1941 – Finanslovens endelige tal

Finansminister Vilhelm Buhl kunne fredag den 21. marts 1941 fremlægge Finanslovens endelige tal, det skete efter ministeren havde kommet med et forslag til lov om tillægsbevilling for året april 1940 til marts 1941. Bevillingen sikrede en indlægt på 221,5 millioner kroner og en udgift på 162,5 millioner, hvilket har kunnet dække det budgetterede underskud for Finansloven på 49 millioner kroner.

Af statens samlede udgifter på 855 millioner kroner, er angiveligt 304 millioner kroner af ekstraordinær karakter, set i forhold til før krigen startede.

Finansloven for 1941-42 endelig tal lyder:

Indtægt: 865,935,192 kr.
Udgift: 855,681,426 kr.
Derved overskud: 10,253,766 kr.

Kilde:
Statens udgifter 300. mill.kr. større end før krigen, avisen Folket, 21. marts 1941, set på mediestream, se link (åbner ny fane)

1940 – Vort nordiske tankesæt

Under finanslovsdebatten i folketinget den 4. juli 1940, udtalte Hartvig Frisch:

Det, der er sket gennem de fem partiers sammenslutning, er, at en for alle og alle for en går disse fem partier ind i arbejdet for Danmarks fremtid med bevidstheden om, at det aldeles overvejende flertal af Danmarks befolkning står bag dem.

Under normale forhold er det ganske naturligt, at partierne deler sig efter anskuelser, men nu må de små skillelinjer falde, thi for os alle står højt over dagen og vejen Danmarks selvstændighed og uafhængighed. Den er så selvfølgelig for os som solens lys og den luft, vi indånder.

Alle forsøg fra uansvarlig side på ved grove demagogiske midler at vildføre befolkningen er prellet af på folkets sunde sans, og de sidste forsøg på åbenlyst lovbrud har fra alle sider medt kold vrede og isnende foragt.

Vi tilsiger regeringen vor støtte til lovens og rettens ubetingede opretholdelse og til bevarelse af orden og ro. I henhold til kongens ord overholder vi derved loyalt vor overenskomst med de fremmede i landet. Idet vi samtidig fastholder vor nordiske arv og vort nordiske tankesæt.

Kilde: side 4, 5. juli 1940, Kolding Socialdemokrat