1942 – Svanemosegaard i Vonsild nedbrændt på syv minutter

Et par smådrenge skulle prøve om halmen kunne brænde. De havde dagen i forvejen forsøgt på en anden ejendom.

Lørdag aften lige før kl. 18 kom en nabodreng løbende ind i kostalden til fru Dorthea Iversens gård, Svanemosegård i Vonsild, og slog brandalarm. Han sagde: “Det brænder i laden!” – og hurtigt løb fru Iversens søn over i laden og så, at det desværre var alt for rigtigt. Falcks Brandvæsen blev straks alarmeret, og man tog fat på at redde dyrene. Noget virkeligt slukningsarbejde var det håbløst for folkene at påbegynde; i løbet af ganske få sekunder stod laden i lys lue. Den tørre fourage var alt for taknemlig et bytte for flammerne, og inden mange minutter havde ilden bredt sig til alle gårdens tre udlænger, der gennemgående var lige ved hundrede år gamle og meget letantændelige.

På syv minutter var udlængerne praktisk talt “blusset af”. Falcks Redningskorps var hurtigt på brandstedet og fik langt slanger ud. Der var ikke langt til vandet, men der kunne dog ikke sættes ind med en direkte bekæmpelse af ilden. De tre antændte længer stod aldeles ikke til at redde, hvorimod stuehuset, der ved Falcks ankomst var stærkt truet, så ud til at skulle gå fri. Mange mennesker fra naboejendommene var gået i gang med at redde møblerne ud af stuehuset, men da dette efter branden stod urørt, kunne møblerne atter flyttes ind.

Medens slukningsarbejdet foregik, blev årsagen til den voldsomme brand opklaret. Moderen til den lille dreng, der havde slået brandalarm, meldte sig dybt bedrøvet på Svanemosegaard, og fortalte at hendes børn havde tilstået over for hende, at det kun var dem, der havde påsat branden. Mens den ældste havde bekendtgjort branden, var den yngste kommet hjem til hende med en æske tændstikker. […]

Det lykkedes ikke – på grund af brandens voldsomhed – at redde alle dyrene. Der indebrændte en plag, seks kalve, en so og fire svin. Men desuden blev alle maskiner, redskaber og alt hø og halm et bytte for flammerne. […]

De to drenge, der påsatte branden, havde i forvejen været ved at sætte ild på en anden ejendom i nærheden. Men her var ejeren kommet til stede i rette øjeblik og havde slået dem over fingrene og jaget dem bort. Hvis han også havde advaret drengenes forældre, kunne måske Svanemosegaard være reddet fra sin skæbne.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. maj 1942

1942 – Det livsfarlige islag på gader og veje

Og droskerne kunne ikke køre.

Det isglatte, til dels også fedtede føre, der indtraf i løbet af natten til søndag, gjorde, at det var farligt at færdes udendørs. Det skete da også, at et utal af mennesker, der havde været ude på besøg om aftenen, gjorde den kedelige opdagelse, når de kom ned på gaden for at gå hjem, at det var umuligt at stå på benene. En masse af disse mennesker forsøgte, efter at de havde sundet sig lidt, at ringe efter en bil, men Taxa havde hurtigt opdaget, at det var glat på vejene, idet en af vognene allerede klokken halv ti i det indtrådte glatte føre var havnet i en grøft. Derefter måtte Taxa, skønt telefonen kimede uafbrudt fra det tidspunkt lige til midnat, sige nej til alle ture, undtagen hvor det drejede sig om politiets ordre til at køre.

Selv jordmødre måtte man henvise til Falcks Redningskorps. Således måtte Falck kl. 11 køre jordemoder fru Poulsen ti gdr. Henning Knudsen i Dons, mens en anden jordemoder formåede en lillebil til at køre en landtur for sig. Men ellers blev der både fra hoteller og private ringet til Falck, om man ikke kunne blive kørt hjem, men Falck, der på det tidspunkt havde nok med at køre havarerede biler hjem, foruden at en del af folkene var på den anden steds omtalte eftersøgning på fjorden, måtte desværre sige nej til den slags anmodning […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. marts 1942.

1942 – Stor brand i Dalby i nat

Lindgaards store lade med avl, maskiner og redskaber nedbrændt. Brandskaden lige ved 100.000 kr.

I aftens ved 10½-tiden opdagede folkene hos proprietær A. H. Lind, Lindegaard i Dalby, at det brændte i laden, som man havde forladt kun en halv times tid i forvejen. Man havde hele dagen været beskæftiget med at male på lucerne-møllen, der er installeret i den østlige del af ladebygningen, og det var netop her, ilden så vidt det kunne ses, var opstået. Så såre ilden var konstateret, blev der slået brandalarm til Falck i Kolding, som straks sendte alt disponibelt materiel og mandskab til brandstedet, ligesom også Falcks Brandvæsen fra Haderslev blev tilkaldt for at deltage i slukningsarbejdet.

Laden var et flammehav.

