1942 – Årstidernes forskellige produkter

En en lille oversigt, over på hvilke årstider findes forskelige produkter. Oversigten strammer fra den nazistiske avis Fædrelandet.

Januar:
Fisk: Torsk, kabliau, rødspætter, ål, helleflynder, hummer og østers.
Grøntsager: Grønkål, rosenkål, hvidkål, rødkål, suppeurter, karse og salat.

Februar:
Fisk: Laks, gjedder, torsk, kabliau, rødspætter, ål, helleflynder, pigvar, hummer og østers.
Grøntsager: Blomkål, spinat, skorzoner-rødder, hvidkål, Grønkål, salat, karse, botfeldtske roer og indivie.

Marts:
Fisk: Kuller, gjedder, torsk, kabliau, laks, ål, rødspætter, pigvar, aborre, fisketunger, brasen, helleflynder, hummer, krebs, østers og rejser.
Grøntsager: Blomkål, eng. selleri, spinat, salat, roer, kål, radiser.

April:
Fisk: Torsk, kabliau, rødspætter, pigvar, aborre, helleflynder, ål, hornfisk og rejser.
Grøntsager: Blomkål, spinat, kørvel, salat, karse, radiser og karotter.

Maj:
Fisk: Laks, gjedder, hornfisk, brasen, aborrer, rødspætter, ål, stenbider, kuller, hummer og rejser.
Grøntsager: Asparges, blomkål, karotter, spinat, kørvel, bønner, salat og hvidroer.

Juni:
Fisk: Hornfisk, stenbider, slid, makrel, brasen, aborre, ål, rødspætter, krebs og rejser.
Grøntsager: Blomkål, ærter, syre, kørvel, spinat, hvidroer, nye kartofler, salat, radiser, agurker, nye suppeurter og spidskål.

Juli:
Fisk: Laks, gjedder, rødspætter, sild, makrel, fisketunger, hummer, rejser og krebs.
Grøntsager: Spinat, kørvel, syre, ærter, blomkål, suppeurter, radiser og champignon.

August:
Fisk: Fisketunger, pigvar, rødspætter, aborre, sild, laks, gjedder, krebs og rejser.
Grøntsager: Kørvel, bønner, urter, kål, champignon, savoykål, spinat og syre.

September:
Fisk: Ål, rødspætter, sild, karper, krabber, østers og krebs.
Grøntsager: savoykål, hvidkål, rødkål, spinat, bønner, ærter, suppeurter, artiskokker og champignon.

Oktober:
Fisk: rødspætter, torsk, ål, sild, laksørred, karper, hummer, østers og krebs.
Grøntsager: Suppeurter, alle kålsorter, spinat, artiskokker, skovsonerrødder og champignon.

November:
Fisk: Torsk, kabliau, laks, muslimer, østers og hummer.
Grøntsager: Suppeurter, spinat, grønkål, rødkål, hvidkål, blomkål, slikporer og kørvel.

December:
Fisk: Torsk, kabliau, rødspætter, sild, ål, muslinger, østers og hummer.
Grøntsager: Al slags kål og urter, radiser, spinat og karse.

Kilder: på hvilke årstider findes forskelige produkter, Fædrelandet, 20. april 1942

1942 – Silde-eventyret fortsætter

Folk står i kø – ingen vil have torsk.

Silden har næsten skabt panik i folk. I formiddags stod der fornemlig køer ud for fiskeforretningerne, næsten som da kaffen var ved at slippe op. I Fiskebørsen, Låsbybanke, oplyser man, at der i løbet af de sidste tre dage er solgt 1.500 kilo sild, deraf de 500 kilo alene i formiddags. Man har også en del torsk, men der er mærkelig nok ingen, eller dog næsten ingen, der vil have torsk! Det med silden er næsten blevet en fiks idé. I Søndergades Fiskehal er der i formiddags udleveret 1.000 kilo sild, og i løbet af de sidste tre dage i alt 2.000 kilo. Vi har aldrig oplevet noget lignende, udtales der. I dag er der ingen sild i Hirtshals, men fiskerne er ude, så der kan ventes ny forsyning i morgen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 22. februar 1942.

1942 – 6.000 kg. fisk til Kolding i dag

Og de vil blive solgt, så hurtigt de bliver pakket ud.

