1943 – Der er tegnet fadderskaber for 21 drenge

Sct. Georgs Gildet mangler endnu midler til at halvt hundrede drenges ferire

Sct. Georgs Gildet i Kolding har som bekendt nedsat en komité, der arbejder på at få 70-75 ubemidlede Kolding-drenge anbragt i sommerlejr på ‘Grænseborgen’ i dagene fra 7. til 14. august. Det viste sig i fjor, da Sct. Georgs Gildet for første gang tog denne opgave op, at der er trang for en sådan hjælp. Efterhånden som byen bokser, og de vanskeligere tider gør sig gældende, kan ‘Børnenes Vel’ alene ikke magte opgaven med at få alle de børn, der trænger til et landophold og ikke selv kan skaffe sig det, anbragt i feriekoloni. Sct. Georgs Gildet regner med, at hver ferie vil koste 25 kr., og det er derfor muligt at tegne et “fadderskab” for en dreng på 25. kr. […] Men naturligvis kan man også give bidrag af anden størrelse, og også naturalier vil værende velkomne. Bidrag modtages af købmand Toftgaard Hansen, Lizet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 21. maj 1943.

1942 – Ud at stå – med D.S.B.

Trods vanskeligheder og henstillinger rejser folk i stort antal – Kolding Station har haft større salg end sidste år.

Dyre billetpriser – nedskårne køreplaner – indskrænket Storebæltsoverfart og overfyldte tog. Alt dette er kun en lille del af de vanskeligheder, som tiden har ført med sig for rejselivet, og alligevel lader det ikke til at genere det rejsende publikum, så det afskrækker fra at rejse i ferien.

Stigningen i de rejsendes antal er, trods statsbanernes henstillinger, kolossal, og enkelte jernbanestationer rundt om i landet kan melde om rekordsalg i den tid af ferien, der allerede er gået. Også på Kolding Station har man haft en travl tid. Ganske vist har man har den værste rejsetravlhed kulmineret, men stationspersonalet har måttet arbejde til tider overordentlig intens for at få det alt sammen til at glide så gnidningsløst som muligt.

Har De haft større billetsalg i sommerferiesæsonen efter alle Knutsens formaninger til sine aktionærer og kunder om at blive hjemme i år? spørger vi stationsforstander Nørgaard.

“Billetsalget har været stigende”, lyder svaret. “Folk rejser måske ikke mere, men de har jo ikke haft andre befordringsmidler, de har næsten udelukkende været henvist til statsbanerne. Folk har ikke ladet sig afskrække af de stigende billetpriser eller af advarsler, togene er fyldt til randen. De lange eksprestog tager 5-600 rejsende på siddepladserne, men når alle ståpladser er optaget – og det sker jo jævnligt – er der nok et lille tusind passagerer i sådant tog. I disse tider er man udmærket tilfreds selv med en ståplads”.

Har færgebilletterne voldt vanskeligheder?

“Ikke så meget, som man skulle have ventet. Der har faktisk kun i dag til i morgen været udsolgt over Storebælt, men det skyldes måske den udmærkede forbindelse østpå fra Kolding kl. 9, hvortil der ikke behøves færgebillet, og for de morgenduelige har vi jo en forbindelse, der herfra ved godt 4-tiden – også uden færgebillet”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. juli 1942.

1942 – Kolding Bellevue

Vort forslag om, at kommunen skulle købe gårdejer Sandagers strandareal ved Julemærkesanatoriet og stille det til rådighed som badeplads for Koldings indbyggere, har vakt almindelig interesse. En række idrætsledere har udtalt sig anerkendende om tanken. Den ene efter den anden har erklæret, at her ville Kolding kunne få den ideelle badestrand, som byen længe har savnet. Stedet ligger nær byen og i meget smukke omgivelser og så langt ude i fjorden, at badevandet skulle være godt.