Ved sprøjternes ankomst var ladebygningen ét fråden hav af flammer. Her opbevaredes også gårdens store avl af korn, halm og hør, alt sammen meget letfængeligt og brandbart. Man koncentrerede sig derfor først og fremmest om at redde køerne og hestene i de tilstødende stalde, og brandvæsenet gik i gang med at begrænse ilden til ladebygningen, hvor et effektivt slukningsarbejde på det pågældende tidspunkt ville være håbløst. Ret tidligt skred således taget. For den voldsomme brand havde ret hurtigt fået fat i taget på både kostald og hestestald, der begge er sammenbygget med laden, og de første par timer havde brandfolkene nok at gøre med at holde ilden fra at antænde disse to bygninger for alvor. Over loftet i kostalden var der fyldt med hø og avner, som nåede at blive antændt, men som Falck også rettidigt fik dænget vand over, at ilden ikke nåede at brede sig til en altødelæggende brand. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. januar 1942.

1941 – Ubehagelige juleoversvømmelser i Kolding

Galt i går morges i mange lavtliggende ejendomme. Vand i Fællesforeningens nye manufakturforretning.

Natten til søndag blev mange Koldingensere overrasket af vand i deres kældre. Ret pludselig og uventet steg vandet på grund af stormen, og vandet var ikke længe om at trænge op i de kældere, lejligheder og ejendomme, der plejer at blive hjemsøgt under lignende omstændigheder. Også i bugten på Strandvejen ved dame- og herreroklubben var der meget vand, og vandet gik op til bygningerne og ind på selve vejen. Samtidig tog frostvejret fat for alvor til is. Højvandet havde sin kulmination mellem kl. 3 og kl. 6 søndag morgen, og i mange ejendomme fik beboere travlt med at bjærge møbler, inventar og andre ejendele og andre ejendele. Således måtte Falck kaldes til assistance i Fællesforeningens store nybygning i Klostergade, hvor der er manufakturforretning. Her var der 10-15 cm. vand over hele gulvet, der er ca. 500 kvadratmeter stort. Ligeledes gik det galt på Hotel Danmark i Munkegade, i Vesterbrohus og i ejendommen Sydbanegade 15, så Falck havde nok at gøre med pumperne hele dagen i går. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. december 1941.

1941 – Det pludselige jule-snevejr forstyrrede ikke trafikken

Kun meget små forsinkelser på D.S.B. og ingen alvorlig ulykker.

Ganske uventet satte det ind med sne i julen, hvor julestemningen ellers – som følge af tidernes ugunst – truede med helt at udeblive. Gløden over det hvide tæppe, der dækkede veje og hustage julemorgen, var dog noget problematisk. De fleste tænke vist med bekymring på fyrkedlen i kælderen eller kakkelovnen i stuen, der nu ville blive ekstra grådig, og folk, som var borte fra hjemmet, havde sikkert også bekymringer for vandrørene og radiatorerne, som meget let, da nattefrosten satte ind, kunne sprænges.

Juleaftens-stormen afløstes nemlig af en klingende frost – hist og her i omegnen er målt 11 grader – der gjorde fortove og veje spejlglatte, men der er heldigvis ikke sket større ulykker af den grund, og trafikken har kunnet pulsere, uden nævneværdig forsinkelse. Falck i Kolding har kun haft en eneste udrykning, der kan tilskrives føret. […]

Privatbanerne har overhovedet ikke haft forsinkelser som følge af snefaldet og stormen, og på Rutebilstationen, hvor man i aftes havde forsinkelser på op til 20 minutter, udtaler man, at forsinkelserne mere skyldes den store trafik end sneen, der overhoveder ikke har generet. På samme måde er det gået Statsbanerne, der i aftes kunne afvikle juletrafikken uden nævneværdige forstyrrelser. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 27. december 1941.

1941 – Stormen har givet åle-eksportørerne et smæk på mange tusinde kroner

Fiskeeksportør Th. Petersen er glad, hvis tabet for hans vedkommende ikke er over 50.000 kr. Vandet sank atter i morges.

Stormskaderne vil alene i Kolding beløbe sig til et tal, der må skrives med seks cifre, og det største smæk er påført byens fiske-eksportører. I løbet af en times tid i morges, da stormen løjede af, snak vandstanden meget betydeligt, og rundt omkring i de vandlidte hjem gik man i gang med at udbedre skaderne. Ved middagstid var vandet i havnen kun et halvt hundrede centimeter over daglig vande. I aftes var vindstyrken oppe på 100 km. vindhastighed i timen. Orkanagtig storm, vindstyrke 11, ligger mellem 92 og 100 km. vindhastighed. Derefter er stormen fuld orkan, oplyser meteorologerne.

Hyttefadene knustes under stormen.

