1941 – En vellykket katastrofe-øvelse

De cyklende samaritter var på pletten næsten lige så hurtigt som motorkøretøjerne.

Arbejder-samaritterne i samarbejde med Falcks Redningskorps og brandvæsenet holdt i går den årlige katastrofeøvelse på havnens arealer ved Jysk Andels Foderstofforretning. Øvelsen forestillede at det store lagerpakhus brændte og 35 arbejdere i de 4 etager var indespærret, idet trapperne var ødelagte. Få minutter efter at der var blæst alarm, kom Falck og brandbilen susende i fuld udrykning og alarmsignaler gennem gaderne, og omtrent samtidig mødte de ca. 50 samaritter, der deltog i øvelsen. Nogle kom med ambulancevognen, men de fleste kom pr. cykel. Men alt gik med fart. Sprøjterne var klar, ambulancevognene parat, materiellet og folkene på plads så hurtigt, at de mange hundreder af tilskuere slet ikke havde fattet enkelthederne, men det hele apparat klappede som det skulle.

Nedfiring fra 4. etage.

Arbejder-samaritterne under ledelse af formanden, tilskærer Hans Ravn og Falck-folkene under Fogeds rolige og kyndige ledelse gik i gang med at bjerge de indespærrede og sårede, der blev firet ned med tovene, en enkelt forestillede at være hårdt såret og han blev bjerget fra 4. etage med en marinebåre. Det er et system, der er opfundet i Schweiz til bjergning af forulykkede alpebestigere, og ved hjælp af dette apparat lader det sig gøre at transportere svært tilskadekomne fra store højder uden at de pågældende har større gene derved, end hvis de nede på jorden kunne transporteres på almindelig båre.

Alle bjerget på en halv snes minutter.

I løbet af en halv snes minutter eller så var alle de 35 bjerget, ambulancerne susede af sted med de værste medtagne, og ved forskellige belægninger af bandager havde man sørget for, at det hele så realistisk nok ud, men samtidig var det også en del af øvelsen, idet samaritterne under virkelige forhold jo foretager en foreløbig forbinding på stedet. Under øvelsen forklarede man gennem højtalerne for publikum gangen i dramaet, og da øvelsen var forbi, opfordrede man gennem højtalerne publikum til at melde sig til de kursus, Arbejder-samaritterne fra 1. oktober sætter i gang. Og så fortsatte man andet steds på terrænet opvisning i samarittergerning. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 22. september 1941.

1941 – Alvorlig ulykke på damper i havnen

Arbejder begravet under sække.

I går eftermiddags ved 2½-tiden indtraf der om bord på en damper, der ligger ved sydkajen i Kolding Havn, en alvorlig ulykke. Havnearbejder Viggo Larsen befandt sig sammen med nogle andre arbejdere nede i dybet af damperen, da en del af de tunge sække, der var stablet op i lastrummet, skred ned over ham. Larsen blev helt tildækket af de meget tunge sække, der tilsammen vejer adskillige tons.

Samtidig med at arbejdskammeraterne gik i gang med at få Larsen befriet, blev der ringet efter Falcks ambulance, og da denne kom tilsted, var Larsen befriet. Han var ved fuld bevidsthed, men kunne ikke bevæge underkroppen, som var aldeles følelsesløs […]

Det viser sig, at Viggo Larsen har pådraget sig en kraftig læsion på rygraden, og der er opstået et brud, idet en hvirvel er blevet beskadiget. Hans tilstand er ret alvorlig.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. maj 1941.

1940 – Spærreballon hos Falck

Spærreballon bjærget ved Jordrup af Falck i Kolding. Den 18. September 1940. Ukendt fotograf, billede: Kolding Stadsarkiv
Spærreballon bjærget ved Jordrup af Falck i Kolding. Den 18. September 1940. Ukendt fotograf, billede: Kolding Stadsarkiv, se link

Mellem klokken 14 og 15 den 17. september 1940 begyndte der at drive spærreballoner ind over Sønderjylland. De har ødelagt en del elektriske ledninger og telefonsforbindelser. Det gik hårdt udover Sønderjyllands Højstændingsværk, og stort set hele Sønderjylland blev mørklagt, med undtagelse af Aabenraa og nogle af de byer, der selv har elektricitetsværker.

