1943 – Endnu 26 finnebørn til Kolding

5 syge på rejsen blev i København

I går kom de sidste af finnebørnene til Kolding med eftermiddagstoget. Der kom imidlertid kun 26, idet 5 var blevet syge på rejsen og var blevet tilbage i København, hvor de skal være, til de bliver raske. Plejeforældrene vil modtage nærmere underretning, når de kommer. De 26 børn så bedre ud end det første hold, der kom hertil, og de blev ligesom dette bragt til Hotel Ansgar, hvor de fik mælk og smørbøller, inden de blev udleveret til plejeforældrene. Da enkelte af børnene som sagt havde været syge, og da et par af det første hold var blevet syge kort efter at plejeforældrene havde modtaget dem, besluttede komitéen på eget initiativ at lade foretage en lægeundersøgelse af dette hold. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad. 31. maj 1943.

1943 – Husmødrenes festdag

Smuk sammenkomst, som luftalarmen ikke fik ødelagt

I går var det Nordens Husmoderdag, og den fejredes, så vidt tiderne tillader det, overalt i de nordiske lande, hvor der findes bevidste og stræbende kvinder.

Også Kolding Husmoderforening var med i Ringen, der skal værne den opvoksende ungdom og Nordens fremtid. Sammenkomsten holdtes i Palmehaven, men på grund af den foregående aftens luftalarm var kun et mindretal af foreningens medlemmer mødt op, idet man frygtede en gentagelse. Frygte viste sig jo at være velbegrundet; alarmen kom. Men husmødrene forstod at indordne sig under forholdene. De flyttede ind i et mindre, sikkert lokale, og her fortsattes det interessante foredrag, prokurist Andreasen netop havde indledet. Andreasen fortalte meget fængslende om Rusland og Sibirien, som han kender bedre end de fleste.

Efter foredraget blev der serveret kaffe under improviserede, men hyggelige former, og formanden, fru driftsbestyrer Eriksen, oplæste årets husmoderbudskab af Aarhus biskoppen Hoffmeyer, og fru Ingeborg Richters radiotale. Det var stærke, gribende ord om hjemmenes magt og pligt til at benytte deres indflydelse i kampen om Nordens enhed og fredelige fremtid.

Men det, som gjorde det dybeste indtryk på forsamlingen var de to breve, foreningen havde fået fra en finsk krigsenke og moder, for hvis barn den har tegnet fadderskab. Af dette nødbudskab forstod man, hvor forfærdeligt krigen rammer de uskyldige, og hvor taknemlig de er for en smule hjælp. Der er ingen tvivl om, at disse ord vil virke til, at fadderskabet bliver fornyet i det kommende år. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. marts 1943.

1943 – Finske krigsfaddersaber

Der søges afløsere til ikke-fornyede fadderskaber

Vi har modtaget:

“For godt et år siden begyndte Finlandshjælpen af indtegne danske krigsfaddere for børn for faldne finske soldater fra Vinterfelttoget. Der er indtil nu tegnet 4.600 sådanne faderskaber i Danmark, og Koldingegnen er godt med, men nu forfalder de for et år siden tegnede faderskaber, og desværre er det tilfældet, at flere ikke ønsker at forny disse.

Ved konsul Stenderups død, overtog jeg hans arbejde for Finlandshjælpen i Kolding og omegn og tillader mig ad denne vej at rette en anmodning om støtte til sagen, i håbet om, at der vil melde sig afløsere til de fadderskaber, der allerede er eller vil blive ophævet, ellers står de pågældende mødre pludselig uden den understøttelse, de nu regelmæssig har fået hver måned gennem et år, og som de vel også så småt har regnet med at ville få, så længe den nuværende nødsituation varer. Thi det behøver næppe at tilføjes, at forholdene for Finlands hårdt prøvede folk ikke er bedre end i dag end for et år siden. Trangen til hjælp er desværre stadig til stede i lige stor udstrækning.

Et helt fadderskab koster 420 kr. for et år, eller 35 kr. pr. måned i månedlige rater, men det kan også lade sig gøre for et mindre beløb at blive medinteresseret i et fadderskab. De, der alene eller i fællig tegner sig for et sådant fadderskab, får fra general Mannerheims Barnskrydds Förbund tilstillet et kort med barnets og moderens navn og adresse og med påklædt fotografi af barnet. De kan brevveksle med deres gudbarn, og kan, om de ønsker det, sende det Finlandshjælpens standard-gavepakker.

