1942 – Finlandsmøde i den konservative kvindekreds

Foredrag af konsul Stenderup.

Den konservative kvindekreds for Kolding og Omegn har under god tilslutning goldt møde i Palmehaven. Der var indkaldt til møde i anledning af, at der blandt medlemmerne er indsamlet 420 kr. til fadderskab for et finsk barn. Den finske konsul, grosserer Stenderup og frue var til stede, og efter at formanden, fru Helga Larsen havde budt velkommen, holdt konsulen et foredrag om Finland, idet han indledede med at takke for den støtte, som hvert nyt fadderskab betyder.

Der blev sunget et par sange, deriblandt den finske nationalsang, og det blev diskuteret, hvorledes man på anden måde kan hjælpe finske børn. Nogle af medlemmerne ville gerne optage finske børn i deres hjem, men der er ikke foreløbig sandsynlighed for, at der kommer finske børn til Jylland. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 13. marts 1942.

1942 – Der er tegnet 30 fadderskaber for finske børn i Kolding

Og det finske konsulat har modtaget flere mindre kontante bidrag.

Også i Kolding er der fuld gang i tegningen af fadderskaber for finske børn. Interessen har været ret stor, og hyppigt bliver der tegnet nye fadderskaber hos den finske konsul, grosserer Chr. Stenderup. Vi spurgte i går konsul Stenderup, hvor mange fadderskaber, der nu er tegnet hos ham, og svaret lød:

Der drejer sig om rundt regnet 30, men der kommer hver dag nye til. Det er såvel private som institutioner, som har fadderskaber. Imidlertid ser jeg naturligvis gerne, at der tegnes flere fadderskaber, og der skulle vel nok kunne tegnes flere i en by som Kolding. Det er en god sag, men derved støtter. Fadderskabet koster som bekendt 420 kr. årligt, men pengene behøver man ikke at erlægge på én gang; de kan betales i månedlige renter, og i firmaer og lignende kan man ko, om man så må sige “skillinge sammen” til de 420 kr. Endelig er der jo også dem, der giver et mindre beløb, som så indgår til Finlandshjælpen i København, hvor pengene lægges sammen i portioner á 420 kr., så der på denne måde tegnes fadderskaber. Jeg har her modtaget flere mindre kontante bidrag, som altså så sendes videre.

Når folk har tegnet et fadderskab, modtager de et kort med fotografi og oplysninger om det barn, de er blevet fadder for, og alle de 30 personer eller institutioner, der har tegnet i Kolding, er på den måde kommet i forbindelse med finske familier, der har sendt takkeskrivelser. […]

Kilde: uddrag, Kolding Avis, 22. februar 1942.

1941 – Tre danske læger til Finland i aftes

Den danske Finlandshjælp træder atter i virksomhed.

Med Malmöfærgen rejste tre danske kiruger i aftes til Finland for at gøre tjeneste ved Røde Kors’ hjælpelazaret og bistå det finske militære lægekorps. De tre læger, som rejste i saftes, er dr. med. Harild, læge Strunge og læge Høyer. Dr. Harild og læge Høyer var i Finland under Vinterkrigen.

Chefen for Vinterkrigens Danske Ambulance, professor Ole Chieviz, som nu i nogen tid har opholdt sig deroppe, har meddelt Dansk Røde Kors, at Finland ønsker hjælp af en snes danske kirurger. Der har allerede meldt sig flere yngre kirurger, således afrejser i morgen dr. med. Winkel-Smith og læge Knipschild. Røde Kors ønsker gerne henvendelse fra endnu flere læger med kirurgisk uddannelse, som vil tage til Finland.

Findlandshjælpen appellerer til befolkningen
I radioen rettede landstingsmand, chefredaktør H. Stein i aftes en indtrængende appel til befolkningen om at støtte Finlandshjælpen, som nu, da Finland atter er i krig, må genoptage sin virksomhed, som man havde håbet at kunne slutte omkring 1. juli. […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 17. juli 1941.

1941 – Hvad Finland fik af hjælp i Vinterkrigen

Centralkomiteen har modtaget over 100 millioner mark i rede penge fra udlandet, deraf 35 millioner mark fra Danmark.