Formentlig var det mellem 35-40 løbske spærreballoner der den 17. september 1940 blæste ind over Danmark. Syv af ballonerne blev skudt ned af den tyske værnemagts antiluftskyts. Enkelte steder skulle huse være blevet beskadiget af ballonernes lange stålwire.

Kilder:
Forsiden, Fredericia Socialdemokrat, 18. september 1940
Billede: Kolding Stadsarkiv

1940 – Luftværnudvalgets møde 24. august

Aar 1940 den 24′ Aug. Kl. 10 holdt Luftværnsudvalget møde paa Raadhuset. …

Borgmesteren bød velkommen og meddelte, at det var luftværnschefen, politimesteren, der havde ænsket dette møde afholdt, hvorefter luftværnschefen indledede med sagen angaaende afsnitsstionen af de 4 grene m. fornødne ordannanser og telefonister, og at udrykningsmandskabet anbragtes paa stationen for Brændvæsnets vedkommende paa Falck Station og for Sanitetsvæsnets vedkommende paa gl. Sydbanegaard, og at der saa etableres direkte telefon fra sfsnitsstation (Borgen) til disse stationer. Det vil volde indehaveren af lokalerne store vanskeligheder at afse den sidste projekterede del af lokalerne. Man vedtog Politimesteren forslag. Endvidere vedtog man at anmode om at faa vandrehjemmet til raadighed til evakuering af kvarterer, hvor der er faldet bomber, der ikke er sprængt (Blindgængere). Bygninger, der ligger indenfor en afstand af 300 m fra en saadan bombe, skal rømmes indtil bomben er uskadeliggjort.

Fra staten … opmærksom paa, at Hellefyr, der ikke er tændt rummer en fare for trafikken; Stadsingeniøren i forbindelse med elektricitetsværkets ledelse har allerede rettet en henvendelse til installatør Overbeck om at drage omsorg for at saavel Gadebelysningen som Hellefyrene oplyses i overensstemmelse med de sidste regler herom fra Staten …

Da der i flere Kvarterer i Byen ikke findes egnede private Tilflugtsrum for beboere vedtog man at anmode Stadsingeniøren, om at udarbejde et forslag til indrettelse af saadanne Rum eller Løbegrave i disse kvarterer.

Kredslægen havde intet at bemærke …

Motorkøretøjer … indtil videre var tilstrækkeligt

Sikring af store Benzin og Oliebeholdere paases af luftværnschefen, men denne vilde anmode … om … særlig sagkyndige at undersøge om dette forhold var i forsvarlige orden her i omraadet og indrette mulighed mangler med forslag om forbedringer …

… ang. havneluftværn … vedtog at opfodre havneudvalget til snarest muligt at fremkomme med et forslag efter de principper, man havde anvendt ved f.eks. Esbjerg havn og Kolding By for saa vidt angaar inddeling i de 4 grene.

Det vedtoges at modtage Strømpefabrikkens tilbud paa 500 kr. for overtagelse af det af kommunen i fabrikken indrettede tilflugtsrum og i stedet indrette et nyt tilflugtsrum i Andelsmejeriet.

Endvidere vedtog man at nedlægge tilflugtsrummet i Kruses Garager og indrette et mindre Tilflugtsrum til ca. 20 Personer til brug for trafikanter i kvarteret omkring Hollændervej. Herunder spurgte Borgmesteren, hvordan det gik Fabriksluftværnsplaner og det oplystes, at der forelaa planer fra Brødrene Volkert og Strømpefabriken til Godkendelse hos Politiet, … De Danske Mejeriers Maskinfabrik og Fællessforeningen for Brugsforeninger … endnu ikke indsendt til godkendelse. Andelsslagteriet ville man antage kom med under en Havneluftværnsplan.

… Tilflugtsrum og skilte … vedtog man at rejse skilte i lighed med dem, der fandte i Aalborg, dog at man her vil benytte de papir-plakater, man har til opklæbning i stedet for at lade fremstille emailleskilte; paa Borgmesterens forslag vedtog man at anbringe reglementeret afdæmpede lamper, tilknyttet ledningsnettet, der skal belyse saavel skiltene som Indgang til de off. Tilflugtsrum.

