1944 – Ambulance som brudekaret i Kolding

Falcks Ambulance i Kolding havde i går eftermiddags en usædvanlig udrykning til en af byens kirker. Det var ikke nogen sygetransport, men derimod et brudepar, der ikke kunne skaffe sig anden befordring fra krigen. Hvis de nygifte ikke havde lyst til at spadsere igennem byen i bryllupsstadsen, var der kun to udveje: Falcks Redningskorps eller det kommunale vagtværn. Og vagtværnets vogn var allerede optaget af et andet brudepar, der heller ikke kunne skaffe bil eller karet.

Kilde: Social-Demokraten for Randers og Omegn, 11. december 1944

1944 – Tre allierede bombeflyvere styrtet ned i det nordlige Jylland

Meldinger indløbet fra Aalborg, Viborg og Holstebro

Aalborg, RB.

En engelsk bombemaskine blev i går ved 21-tiden under overflyvningen af Nordjylland skudt ned. Maskinen styrtede brændende ned. Maskinen styrtede ned på en mark ved gårdejer Erik Eriksens ejendom, og da der var fare for, at gården skulle blive antændt, blev Falcks Redningskorps alarmeret, og det lykkedes at begrænse ilden til selve maskinen. Af flyvemaskinens besætning, der formentlig har bestået af syv mand, fandtes de fire dræbt. Den øvrige besætnings skæbne er ukendt.

Viborg, RB.

Under overflyvning i aftes styrtede en firemotors engelsk bombemaskine kl. 20.30 ned i Jylland. Umiddelbart før nedstyrtningen faldt hele maskinens bombelast ned, men heldigvis eksploderede ingen af bomberne. Flere bomber af meget svær kaliber borede sig dybt ned i jorden, og i morges blev flere af de omkringliggende ejendomme evakueret. Maskinen eksploderede ved slaget mod jorden, og brændte fuldstændig. Hele besætningen, formentlig 6-8 mand, omkom.

Holstebro, RB.

I aftes ved 22-tiden styrtede en firemotorers amerikanske bombemaskine brændende ned i Nordjylland. Der var ild i maskinen allerede inden den nåede jorden. Maskinen blev ved nedstyrtningen fuldstændig ødelagt, og resterne af den var spredt over et område på ca. 1 kvadratkilometer. Hele maskinens besætning menes omkommen, og man har af ruinerne i formiddags fremdraget seks forkullede lig.

Kilde: Kolding Folkeblad, 16. oktober 1944.

1944 – Flere bombeattentater i Haderslev i nat

I en enkelt forretning andrager skade 1 million kroner
I nat eksploderede en bombe i købmand Anton Hundevadts ejendom på Bispegade i Haderslev, en af byens største forretninger. Bomben var anbragt i stueetagen, og ved eksplosionen opstod brand. Det lykkedes købmand A. Hundevadt jun. og hustru, der har lejlighed på 1. sal, at redde sig ud

Brandvæsenet, Falcks Redningskorps og den Sydjydske Udrykningskolonne mødte med 7-8 motorsprøjter, men så godt som hele det store kompleks, som indeholder forretningslokaler og en stor treetages varebygning, nedbrændte. I en enkelt føj, der blev reddet, blev inventar og varelager ødelagt af røg og vand. Det lykkedes at redde nogle ældre beboelsesbygninger, der var sammenbygget med forretningskomplekset.

Mange ruder sprængt
Ved eksplosionen sprængtes mange ruder i de nærligge de ejendomme. Skaden på købmand Hundevadts forretning og bygningskompleks er meget stort, skønsmæssigt andrager den 1 mill. kr. for varelager, der omfattede manufakturvarer, fodtøj, tæpper m.m., og 1. mill. kr. for bygninger, der var opført i årene umiddelbart før krigen. Samtidigt eksploderede to bomber i restauratør F. Behrens ejendom på Jomfrustien. Restauratørlokalerne blev fuldstændigt ødelagt, og der skete en del skade i de øvrige etager, hvor der bor mange mennesker. Mange ruder i gaden sprængtes.

Kilde: Vestjyden, 20. september 1944.