Samhørigheden i Norden har fået en stærk understregning gennem dette hjælpearbejde. Jeg har haft lejlighed til at læse utallige breve fra finske mødre eller fra børn til deres “Fadder-farbror” i Danmark; de bærer alle præg af, at der gennem dette arbejde skabes bånd, der sammenbinder Norden fra grænse til grænse. […]”
Thorvald Andreasen.

Kilde, Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. januar 1943.

1942 – En del finske skolebørn får sikkert lov at blive i Danmark

Forholdene i de fleste finske hjem sådan, at man ikke kan modtage børnene.

Der foreligger nu nærmere meddelelse om finske børn i Danmark og Sverige. I går holdtes i Finland en konference til drøftelse af spørgsmålet om de finske børns hjemsendelse til Finland. Lensrepræsentanterne for den finske komité, der varetager forsendelserne til Sverige, samledes i Helsingfors for at afgive rapport til tilstanden i hjemmene, der i løbet af sensommeren skal modtage de skolepligtige børn. Desuden var Mannerheimforbundets komité for de finske børn i Danmark, baron F. Vrede, fru Munsterheim og fru Schildt til stede.

Der synes at være store muligheder for, at en del af de skolepligtige børn får lov at blive hos plejeforældrene endnu noget tid. Lensrepræsentanterne var på mødet enige om, at forholdene i langt den største par af de finske hjem ikke tillod, at børnene kom hjem på det nuværende tidspunkt. Repræsentanterne for de sydlige len, der skulle være bedst stillede, anslog, at kun 25 pct. af hjemmene var i stand til, at byde børnene betryggende forhold. Der er grund til at tro, at ministeriet vil tage et betydeligt hensyn til udtalelserne fra lensrepræsentanterne, der er bedst kendt med forholdene i hjemmene. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. juli 1942.

1942 – 100 finske børn til Haderslev

Formanden for Finlandshjælpens Lokalkomité i Haderslev, borgmester Andreas Thulstrup har anmodet om optagelse af følgende:

Efter meddelelse fra et af Finlandshjælpen og Foreningen Det Frie Nord angående finske børns anbringelse i Danmark nedsat Fællesudvalg, har man modtaget meddelelse om, at man vil søge 100 finske børn anbragt i Haderslev og omegn for et kortere sommerophold. De nævnte børn, der ønskes indkvarteret i private hjem, vil være i alderen fra 7-10 år, og opholdet vil strække sig over 3-4 måneder i tiden juni-september.

Børnene vil under et 3 dages ophold i København blive undersøgt af en læge fra Sundhedsstyrelsen, således at intet hjem behøver at frygte for at modtage et barn med smitsom sygdom. Som en slags plejemoder for børnene vil medfølge en både finsk- og svensktalende lotte, som vil aflægge besøg i hjemmene for at tale med børnene og med visse mellemrum samle dem til finsk underholdning. Til de danske værter udleveres en lille finsk-dansk parlør.

Til at forberede indkvarteringerne er der nedsat et udvalg, bestående af de to finskfødte damer, fru stiftsprovst Pontoppidan-Thyssen og fru grosserer H. L. Hansen, endvidere af overlærer, fru Tørsleff, som formand for Danske Kvinders Beredskab, den finske konsul, Andreas Outzen samt kommunaldirektør Melander. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 1. maj 1942.

1942 – Finske skolebørn på sommerferie i Danmark?

Inden udgangen af maj kommer yderligere 2.000 småbørn til landet.

København, tirsdag. R.B.

Skoleråd Erik Mandelin, der er leder af general Mannerheims Barnskyddsførbund, har i Påsken opholdt sig i Danmark, og ved et møde i Finlandshjælpen i dag fremsatte skoleråden en række udtalelser. Han indledes med en tak for den generøse hjælp fra Danmark og betonede, at den nordiske enhedstanke var meget stærk i Finland. Det oplystes, at der inden udgangen af maj måned vil blive sendt yderligere 2.000 finske børn til Danmark. Det er børn i alderen 2-7 år, men man ville også meget gerne have de underernærede børn i den skolepligtige alder anbragt i private danske hjem i sommerferien. Efter en omtale af fadderskaberne, der foruden den økonomiske betydning også bidrog stærkt til at knytte forbindelser mellem Finland og Danmark, redegjorde taleren for planerne om en dyrkningskampagne blandt børnene i 7-12 års alderen. Man håber at komme op på 100.000 dyrkere, der hver får et stykke jord på 200 kvadratmeter til rådighed, og herpå kan de dyrke grøntsager og lignende til hele familiens behov. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 8. april 1942.