1941 – Tidligere finlandsfrivillig død

Den kun 25årige Povl Wulff, der er en af de tidligere danske Finlandsfrivillige, som deltog i Vinterkrigen 1939-1940 er afgået ved døden i maj 1941. Dødsårsagen skyldes forfrysninger, som han pådrog sig under krigen.

Om Wulff fortælles i aviserne at han “var en flittig og solid dansk arbejder og havde netop, da stormvarslerne kom øst fra, fået en god stilling på Carlsberg. Han hørte til dem, der måtte bryde op for at tage del i Finlands kamp“.

Under opholdet i Finland var Wulff udkommanderet som brovagt, hvor han pådrog sig forfrysninger i lungerne, det kunne hans helbred ikke holde til. Da han vendte hjem igen, fik han en stilling på Spritfabrikkerne, men måtte opgive denne. Lidt over et år efter at Vinterkrigen fandt sin afslutning, afgik Wulff ved døden, som følge af de skader hans helbred fik under krigen. Wulff efterlod sig en ung hustru og et barn.

Kilde: Dansker døde for Finlands sag, Fredericia Socialdemokrat, 23. maj 1941

1940 – Fredericianerinde tildelt den finske frihedsmedajle

Solvejg Pors, som under Vinterkrigen opholdt sig ved det finske Vestervik Amtssygehus, fik ved en højtidelighed på amtssygehuset af Finlands Vicekonsul i september 1940 den finske Frihedsmedajle, for hendes indsats i den finske forsvarskamp under Vinterkrigen. Efter krigen er Solvejg Pors fortsat blevet i Finland, og gør stadigt tjeneste ved Vestervik Amtssygehuset.

Solvejg Pors er datter af aldersrentenyder tidligere forpagter og arbejdsmand, samt enkemand Niels Petersen Pors (født 27. Marts 1872), der var bosat på Vibevej i Fredericia, hvor en søster til Solvejg Pors bor med faren.

Kilde: Fredericianerinde tildelt den finske frihedsmedajle, Kolding Socialdemokrat, 26. September 1940
Folketælling 1940, rigsarkivet, sa.dk

1940 – Hjem fra Finland

Om formiddagen den 3. juni 1940 ankom det finske skib Arcturus til Københavns frihavn med 372 danske frivillige fra Finland, ledsaget af to finske officerer, major Franck og løjtnant Enckhjelm.

De hjemvendte blev modtaget af en komite med grosserer P.M. Daell i spidsen. Fra skibet førtes de frivillige over i toldvisitations-lokalet for at blive iført civilt tøj, hvorefter de enkeltvis kunne forlade frihavns terrænet, der ellers var afspærret, hvorfor pårørende for at vente havde samlet sig ved indgang til frihavnen.

1940 – Hjem fra Finland, Kolding Folkeblad. 3. juni 1940

1940 – De frivillige måtte selv sørge for hurraråbene

Hjemvendte danske Finlandsfrivllige. Ukendt fotograf, billedet gengivet i Kolding Folkeblad den 25. marts 1940.

Vi Danskere er formløse mennesker – somme tider lidt for formløse! Således synes man godt, de 400 danske Finlandsfrivilliges hjemkomst i lørdags kunde have været gjort lidt festligere. De hurraer, der hørte til, måtte de frivillige selv råbe; de var også ene om at synge nationalsangen, da færgen fra Malmø gled ind i Københavns Frihavn.

Ingen af dem, der ellers kan lide at slå på glasset og sige et par ord, ved en festlig leglighed, var mødt op, og de mange – vel nok et par tusinde mennesker -, der var kommen for at høre musik i gaden, stod med hatten nede over ørerne og hænderne dybt begravet i lommerne. Hele billedet gjorde et pinligt mat indtryk, når man erindrer de pæne ord, der ved tidligere lejligheder er sagt til de frivillige, og når man ved, at en stor del af de unge mennesker netop nu trænger til opmuntring, fordi de vender hjem til arbejdsløsheden …

Tekst under billedet, Kolding Folkeblad 25. marts 1940

Kilde: Kolding Folkeblad 25. marts 1940, forsiden

1940 – Renvasket i sjælen

Det, der bærer os oppe, er den moralske støtte, som i samklang med vor egen samvittighed er bleven os til Del fra Danmark. Vi følte, da vi drog hjemmefra, at der blev grædt i Danmark for det finske folk, og vi følte endnu stærkere, at Finland kaldte. Vi skyldte Danmark at hævde dets navn – ingen skulde bebrejde vort land, at det udeblev, da det gjaldt.

I erindringen vil det finske folk komme til at leve, når der igen er fred i landet. Jeg mener, at hver finsk mor vil komme til at søge tilbage til dette årstal, der tog hendes søns liv, hendes mand eller broder. Der vil næppe findes det menneske, der ikke har ofret det dyreste for Finlands frihed.

Verden har aldrig før – tror jeg – set så stor selvopofrelse, som Finland indebærer i denne tid. Finlands folk er det ædleste og seneste, der lever. Jeg selv føler mig renvasket i sjælen over at måtte være med her. Noget godt menneske har jeg aldrig været, men dog var der noget, der rørte sig, da Finland kaldte.

En dansk Finlandsfrivillig brev, afsendt inden fredsafslutningen, gengivet i Kolding Folkeblad 18. marts 1940

Kilde: Renvasket i sjælen, 18. marts 1940, Kolding Folkeblad, forsiden

1940 – Danskere i Finland

Den danske flyverløjtnant Vittrup fra Horsens, blev hurtigt efter hans ankomst til Finland, optaget i den finske eskadrille for den sydlige del af landet, hvor han har udmærket sig og nu avanceret til eskadrillechef.

Blikkenslageren Egon Aarøe fra Piledamsvej i Kolding, rejser om et par dage til Finland for at deltage i civilarbejde.

Kilder:
-Dansk Flyver som finsk Eskadrille-chef, 12. marts 1940, Kolding Folkeblad, forside
– Notis, 12. marts 1940, Kolding Folkeblad, side 4