Tag: Finlandshjælp

Se også Finlandsindsamlingen

1943 – Finne-børnenes grædende afsked med Kolding

Jacob Krause Leave a comment

Gribende afskedsscener på banegården i formiddags.

Der var gråd og tænders gnidsel i morges på jernbanestationen i Kolding. Tolv små finnebørn skulle forlade deres danske plejeforældre og rejse op til deres fædreland, Finland, som de næsten havde glemt i den tid, de har været her i Kolding.

Kolding og Omegn fik det første hold finnebørn i maj måned i år, og kort efter fulgte det andet. I alle hjem, disse små har været anbragt i, har de spredt lys og glæde om sig, og mangen et hjem, hvor børnene er blevet voksne og er rejse hjemmefra, har sådan en lille en skabt nyt liv og røre i huset. Legetøjet er hentet ned fra loftet, og børnetøjet er atter kommet til ære og værdighed. Disse små ”nye” børn har været til berigelse for de hjem, der har optaget dem, og det var selvsagt ikke nemt i formiddags, da det store tog futtede afsted ud fra perronen, at vide, at nu var det forbi for denne gang – de mange finske hjem kaldte – og plejemor og plejebarn, to, der var kommet til at holde af hinanden, måtte skilles – måske for bestandig …

Kilde: uddrag, Kolding Folkeblad, 2. december 1943.

1942 – En finsk families lidelser

Jacob Krause Leave a comment

Gribende brev til Kolding Husmoderforening fra en fadderskabsenke

Kolding Husmoderforening tegnede for nogen tid siden fadderskab for et finsk barn, en lille pige, og har nu fra barnets moder modtaget et gribende brev, som lyder således:

“Min ærede velgører: For nylig modtog jeg min datter Raili Rüttas krigsfadderskabsunderstøttelse, og så af fadderskabsbogen, at De har lovet at være hendes krigsfadder. Over dette føler jeg dyb taknemlighed imod eder. Tabet af fader kan ganske vist ikke på nogen måde erstattes, men da alt er gået, som det er, er den hjælp, der kommer i denne form, uudsigelig værdifuld. Vi har et lille sted, ved hvis køb og bebyggelse vi kom i gæld. Alt er dog endnu kun halvfærdigt, fordi min mand kaldtes til fronten, hvorfra han ikke mere vendte tilbage. Forgæves spørger jeg ofte sammen med mine fire små værgelæse: Hvorfor gik det således? Med dyb medlidenhed ser jeg også vor gamle farmoders tårer. Hun har i Finlands krig mistet tre af sine sønner og en fjerde under verdenskrigens blandt de amerikanske tropper ved den franske vestfront. En af de tre faldt allerede i Finlands Frihedskrig, og to, nemlig Julius Meleneri og min mand Anselmi, i den nuværende krig. Familiens offer er ikke hermed slut. Af den døde Julius’ hustrus brødre er to nu faldet, en er såret, så han ikke kan arbejde, og to er blevet nervesvækkede. To af mine mands brødre lever endnu. Men den ene af dem er sindssyg, og den andens svigersøn er dræbt under denne krig.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. september 1942.

1942 – Finlandsmøde i den konservative kvindekreds

Jacob Krause Leave a comment

Foredrag af konsul Stenderup.

Den konservative kvindekreds for Kolding og Omegn har under god tilslutning goldt møde i Palmehaven. Der var indkaldt til møde i anledning af, at der blandt medlemmerne er indsamlet 420 kr. til fadderskab for et finsk barn. Den finske konsul, grosserer Stenderup og frue var til stede, og efter at formanden, fru Helga Larsen havde budt velkommen, holdt konsulen et foredrag om Finland, idet han indledede med at takke for den støtte, som hvert nyt fadderskab betyder.

Der blev sunget et par sange, deriblandt den finske nationalsang, og det blev diskuteret, hvorledes man på anden måde kan hjælpe finske børn. Nogle af medlemmerne ville gerne optage finske børn i deres hjem, men der er ikke foreløbig sandsynlighed for, at der kommer finske børn til Jylland. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 13. marts 1942.

1942 – Der er tegnet 30 fadderskaber for finske børn i Kolding

Jacob Krause Leave a comment

Og det finske konsulat har modtaget flere mindre kontante bidrag.