Og de kommunale myndigheder har stillet sig velvilligt. Borgmester Knud Hansen, landsretssagfører Juhl, socialudvalgsformand Ejnar Christensen og malermester Winding har alle erklæret, at de intet havde imod, at kommunen købte dette stykke, hvis blot det var egnet til formålet og lod sig erhverve for rimelig betaling. Nu skulle tiden derfor være inde til, at myndighederne alvorligt overvejede sagen. Den velvillige indstilling bør føre til noget positivt. Vi henstiller derfor til Byrådet, at det snarest undersøger stedets egnethed og gårdejer Sandagers betingelser for at afstå det.

Alle de udtalelser, vi har brugt om sagen, viser med stor tydelighed, i hvor høj grad en badestrand er ønsket på dette sted. Derfor bør sagen heller ikke gemmes hen. Ikke mindst i disse tider, da det er svært for folk både af trafikale og økonomiske grunde at komme bort på ferie, er det af betydning, at der i byens umiddelbare nærhed er et sted, hvor man kan nyde vandet og solen […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 19. juli 1942.

1942 – De sønderjyske børns ophold i Kolding

Børnene, der skal afhentes af kvarterværterne i aften, skal have en madpakke med til Skamling i morgen.

I morges kom det første hold af de sønderjyske børn, som i de kommende dage skal gæste Kolding og indlogeres i private hjem. Der var i alt 39 børn fra Kragelund, Vejbæk og Bov, under ledelse af to lærere og en lærerinde. De blev modtaget af en deputation, bestående af borgmesteren, erhvervschefen, fabrikant Beirholm og Husmoderforeningens formand fru Eriksen.

Ankomsten fandt sted ved 9-tiden, og straks efter modtagelsen gik turen op til slottet, som skulle beses, og hvor bagagen blev taget i forvaring, indtil kvarterværterne afhenter dem i aften. Dette hold har mad med til hele første dags fortæring, idet de nemlig efter slotsbesøget, skal på tur til Julemærkesanatoriet, hvorfra de vender tilbage med fjorddamperen klokken henad 17 i eftermiddag fra havnen går turen til slottet, hvor de kort efter fordeles til de respektive kvarterværter.

Her er det, at Husmoderforeningens formand, fru Eriksen, beder os gøre husmødrene, som skal modtage dette første hold børn i aften, opmærksom på, at børnene skal have en madpakke med, når de i morgen tidlig starter for at tage til Skamlingsbanken.

I morgen, tirsdag formiddag ved 9-tiden kommer andet hold (fra Bjolderup, Rubjerg og Uge), og straks efter ankomsten tager de sammen med første hold til Skamling […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. juli 1942.

1942 – 100 sønderjyske børn til Kolding

Hvem vil tage imod et eller flere børn?

Mandag den 13. juli kommer 100 sønderjyske børn til Kolding. De kommer fra fadderskabssognet Bjolderup og omliggende sogne. Børnene bliver i Kolding om tirsdagen og onsdagen. Torsdag finder hjemrejsen sted. Hvem vil tage imod børnene og give dem denne lille ferie som erstatning for Københavnerrejsen, der af forskellige grunde ikke blev til noget.

Erhvervskontoret, Østergade 9, telefon 2600, tager mod tilbud. Men sagen haster, og alle, der kan tænke sig at tage imod et eller flere børn, bedes hurtigst muligt sætte sig i forbindelse med Erhvervskontoret. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. juli 1942.

1942 – Finske skolebørn på sommerferie i Danmark?

Inden udgangen af maj kommer yderligere 2.000 småbørn til landet.

København, tirsdag. R.B.

