Fisker redder hårdt såret amerikansk flyver
Lolland-Falster havde i går eftermiddags flyvervarsling fra kl. knap 15 til godt 16. vest for Rødbyhavn fandt der en luftkamp sted ud over Østersøen, og fra land kunne man se en flyvemaskine styrte i havet. Nogle fiskerbåde gik ud for at bringe hjælp, og ved aftenstid vendte en af dem tilbage med en hårdt såret amerikansk flyver. Der var ikke fundet nogen spor af maskinen eller den øvrige besætning
Kilde: Demokraten, 20. maj 1944.
Flagene ud på mandag
I den kommende uge, nærmere betegnet fra mandag, får Kolding besøg af ca. 300 af søens folk, der samles til møde. Det er Sømandsmissionens årsmøde, der i år er henlagt hertil, og blandt de 300 gæster, der kommer hertil, er der repræsentanter for både fiskernes og sømændenes organisationer samt repræsentanter fra sømandshjemmene i en række af de jyske byer.
Sømandsmissionens årsmøde går som alle andre årsmøder på skift mellem de forskellige byer, og deltagerne er altid blevet godt modtaget; således kan nævnes, at Fredericia og Marstal, der i de to sidste år har været værter for årsmødet, flagede og smykkede byen i anledning af besøget. Kolding skulle ikke gerne være ringere end disse to byer. Forholdene har jo medført, at vi ikke i år har kunnet huse ret mange årsmøder, men til gengæld bør man så også gøre lidt ekstra ud af de får, der alligevel bliver holdt i Kolding, og det mindste man kan gøre er at sætte flagene ud i de dage, årsmødet står på. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. august 1943.
Arbejdet blev genoptaget for nogle dage siden
Muslingekogeriet er nu atter i fuld gang. På grund af visse særlige forhold var der en overgang lukket af for afsætningsmulighederne syd på, og kogeriet så sig nødsaget til midlertidigt at afskedige en stor del af personalet.
Men nu har vi heldigvis atter kunnet tage vore folk ind, siger fiskeeksportør Knud Petersen. Det faldt således, at vi helt måttet standse umiddelbart efter sommerferien; det betød, at godt 200 mennesker blev ledige, ligesom også fiskerne blev ramt. For dem var det dog knap så galt, de kunne tage anden beskæftigelse op end netop muslingeskaberiet, men vi var glade for, at vi allerede for nogle dage siden kunne genoptage arbejder i fuld udstrækning […]
Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 19. august 1943.
En egepante med trænagler lå i sejlløbet. Eftersøgningen efter det formodede vikingeskib begynder
Hver dag bringer nyt ved til det forhåbningens bål, der tændtes hos arkæologerne, da man fandt vikinge-styreåren i Kolding Fjord. Nu meldes der om fundet af endnu en gammel skibsdel, en egepante, som Skærbæksfisker Gudmund Strandby, for nogen tid siden fik i sit net i selve sejlrenden. Han tragte egebjælken, en dobbeltspante, der er ca. 2 meter lang og udhygget i ét stykke tømmer, med sig til Skærbæk, og herfra får museumsbestyrelsen på Koldinghus den nu bragt ind. Man har sørget for, at den gamle egespante er blevet lagt i skygge, så den ikke smuldrer væk ved at være udsat for den stærke sommersol. Spanten er ca. 15 cm. tyk, og dens tilstand lader formode, at den er af samme alder som styreåren.
Om denne spante har forbindelse med den fundne styreåre, kan naturligvis ikke siges på nuværende tidspunkt, men det er i alt fald et meget gammelt stykke, hvilket alene fremgår af den omstændighed, at skibet, det har hørt til, har været samlet med trænagler.
