1940 – Finske børn og mødre rejser hjem

Om formiddagen den 30. april 1940 rejste omkring 180 finske børn og mødre med Malmø-færgen, for rejse over Sverige og komme hjem til Finland, de havde været indkvarteret i Danmark på grund af Vinterkrigen 1939-40 mellem Finland og Rusland. Omkring 100 har opholdt sig i Næstved, omkring 30 i Jægerspris og nogle andre, har haft ophold i private hjem. Der var enkelte børn som blev tilbage i landet, disse havde ophold i private hjem.

Kilde: Ca. 180 finske børn og mødre rejst hjem over Sverige i Dag, Lolland-Falster Socialdemokrat, 30. april 1940

1940 – Finlandsaften i Nørre Bjert

Den 3. marts 1940 afholdte Jagtforeningen i Eltang-Vilstrup Sogn og Nr. Bjert Ungdomforening en Finlandsaften, med dilettantforestilling hvor der fremførtes Hostrup’s ,,Eventyr på Fodrejsen.”.

Ungdomforeningens formand, Fr. H. Buhl, bød velkommen, og gjorde de tilstedeværende opmærksomme på, at aftenens overskud skulde gå til Finland.

Efter forestillingen, der modtog et stort bifald, var der fælles kaffebord og taler til fordel for Finland. Talerne ved forstander Kelstrup, Drejens Optagelseshjem, proprietær K. Beck, Nedergaard, samt gårdejer J. Højer, Nørre Bjert. Efter talerne sang de tilstedeværende også den finske nationalsang, og på formanden Buhls opfordring “Vor Gud han er saa fast en borg”. Aften forløb ifølge arrangørerne ganske vellykket, der indkom et overskud på 310 kroner, som er afleveret til konsul Stenderup i Kolding.

Derudover kan det om Finlandsstøtten i Danmark meddeles at statsradiofonien vil indføre finsk-undervisning for de evakuerede finske børns plejeforældre. Finsk undervisningen vil komme til at falde ind i den øvrige timeplan for sprogundervisning.

Kilde: Finlandsaften i Nørre Bjært, 7. marts 1940, side 4, Kolding Folkeblad
Finskundervisning i Radioen, 7. marts 1940, side 4, Kolding Folkeblad

1940 – Hvem vil være ”Strikke-Lotta”?

82 tilbud om at modtage finske børn.

Det strømmer stadigvæk ind med tilbud om at modtage finske børn, hvis det bliver nødvendigt at sende dem ud af landet. I Kolding har der indtil i formiddags meldt sig 62 hjem og i Lunderskov 20, der er rede til at tage sig af en finsk pige eller dreng.

Formanden for Kolding om Omegns Husmoderforening, fru driftsbestyrer Eriksen, udtaler, at det er imidlertid kniber noget med at finde pladser til større børn og drenge, idet de fleste ønsker småpiger, og der er også enkelte tilbud om at modtage evakuerende mødre. Man håber, at de tilbud, der endnu måtte komme – og der ventes mange – må dreje sig om drenge eller i hvert fald om større børn.

Enkelte har været så begejstrede ved tanken om at få et finsk barn i hjemmet, at de har udbrudt: Bare det nu må blive til alvor! Hjælpeviljen er altså stor, men skulle det ikke blive nødvendigt at sende de finske børn til Danmark, hvad man jo alligevel må håbe, så er der dog stadigvæk brug for de hjælpende kræfter: Finnerne trænger meget hårdt til varmt undertøj. Vi går selv herhjemme og fryser, så snart termometret viser en halv snes grader, men deroppe må soldaterne og lottaterne øve deres gerning i sædvanligvis omkring 30 graders frost.

Der skal meget varmt tøj til. Ganske vist er der sendt mange tons tøj til Finland her fra landet, men det var for største delen overtøj. Dansk Røde Kors’ hovedledelse har nu rettet en henvendelse til afdelingerne landet over, om det ikke er muligt at oprette strikkeklubber til fremstilling af tykke strømper og varmt undertøj til finnerne.

Lederen af Røde Kors i Kolding, læge Brandorff, udtaler overfor os, at man vil søge planen realiseret med det første. I Horsens f.eks. har forskellige firmaer stillet garn til rådighed, og unge damer – og ældre med – har meldt sigt som strikkere, og man samles en aften eller to om ugen. Man kan også få lov til at strikke hjemme. Byens og egnens damer får altså nu lejlighed til at melde sig som ”strikke-lottar”. Men hvem giver garnet?

Kilde: Kolding Folkeblad, 3. januar 1940.

1939 – Finske børn til Koldingegnen

Hvem vil tage et finsk barn i hjemmet?

Som meddelt har det været på tale, at børn fra det nødstedte Finland skulle anbringes i hjem rundt omkring her i landet. De danske husmoderforeninger har påtaget sig den opgave at søge oplyst, hvor mange hjem, der eventuelt kan tænke sig at tage sådanne børn til sig. I øjeblikket er sagen ikke aktuel, men at den snart kan blive det, vil man kunne forstå. Dagligt bliver mange finske børn fader- eller moderløse.

Formanden for Kolding Husmoderforening, fru driftsbestyrer Eriksen oplyser på vor forespørgsel, at husmoderforeningen efter jul antagelig i samarbejde med den lokale afdeling af „Foreningen Norden” vil undersøge mulighederne for anbringelsen af finske børn i Kolding by og på egnen. Folk, der ønsker at tage disse børn i hjemmet, vil da få lejlighed, til at melde sig. Der vil rimeligvis også blive tale om anbringelse af mødre med børn. I den såkaldte indre by, den del af Kolding, der under en givet situation skal kunne evakueres, må der imidlertid ingen finske børn anbringes, og det bliver altså hjemmene i yderdistrikterne og i oplandet, der får lejlighed til at modtage børnene engang, når forholdene nødvendiggør det …

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. december 1939.