1943 – Finske krigsfaddersaber

Der søges afløsere til ikke-fornyede fadderskaber

Vi har modtaget:

“For godt et år siden begyndte Finlandshjælpen af indtegne danske krigsfaddere for børn for faldne finske soldater fra Vinterfelttoget. Der er indtil nu tegnet 4.600 sådanne faderskaber i Danmark, og Koldingegnen er godt med, men nu forfalder de for et år siden tegnede faderskaber, og desværre er det tilfældet, at flere ikke ønsker at forny disse.

Ved konsul Stenderups død, overtog jeg hans arbejde for Finlandshjælpen i Kolding og omegn og tillader mig ad denne vej at rette en anmodning om støtte til sagen, i håbet om, at der vil melde sig afløsere til de fadderskaber, der allerede er eller vil blive ophævet, ellers står de pågældende mødre pludselig uden den understøttelse, de nu regelmæssig har fået hver måned gennem et år, og som de vel også så småt har regnet med at ville få, så længe den nuværende nødsituation varer. Thi det behøver næppe at tilføjes, at forholdene for Finlands hårdt prøvede folk ikke er bedre end i dag end for et år siden. Trangen til hjælp er desværre stadig til stede i lige stor udstrækning.

Et helt fadderskab koster 420 kr. for et år, eller 35 kr. pr. måned i månedlige rater, men det kan også lade sig gøre for et mindre beløb at blive medinteresseret i et fadderskab. De, der alene eller i fællig tegner sig for et sådant fadderskab, får fra general Mannerheims Barnskrydds Förbund tilstillet et kort med barnets og moderens navn og adresse og med påklædt fotografi af barnet. De kan brevveksle med deres gudbarn, og kan, om de ønsker det, sende det Finlandshjælpens standard-gavepakker.

Samhørigheden i Norden har fået en stærk understregning gennem dette hjælpearbejde. Jeg har haft lejlighed til at læse utallige breve fra finske mødre eller fra børn til deres “Fadder-farbror” i Danmark; de bærer alle præg af, at der gennem dette arbejde skabes bånd, der sammenbinder Norden fra grænse til grænse. […]”
Thorvald Andreasen.

Kilde, Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. januar 1943.

1942 – En finsk families lidelser

Gribende brev til Kolding Husmoderforening fra en fadderskabsenke

Kolding Husmoderforening tegnede for nogen tid siden fadderskab for et finsk barn, en lille pige, og har nu fra barnets moder modtaget et gribende brev, som lyder således:

“Min ærede velgører: For nylig modtog jeg min datter Raili Rüttas krigsfadderskabsunderstøttelse, og så af fadderskabsbogen, at De har lovet at være hendes krigsfadder. Over dette føler jeg dyb taknemlighed imod eder. Tabet af fader kan ganske vist ikke på nogen måde erstattes, men da alt er gået, som det er, er den hjælp, der kommer i denne form, uudsigelig værdifuld. Vi har et lille sted, ved hvis køb og bebyggelse vi kom i gæld. Alt er dog endnu kun halvfærdigt, fordi min mand kaldtes til fronten, hvorfra han ikke mere vendte tilbage. Forgæves spørger jeg ofte sammen med mine fire små værgelæse: Hvorfor gik det således? Med dyb medlidenhed ser jeg også vor gamle farmoders tårer. Hun har i Finlands krig mistet tre af sine sønner og en fjerde under verdenskrigens blandt de amerikanske tropper ved den franske vestfront. En af de tre faldt allerede i Finlands Frihedskrig, og to, nemlig Julius Meleneri og min mand Anselmi, i den nuværende krig. Familiens offer er ikke hermed slut. Af den døde Julius’ hustrus brødre er to nu faldet, en er såret, så han ikke kan arbejde, og to er blevet nervesvækkede. To af mine mands brødre lever endnu. Men den ene af dem er sindssyg, og den andens svigersøn er dræbt under denne krig.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. september 1942.

1942 – En del finske skolebørn får sikkert lov at blive i Danmark

Forholdene i de fleste finske hjem sådan, at man ikke kan modtage børnene.

Der foreligger nu nærmere meddelelse om finske børn i Danmark og Sverige. I går holdtes i Finland en konference til drøftelse af spørgsmålet om de finske børns hjemsendelse til Finland. Lensrepræsentanterne for den finske komité, der varetager forsendelserne til Sverige, samledes i Helsingfors for at afgive rapport til tilstanden i hjemmene, der i løbet af sensommeren skal modtage de skolepligtige børn. Desuden var Mannerheimforbundets komité for de finske børn i Danmark, baron F. Vrede, fru Munsterheim og fru Schildt til stede.

Der synes at være store muligheder for, at en del af de skolepligtige børn får lov at blive hos plejeforældrene endnu noget tid. Lensrepræsentanterne var på mødet enige om, at forholdene i langt den største par af de finske hjem ikke tillod, at børnene kom hjem på det nuværende tidspunkt. Repræsentanterne for de sydlige len, der skulle være bedst stillede, anslog, at kun 25 pct. af hjemmene var i stand til, at byde børnene betryggende forhold. Der er grund til at tro, at ministeriet vil tage et betydeligt hensyn til udtalelserne fra lensrepræsentanterne, der er bedst kendt med forholdene i hjemmene. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. juli 1942.

