1944 – Forhandlinger om at slå Falck og Zonen sammen

Benzinmangelen kan gøre det nødvendigt – en sammenslutning kan komme til at betyde meget

Der er to institutioner herhjemme, som man næsten dagligt ser omtalt i alle landets aviser. Det er vore to berømte redningskorps, Falcks Redningskorps og Zoneredningskorpset. Disse to redningskorps er gået ind i vort dagligliv og næsten blevet en bestanddel deraf. Sker der en ulykke, vil der altid være en eller anden, der øjeblikkelig sender bud efter “Falcken” eller “Zonen”, og tit og mange gange kæmper redningskorpsene med livet som indsats for at redde en dyrebar høst eller besætningen på en brændende gård – og ja, en enkelt lille ting som zoneredningskorpsets ambulanceflyver har jo indlagt sig store fortjenester, når det i dag gælder, hvad man kan sige med slagordet “Hurtig hjælp er dobbelt hjælp”.

Kritikken mod korpsene

Men ofte i de senere år har spørgsmålet om forbruget, af den knapt tilmålte benzin spillet en stor rolle i omtalen af de to redningskorps’ arbejde og fra mange sider er der blevet rettet stærk kritik mod korpsene, og der er blevet sagt, at det er, som om viljen til det gode samarbejde har manglet. Blandt andet har man for kort tid siden henvist til en ulykke, hvor der mødte redningskorps fra to forskellige byer, og hvor den ene ambulance måtte køre tomkørsel hjem igen, skønt sygehuset netop lå på dens vej. Denne kritik, der ofte har været berettiget, men som altid har kunnet vises tilbage, med henvisning til, at det ikke nytter at komme frem med for få ambulancer, har redningskorpsene nu taget til efterretning, og der er i disse dage blevet indledet en forhandling mellem korpsenes ledere om et mere intimt samarbejde, et samarbejde, der i en vanskelig situation skulle hjælpe med til at trække de i forvejen sparsomme beholdninger mest muligt. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 4. januar 1943.

1943 – Falck i Kolding uddanner ca. 500 brandmænd

Til brug i landdistrikterne

Vi træffer direktør Foged, Falcks Redningskorps, på gaden og spørger ham, hvordan det går med den store plan om uddannelse af brandmænd i landdistrikterne og udpegningen af Falckstationens leder selv til brandinspektør i landkommunerne.

“Det går så godt, som det kan gå”, udtaler direktør Foged. “De fem kommuner i Ribe Amt, som hører med til vort opland, har allerede for længst godkendt valget af mig som brandinspektør i deres kommuner og 12 kommuner i Vejle Amt har også gjort det – alle sammen enstemmigt i øvrigt.”

Hvornår begynder så den nødvendige uddannelse af brandmænd og brandledere (brandfogderne)?

“I næste måned skal Falcks ledere fra hele landet samles i København for på et kursus der at blive instrueret i undervisning og uddannelsen af de unge landmænd-brandmænd og straks efter hjemkomsten tager vi fat på at meddele vor viden videre.”

Hvor mange brandmænd skal der uddannes i landdistrikterne?

“Der skal uddannes 6 brandmænd og 1 leder i hver brandkreds, så i alt vil tallet komme til at ligge mellem 400 og 500 brandmænd.”

Hvordan vil uddannelsen ellers komme til at foregå?

“Den teoretiske undervisning vil finde sted i de forskellige kommuner, og teorien vil formentlig komme til at vare 4 lektioner hvert sted. Den praktiske undervisning, der bl.a. vil komme til at omfatte brugen af brandslanger, anvendelsen af røgmaskiner etc., vil foregå på vor station i Kolding. Antagelig vil vi kunne påbegynde undervisningen i april måned, og det er meningen, at den skal tilendebringe så hurtigt som muligt.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. februar 1943.

1942 – Kristiansminde i Dons nedbrændt i aftes

Gårdens tre udlænger omspændt på få minutter. En del af den indkørte høst brændte.

I aftes kl. ca. 20.15, da gdr. Hans Christoffersen, ‘Kristiansminde’ i Dons, sad i dagligstuen og drøftede besætningens ydelser med kontrolassistenten, opdagede han, at der steg røg op fra taget på kostalden, der ligger ud til landevejen. Sammen løb de to mænd over i kostalden og så da, at det blussede i de mange læs frøhalm, der lå stuvet sammen på loftet. De skyndte sig til telefonen for at tilkalde Falcks Redningskorps, og et kvarters tid efter at branden var opdaget holdt Falcks to sprøjter ved brandstedet, og der blev lagt slanger ud de små 300 meter til åen.

Men i mellemtiden havde ilden bredt sig med en – man kan næste sige eksplosiv – hast. Den firlængede gårds tre udlænger var sammenbygget og disse stod – som sagt – i lys lue, da brandvæsenet ankom; stuehuset lå kun 3-4 meter fra udlængerne. Mod gårdsiden var længerne tækket med asbest, mens de på den bortvendende side var stråtækte. […]

Heldigvis var det meste af gårdens besætning på marken, da branden opstod, der var kun et par tyre i kostalden og en enkelt hest på stald, og tililende fik hurtigt disse dyr bjærget i sikkerhed, ligesom også alle svinene blev reddet. […]

Kortslutning eller brandplade?

Om brandårsagen kan man på indeværende tidspunkt kun gætte. Det står imidlertid fast, at ilden er iagttaget i græsfrøhalmen på loftet over kostalden. Her er der elektriske installationer og her findes den elektriske måler, så det er vel sandsynlig, at ilden skyldes en kortslutning, men da man rundt omkring på markerne i Jylland har fundet brandplader nedkastet fra engelske flyvemaskiner i den senere tid, eksisterer der dog også den mulighed, at en sådan kan have været gemt i det opmagasinerede græsfrøhalm […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. september 1942.

1942 – Luftværnsøvelsen på Volkerts Fabrikker

Lørdag eftermiddag fik et ganske godt og helt programmæssigt forløb. Øvelsens officials og de indbudte gæster fik forinden luftalarmen fabrikken og dens udmærkede redningsmateriel forevist af prokurist Erik Volkert. Alt materiellet var i fin og mønsterværdig orden, og man havde det indtryk, at der fra fabrikkens side intet var sparet for at gøre det hele så fuldkomment og så betryggende og effektivt som muligt.

Til stede fra myndighedernes side var politikommissær Kleberg, brandchef Bach, ingeniør Andersen, Stadsingeniørens Kontor, kolonnefører Rasmussen, kaptajn Rose og fuldmægtig Castberg. Blandt de indbudte sås også direktør Foged, Falcks Redningskorps. Med anerkendende Nik beså disse herrer det fint ordnede brand- og afstivningsmateriel, bårerne, de smukt arrangerede gasmasker, det udmærket udstyrede sanitetsrum og det fortrinslige slangemateriel.

Til brandtjenesten står 25 mand til rådighed foruden 4 mand til brandtroppen. 9 mand dækker sanitetstjenesten, 7-8 mand ordenskolonnen og 4 den telefoniske tjeneste.

Selve øvelsen foregik med præcision, udrykningerne foregik hurtigt, navnlig brandmandskabet forstod at møde på pletten i en fart, alle havde det rette greb på det værktøj og det materiel, de fik i hænde, så man kunne se, at der var blevet trænet med det. Det var da også kun ret små og mindre væsentlige anker, der bagefter blev fremdraget ved kritikken. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. juni 1942.