1944 – Luftkampe over Aalborg

To danskere dræbt, og tre sårede af maskingeværkugler

Aalborgs luftområde havde i dag flyvervarsel fra kl. ca. 11.45 til kl. ca. 12.35. Der fandt heftige luftkampe sted over Aalborg og nærmeste omegn.

Herved blev to danske statsborgere dræbt og tre såret af maskingeværkugler fra de kæmpende maskiner. De dræbte er den 24-årige husmoder Anna Johanne Have, Priorgade 9, Aalborg og den 24-årige kontorist Niels Jørgen Theisen, Danmarksgade 63, Aalborg. Sjakmester Weber Nikolaus, Tjørnevænget 16, Aalborg fik to skudsår i låret, arbejdsmand Frimodt Skærbæk, Nørholmsvej 55, skudsår i hånden og kontorist Poul Sørensen, Nørregade 9, Aalborg, skudsår i hovedet. De sårede blev afhentet i fire ambulancer fra Falcks Redningskorps og kørt til Aalborg Sygehus.

Kilde: Kolding Folkeblad, 17. maj 1944.

1944 – To nye bombeattentater i København i nat

Kino-Palæet på Frederiksberg ved to bombeeksplosioner – en bombe i kældercafé på Nørrebro

Kino-Palæet på Frederiksberg er i nat blevet fuldstændig ødelagt ved bombeeksplosion. Vægter Jensen Nissen fra De forenede Vagtselskaber, der intet mistænkeligt havde observeret, da han gik sin første runde kl. 23.40, hørte kl. 2.20, da han var på sin anden runde, og opholdt sig i nærheden af Kino-Palæet, en voldsom eksplosion derfra og alarmerede straks Frederiksberg Brandvæsen, der i løbet af 5-10 minutter kom til stede sammen med Falcks Redningskorps og Zoneredningskorpset.

Eksplosion nr. 2

Umiddelbart efter, at brandvæsenet var ankommet, lød der endnu en kraftig eksplosion. Ved sprængningen væltede den ene gavl. Murbrokker slyngedes ud på kørebanen på Gl. Kongevej. Sporvognens køreledninger blev revet ned og samtlige biografteatrets døre ud mod Gl. Kongevej og den vestlige ende af taget blæstes ud. Der opstod brand to steder, nemlig i teaterrummet og bygningens vestlige ende, hvor operatørrummet var beliggende, men ilden blev hurtigt slukket. Operatørrummet såvel alt, hvad der fandtes inde i teatret er fuldstændig ødelagt. Ingen mennesker kom til skade. En mængde ruder i de omliggende kvarterer blev knust. Det er endnu ikke konstateret, hvorvidt bomberne har været tidsindstillede eller har været anbragt umiddelbart før vægternes sidste runde. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. marts 1944.

1944 – Kolding-Falck kørte 38.190 km. i fjor

Der foretoges i Kolding i alt 2.709 udrykninger

Falcks Redningskorps har udsendt beretning om virksomheden i 1943. Det fremgår heraf, at korpset i alt har haft lige ved en kvart million udrykninger og gennemkørt en strækning på ikke mindre end 3.546.929 km., hvilket gennemsnitlig giver 16,2 km. pr. tur mod 21,9 km. pr tur i 1938. Havde gennemsnitstallet fra dengang været bibeholdt, ville der været brugt 1½ mill. liter benzin mere. Ved udgangen af 1942 rådede korpset over i alt 60 generatordrevne vogne, men denne vognpark er i 1943 blevet yderligere udvidet, således at der nu er ca. 150 generatorvogne inden for korpset, hvilket jo også sparer på benzinbeholdningerne.

Krigsforholdene har naturligvis på mange måder berørt selve korpsets arbejde, og beretningen omtaler nærmere fjernelse af bomber, ikke mindst arbejdet efter angrebet på København. Endvidere omtales eksplosionen på Storebæltsfærgen.

