]

Dommen kom til at lyde på fængsel i 3 måneder med fradrag af 15 dage, en bøde på 2.000 kr. (subsidiært 30 dages hæfte) og i sagsomkostninger til forsvareren, landsretssagfører Bjerre, 90 kr.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. juni 1943.

1943 – Fire unge mænd dømt ved tysk krigsret for stadionbrand i Aarhus

Straffene afsones i dansk fængsel

Den 27. marts nedbrændte tennishallen på Aarhus Stadion, og det danske politis undersøgelser viste, at det drejede sig om brandstiftelsen over for den tyske værnemagt, som benyttede tennishallen. Som gerningsmænd blev anholdt 4 ganske unge mennesker, to lærlinge, Hans Reinhold Petersen, født 6. juni 1926, og Willi Hans Clausen, født 4. januar 1924, skoleelev Svend Rye Jensen, født 15. februar 1926, og en ung arbejder, Harry Ib Brønnum Jensen, født 10. juni 1925. De havde sammen planlagt attentatet mod tennishallen, som af den tyske værnemagt blev benyttet til sovesal for soldater. Hans Petersen og Willi Clausen foretog selve brandstiftelsen, medens de to andre i sidste øjeblik fik betænkeligheder. Tennishallen med alle de sengesteder, der var i den, nedbrændte totalt. […]

Dom ved tysk krigsret

Som følge af, at sabotagebranden på stadion var rettet direkte mod tysk værnemagts ejendom og tilsigtede at forvolde den tyske værnemagt skade, har en tysk krigsret behandlet sagen. Ved dommen blev Willi Clausen, om hvem det er oplyst, at han i begyndelsen af marts 1942 på Aarhus Banegård har tilegnet sig en skrivemaskine fra den tyske værnemagt, dømt til tugthus i 8 år og 4 måneder, Hans Petersen idømtes fængsel i 3 år, de to andre, Svend Rye Jensen og Harry Brønnum Jensen, der altså ikke havde deltaget i selve brandstiftelsen, idømtes hver 1 år og 6 måneders fængsel. Det meddeles yderligere, at man fra tysk side under hensyn til, at alle de dømte er purunge mennesker, er gået med til, at straffuldbyrdelsen sker i en dansk straffeanstalt, således at der altså ikke bliver tale om, at de dømte overføres til tysk tugthus.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. maj 1943.

1943 – Politiet vil nu undersøge maksimalprisernes overholdelse

10 slagtere tiltalt for overtrædelse af prisloven

Som det sikkert vil være de fleste bekendt, har der for nogen tid siden været foretaget en politimæssig kontrol af maksimalprisernes overholdelse inden for kødbranchen, og det blev under denne kontrol konstateret, at der i flere tilfælde forelå overtrædelse af de lovligt fastsatte priser på kødvarerne.

Vi har talt med politifuldmægtig Arenbrandt, der netop er vendt hjem fra København, hvor han har gennenmået et kursus i kriselovgivningen, et kursus, der nærmest var tænkt som en slags orientering for de udøvede myndigheder i de motiver og bevæggrunde, der ligge bag hele denne kriselovgivning, ikke mindst vedrørende maksimalpriserne. Vi spurgte politifuldmægtigen, hvordan det gik med de lokale sager for overtrædelse af maksimalpriserne inden for kødbranchen.

De vil komme til behandling i retten i en meget nær fremtid. Det drejer sig om i alt en halv snes slagtere og viktualiehandlere, og jeg kan sige, at myndighederne ser meget strengt på overtrædelserne af de gældende maksimalprisbestemmelser. Og jeg vil gerne have lov til at indskærpe, at når der er fastsat maksimalpriser, maksimalavancer og prisstop, så må disse meget nøje overholdes. Der er ingen mulighed for fejltagelser.

Der er nu fastsat ca. 4.000 maksimalpriser på daglige livsfornødenheder. Og netop det, at det er livsfornødenheder, vi søger at holde nede i priserne, gennem lovgivningen, gør at der vil blive slået meget hårdt ned på den, der forsøger at overtræde dem. Prislovens paragraf 19 fastsætter altid hæfte eller fængsel for dem, der overtræder bestemmelserne, og kun under meget formildende omstændigheder kan der idømmes en bødestraf, men den vil altid være 10 gange så stor som den ulovligt indvundne fortjeneste. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. april 1943.

1943 – 8 drenge og unge mænd idømt fængselsstraffe for sabotage mod værnemagten

En række sabotagehandlinger mod den tyske værnemagt i Aalborg. En nødvendighed for landet og befolkningen, at sabotage undgås.

Officielt meddeles:

I juni måned 1942 meddeltes det, at nogle unge mennesker fra Aalborg var idømt streng fængselsstraffe for i en række tilfælde at have forøvet alvorlige sabotagehandlinger mod den tyske værnemagt. Trods den advarsel, disse domme indeholdt, har i tiden fra august til slutningen af november måned børn og unge mennesker i Aalborg begået en række sabotagehandlinger af lignende art. Ved to domme afsagt af Københavns Byret den 27. februar 1943 er otte drenge og unge mennesker idømt fængselsstraffe fra 1½ til 4 år.

