1943 – Fem maskiner skudt ned i Sydjylland i nat

Én i Fænøsund, fire ved Esbjerg. Butiksruderne i Middelfart raseret.

Under overflyvningerne i nat blev en engelsk maskine ved 1.30-tiden skudt ned af antiluftskytset og styrtede i vandet mellem Fænø og Fyn. Maskinen var ramt i halen og styrtede fra rat lav højde brændende ned i det dybe Fænø Sund. Den faldt omtrent midt i sejlløbet, og ved faldet mod vandfladen eksploderede maskinens bombelast med et voldsomt brag. Lufttrykket var så stærkt, at mellem halvdelen og tredjedelen af butiksruderne i Middelfart, fortrinsvis de største, sprængtes. En C.B.-betjent i Middelfart blev såret i foden af en splint og måtte indlægges på sygehuset. Tre lig fra den nedstyrtede flyvemaskine er indbjærget til Teglgaard på Fyn.

På en mark ved gården Søborg nord for Strib faldt i nat en sprængbombe, der eksploderede. Taget på gården blev delvis ødelagt, ligesom der knustes en mængde ruder, både på denne gård og nabogårdene. Flere hundrede brandbomber faldt rundt omkring på markerne, hvor de lyste op. Ikke-eksploderede brandbomber blev demonteret til morgen. Ved Erritsø blev en hest ramt af en splint og måtte under dyrelægebehandling. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. april 1943.

1942 – Dramatisk kæntringsulykke i Fænøsund

Tre Koldingensere bjerger i voldsom sø forulykkede sejlsportsmænd, der klamrer sig til kølen af kæntret båd.

Tirsdag eftermiddag ved 14½-tiden skete i Fænøsund en kæntring, der let kunne have medført tre Haderslev-sejlsportsmænds død, men takket være resolut og dristig hjælp af rektor Hakon Fogh, Kolding, (der for tiden er på langtur) og hans søn samt radiotelegrafist N. O. Westerlund lykkedes det at redde de kæntrede Haderslev-sejlsportsmænd ud af en meget farlig situation.

Haderslev-båden – en kahytsbåd med sænkekøl – havde været på langtur nordpå og efter et ophold ved broen i Fænøsund lettede den trods det hårde vejr for hjemadgående. Et par hundrede meter fra land vendte den – uvist af hvilken grund – kølen i vejret, og de tre sejlsportsmænd forsvandt i bølgerne. Kort efter så de skrækslagne tilskuere på broen, at de ombordværende havde fået tag i køen, og situationen var meget kritisk.

Rektor Foghs søn sprang i en slæbejolle og roede skyndsomt ud til den kæntrede båd, og det lykkedes ham at få de tre sejlsportsmænd om bord, men det var mere end den lille jolle kunne bære. Vandet skyllede ind over rælingen, og den kunne kæntre, hvad øjeblik det skulle være.

Rektor Fogh og N. O. Westerlund, der øjnede faren, fik hurtigt gjort tandlæge Westerlunds båd ‘Sakuntala’ klar, og det lykkedes dem heldigvis at få sejlerne over i ‘Sakuntala’ og sikkert i land. En kritisk situation var klaret og en smuk sømandsdåd var øvet i det hårde vejr. Det lykkedes en fiskerbåd fra Hindsgavl at bjærge den kæntrede båd ind til Hindsgavl […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. august 1942.

1942 – Fjord og bælt forvandlet til faste landeveje

Kørsel med hestekøretøjer fra Brandsø til Hejlsminde over isen. Brændekørsel var Stenderup til Skærbæk over fjorden.

På tredje vinter i træk binder isen de danske farvande. Kolding Fjord og Lillebælt er påny forvandlet fra vand- til landeveje. Fiskerne ved Kolding Fjord har ombyttet deres motorbåde med lastbiler, som de kører med over isen til fiskepladserne, hvor de hugger huller i isen og sætter deres garn. Også ved Hejlsminde er der livlig trafik på isen til Brandsø – en tur på 4-5 km. Der har gennem de sidste 14 dage været daglig forbindelse og i de sidste dage har man kørt halm med hestekøretøjer til indladning på Hejls station, og forsyningerne til øen tages så med hjem. Isen er meget tyk og sikker, så trafikken går uden vanskeligheder. Derimod har der for få dage siden været en isbryder igennem isen mellem Fyn og Brandsø, så her kan man ikke køre med hestevogn, men der er også livlig trafik af cyklister og fodgængere denne vej.

Mange mennesker på Hejlsminde-siden benytter lejligheden til at tage en tur over til Brandsø, og der er hver dag stor folketrafik ude på isen. På Fænø skal man være mere forsigtig med istrafikken, idet den stærke strøm i denne bæltets smalleste del underhuler isen og gør den usikker. Her er man derfor meget varsom med at færdes på isen, og der er savet en sejlrende gennem isen ved overfartsstedet, hvorigennem post og mælk samt andre fornødenheder daglig føres igennem.

Ved Skærbæk hugger fiskerne huller i isen og skraber muslinger eller stanger ål, nærmest som tidsfordriv, for arbejdet er besværligt og giver ikke meget. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. februar 1942.