Som sædvanlig indeholder beretningen en oversigt over de enkelte stationers virksomhed. Stationen her har kørt 38.190 km. under i alt 2.709 udrykninger, der fordeler sig med 4 til redningsarbejder under brand i byen, 55 til brande på landet, 36 til vand- og stormskader, 404 til dyreredninger, 1.044 til assistance ved kørselsuheld, 385 til ambulanceudrykninger, 321 sygetransporter, 127 angående udlejning af redningsmateriel m.v., 1 til entreprenørarbejder og 332 under kategorien diverse. Koldingstationen bliver herved nr. 21 af de 42 stationer, der findes i Jylland. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. marts 1944.

1944 – Forhandlinger om at slå Falck og Zonen sammen

Benzinmangelen kan gøre det nødvendigt – en sammenslutning kan komme til at betyde meget

Der er to institutioner herhjemme, som man næsten dagligt ser omtalt i alle landets aviser. Det er vore to berømte redningskorps, Falcks Redningskorps og Zoneredningskorpset. Disse to redningskorps er gået ind i vort dagligliv og næsten blevet en bestanddel deraf. Sker der en ulykke, vil der altid være en eller anden, der øjeblikkelig sender bud efter “Falcken” eller “Zonen”, og tit og mange gange kæmper redningskorpsene med livet som indsats for at redde en dyrebar høst eller besætningen på en brændende gård – og ja, en enkelt lille ting som zoneredningskorpsets ambulanceflyver har jo indlagt sig store fortjenester, når det i dag gælder, hvad man kan sige med slagordet “Hurtig hjælp er dobbelt hjælp”.

Kritikken mod korpsene

Men ofte i de senere år har spørgsmålet om forbruget, af den knapt tilmålte benzin spillet en stor rolle i omtalen af de to redningskorps’ arbejde og fra mange sider er der blevet rettet stærk kritik mod korpsene, og der er blevet sagt, at det er, som om viljen til det gode samarbejde har manglet. Blandt andet har man for kort tid siden henvist til en ulykke, hvor der mødte redningskorps fra to forskellige byer, og hvor den ene ambulance måtte køre tomkørsel hjem igen, skønt sygehuset netop lå på dens vej. Denne kritik, der ofte har været berettiget, men som altid har kunnet vises tilbage, med henvisning til, at det ikke nytter at komme frem med for få ambulancer, har redningskorpsene nu taget til efterretning, og der er i disse dage blevet indledet en forhandling mellem korpsenes ledere om et mere intimt samarbejde, et samarbejde, der i en vanskelig situation skulle hjælpe med til at trække de i forvejen sparsomme beholdninger mest muligt. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 4. januar 1943.

1943 – Falck i Kolding uddanner ca. 500 brandmænd

Til brug i landdistrikterne

Vi træffer direktør Foged, Falcks Redningskorps, på gaden og spørger ham, hvordan det går med den store plan om uddannelse af brandmænd i landdistrikterne og udpegningen af Falckstationens leder selv til brandinspektør i landkommunerne.

“Det går så godt, som det kan gå”, udtaler direktør Foged. “De fem kommuner i Ribe Amt, som hører med til vort opland, har allerede for længst godkendt valget af mig som brandinspektør i deres kommuner og 12 kommuner i Vejle Amt har også gjort det – alle sammen enstemmigt i øvrigt.”

Hvornår begynder så den nødvendige uddannelse af brandmænd og brandledere (brandfogderne)?

“I næste måned skal Falcks ledere fra hele landet samles i København for på et kursus der at blive instrueret i undervisning og uddannelsen af de unge landmænd-brandmænd og straks efter hjemkomsten tager vi fat på at meddele vor viden videre.”

Hvor mange brandmænd skal der uddannes i landdistrikterne?

“Der skal uddannes 6 brandmænd og 1 leder i hver brandkreds, så i alt vil tallet komme til at ligge mellem 400 og 500 brandmænd.”

Hvordan vil uddannelsen ellers komme til at foregå?

“Den teoretiske undervisning vil finde sted i de forskellige kommuner, og teorien vil formentlig komme til at vare 4 lektioner hvert sted. Den praktiske undervisning, der bl.a. vil komme til at omfatte brugen af brandslanger, anvendelsen af røgmaskiner etc., vil foregå på vor station i Kolding. Antagelig vil vi kunne påbegynde undervisningen i april måned, og det er meningen, at den skal tilendebringe så hurtigt som muligt.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. februar 1943.