Også i Kolding er der fuld gang i tegningen af fadderskaber for finske børn. Interessen har været ret stor, og hyppigt bliver der tegnet nye fadderskaber hos den finske konsul, grosserer Chr. Stenderup. Vi spurgte i går konsul Stenderup, hvor mange fadderskaber, der nu er tegnet hos ham, og svaret lød:

Der drejer sig om rundt regnet 30, men der kommer hver dag nye til. Det er såvel private som institutioner, som har fadderskaber. Imidlertid ser jeg naturligvis gerne, at der tegnes flere fadderskaber, og der skulle vel nok kunne tegnes flere i en by som Kolding. Det er en god sag, men derved støtter. Fadderskabet koster som bekendt 420 kr. årligt, men pengene behøver man ikke at erlægge på én gang; de kan betales i månedlige renter, og i firmaer og lignende kan man ko, om man så må sige “skillinge sammen” til de 420 kr. Endelig er der jo også dem, der giver et mindre beløb, som så indgår til Finlandshjælpen i København, hvor pengene lægges sammen i portioner á 420 kr., så der på denne måde tegnes fadderskaber. Jeg har her modtaget flere mindre kontante bidrag, som altså så sendes videre.

Når folk har tegnet et fadderskab, modtager de et kort med fotografi og oplysninger om det barn, de er blevet fadder for, og alle de 30 personer eller institutioner, der har tegnet i Kolding, er på den måde kommet i forbindelse med finske familier, der har sendt takkeskrivelser. […]

Kilde: uddrag, Kolding Avis, 22. februar 1942.

1941 – Tre danske læger til Finland i aftes

Jacob Krause Leave a comment

Den danske Finlandshjælp træder atter i virksomhed.

Med Malmöfærgen rejste tre danske kiruger i aftes til Finland for at gøre tjeneste ved Røde Kors’ hjælpelazaret og bistå det finske militære lægekorps. De tre læger, som rejste i saftes, er dr. med. Harild, læge Strunge og læge Høyer. Dr. Harild og læge Høyer var i Finland under Vinterkrigen.

Chefen for Vinterkrigens Danske Ambulance, professor Ole Chieviz, som nu i nogen tid har opholdt sig deroppe, har meddelt Dansk Røde Kors, at Finland ønsker hjælp af en snes danske kirurger. Der har allerede meldt sig flere yngre kirurger, således afrejser i morgen dr. med. Winkel-Smith og læge Knipschild. Røde Kors ønsker gerne henvendelse fra endnu flere læger med kirurgisk uddannelse, som vil tage til Finland.

Findlandshjælpen appellerer til befolkningen
I radioen rettede landstingsmand, chefredaktør H. Stein i aftes en indtrængende appel til befolkningen om at støtte Finlandshjælpen, som nu, da Finland atter er i krig, må genoptage sin virksomhed, som man havde håbet at kunne slutte omkring 1. juli. […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 17. juli 1941.

1941 – Hvad Finland fik af hjælp i Vinterkrigen

Jacob Krause Leave a comment

Centralkomiteen har modtaget over 100 millioner mark i rede penge fra udlandet, deraf 35 millioner mark fra Danmark.

Værdien af den humanitære hjælp til Finland i 1940-41 opgøres til 1½ milliard finske mark, udtalte formanden for Centralkomiteen for Udlandshjælpen i går. Oplysninger om den militære hjælp under Vinterkrigen kunne han ikke give.

En opgørelse af pengebidragene til Finlands Folkehjælp fra de forskellige lande viser, at Sverige ligger højest med 75 mill. mark, Danmark har givet 34, Svejts 13, Norge 5, Sydafrika 4,5, Holland 4, Canada 3 og Ungarn 1,5 mill. mark. England skænkede 20 mill. mark til Centralkomiteen. Foreningen Finlands Folkehjælp fik desuden 5 mill. mark, ligesom store varegaver under og straks efter Vinterkrigen. Disse beløb er kun en del af de omkring ½ mill. pund, som The Finland Fund og andre i England samlede ind, og som er gået direkte til forskellige organisationer og institutioner i Finland.

Kilde: Uddrag, Aalborg Amtstidende, 8. august 1941

1941 – Det danske frikorps ført af danske officerer

Jacob Krause Leave a comment

Danmark yder også denne gang sit finske broderfolk al mulig hjælp.

Meddelelsen om et særligt dansk frikorps ført af danske officerer og omfattende fuldt militært uddannet mandskab er blevet dannet, har vakt den største opmærksomhed i ledende tyske kredse. Man udtaler i denne anledning, at Danmark under det nu foregående europæiske opgør mod bolchevismen konsekvent og aktivt har indtaget sin plads i den fælles frontlinje. Det har ikke alene – uden på nogen måde at være tvunget dertil – også bevist, at denne handling ikke var en ren og skær gestus. Ligesom under sidste finsk-russiske krig yder Danmark også denne gang sit finske broderfolk al mulig hjælp i form af materiel og sanitetsmæssig understøttelse, og endvidere stiller det de bedste blandt sin våbenføre ungdom til rådighed for dem, der leder Europas korstog mod den kommunistiske dødsfjende […]

Kilde: Uddrag, Roskilde Avis, 30. juni 1941.