1942 – Skal vi snart hente øl i blikdåser?

Manglen på kapsler til ølflasker katastrofalt.

Hvis vi danske kunne finde på at være ondskabsfulde mod hverandre i disse tider, da måtte afholdsfolkene godte sig i denne tid, hvor så meget forsøger at volde bryggerierne kvaler, så øllet bestandig er i farezonen. Den procentvise nedskæring, der nødvendigvis har måttet fastsættes, kan vi vel endda finde os i – i forvejen er øllet jo blevet så dyrt, at det vel til dels også skulle rationere sig selv, i hvert fald inden for en vis grænse.

Nu er det manglen på ølkapsler, der er ved at drille ølindustrien. Det meddeles, at flere provinsbryggerier har måttet standse produktionen, fordi de ikke kan få kapsel-propperne. Slet så galt er det dog endnu ikke i hovedstaden, efter hvad der oplyses, men også her tegner situationen sig meget mørk.

Vi talte med direktør Færch, Slotsmøllen, for at høre om Slots-pilsneren er i fare:

“Det er rigtigt, at propsituationen er katastrofal”, siger direktør Færck. “For en måned siden var der mangel på plader, måske under indvirkning af isvinteren, men de kom dog – og nu er det blevet galt med pladerne, mens der er gået noget kork igennem direkte fra Spanien. Og hverken pladerne eller korken kan undværes, hvis man vil lukke en ølflaske.”

Hvor længe kan Slotsmøllen vedblive at lukke ølflaskerne?

“En måneds tids frem i tiden – det er selvfølgelig ikke længe, i vore tider må man næsten håbe fra dag til dag.”

Men selve ølproduktionen er ikke i fare?

“Nej, ikke med den procenttildeling vi har, den vil nok kunne holde sæsonen igennem.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. maj 1942.

1942 – Foreløbig ingen brødløs dag i Kolding

Men til gengæld kan kunderne vente rationering.

Byens bagere er som bekendt hårdt ramt af forholdene, og det er næsten beundringsværdigt, at man hidtil har kunnet klare vanskelighederne så godt, som tilfældet er. Men nu begynder det også at brænde på, idet fedtstofrationen, og mel- og sukkerrationen kun er ca. 50 pct. af normalforbruget, og da beholdningerne efterhånden er ved at slippe op, har bagermestrene og konditorerne ført en række forhandlinger om at indføre en brødlæs dag. Byens 27 bagermestre har været rørende enige om sagen, og man havde også besluttet, hvilken dag der skulle gøres brødløs. I sidste øjeblik er byens tre konditorer imidlertid faldet fra, fordi de ikke kunne enes om deres særstilling, og den brødløse dag bliver således foreløbig ikke til noget.

Naturligvis er forbrugerne ikke interesseret i en brødløs dag, men det må alligevel beklages, at der ikke har kunnet opnås enighed om denne sag, således som forholdene ligger. I alle landets købstæder med undtagelse af Kolding er der for længst indført en brødløs dag, og når man har foretaget dette skridt, skyldes det naturligvis mangel på varer, en mangel, som der gennem en brødløs søndag, hvor der er overvejende salg af fint brød, skulle råde bod på.

Vi har talt med formanden for Bagermesterforeningen i Kolding, bagermester Færch, om sagen, og han udtaler på vor henvendelse, at varebeholdningerne nu er så knappe, at man i nærmeste fremtid må vente en rationering af det finere brød, da man naturligvis i første omgang i videst mulig udstrækning vil søge at forsyne kunderne med de strengt nødvendige livsfornødenheder. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 21. januar 1942.