1944 – Mytteri i en fangetransport

Pressekontoret hos den højere SS- og politifører i Danmark meddeler:

Den 9. august 1944 skulle et antal personer, der var arresteret på grund af voldsforbrydelser, efter afslutning af den politimæssige undersøgelse transporteres fra København (Vestre Fængsel) til en koncentrationslejr i Tyskland. Det drejede sig om følgende:

  • Jens Jacob Wolf Martens, født den 2. januar 1920 i København.
  • Aksel Jensen, født den 13. febr. 1919 i Fredericia.
  • Gunnar Mogens Dahl, født den 7. maj 1917 i Nykøbing F.
  • Viktor Bering Mehl, født den 6. februar 1911 i Raarup.
  • Erik Nyemann, født den 6. april 1922 i Østermarie.
  • Karl Helmuth Preben Berg-Sørensen, født den 5. december 1917 i Hillerød.
  • Knud Erik Henning Gyldholm, født den 9. juli 1914 i København.
  • Peer Sonne, født den 10. april 1921 i Farsø.
  • Kai Holger Schiøth, født den 12. marts 1921 i København.
  • Preben Hagelin, født den 15. november 1922 i København.
  • Edvard Frederik Sommer, født den 12. december 1922 i Lyngby.

Martens var terrorist, der den 9. september 1943 havde skudt den tyske politifunktionær Hans Smok. Aksel Jensen havde den 2. maj 1944 spillet en ledende rolle ved sabotagen på transformatoren i Frihavnen og derunder såret den danske overbetjent Julius Peter Jacobsen. Gunnar Mogens Dahl var meddelagtig i mordet på den tyske løjtnant Schippmann den 26. december 1943.

De øvrige fanger har tilstået at have begået sabotagehandlinger, Viktor Bering Mehl alene 20 forbrydelser af denne art som leder af en sabotagegruppe.

Transporten foregik i en lastbil. På landevejen kort efter Roskilde forsøgte fangerne med magt at befri sig. Det ledsagende mandskab måtte derfor gøre brug af sine skydevåben, og derved blev fangerne skudt, dels medens de ydede modstand, og dels under flugt.

Kilde: Kolding Folkeblad, 15. august 1944.

1944 – Overflytning af interneringslejren i Horserød til Frøslev

Fra officiel tysk side meddeles:

Efter at interneringslejren i Frøslev ved Padborg, der har været under opførelse i flere måneder, er blevet færdig, er den interimistiske interneringslejr i Horserød den 12. august 1944 blevet forlagt dertil.

Interneringslejren ved Frøslev har postadressen: Frøslevlejren pr. Faarhus.

Kilde: Kolding Folkeblad, 12. august 1944.

1944 – Engelske krigsfanger skudt under flugt fra tyske fangelejre

Den tyske rigsregering afviser de engelske påstande om mord
Berlin, (RB)
I marts i år foretog engelske krigsfanger i større omfang udbrud fra forskellige lejre i Tyskland. De forholdsregler, der blev truffet for atter at sætte flygtningene ind i lejrene, blev kronet med et fuldstændigt resultat. Det viste sig, at der var blevet forhindret en planmæssig aktion, der delvis var blevet forberedt i forbindelse med udlandet. Ved tilbageførelsen til lejrene af de fanger, der var flygtet, måtte de tyske sikringsstyrker i flere tilfælde gøre brug af skydevåben, idet fangerne ydede modstand eller forsøgte at flygte. Et antal af disse krigsfanger mistede livet.

Rigsregeringen underrettede via Schweiz som beskyttelsesmagt den engelske regering om disse begivenheder. Derudover lovede den, at der efter undersøgelsernes afslutning ville blive udsendt en afsluttende definitiv beretning. I den mellemliggende tid er den engelske udenrigsminister Eden ikke veget tilbage for i Underhuset at fremsætte den uhyrlige påstand, at de britiske fanger skulle være blevet myrdet i Tyskland. […]

Kilde: Uddrag, Demokraten, 23. juli 1944.

