1942 – Fiskeriet ved Bjert Strand

Efterårsfiskeriet har nu taget sin begyndelse. For de fleste fiskere ved kystfiskeriet betyder det årets hovedindtægt, idet blankålsfiskeriet falder i disse par måneder, men endnu har dette fiskeri kun givet et meget ringe udbytte, idet ålene næsten ikke har vist sig på sin vandring ud mod ynglepladserne, og man bedømmer situationen meget kritisk. Også makrel- og sildefiskeriet er i år slået fejl; det har givet så ringe udbytte, at man skal helt tilbage til den forrige verdenskrig for at finde et tilsvarende. Selvfølgelig kan der endnu ske ændring, så situationen til slut kan bedømmes lidt lysere […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. oktober 1942.

1942 – 6.000 kg. fisk til Kolding i dag

Og de vil blive solgt, så hurtigt de bliver pakket ud.

Vi har i de nærmest foregående dage omtalt de bestræbelser, der har været gjort for at sikre hjemmemarkedet sild, og navnlig de eventyrlige fangster, der kom ind til Hirtshals forleden, gjorde, at der blev handlet med en hidtil ukendt hurtighed fra myndighedernes side, så at der blev sat en stopper for de overvældende indkøb af sild til saltning, marinering osv., et forbud, der blev gennemført så sent som i går eftermiddags – og i dag er der store mængder af sild undervejs til alle større forbrugscentrer over hele landet. Således ventes det københavnske marked forsynet med 80.000 kg. sild, men hvornår sildene når frem, ved man naturligvis ikke med sikkerhed, da transportforholdene er temmelig usikre. I løbet af fredag skulle de dog kunne nå frem, så at der kunne komme gang i salget i morgen.

Vi har talt med Søndergades Fiskehal, hvor hr. Jensen i formiddags oplyste over for os, at der på det tidspunkt stod 120 kasser sild på banegården, beregnet til forbrugerne i Kolding. De er sat på banen i morges, sagde hr. Jensen, og de er lovet mig til i dag, men i formiddag får jeg dem ikke. Nu har jeg slev sendt bud efter dem, for dog at have dem i eftermiddag. Det kniber for statsbanerne at få fiskene kørt hurtigt nok ud […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. februar 1942.

1941 – En fest med marsvin på menuen

Marsvinjagten i Lillebælt har hidtil givet et udbytte af 175 “svin”, og deraf er ca. 150 fanget i december. Resultatet betegnes som tilfredsstillende, når henses til, at fangsten svigtede i november, for vind og strøm var imod. Det har vist sig, at de marsvin, der er fanget i den sidste tid, har betydelig mere spæk end de første, og da spækken er det værdifuldeste, har den sidste tids fangst forøget den økonomiske udbytte væsentligt, meddeler ‘Fyns Venstreblad’. For øvrigt udnyttes alt på marsvinet, skindet garves til læder, der skal være lige så stærkt som svinelæder. Indvoldene går til rævefarme, og benene til benmelsfabrikker.

Kun har det knebet at få kødet afsat, idet der er en vis modvilje mod at spise marsvinekød; men nu har Marsvinelauget i Middelfart ført beviset for, at det ikke blot er spiseligt, men endog er en lækkerbisken. Lørdag aften samledes laugets medlemmer og enkelte af fangerne til et gilde på Vestfyns Forsamlingshus, hvor der udekukkende var marsvin på menuen. Først serveredes snitter med røget marsvinefilet og siden marsvinefilet, stegt som vildt. Serveringen gjorde stor lykke – den røgede filet blev endog sammenlignet med røget laks; men den mindede dog mere om røget rensdyrkød, både i smag og udseende. […]

Efter denne debut vil man sikkert snart møde marsvinet på det berømte danske brød.

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 23. december 1941.

1941 – Krigserklæring til marsvinene i Lillebælt

Den historiske marsvinejagt genoptages for at skaffe fedtstoffer. 1.000 marsvin skal lade livet i Gamborg Fjord og afkoges på Islands Brygge.
Marsvines-jagten skal genoptages! Fra Middelfart, der i flere sekler har været centrum for denne specielle jagt, meddeles, at ti mænd har startet et marsvins-laug, således som man også havde det under den forrige krig. Gamborg Fjord er det eneste sted, hvor disse Danmarks hvaler kommer i flokke. Men da man i 1917-18 genoptog marsvins-jagten for at skaffe fedt, slog man forretningen alt for stort op – og da den dag kom, hvor marsvinene ikke mere havde interesse, var der ikke få aktionærer, der sad tilbage med smerten. Det nystiftede selskab har draget lære af de bitre erfaringer fra hine dage, da man kun tænkte på marsvinene som en slags svømmende aktiebreve, der ville give 100 procent i udbytte. Nu drejer det sig om noget helt andet, nemlig fremskaffelse af et hårdt tiltrængt supplement til behovet af de tekniske fedtstoffer, der igen skal danne grundlaget for fremstilling af visse livsvigtige præparater. […]

Om få dage udspændes særlige marsvingarn i Lillebælt: Marsvinene vil blive tvunget ind på de særlige vandområder, hvorfra de i flokke ledes ind i Gamborg Fjord, og her begynder så slagtningen, der i mangt og meget minder om grindefangsten på Færøerne. Det menes, at der i september og oktober vil kunne blive indfanget ca. 1.000 marsvin. […]

Kilde: Uddrag, Social-Demokraten, 2. september 1941.