1942 – Sag mod Kolding Slagteri for dårligt fedt

Usolgte varer fra udsalgene blev sendt tilbage til slagteriet og afsmeltede – Slagteriets formand om anklagen.

Som omtalt blev der for nogle måneder siden foretaget en politimæssig undersøgelse på Kolding Andelsslagteri i anledning af, at et parti fedt havde vist sig mindre godt. Slagteriet redegjorde dengang i en erklæring for, hvorledes et parti fedt ved uagtsomhed ikke var blevet tilstrækkelig behandlet, og derfor ikke var af normal holdbarhed. Slagteriet havde tilbagekaldt dette parti, så snart fejlen blev det bekendt. Politiets rapporter i sagen gik videre til Landbrugsministeriet, og det oplyses nu, at dette overfor politimesteren i Kolding har begæret rejst tiltale. Vi har spurgt direktør Mogensen, Landbrugsministeriet, hvad sigtelserne drejer sig om:

“Det er oplyst – “, svarer direktør Mogensen, “at slagteriet fra sine udsalg, både i Kolding, Fredericia og Middelfart, har modtaget varer retur og anvendt disse varer til afsmeltning. Det er i strid med en gammel og hævdvunden bestemmelse om ,at alt, hvad der tilføres et slagteri, skal være mærket og kontrolleret.”

Har der været tale om, at disse returpartier ikke har været friske?

“Ja, det er vor opfattelse, og derved skal slagteriet både have overtrådt bestemmelserne om, hvad der må tilføres et slagteri, og renlighedsbestemmelserne.”

Er denne returnering sket gennem længere tid?

“Det er jeg ikke helt klar over, men den er vel kun kommet, fordi fedtpriserne nu er så høj, at man søger at få alt udnyttet. Men forbuddet mod at indføre sådanne varer på et slagteri er mindst 20 år gammel.”

Betragter de overtrædelserne som grove?

“Vi mener, det ikke er helt godt…”

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. januar 1942.

1941 – Levnedsmiddelsituationen i Finland meget mørk

Stor mangel på brødkorn, kartofler, spisefedt og kød.

Helsingfors, osdag. RB fra Finska Notitsbyrån.

Chefen for Folkeforsørgelsesministeriets Distributionsafdeling Tiovonen har i et fredag i Åbo meddelt nogle oplysninger om levnedsmiddelssituationen i Finland nu og i nær fremtid. Hvad brødkornet angår, udtalte taleren, er manglen fremdeles foruroligende til trods for alle anstrengelser og kornleverancer fra Tyskland. Med hensyn til kartofler måske endnu større end med hensyn til brødkornet, skønt myndighederne gør alt, havde formår for at afhjælpe denne mangel. Allermest trøsteløs er situationen med hensyn til spisefedt. Toivonen stillede i udsigt, at spisefedt i begyndelsen af næste år og nogen tid fremefter ikke vil blive uddelt til andre end børn og syge. Kødet vil også hen på foråret blive sjældnere, og kødmærkernes indkøbsværdi vil blive nedsat. Sukkerforrådene i Finland er forholdsvis rigelige, skønt årets sukkerhøst på grund af det dårlige vejr kun var ringe […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 27. november 1941.

1941 – Tyveriet på slagteriet beløber sig til ca. 1.380 kr.

Samtlige beneficerede sagførere i sving i Fedttyveri-sagen fra slagteriet.

I formiddags påbegyndtes i kriminalretten behandlingen af sagerne mod de 12 tiltalte i fedttyveri-affæren fra slagteriet. De fire sigtes for tyveri, og de stjålne varer har en værdi på i alt ca. 1.380 kr. For de øvriges vedkommende lyder sigtelsen på hæleri, idet de dels har købt de stjålne varer og dels har været med til at forbruge beløb, som de vidste hidrørte fra tyverierne. Under sangen møder samtlige byens fem beneficerede sagførere: Hertz, Halv. Petersen, Lynæs og Juhl møder for de fire hovedmænd, medens Lrsgf. Bjerre repræsenterer de 8, der sigtes for hæleri. For anklagemyndigheden møder fuldmægtig Arenbrandt.

Sagens opkomst skyldes ikke anmeldelse fra slagteriet, men den skyldtes en udtalelse, der faldt fra hovedmanden i den tidlige omtalte dæktyveri-sag fra slagteriet. Hovedmanden forklarede nemlig, at han havde fået fidusen om dækkene af en slagteriarbejder, og det satte straks de to kriminalbetjente, Kai Kristensen og Deleuran, i arbejde med at efterforske den pågældende arbejder. Det lykkedes imidlertid ikke, men under de meget indgående undersøgelser i den anledning kom man under vejrs med fedttyveri-affæren, som det nævntes i slagteriets erklæring forleden, måske til to nye sager. […]