1944 – Den tyske hærberetning om Østfronten

Førerhovedkvarteret, lørdag. RB.
Værnemagtens overkommando meddeler:
Ved Nedre Dnjestr opnåede vore tropper atter i går et fuldstændigt afværgeresultat overfor heftige fjendtlige angreb. I kampområdet ved Jassy lykkedes det trods tilførsel af nye styrker og stærk støtte af slagflyvere at bryde igennem vore stillinger. Tyske og rumænske afdelinger afviste, delvis i heldige modangreb, alle fjendtlige angreb, og et antal kampvogne blev sønderskudt. Under de sidste dages hårde kampe det tyske grenaderregiment nr. 208 under kommando af oberst Fritz Müller, der er dekoreret med ridderkorset, og 11. rumænske rytterregiment under kommando af oberst Cheruvin, udmærket sig særligt.
Sydvest for Kovel blev det dagen i forvejen erobrede område ryddet for forsprængte fjendtlige styrker, og en indesluttet bolsjevikisk kampgruppe blev herunder tilintetgjort. Blandt de ca. 2.000 fanger er en divisionschef med sin stab. […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 30. april 1944.

1944 – Fængselsbetjent fængslet i Kolding

Sigtet for ulovligt forhold til kvindelige fanger

Gennem nogen tid har politiet i Kolding arbejdet med en sag mod en af fængselsbetjentene, en 41-årige gift mand, der gennem 9 år har været ansat som arrestbetjent i Kolding. Sagen er alvorlig, idet fængselsbetjenten er sigtet for at have udvist groft uterligt forhold over for i hvert fald to af de kvindelige fanger.

Til en begyndelse mente man, at der var tale om en hævnakt fra fangernes side mod fængselsbetjenten, som ellers har udført sin gerning upåklageligt, men efterhånden er der kommet så mange oplysninger frem, at man sigter ham for forholdet. Den alvorlige vending, sagen har taget, skyldes en korrespondancen mellem fangerne indbyrdes, som er blevet opsnappet. Allerede da sagen kom frem, blev betjenten suspenderet. Sagen kom i dag til forundersøgelse i kriminalretten, hvor fængselsbetjenten blankt nægtede at have gjort sig skyldig i de nævnte sigtelser, idet han dog indrømmede, at han havde vist fangerne utugtige billeder. I retten afhørtes derefter en af de kvindelige arrestanter, som forklarede, at fængselsbetjentens opførsel havde været yderst upassende. Inden afhøringen af vidnet nedlagde forsvareren, landsretssagfører Juhl, påstand om, at sagen skulle behandles for lukkede døre, hvilket anklagemyndigheden ved politifuldmægtig Arenbrandt modsatte sig med den motivering, at offentligheden havde krav på at få at vide, hvad der skete i en offentlig institution som arresten, og dommeren afsagde derefter kendelse om, at forsvarerens henstilling ikke kunne tage til følge. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. marts 1944.

1943 – Deportation til koncentrationslejr

Fra tysk side meddeles det:

På grund af vedvarende illegal kommunistisk virksomhed er den 23. november 1943 følgende danske, hjemmehørende i Odense, overført til en koncentrationslejr i Tyskland:

  • Petersen, Harry Oscar Engelbrecht, født 15.5.92 i Odense.
  • Sørensen, Edmund Winnzk, født 28.5.10 i Assens.
  • Eskildsen, Hans Christian, født 14.4.16 i Dalum.
  • Larsen, Anton, født 17.1.18 i Kullerup.
  • Lægteskov, Evald Knud, født 6.10.16 i Odense.
  • Sørensen, Lars Marius Willi, født 9.1.01 i Assens.
  • Hansen, Børge Stendahl, født 11.11.14 i Odense.
  • Olsen, Lars, født 12.7.12 i Svendborg.
  • Unnerup, Oluf, født 2.8.20 i Fredericia.
  • Hansen, Thenes Christian, født 9.11.01 i Brenderup.
  • Olsen, Johannes Thorvald, født 17.5.02 i Søndersø.
  • Holbæk, Arne, født 3.2.05 i Nykøbing Mors.
  • Hansen, Peter Alfred, født 7.9.04 i Villestofte.
  • Henriksen, Jens Peter, født 19.3.99 i Vevlinge.
  • Hansen, født Knudsen, Margrethe, født 11.9. i Korup.
  • Storm, født Rasmussen, Karen Johanne, født 28.2.04 i Nyborg.
  • Jespersen, født Kvarud, Thora, født 22.4.87 i Oslo.
  • Sørensen, født Jacobsen, Klara, født 2.3.15 i Vester Sottrup.