Fem drenge dømt for seks tilfælde af sabotage

Den ene dom angår fem drenge der i slutningen af august stiftede en forening, som de kaldte ‘Danmarks Fredsliga’, og som derefter i tiden indtil slutningen af november i seks tilfælde har forsøgt ildspåsættelse på materiel eller ejendom, der tilhørte eller benyttedes af den tyske værnemagt eller personer, der arbejdede for værnemagten. De har endvidere i nogle tilfælde foretaget rudeknusning og endelig i en række tilfælde tilegnet sig tyske soldaters uniformshuer m.v. Selv om “foreningen” og dens virksomhed har været tydeligt præget af medlemmernes umodenhed, er de begåede handlinger og deres følger for de pågældende og deres pårørende alvorlige nok.

Fængselsstraffe fra 1½ til 4 år

Ved dommen blev for overtrædelse af paragraf 3 nr. 2 i Lov nr. 14 af 18. januar 1941, straffelovens paragraf 291 stk. 1. og bekg. nr. 254 af 9. juni 1941 den 19-årige kontorelev Asger Lorentsen idømt fængsel i fire år, den 15-årige skoleelev Jørgen Rahbek fik fængsel i et år og seks mdr. og den 17-årige kontorist Hans Jørgen Jul Laursen, den 15-prige skoleelv Vagn Jensen og den 17-årige bud Henning Jensen fængsel hver i to år.

Ved de anden samtidig afsagte byretsdom blev den 19-årige maskinsmedelærling Erik Børge Nielsen anset med fængsel i tre år, den 20-årige mekaniker Svend Erik Normann Petersen med fængsel i tre år og tre mdr. og den 20-årige maskinlærling John Albert Andersen med fængsel i to år for overtrædelse af paragraf 3, nr. 2 og 3 i Lov nr. 14 af 18. januar 1941. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 28. marts 1943.

1943 – Drengetyvebandens hovedmænd dømt

I middags afsagde dommer Strøbech i Kolding Kriminalret dom over hovedmændene i den sidste store drengetyvebande-affære, der omfattede 19 mand, hvoraf de øvrige fornylig har fået deres domme.

For hovedmændene kom dommen til at lyde således:

Y. Fængsel i 3 måneder minus 4 dage forudstået varetægtsarrest: desuden skal han betale 130 kr. til statskassen som sin fortjeneste ved salg af rationeringsmærker.

M. Fængsel i 4 måneder minus 4 dage. Begge disse domme dog betinget i 5 år, og de dømte skal i 3 år underkaste sig Dansk Værneselskabs tilsyn.

N., der er den ældste af banden, og hvis hjem har været et arnested og hvad værre er for bandens øvrige medlemmer, og som har haft en skadelig indflydelse på dem, blev idømt 5 måneders fængsel – men ubetinget – og dog med fradrag af 4 dage, hvilket gør, at han undgår at komme i statsfængsel. Han har bl.a. gjort sig skyldig i frække tasketyverier og tyverier fra fhv. skolebestyrer Dalsgaards drivhus, hvor han har stjålet store partier løg etc. Til den gartner, han har haft plads hos, skal han betale 550 kr. for værdier, han har bestjålet ham for.

H. fik 60 dages fængsel, dog betinget på samme måde som de to første, og endelig fik M. 4 måneders fængsel med fradrag af 4 dage. Denne dom var betinget, da hans forbrydelser er begået under mørklægningen. Desuden skal de betale deres beskikkede sagfører, landsretssagfører Juhl, salær og sagsomkostninger. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. marts 1943.

1943 – 6 måneders fængsel i gummityverisagen

Under medvirken af to kvindelige domsmænd behandlede Kolding Kriminalret i formiddags en sag mod en Koldingenser der sigtes for hæleri og meddelagtighed i forbindelse med dæktyverisagen. Den tiltalte havde bl.a. stillet nogle kælderrum til rådighed til opbevaring af bandens tyvekoster, men nægtede sig skyldig i noget ulovligt. Forholdet omfattede også en handel med et guldur, som af tiltalte var købt for 25 kr., men som skulle have været betydelig mere værd.

Anklageren, politifm. Arenbrandt, mente, at tiltalte, der lang tid efter kunne referer til et bestemt dæk, der havde stået omtalt i Folkebladet, måtte have mere end et rent periferisk kenskab til dette dæk. Forsvareren, landsretssagf. Halvor Petersen påstod pure frifindelse, idet der for hans klient ikke kunne foreligge skygge af bevis for, at de omhandlede sager var stjålet.

Dommen, der faldt hen under middag, kom dog til at lyde på 6 måneders fængsel […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. marts 1943.