Vi har i de nærmest foregående dage omtalt de bestræbelser, der har været gjort for at sikre hjemmemarkedet sild, og navnlig de eventyrlige fangster, der kom ind til Hirtshals forleden, gjorde, at der blev handlet med en hidtil ukendt hurtighed fra myndighedernes side, så at der blev sat en stopper for de overvældende indkøb af sild til saltning, marinering osv., et forbud, der blev gennemført så sent som i går eftermiddags – og i dag er der store mængder af sild undervejs til alle større forbrugscentrer over hele landet. Således ventes det københavnske marked forsynet med 80.000 kg. sild, men hvornår sildene når frem, ved man naturligvis ikke med sikkerhed, da transportforholdene er temmelig usikre. I løbet af fredag skulle de dog kunne nå frem, så at der kunne komme gang i salget i morgen.

Vi har talt med Søndergades Fiskehal, hvor hr. Jensen i formiddags oplyste over for os, at der på det tidspunkt stod 120 kasser sild på banegården, beregnet til forbrugerne i Kolding. De er sat på banen i morges, sagde hr. Jensen, og de er lovet mig til i dag, men i formiddag får jeg dem ikke. Nu har jeg slev sendt bud efter dem, for dog at have dem i eftermiddag. Det kniber for statsbanerne at få fiskene kørt hurtigt nok ud […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. februar 1942.

1942 – Fiskehandlerne skal drøfte maksimalprisordningen

Ferske sild kan næsten ikke opdrives i Kolding.

Sild, der plejer at være en meget yndet spise, kan nu så at sige ikke mere opdrives i Kolding. I den forløbne uge har der ikke været mange kasser tilsammen, og efterspørgslen kan således langt fra tilfredsstilles. Det hele skyldes udelukkende maksimalprisordningen, udtalte fiskehandler Jensen, Søndergades Fiskehal, i går over for os. Hele denne ordning er ved siden af. Medens fiskegrossererne tidligere ringede til os og tilbød os sild, må vi nu ringe til dem og tigge – ja næsten true, for at få fiskene. Jeg har i hele denne uge kun modtaget tre kasser sild, og normalt plejer jeg at sælge et par kasser om dagen. Det er ikke blot ferske sild, men også røgede sild, der er stor mange på.

Men hvor bliver sildene af?

Det skal jeg ikke udtale mig om. En del går dog imidlertid til konservesfabrikkerne, der endnu ikke er omfattet af nogen maksimalprisbestemmelser og således kan betale mere for sildene. På fabrikkerne laver man sild i tomat, ansjoser, rollmops m.m. af de ferske sild. Med maksimalprisordningen, der omfatter torsk og sild, fortsætter fiskehandler Jensen, er der intet at tjene for os fiskehandlere. Men i øvrigt kan jeg fortæller, at formændene for afdelingerne i Jylland under landsorganisationen af Danmarks detail-fiskehandlere næste søndag samles til et møde i Aarhus, hvor maksimalprisordningen står til drøftelse […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 18. januar 1942.

1942 – En god rødspættebestand oparbejdet i bælterne

Udplantningen fortsættes til foråret og efter krigen vil bestanden blive skånet.

Efter hvad direktøren for Dansk biologisk station, dr. phil. H. Blegvad oplyser, er det meningen, at der atter til foråret skal foretages en række omplantninger af rødspætteyngel. Indplantningen finder sted i løbet af april måned og ynglen skal ligesom sidste år tages ud for Thyborøn, hvorfra den i kvaser føres til omplantningspladserne. For Limfjordens vedkommende drejer det sig om 718.000 stk. yngel, medens der i bæltfarvandene vil blive omplantet 464.000 yngel. I øvrigt udtaler dr. Blegvad, at de ufrivillige fredning, som tidens forhold har medført for hele fiskebestanden, allerede viser gode resultater. Undersøgelserne viser, at rødspættebestanden mange steder er vokset, og gennem målinger på de forskellige pladser er det konstateret, at fisken allerede er vokset en del. Når krigen engang er forbi, vil vore fiskere derfor kunne vente et betydelig fiskeri. For at sikre mod, at der til den tid bliver gået for hårdt frem mod bestanden, vil biologerne søge gennemført internationale bestemmelser […]

Kilde: uddrag, Kolding Avis, 14. januar 1942.

