1941 – Hvorfor melde sig til Frikorpset?

En korrespondent fra den nazistiske partiavis Fædrelandet havde lejlighed til at følge med de danske frivillige, som den 19. juli 1941 draget afsted for at kæmpe i Frikorps Danmark, og her fået flere af de frivilliges egne begrundelser for at have meldt sig. Som her bringes:

Jeg blev grundet på mine sympatier smidt væk fra mit arbejde. Nu har jeg meldt mig til kamp mod kommunisme og jødedom. Jeg er 41 år og skal forsørge kone og fem børn. Men det er med let sind, jeg drager af sted. Der er sørget godt for dem derhjemme, og jeg har en dejlig følelse af, at nu gør jeg for alvor min pligt.

Julius F. Schøller, tidligere varmemester på Hellerupegnen

Jeg meldte mig for et par uger siden, og har ventet mine marchordrer med længsel. Det var en strålende festlig afsted, København beredte os. Den vil jeg sent glemme, og jeg beder dem gennem bladet sende en hilsen til alle mine venner derhjemme.

Haakon Blangsted

Jeg er glad for at komme af sted. Som gammel soldat vil jeg være med til at slås, for at Danmark kan få sin rigtige plads i det nye Europa. Nu gælder det pligten frem for alt, og det er en stråæende oplevelse at være med i dette tog. Det varmer os om hjertet, at vi nu skal ud og kæmpe under Dannebrog.

Repræsentant Ejnar Bonde Harvøe

Selvfølgelig er jeg glad for at komme med og få lov til at møde bolchevikerne. I København har vi måttet nøjes med at bekæmpe dem med de bare næver. Nu får vi forhåbentlig lov til at gøre noget mere alvorligt ved dem. Jeg vil blot håbe, at vi når fronten, inden krigen er forbi. Værnemagten har al for stor fart på derover.

Stormfører Egon Johansen

Jeg har altid været militært interesseret, og jeg hører ikke til dem, der kun er det i fredstid. Derfor har jeg nu – som dengang i Finland – meldt mig til kamp for Danmarks våbenære.

Svend Larsen, tidligere Feldwebel under vinterkrigen

Jeg meldte mig straks, jeg kunne få lejlighed til det. Jeg giver gerne afkald på mit erhverv nu, hvor det gælder kampen for Danmarks fremtid og særlig da, hvor det er den kommunistiske fare, der truer.
Til at begynde med var min kone jo ikke glad for det, men efter at hun har læst om kommunisternes ugerninger, så har hun slået sig til tåls. Hun kan indse, at den kamp, vi drager ud til, også er for kone, børn og hjem.

Formand Johannes Møller, Nørresundby

Jeg er national-socialist, og derfor har jeg selvfølgelig meldt mig nu, hvor der er en lejlighed til for alvor at bekæmpe bolchevismen. Det var en smuk afrejse, man beredte os i København. Hils derhjemme og sig tak.

Maskinarbejder Jørgen Hjort Petersen, Haslev

Jeg har haft lejlighed til at høre og se, hvad kommunisterne har gjort herhjemme, og derfor synes jeg, at jeg må være med til at bekæmpe dem nu, hvor vi kan komme til det.

Landarbejder Karl Børge Nyrup Larsen

Kilde: Fædrelandet, 20. juli 1941

1941 – Tidligere finlandsfrivillig død

Den kun 25årige Povl Wulff, der er en af de tidligere danske Finlandsfrivillige, som deltog i Vinterkrigen 1939-1940 er afgået ved døden i maj 1941. Dødsårsagen skyldes forfrysninger, som han pådrog sig under krigen.

Om Wulff fortælles i aviserne at han “var en flittig og solid dansk arbejder og havde netop, da stormvarslerne kom øst fra, fået en god stilling på Carlsberg. Han hørte til dem, der måtte bryde op for at tage del i Finlands kamp“.

Under opholdet i Finland var Wulff udkommanderet som brovagt, hvor han pådrog sig forfrysninger i lungerne, det kunne hans helbred ikke holde til. Da han vendte hjem igen, fik han en stilling på Spritfabrikkerne, men måtte opgive denne. Lidt over et år efter at Vinterkrigen fandt sin afslutning, afgik Wulff ved døden, som følge af de skader hans helbred fik under krigen. Wulff efterlod sig en ung hustru og et barn.

