1942 – En finsk families lidelser

Gribende brev til Kolding Husmoderforening fra en fadderskabsenke

Kolding Husmoderforening tegnede for nogen tid siden fadderskab for et finsk barn, en lille pige, og har nu fra barnets moder modtaget et gribende brev, som lyder således:

“Min ærede velgører: For nylig modtog jeg min datter Raili Rüttas krigsfadderskabsunderstøttelse, og så af fadderskabsbogen, at De har lovet at være hendes krigsfadder. Over dette føler jeg dyb taknemlighed imod eder. Tabet af fader kan ganske vist ikke på nogen måde erstattes, men da alt er gået, som det er, er den hjælp, der kommer i denne form, uudsigelig værdifuld. Vi har et lille sted, ved hvis køb og bebyggelse vi kom i gæld. Alt er dog endnu kun halvfærdigt, fordi min mand kaldtes til fronten, hvorfra han ikke mere vendte tilbage. Forgæves spørger jeg ofte sammen med mine fire små værgelæse: Hvorfor gik det således? Med dyb medlidenhed ser jeg også vor gamle farmoders tårer. Hun har i Finlands krig mistet tre af sine sønner og en fjerde under verdenskrigens blandt de amerikanske tropper ved den franske vestfront. En af de tre faldt allerede i Finlands Frihedskrig, og to, nemlig Julius Meleneri og min mand Anselmi, i den nuværende krig. Familiens offer er ikke hermed slut. Af den døde Julius’ hustrus brødre er to nu faldet, en er såret, så han ikke kan arbejde, og to er blevet nervesvækkede. To af mine mands brødre lever endnu. Men den ene af dem er sindssyg, og den andens svigersøn er dræbt under denne krig.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. september 1942.

1942 – Der er tegnet 30 fadderskaber for finske børn i Kolding

Og det finske konsulat har modtaget flere mindre kontante bidrag.

Også i Kolding er der fuld gang i tegningen af fadderskaber for finske børn. Interessen har været ret stor, og hyppigt bliver der tegnet nye fadderskaber hos den finske konsul, grosserer Chr. Stenderup. Vi spurgte i går konsul Stenderup, hvor mange fadderskaber, der nu er tegnet hos ham, og svaret lød:

Der drejer sig om rundt regnet 30, men der kommer hver dag nye til. Det er såvel private som institutioner, som har fadderskaber. Imidlertid ser jeg naturligvis gerne, at der tegnes flere fadderskaber, og der skulle vel nok kunne tegnes flere i en by som Kolding. Det er en god sag, men derved støtter. Fadderskabet koster som bekendt 420 kr. årligt, men pengene behøver man ikke at erlægge på én gang; de kan betales i månedlige renter, og i firmaer og lignende kan man ko, om man så må sige “skillinge sammen” til de 420 kr. Endelig er der jo også dem, der giver et mindre beløb, som så indgår til Finlandshjælpen i København, hvor pengene lægges sammen i portioner á 420 kr., så der på denne måde tegnes fadderskaber. Jeg har her modtaget flere mindre kontante bidrag, som altså så sendes videre.

Når folk har tegnet et fadderskab, modtager de et kort med fotografi og oplysninger om det barn, de er blevet fadder for, og alle de 30 personer eller institutioner, der har tegnet i Kolding, er på den måde kommet i forbindelse med finske familier, der har sendt takkeskrivelser. […]

Kilde: uddrag, Kolding Avis, 22. februar 1942.

1942 – Fadderskaberne for finske børn

Der er foreløbig tegnet 15-16 fadderskaber for de finske børn i Kolding. I Vejle er man nået op på ca. 30 fadderskaber, og således tegnes der over hele landet fadderskaber for at yde en tiltrængt hjælp til Finlands små. Et fadderskab koster 420 kroner om året, men det kan udmærket lade sig gøre at indbetale beløbet månedsvis, eller man kan slå sig sammen og være flere om et fadderskab. Den finske konsul i Kolding, konsul Stenderup, modtager gerne henvendelser i den anledning og ordner den slags fadderskaber. Sverige har tegnet sig for hjem til. 6.000 børn. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. januar 1942.

1941 – De første Finlandsbørn ankommen

Der ventes 7-800 inden jul.

En lille skare finske børn, 44 i alt, kom søndag formiddag til København med Malmøfærgen. Straks efter ankomsten tog børnene til Cementfabrikkernes Rekreationshjem ved Hundige Strand, og om et par dage rejser de videre til deres plejehjem. Det er børn fra funktionærer og arbejdere under de finske cementfabrikker, og her er altså tale om en art kollegahjælp. Sammen med børnene ankom baron Wrede, der er formand for det udvalg, som tager sig af de finske børns ophold i Danmark. I en samtale med Politiken udtaler baron Wrede Finlands varme tak for Danmarks hjælp. Indtil jul vil der i alt ankomme 7-800 børn, størstedelen fra 2 til 6 år. Efter bestemmelsen skulle de blive i Danmark i et halvt år. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. december 1941.