1942 – Maksimalpriser på tilvirket fisk i dag

Prisfastsættelsen omfatter kogt eller røget torskerogn, røgede sild og tilvirket klipfisk.

København, onsdag (RB).

I morgen vil Prisdirektoratet offentliggøre maksimalpriser på tilvirket fisk. Prisfastsættelsen omfatter kogt eller røget torskerogn, røgede sild og tilvirket klipfisk og er en naturlig følge af den prisordning for fersk fisk, som blev truffet den 10. december 1941. Der er derimod ikke fastsat priser på saltet sild, idet denne vare fortrinsvis tilvirkes i sommer- og efterårsmånederne, således at de nu for hånden værende lagerbeholdninger er indkøbt til de daværende høje priser og som følge heraf må forekomme høje sammenlignet med de gældende priser for fersk sild. Endvidere er det hensigten at fastsætte maksimalpriser for fiskefars, men da prisfastsættelse i det tilfælde må forudsætte en standardisering af farsens kvalitet, har man ikke kunnet fastsætte de nye priser endnu.

Torskerogn (kogt eller røget) må ved salg til forbruger i Storkøbenhavn koste 1,60 kr. pr. kg. og i det øvrige land 1,55 kr. pr. kg.; rundsild 2,20 kr. pr. kg. Klipfisk må ved salg i pakker koste 3,10 kr. pr. kg. Den samme pris gælder for klipfisk, der vejer 2 kg. netto pr. stk. og derover, medens klipfisk under denne størrelse må koste 2,80 kr. pr. kg. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 1. januar 1942.

1941 – Knaphed på Nytårstorsk

Julestormen har besværliggjort fiskeriet.

Torsk er efterhånden bleven en fast ret i en mængde hjem nytårsaften, og vi spurgte i formiddag fiskehandler Vinding, om man regner med at kunne tilfredsstille efterspørgslen. Det kommer sikkert til at knibe, lød svaret, da det er meget småt med torsk i disse dage, hvor alle folk vil have torsk. Fiskerne har ikke kunnet komme ud i juledagen på grund af stormen, og nu efter at vinden er falden, er strømmen så stærk, at fiskeriet besværliggøres meget. Dertil kommer, at fiskerne i disse pretroleumsknappe tider ikke er meget for at gå ud , undtagen i godt vejr, da der ellers bruges for meget petroleum til et for ringe fiskeri. Og fra andre fiskepladser kan vi heller ikke vente at få ret mange torsk. Det er snart lige meget, hvor man ringer hen, så har de ingen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. december 1941.

1941 – Der kom kun en kasse sild til Kolding i dag

Fiskerne “strejker” mod maksimalpriserne, skønt alle erkender, at prisen var meget for høj før.

Der var så godt som ikke sild i Kolding i går, og til morgen er der kun kommet en enkelt kasse sild. “Vejret må sikkert tilskrives en del af skylden”, udtaler fiskehandler Chr. Nielsen, Fiskehuset, på vor henvendelse, “men det er også sådan, at fiskerne er blevet forbitret over maksimalpriserne og der er en sammenrotning i gang på de forskellige pladser gående ud på at de ikke vil gå ud og tage sildene.”

Der er dog fiskere, der indrømmer, at priserne på sild før var kommet op i en alt for stor pris, indskyder vi.

“Ja”, svarer Nielsen, “det er også rigtigt nok. Vi kan godt sige det sådan, at prisen på sild var meget for høj, men det er vel også kun overgangen, der volder nogen vanskelighed. Jeg tror dog ikke, der kommer ret megen sild eller torsk frem fra nu af og til nytår.”

Hvordan ser fiskehandlerne på maksimalprisordningen?

“Ja, der er vist ikke meget at indvende imod den. Fortjenesten kan nok gå an, men man må huske på, at den udstrakte kundeservice, som vi er vant til at give, kan vi ikke blive ved med uden at få noget for den. På torvet får man jo heller ingen service, og der pakkes fisken ind i avispapir, mens vi pakker i pergamentpapir. Sådan noget betyder meget, og i tiderne nu, hvor det er vanskeligt at få cykelgummi, betyder det også meget at skulle bringe varerne ud”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 13. december 1941.