Som følge af oprørsk virksomhed er følgende danske ligeledes overført til koncentrationslejr:

  • Rasmussen, Jørgen Bent, født 20.7.25 i Gamby.
  • Møller, Alf Marius, født 18.7.25 i Odense.
  • Adriansen, Ivan, født 12.2.24 i Odense.
  • Schjønning, Frede Helmer Vagn, født 1.4.25 i Gentofte.
  • Zhierer, Kaj Otto, født 20.7.25 i Bellinge.
  • Nielsen, Hans Christian Poul, født 19.4.25 i Odense.
  • Jensen, Banke Jung, født 12.12.22 i Assens.
  • Biernat, Anton Stanislav, født 9.10.20 i Slagelse.
  • Nielsen, Evyn, født 28.8.13 i Odense.
  • Jensen, Tage Eyner, født 16.12.22 i København.
  • Hansen, Jørgen Franz Grabow, født 10.4.21 i Silkeborg.

Kilde: Liste over deporterede fra Fyn 1943. Gengivet i Andreas Skov’s ‘Fyn i Krig’ (s. 83-84).

1943 – Arresten i Kolding er periodevis overfyldt

Politifuldmægtig Arenbrandt oplyser i en samtale, at det nogle gange kan knibe at skaffe plads til hæfteafsonere, men nogen venteliste er der ikke

Det kan lyde som en fabel, men forholdet er mange stedet det, at der ligefrem er rift om at komme i fængsel. Det er blandet andet tilfældet i København, hvor der for tiden går 1.200 personer og venter på at afsone hæftestraffe, som de er idømt i løbet af det sidste år, men ikke har kunnet afsone på grund af pladsmangel i fængsleren. Man håber dog efterhånden at få plads til hæfteafsonerne i nogle nye, midlertidige fængselsbygninger, der er under opførelse ved Vestre Fængsel.

For tiden er der overfyldt

Også i Kolding er der i periodevis galt med pladsforholdene i arresten. […] “Der er jo stadig til- og afgang af fanger. For tre uger siden var der rigeligt plads, da var en del afsonere netop blevet løsladt, men til gengæld var det helt galt i sommer, da vi havde medlemmerne fra de tre cykeltyvebander siddende. Det gav et ganske unormalt tryk på belastningen, ikke mindst da vi må isolere de enkelte medlemmer.”

Sker det ellers, at to eller flere fanger deler celler?

“Ja, det er meget almindeligt, når der kun er tale om hæftefanger. De er også glade for at have selskab. Det er jævnligt sket, at vi har måtte rede op på madrasser i cellerne for at skaffe tilstrækkelig plads ved særlig stor tilgang. Der består nemlig den ordning, at vi også tager fanger fra Esbjerg, Horsens og Vejle samt fra sønderjyske byer, når de ikke har plads nok selv, så der kan let blive overfyldt.”

Er det sket, at nogen har måttet vente på at komme til afsoning?

“Det er forekommet nogle gange, uden at der dog har været tale om nogen lang ventetid”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 7. november 1943.

1943 – En anerkendelse af De Frie Danskes arbejde

Den her gengivne meddelelse fremkom først i dagbladene den 13. december, skønt de første arrestationer allerede havde fundet sted den 5. september. I den mellemliggende tid har Gestapo gjort sig alle mulige anstrengelser for at få vort blad bragt til tavshed, men forgæves. I al den tid har de anholdte siddet i den tyske afdeling på Vestre Fængsel, hvorfra de nu er overflyttet til den danske afdeling. Man er langt om længe nået til erkendelse af, at det ikke på den måde lader sig gøre at stande DE FRIE DANSKE, og ved at foregive, at man lader de allerede fængslede dømme ved dansk domstol, håber man sikkert, at vi vil udvise mindre forsigtighed og måske derved gå i fælden i den tro, at der blot er tale om at blive dømt ved dansk domstol. Men hvad er “dansk” domstol i dag? En underafdeling af den tyske krigsret, hvor begreberne humanitet og retfærdighed ikke engang kendes af anvn.

Ønsket om, at vi skal give os en eller anden blottelse, vil derfor lige så lidt gå i opfyldelse, som ønsket om, at Aksemagterne vil vinde denne krig. Vi fortsætter vores arbejde for Danmarks frihed igennem nazismens tilintetgørelse, og al Gestapos kløgt kan ikke standse dette arbejde. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: De Frie Danske, 1. januar 1943, nr. 3, 2. årgang.