1942 – Finnebørnene glemmer at tale finsk

Og føler sig fuldstændig hjemme i Danmark

I denne uge kommer der finske børn til Kalundborg og omegn. Kalundborg Folkeblad har haft en samtale med den finskfødte fru telegrafbestyrer Christiansen, Jyderup, der har ikke mindre end tre små finnedrenge i pleje og er meget glad for dem.

Det var jo lidt sløje – tynde og forkølede – da de kom for 3 uger siden, siger fru Christiansen, men de rettede sig meget hurtigt og har allerede taget godt på. De er søde, taknemmelig og nemme at have med at gøre, og m.h.t. sproget er det aldeles forbløffende, så hurtigt de lærer det. Alle de børn, der har været i Jyderup siden jul, taler nu fuldstændig rent dansk og har så hurtigt glemt deres eget sprog, at det falder dem meget vanskeligt at tale finsk med de nyankomne børn, hvorimod de hurtigt får lært dem at tale dansk. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. maj 1942

1942 – 100 finske børn til Haderslev

Formanden for Finlandshjælpens Lokalkomité i Haderslev, borgmester Andreas Thulstrup har anmodet om optagelse af følgende:

Efter meddelelse fra et af Finlandshjælpen og Foreningen Det Frie Nord angående finske børns anbringelse i Danmark nedsat Fællesudvalg, har man modtaget meddelelse om, at man vil søge 100 finske børn anbragt i Haderslev og omegn for et kortere sommerophold. De nævnte børn, der ønskes indkvarteret i private hjem, vil være i alderen fra 7-10 år, og opholdet vil strække sig over 3-4 måneder i tiden juni-september.

Børnene vil under et 3 dages ophold i København blive undersøgt af en læge fra Sundhedsstyrelsen, således at intet hjem behøver at frygte for at modtage et barn med smitsom sygdom. Som en slags plejemoder for børnene vil medfølge en både finsk- og svensktalende lotte, som vil aflægge besøg i hjemmene for at tale med børnene og med visse mellemrum samle dem til finsk underholdning. Til de danske værter udleveres en lille finsk-dansk parlør.

Til at forberede indkvarteringerne er der nedsat et udvalg, bestående af de to finskfødte damer, fru stiftsprovst Pontoppidan-Thyssen og fru grosserer H. L. Hansen, endvidere af overlærer, fru Tørsleff, som formand for Danske Kvinders Beredskab, den finske konsul, Andreas Outzen samt kommunaldirektør Melander. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 1. maj 1942.

1942 – Finlandsmøde i den konservative kvindekreds

Foredrag af konsul Stenderup.

Den konservative kvindekreds for Kolding og Omegn har under god tilslutning goldt møde i Palmehaven. Der var indkaldt til møde i anledning af, at der blandt medlemmerne er indsamlet 420 kr. til fadderskab for et finsk barn. Den finske konsul, grosserer Stenderup og frue var til stede, og efter at formanden, fru Helga Larsen havde budt velkommen, holdt konsulen et foredrag om Finland, idet han indledede med at takke for den støtte, som hvert nyt fadderskab betyder.

Der blev sunget et par sange, deriblandt den finske nationalsang, og det blev diskuteret, hvorledes man på anden måde kan hjælpe finske børn. Nogle af medlemmerne ville gerne optage finske børn i deres hjem, men der er ikke foreløbig sandsynlighed for, at der kommer finske børn til Jylland. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 13. marts 1942.

1942 – Fadderskaberne for finske børn

Der er foreløbig tegnet 15-16 fadderskaber for de finske børn i Kolding. I Vejle er man nået op på ca. 30 fadderskaber, og således tegnes der over hele landet fadderskaber for at yde en tiltrængt hjælp til Finlands små. Et fadderskab koster 420 kroner om året, men det kan udmærket lade sig gøre at indbetale beløbet månedsvis, eller man kan slå sig sammen og være flere om et fadderskab. Den finske konsul i Kolding, konsul Stenderup, modtager gerne henvendelser i den anledning og ordner den slags fadderskaber. Sverige har tegnet sig for hjem til. 6.000 børn. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. januar 1942.

1941 – De første Finlandsbørn ankommen

Der ventes 7-800 inden jul.

En lille skare finske børn, 44 i alt, kom søndag formiddag til København med Malmøfærgen. Straks efter ankomsten tog børnene til Cementfabrikkernes Rekreationshjem ved Hundige Strand, og om et par dage rejser de videre til deres plejehjem. Det er børn fra funktionærer og arbejdere under de finske cementfabrikker, og her er altså tale om en art kollegahjælp. Sammen med børnene ankom baron Wrede, der er formand for det udvalg, som tager sig af de finske børns ophold i Danmark. I en samtale med Politiken udtaler baron Wrede Finlands varme tak for Danmarks hjælp. Indtil jul vil der i alt ankomme 7-800 børn, størstedelen fra 2 til 6 år. Efter bestemmelsen skulle de blive i Danmark i et halvt år. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. december 1941.