Kilde: Dansker døde for Finlands sag, Fredericia Socialdemokrat, 23. maj 1941

1940 – Fredericianerinde tildelt den finske frihedsmedajle

Solvejg Pors, som under Vinterkrigen opholdt sig ved det finske Vestervik Amtssygehus, fik ved en højtidelighed på amtssygehuset af Finlands Vicekonsul i september 1940 den finske Frihedsmedajle, for hendes indsats i den finske forsvarskamp under Vinterkrigen. Efter krigen er Solvejg Pors fortsat blevet i Finland, og gør stadigt tjeneste ved Vestervik Amtssygehuset.

Solvejg Pors er datter af aldersrentenyder tidligere forpagter og arbejdsmand, samt enkemand Niels Petersen Pors (født 27. Marts 1872), der var bosat på Vibevej i Fredericia, hvor en søster til Solvejg Pors bor med faren.

Kilde: Fredericianerinde tildelt den finske frihedsmedajle, Kolding Socialdemokrat, 26. September 1940
Folketælling 1940, rigsarkivet, sa.dk

1940 – Hjem fra Finland

Om formiddagen den 3. juni 1940 ankom det finske skib Arcturus til Københavns frihavn med 372 danske frivillige fra Finland, ledsaget af to finske officerer, major Franck og løjtnant Enckhjelm.

De hjemvendte blev modtaget af en komite med grosserer P.M. Daell i spidsen. Fra skibet førtes de frivillige over i toldvisitations-lokalet for at blive iført civilt tøj, hvorefter de enkeltvis kunne forlade frihavns terrænet, der ellers var afspærret, hvorfor pårørende for at vente havde samlet sig ved indgang til frihavnen.

1940 – Hjem fra Finland, Kolding Folkeblad. 3. juni 1940

1940 – De frivillige måtte selv sørge for hurraråbene

Hjemvendte danske Finlandsfrivllige. Ukendt fotograf, billedet gengivet i Kolding Folkeblad den 25. marts 1940.

Vi Danskere er formløse mennesker – somme tider lidt for formløse! Således synes man godt, de 400 danske Finlandsfrivilliges hjemkomst i lørdags kunde have været gjort lidt festligere. De hurraer, der hørte til, måtte de frivillige selv råbe; de var også ene om at synge nationalsangen, da færgen fra Malmø gled ind i Københavns Frihavn.

Ingen af dem, der ellers kan lide at slå på glasset og sige et par ord, ved en festlig leglighed, var mødt op, og de mange – vel nok et par tusinde mennesker -, der var kommen for at høre musik i gaden, stod med hatten nede over ørerne og hænderne dybt begravet i lommerne. Hele billedet gjorde et pinligt mat indtryk, når man erindrer de pæne ord, der ved tidligere lejligheder er sagt til de frivillige, og når man ved, at en stor del af de unge mennesker netop nu trænger til opmuntring, fordi de vender hjem til arbejdsløsheden …

Tekst under billedet, Kolding Folkeblad 25. marts 1940

Kilde: Kolding Folkeblad 25. marts 1940, forsiden

1940 – Renvasket i sjælen

Det, der bærer os oppe, er den moralske støtte, som i samklang med vor egen samvittighed er bleven os til Del fra Danmark. Vi følte, da vi drog hjemmefra, at der blev grædt i Danmark for det finske folk, og vi følte endnu stærkere, at Finland kaldte. Vi skyldte Danmark at hævde dets navn – ingen skulde bebrejde vort land, at det udeblev, da det gjaldt.

I erindringen vil det finske folk komme til at leve, når der igen er fred i landet. Jeg mener, at hver finsk mor vil komme til at søge tilbage til dette årstal, der tog hendes søns liv, hendes mand eller broder. Der vil næppe findes det menneske, der ikke har ofret det dyreste for Finlands frihed.

Verden har aldrig før – tror jeg – set så stor selvopofrelse, som Finland indebærer i denne tid. Finlands folk er det ædleste og seneste, der lever. Jeg selv føler mig renvasket i sjælen over at måtte være med her. Noget godt menneske har jeg aldrig været, men dog var der noget, der rørte sig, da Finland kaldte.

En dansk Finlandsfrivillig brev, afsendt inden fredsafslutningen, gengivet i Kolding Folkeblad 18. marts 1940

Kilde: Renvasket i sjælen, 18. marts 1940, Kolding Folkeblad, forsiden