Værdien af den humanitære hjælp til Finland i 1940-41 opgøres til 1½ milliard finske mark, udtalte formanden for Centralkomiteen for Udlandshjælpen i går. Oplysninger om den militære hjælp under Vinterkrigen kunne han ikke give.

En opgørelse af pengebidragene til Finlands Folkehjælp fra de forskellige lande viser, at Sverige ligger højest med 75 mill. mark, Danmark har givet 34, Svejts 13, Norge 5, Sydafrika 4,5, Holland 4, Canada 3 og Ungarn 1,5 mill. mark. England skænkede 20 mill. mark til Centralkomiteen. Foreningen Finlands Folkehjælp fik desuden 5 mill. mark, ligesom store varegaver under og straks efter Vinterkrigen. Disse beløb er kun en del af de omkring ½ mill. pund, som The Finland Fund og andre i England samlede ind, og som er gået direkte til forskellige organisationer og institutioner i Finland.

Kilde: Uddrag, Aalborg Amtstidende, 8. august 1941

1941 – Det danske frikorps ført af danske officerer

Danmark yder også denne gang sit finske broderfolk al mulig hjælp.

Meddelelsen om et særligt dansk frikorps ført af danske officerer og omfattende fuldt militært uddannet mandskab er blevet dannet, har vakt den største opmærksomhed i ledende tyske kredse. Man udtaler i denne anledning, at Danmark under det nu foregående europæiske opgør mod bolchevismen konsekvent og aktivt har indtaget sin plads i den fælles frontlinje. Det har ikke alene – uden på nogen måde at være tvunget dertil – også bevist, at denne handling ikke var en ren og skær gestus. Ligesom under sidste finsk-russiske krig yder Danmark også denne gang sit finske broderfolk al mulig hjælp i form af materiel og sanitetsmæssig understøttelse, og endvidere stiller det de bedste blandt sin våbenføre ungdom til rådighed for dem, der leder Europas korstog mod den kommunistiske dødsfjende […]

Kilde: Uddrag, Roskilde Avis, 30. juni 1941.

1941 – Hjælpen til Finland

De sidste Finlands-organisationer samler sig om den humanitære hjælp


Ligesom sidste gang for halvadet år siden, da Finland, tvunget af omstændighederne, måtte optage kampen mod den russiske militærmagt, nærer alle danske i dag et brændende ønske om velfærd for vort hårdtprøvede, nordiske broderfolk, som denne gang ganske vist kæmper ved siden af Tysklands sejrsvante tropper, men naturligvis alligevel kommer til tungt at føle byrderne af en ny krig midt i genopbygningsarbejdet efter den forrige.


De russiske bombardementer af finske byer, som telegrammerne daglig melder om, fæstner i vor bevidsthed indtrykket af de prøvelser, som hjemmefronten udstod under den forrige krig – og nu påny skal igennem efter så stakket en frist til at genvinde kræfterne. I den tid, der fulgte på fredsslutningen den 13. marts 1940, lærte vi smerten i de tusinde finske hjem at kende i dens tavse dybde, anede nødens tyngende vægt i al dens bredde og fulgte med beundring det finske folks heroiske kamp for dog at “vinde freden”. I Danmark glemmer vi ikke den seje uopslidelige hjemmefront af finske kvinder, børn og gamle, som nu påny skal bære krigens byrder med offervillig tålmod […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 29. juni 1941.

1940 – Det sidste Finlandstøj uddeles i Kolding

De strikkede huer trevles op og anvendes til strømper.

I anledning af vor notits i går om det betimelige i, at det indsamlede tøj der ikke nåede fra Kolding til Finland, nu kom byens egne trængende til gode oplyser kolonnefører Rasmussen, at den første sending til Finland nåede frem; men den sidste del blev ikke afsendt, fordi isvanskelighederne hindrede dette.

Tøjet blev slet ikke afsendt fra Kolding, efter at være efterset og istandsat af Røde Kors, uddeles det nu i Kolding […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. december 1940.