Under den voldsomme orkanagtige storm i går og i forgårs knustes mange hyttefade, der ligger i fjorden mellem åmundingen og Rebæk, og det er på nuværende tidspunkt umuligt at danne sig et skøn over de store tab, der er påført fiskeeksportørerne. Værst er det gået ud over fiskeeksportør Th. Petersen og fiskeeksportør Jepsen. Fiskeeksportør Th. Petersen udtaler på vor henvendelse, at man i går forsøgte at bjerge en del af hyttefadene, men ynder de herskende vejrforhold var arbejdet meget besværligt, og tabet meget betydeligt. Hvis det ligger under 50.000 kr., udtaler hr. Petersen, må vi være glade. […]

Skaderne andre steder i by og opland

Men også mange andre Koldingensere er blevet påført tab, omend det ikke er så store dimensioner som for fiskeeksportørerne. Adskillige kældre fyldtes som vi nævnede det i går, med vand, og fra tidlig morgen til i nat kl. 0.30 arbejdede Falck uafbrudt med at pumpe. Seks mand var i arbejde, dels med håndpumpe og dels med motorpumpe, og i løbet af dagen rømte man kældrene i 34 ejendomme. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 14. november 1941.

1941 – Stormen raser nu på tredje døgn

Vandet står over Kolding Ås bredder og truer med oversvømmelse og katastrofe. Fra kysterne meldes om sunkne både og store tab for fiskerne.

På tredje døgn raser stormen. De første døgn slap Kolding yderst skånsomt, men stormen har taget til i heftighed, og adskillige af Kolding bys gader står nu helt eller delvis under vand. Vandet steg i løbet af natten op over havnekajerne, og gennem kloakkerne førtes vandet op i byens gader og huskældre. Toldbodgade, gaden ud for Solgaarden, Grønnegade, Parcelvej, Rosengade m. fl. gader står helt eller delvis under vand, og på Falck Stationen har der siden kl. 6 i morges været uafbrudte henvendelser angående tømning af kældere. I adskillige tilfælde vil det være ganske formålsløst af påbegynde pumpearbejdet, så længe vandet står så højt, og flere steder, bl.a. i Social-Demokratens trykkeri er man i dag uden varme, fordi vandet står op over fyret. Eksportrøgeriet og reparationsværkstedet Mekano ved Sydbanegade står fuldstændig under vand, og det offentlige slagtehus er ligeledes oversvømmet. Flere beboere på Parcelvej forbereder sig allerede på at flytte ud, men i løbet af formiddagen bedredes situationen noget, og vandet sank flere tommer på en time. Medens oversvømmelsen var på det højeste, var den ene broåbning i den nye bro ved Søndergade fuldstændig lukket. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 13. november 1941.

1941 – En vellykket katastrofe-øvelse

De cyklende samaritter var på pletten næsten lige så hurtigt som motorkøretøjerne.

Arbejder-samaritterne i samarbejde med Falcks Redningskorps og brandvæsenet holdt i går den årlige katastrofeøvelse på havnens arealer ved Jysk Andels Foderstofforretning. Øvelsen forestillede at det store lagerpakhus brændte og 35 arbejdere i de 4 etager var indespærret, idet trapperne var ødelagte. Få minutter efter at der var blæst alarm, kom Falck og brandbilen susende i fuld udrykning og alarmsignaler gennem gaderne, og omtrent samtidig mødte de ca. 50 samaritter, der deltog i øvelsen. Nogle kom med ambulancevognen, men de fleste kom pr. cykel. Men alt gik med fart. Sprøjterne var klar, ambulancevognene parat, materiellet og folkene på plads så hurtigt, at de mange hundreder af tilskuere slet ikke havde fattet enkelthederne, men det hele apparat klappede som det skulle.

Nedfiring fra 4. etage.

Arbejder-samaritterne under ledelse af formanden, tilskærer Hans Ravn og Falck-folkene under Fogeds rolige og kyndige ledelse gik i gang med at bjerge de indespærrede og sårede, der blev firet ned med tovene, en enkelt forestillede at være hårdt såret og han blev bjerget fra 4. etage med en marinebåre. Det er et system, der er opfundet i Schweiz til bjergning af forulykkede alpebestigere, og ved hjælp af dette apparat lader det sig gøre at transportere svært tilskadekomne fra store højder uden at de pågældende har større gene derved, end hvis de nede på jorden kunne transporteres på almindelig båre.

Alle bjerget på en halv snes minutter.

I løbet af en halv snes minutter eller så var alle de 35 bjerget, ambulancerne susede af sted med de værste medtagne, og ved forskellige belægninger af bandager havde man sørget for, at det hele så realistisk nok ud, men samtidig var det også en del af øvelsen, idet samaritterne under virkelige forhold jo foretager en foreløbig forbinding på stedet. Under øvelsen forklarede man gennem højtalerne for publikum gangen i dramaet, og da øvelsen var forbi, opfordrede man gennem højtalerne publikum til at melde sig til de kursus, Arbejder-samaritterne fra 1. oktober sætter i gang. Og så fortsatte man andet steds på terrænet opvisning i samarittergerning. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 22. september 1941.