… Frivillige hjælpere til teknisk Tjeneste fra Haandværkerorganisationer, hvor efter ved vedtoges, at de tilmeldte skulle indkaldes til en teoretisk gennemgang af luftværnets opgaver, hvorefter de pågældende fordeles på stationerne hvor de skal gøre Tjeneste. … Hvis det kan skaffes, vil man udstyre dette Personale med Staalhjelme og Armbind. …

Kilde: Mødereferat af 24. august 1940, Det civile Luftværns arkiv, opbevares på Kolding Stadsarkiv

1940 – Tyverier fra beskyttelsesrummene

Et anslag mod den offentlige sikkerhed.

Nogle frække tyverier er blevet begået fra beskyttelsesrummene på havnen. I rummene findes der til brug i påkommende tilfælde nogle udmærket fyldte forbindingskasser, leveret af Falck, som også vedligeholder kasserne.

Man skulle tro, at befolkningen var interesseret i, at disse kasser var fredet, så at man i den givne situation altid kunne regne med, at der i kasserne var at finde de ting, som de sanitære autoriteter har fundet nødvendige.

Ikke desto mindre har der flere gange i den senere tid været konstateret, at kasserne har været genstand for tyveri […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. juli 1940.

1940 – Torvet i dag

Der er i disse vintertider næsten helt uddød på torvet. Avisen beretter at kun nogle få faste handlende den 9. februar 1940 var mødt op med fjerkræ, der var også et par enkelte boder med kålhoveder.

På fisketorvet var der flere boder, men her kan man kun købe sild til 35 øre og ål til 125 øre pr. ½ kg. Der er ingen torsk, eller andre fisk på markedet lige nu.

Der er stadigt store problemer med frosten i Kolding, om formiddagen den 9. februar sprang et vandrør ud for Låsbyhus, der kom derfor vand ind i kælderen, Falck måtte tilkaldes til og pumpe vandet væk, så vandværkets folk kunne udbedre skaden.

Natten til den 9. februar kunne Falck melde om var stille, ingen biler kørte fast den nat. Dagen forinden havde bud på to ambulancekørsler, og en redningsaktion på gården Virkelyst i Seest, hvor en hest havde klemt sit hoved mellem spilbom og en mur. Det lykkes at redde hesten, inden den blev kvalt.

Nogen steder er jorden frosset ned i over en meters dybde, der dog ikke meget at gøre, vandværket havde indkøbt et optønings-apparat, men det var også frosset inde. Vandværksbestyrer Schults kunne den 9. februar melde at 34-35 ejendomme i Kolding var uden vand, på grund af frosne stikledninger. I kom en opgørelse for Århus, om at frosten havde kostet 80.000 kroner indtil nu, hvad vil regningen for Kolding mon løbe op på?

De fleste steder tager folk det med godt humør, men andre er ligefrem ved at ville påstå, at det er mig, der er skyld i det hele

Vandværksbestyrer Schults, 9. februar 1940

Hvis man spørg metrologerne er situationen speciel, normalt er der i februar måned 21 frostdage, men sidste år 1939 var der kun 10, og der kunne måske blive spået om 29 dette år.

Kilde: Kolding Socialdemokrat, 8. februar 1940
Kolding Socialdemokrat, 9. februar 1940

1940 – Sneen lukker for Storebæltsfarten

I går eftermiddag (1.februar 1940) besluttede isnævnet at opgave Storebæltsfarten, det er ikke muligt at opretholde den på grund af den hårde is vinter. I stedet satses der på ruten mellem Aarhus og Kalundborg, der må dog forventes længere rejsetid.

For Koldings vedkommende er der lys forude for privatbanerne, Sydbanerne har igen kunnet etablerer normal drift for linjerne mellem Kolding-Vamdrup og Ødis-Bramdrup-Kolding. Troldhedebanen har dog flere problemer, senest i går, da to vogne i Standhuse satte sig fast i snedriverne.

På grund af forstyrrelserne med privatbanerne, har postvæsnet flere steder måtte benytte bil eller slæde, for at komme frem. Falck kan ligeledes melde om en del ekstra arbejde, i løbet af bare i går nat har Falck hjulpet omkring 15 biler fri fra sneen.

Mange steder i landkommunerne er vejene spærret for trafikken. En sneplov og 10 snekastere måtte hjælpe til, da en ambulance i går skulle til Ribe Sygehus med en syg mand fra Adserbølgaard i Lindknud. Da der var ordnet en vej for ambulancen, kunne en lastbil køre med på turen tilbage, den medbragte varer til de indesneede beboere i Brørup.

Kilde: Kol. Socialdemokrat, 2. Februar 1940