Slagteriarbejder N. N. sigtes for tyveri ved i tiden fra 1. juni 1941 til sin anholdelse d. 17. oktober ad mange gange, dels fra slagteriets fedtsmelteri og dels fra kølerummet at have stjålet ca. 25 kg. fedt af samlet værdi ca. 90 kr., 3 karbonadestænger, 5-6 flæskestege, 2 skinker samt 2 sider røget flæsk af samlet værdi 229,72 kr. For 25. septbr. at have stjålet 2 skinker til 38 kr. og den 16. oktober (dagen før anholdelsen) 5 kg. spæk til 15 kr. Endelig sigtes han for sammen med slagteriarbejder J. J. den 22. septbr. at have stjålet 25 kg. fedt af værdi 90 kr., og den 16. oktober 25 kg. fedt af værdi 90 kr. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 11. november 1941.

1941 – Hovedmændene i tyveri-affære på Andelsslagteriet er anholdt

I middagsstunden blev der stjålet fedt og flæsk som solgtes.

Kriminalpolitiet kom fornylig vistnok i forbindelse med dæktyveriet, under vejr med en tyveri-affære på Andelssvineslagteriet, og siden torsdag aften, hvor de første anholdelser foretoges, har sagen udviklet sig, så der nu i alt er fem implicerede. Når vi ikke på et tidligere tidspunkt har omtalt sagen, skyldes det politiets henstilling herom, idet alt for megen omtale ville skade sagens videre forløb. Nu har politiet imidlertid selv lukket op for posen, tilsyneladende på et tidspunkt, hvor man endnu ikke er klar over sagens omfang. Alle de hidtil implicerede, der af familieforsørgere, har aflagt tilståelse om tyverierne af fedt, kød og flæsk, som de har videresolgt.

I et grundlovsforhør i går eftermiddags afsagdes der fængslingskendelse over tre, medens en fjerde blev anholdt og den femte er løsladt. Vi erfarer fra anden side, at tyverierne har fundet sted i middagsstunden, og under fjernelsen af tyvekosterne benyttedes elevatoren. Motivet til tyverierne må for et par af de impliceredes vedkommende søges i for hyppige værtshusbesøg, og en medvirkende årsag har arbejdsfordeling også været. En af de implicerede var blevet fuldstændig arbejdsløs, medens andre havde fem eller tre dages arbejde om ugen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 18. oktober 1941.

1941 – Krigserklæring til marsvinene i Lillebælt

Den historiske marsvinejagt genoptages for at skaffe fedtstoffer. 1.000 marsvin skal lade livet i Gamborg Fjord og afkoges på Islands Brygge.
Marsvines-jagten skal genoptages! Fra Middelfart, der i flere sekler har været centrum for denne specielle jagt, meddeles, at ti mænd har startet et marsvins-laug, således som man også havde det under den forrige krig. Gamborg Fjord er det eneste sted, hvor disse Danmarks hvaler kommer i flokke. Men da man i 1917-18 genoptog marsvins-jagten for at skaffe fedt, slog man forretningen alt for stort op – og da den dag kom, hvor marsvinene ikke mere havde interesse, var der ikke få aktionærer, der sad tilbage med smerten. Det nystiftede selskab har draget lære af de bitre erfaringer fra hine dage, da man kun tænkte på marsvinene som en slags svømmende aktiebreve, der ville give 100 procent i udbytte. Nu drejer det sig om noget helt andet, nemlig fremskaffelse af et hårdt tiltrængt supplement til behovet af de tekniske fedtstoffer, der igen skal danne grundlaget for fremstilling af visse livsvigtige præparater. […]

Om få dage udspændes særlige marsvingarn i Lillebælt: Marsvinene vil blive tvunget ind på de særlige vandområder, hvorfra de i flokke ledes ind i Gamborg Fjord, og her begynder så slagtningen, der i mangt og meget minder om grindefangsten på Færøerne. Det menes, at der i september og oktober vil kunne blive indfanget ca. 1.000 marsvin. […]

Kilde: Uddrag, Social-Demokraten, 2. september 1941.

1941 – Ikke til at opdrive fedt i Kolding

Det er værre her end i andre byer, men man venter, at det kun er en overgang.

Det er ikke til at opdrive fedt i Kolding, og mand og mand imellem spørger man, hvor fedtet er blevet af. Slagtermester Jochumsen udtaler på vor henvendelse, at det er rigtigt nok, at det er værre i Kolding end andre steder. Men også i Odense og Aarhus klager man over fedtmanglen. Årsagerne kan være flere: slagteriernes andelshavere kan få 5 kg. fedt hos slagteriet, og dertil kommer, at nu, der ikke er mere margarine, stiger efterspørgslen efter fedt. Men i løbet af et par uger eller tre vil det sikkert rette sig, fortsætter hr. Jochumsen, idet han minder om, at der også i fjor på denne tid var en overgang, hvor det var vanskeligt at få fedt. Da ville alle jo have halve grise […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 5. september 1941.