1942 – Kongen har haft en god nat

Tilstanden tilfredsstilende, men der er lidt smerter

Overlæge Mogens Fenger, Diakonissestiftelsen, udtalte til morgen over for Ritzaus Bureau: “Hans Majestæt Kongen har det godt. Han har sovet næsten hele natten, og kræfter og humør er gode, selv om der til morgen er lidt smerter. Temperaturen er 37,7. Tilstanden er i det hele tilfredsstillende”.

Det var et forfærdeligt uheld, siger Kongen

Som tidligere omtalt skete uheldet ved hjørnet af den lille vej, der mellem Esplanaden og Den Svenske Kirke fører over mod Amaliegade. Sandsynligheden taler for, skriver Politiken i dag, at Kongen umiddelbart forinden har genvundet herredømmet så meget over det løbske dyr, at det har reageret for en drejning. Det er også sandsynligt, at rideturen ikke havde fået den alvorlige afslutning, hvis hesten ikke endnu en gang havde reageret voldsomt, havde krummet ryggen og kastet hovedet mod jorden. Ved den voldsomme bevægelse blev tømmerne revet ud af kongens hænder, og han styrtede ved hestens højre side. Om disse sekunder sagde Kongen i øvrigt selv i ambulancen på vej til Amalienborg: “Det var et forfærdeligt uheld. Hesten slog pludselig med hovedet og krummede ryggen. Jeg mistede fuldstændig taget på den, og så gik jeg ned på hovedet”.

Kaffejomfru tørrede Kongens blodige ansigt

De første, der kom til efter ulykken, var flyttemand C. A. Hansen og hans søn. De var på vej til Kastellet med deres flyttevogn. De ilede hen til Kongen og fik ham lagt til rette ved skråningen, og umiddelbart efter kom Esplanadepavillonens kaffejomfru, fru Marie Nielsen, ilende til Forfærdet så hun på Kongens ansigt. Blodet løb ned over det og ned på uniformen. Så lagde fru Nielsen sig pludselig resolut på knæ, skubbede sig ind under Kongens hoved og lagde det i sit skød. Derefter tørrede hun varsomt ansigtet rent for blod og snavs med sit lommetørklæde. Ængstelige og fulde af bekymring stod folk udenom, flere kom til, men der blev holdt en vid ring åben, hvor den sårede konge lå. Pludselig slog han øjnene op, og det første han sagde, var: “Send bud efter en ambulance, jeg vil gerne hurtig hjem!” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. oktober 1942.

1942 – Kongen slynget af hesten på gaden i formiddags

Måtte i ambulance køres til Amalienborg

Hans Majestæt Kongen er i formiddags ved 9-tiden, da han befandt sig på tilbagetur fra sin daglige morgenridning, blevet slynget af sin hest. Det skete bagved Esplanadepavillonen, og Kongen, der var blevet noget forslået, blev i en tilkaldt ambulance kørt til Amalienborg.

Hurraråbene skræmte hestene

Kongens uheld synes heldigvis ikke at skulle få alvorligere følger. Kongen forestod sin ridetur noget senere end sædvanligt i dag, og på grund af skolebørnenes efterårsferie var der usædvanligt mange mennesker og børn med i det følge, der plejer at følge efter Kongen på morgenrideturen. Usædvanligt energisk råbte børnene hurra for Kongen, der i dag red på sin sorte hest “Black”, der af naturen ikke er af så rolig et temperament som den blissede “Rolf”. Under hele turen var “Black” synlig nervøs, og ved Langeliniepavillonen tog nervøsiteten overhånd. Kongen råbte til folk om at forholde sig rolig, men enten må folk have misforstået det eller have overhørt Kongens ord. Leveråbene blev ved og pludselig satte “Black” af sted i stærk galop.

Hesten stejlede og faldt

Ved Esplanaden søgte Kongen at tage hesten op inden svinget, men herved stejlede den. I Det glatte føre på den dygvåde asfalt gled hesten, og hest og rytter lå straks på asfalten. Kongen kom heldigvis fri af stibøjlerne med det samme. Et øjeblik lå Kongen ganske stille, men var ved fuld bevidsthed og tog fuldkommen roligt på situationen. Politivagten, der havde været med, fik tilkaldt ambulance, og Kongen bragtes til Amalienborg. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. oktober 1942.