Skoleråd Erik Mandelin, der er leder af general Mannerheims Barnskyddsførbund, har i Påsken opholdt sig i Danmark, og ved et møde i Finlandshjælpen i dag fremsatte skoleråden en række udtalelser. Han indledes med en tak for den generøse hjælp fra Danmark og betonede, at den nordiske enhedstanke var meget stærk i Finland. Det oplystes, at der inden udgangen af maj måned vil blive sendt yderligere 2.000 finske børn til Danmark. Det er børn i alderen 2-7 år, men man ville også meget gerne have de underernærede børn i den skolepligtige alder anbragt i private danske hjem i sommerferien. Efter en omtale af fadderskaberne, der foruden den økonomiske betydning også bidrog stærkt til at knytte forbindelser mellem Finland og Danmark, redegjorde taleren for planerne om en dyrkningskampagne blandt børnene i 7-12 års alderen. Man håber at komme op på 100.000 dyrkere, der hver får et stykke jord på 200 kvadratmeter til rådighed, og herpå kan de dyrke grøntsager og lignende til hele familiens behov. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 8. april 1942.

1942 – 6 dages Vinter-ophold i Kolding

Mulighederne for Kolding som vintersportscentrum af rang. Der er byer nok i Jylland, som gerne vil være det.

Vi har nu fået alt det vintervejr, vi kan forlange os – og lidt til. Og de mange, der omgås med planer om at komme med en besvarelse på Folkebladets lille vinterspørg om at vinde et par flotte ski ved at lægge den bedste slagplan for et seks dages vinterophold i Kolding, har nu de allerbedste forudsætninger for at kunne hente inspiration i fuldt mål, idet den is og den sne, der var en forudsætning i planerne, jo nu er til stede i fuldt omgang.

Mange vil jo nok mene, at de færreste har tid til at tilbringe 6 dage på en vinterferie, da det er de færreste, der får tildelt en sådan ferie. Dette er kun delvis rigtigt. Mange større virksomheder er nu kommet ind på at give deres funktionærer en ekstra uges vinterferie, foruden den normale sommerferie, ud fra den kendsgerning, at netop i den mærke vintertid, er der ekstra hårdt brug for at hente fornyelse og friske kræfter ved en ferie på et tidspunkt, hvor der er rig lejlighed til at dyrke vintersport. I de senere år har skisporten jo taget et sådant opsving, at en meget stor del af Danmarks ungdom (det er folk under de 60) står på ski. […]

Det gælder om – netop nu, mens tiden er – at få dette publikum i tale – for nu kan man få dem i tale. Kan man først lære disse folk, at der udmærket kan holdes vinterferie i Danmark, er måske meget vundet – også i tiden efter krigen. Og kan man yderligere lære dem at holde deres ferie i Kolding, så er der for Kolding by som sådan vundet meget, rent økonomisk og rent turistmæssigt. Det terræn, der omgiver Kolding, er nemlig fuldtud lige så godt til vintersport, som det, Dyrehaven kan byde københavnerne. Marielunds- og Komarksbusketerrænet minder meget om landskabet i Dyrehaven. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. januar 1942.

1941 – Kolding havde 11 minutters luftalarm i nat

Nu afsløredes det, hvem der er taget på ferie – uden tilladelse.

Kolding oplevede i nat ved 2.30-tiden sin 4. luftalarm, der efter at der nu i flere måneder har været ro. Alarmen blev dog ganske kortvarig, idet den afblæstes allerede efter 11 minutters forløb. Den lange stilstandsperiode siden sidste luftalarm har dog tilsyneladende ikke slappet luftværnsmandskabet, oplyser politikommissær Kleberg. Af politiets C.B.-mandskab, de gamle C.B.ere inklusive, skulle på de to kommandocentraler møde henholdsvis 46 og 36, og der mødte 43 og 33, et ganske pænt resultat. I øvrigt vil det nu blive undersøgt hvorledes C.B.ernes mødeprocent har været for de øvrige tjenestegrenes vedkommende. Det er givet, at der vil blive skredet hårdt ind, dersom det viser sig, at der er luftbeskyttelsesmandskab, der i letsindigt tro til, at der ikke ville ske noget, har ladet hånt om forbuddet mod at forlade luftværnsområdet […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 30. juni 1941.