Endnu et vrag afmærket ved Rebæk
Det er nu, som omtalt, udlagt afmærkningsbøjer på det sted, hvor man fandt styreåren, og desuden ved det vrag ved Rebæk, som ofte har generet fiskernes vodragning. Der synes i øvrigt at være tale om endnu et vrag ved Rebæk, nærmere kysten og også dette vrag, vil nu blive afmærket og undersøgt. På Museumsbestyrelsens møde i aftes vedtog man at anmode bestyrelsens sagkyndige medlem, stadsingeniør Lassen, om at foranledige foretaget en undersøgelse ved havnens folk på de afmærkede steder. Man vil her med pejlestager o.l. foretage en nærmere undersøgelse af fjordbunden, og såfremt man kan mærke vragdele, vil der blive anstillet nærmere undersøgelse, først og fremmest vel ved dykker. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. juli 1943.
Fiskerne hævder, at de otte har fået “hold” i garnene ved Rebæk
Først nu er det lykkedes af få navnene frem på de to ålefiskere, der for fjorten dage siden hentede den vældige styre-åre fra vikingeskibet op fra fjordens bund, da de lå og fiskede ud for Rebæk. Det var Skærbækfiskerne Jørgen Hansen og Søren Peter Sørensen. Da de så, hvad det var, de havde fået i garnet, var de første tilbøjelige til at hive egeplanken udenbords igen. Søren Peter Sørensen er imidlertid interesseret i den slags gamle fund, og da han havde set lidt nærmere på egetømmeret var han klar over, at her måske var noget af interesse for museumsfolk. Fiskerne tog derefter styre-åren med til Skærbæk og underrettede en mand, som de mente, havde forbindelse med Museet for Koldinghus Len. Da egeplanken alligevel fik lov at blive liggende på Skærbæk Havn, var det, at skibsbygger Carl Nissen tog affære. Han var straks inde på den tanke, at roret kunne stamme fra et vikingeskib, da hullet til rorpinden var boret på tværs af rorstammen og på en sådan måde, at rorpinden måtte komme til at sidde skråt opad. Da vi talte med Carl Nissen i formiddags, oplyste han, at mange af fjordens fiskere har fortalt, at de ofte under fisker ved Rebæk har fået “hold” i garnene, så de formodede, at der lå et vrag på stedet, hvor roret nu er fundet. Han mente også, ,at det måske var muslingeskraberne, der havde fjernet mudderlaget, så ålegarnet nu rigtig kunne få fat i egeplanken.
Vikingeskibene
Den egentlige “vikingetid” regner man fra omkring år 800 til år 1000. Det fornemste fund fra denne periode er det norske Osebergskib. Det blev i 1904 i en gravhøj i nærheden Tønsberg fem kilometer fra søen .Skibet indeholdt store mængder gravgods bl.a. Osebergvognen. Ved at rekonstruere skibet af de fundne brudstrykker fandt mand ud af, at Osebergskibet må have været 21 meter langt og 5 meter på det bredeste sted. Det roedes af 30 mand. Ladbyskibet, der blev fundet ved Kerteminde i foråret 1935, var 22 meter langt og 3 meter bredt. Af dette vikingeskib fandt man dog i det væsentlige kun aftryk i jordlagene.
Meget interessant fund, siger skibshistorikeren
En af vore fineste sagkyndige med hensyn til skibshistorie, Kronborgmuseets direktør cand. mag. Knud Kiem, Helsingør, udtaler i formiddags på vore forespørgsel, at fundet er meget interessant, og at roret højst sandsynlig stammer fra Vikingetiden. Mest overraskende er rorets størrelse. Det må stamme fra et meget anseeligt skib, og det ville være betydningsfuldt, om man kunne finde rester eller måske velbevarede del af sådant skib. Alene den omstændighed, at roret ikke har været anbragt i agterstavnen, men på siden af skibet, viser dets ælde, siger direktør Kiem. Det nu anvendte stævnror kom først til anvendelse i det 12. århundrede, men der gik naturligvis nogen tid, hvor de to rortyper blev brugt side om side, men ret meget senere end fra omkring 1100 er det fundne ror ikke. Det er et held, at vejret i den sidste tid har været regnfuldt, så roret ikke har taget skade af opholdet i luft og sol. Sådant gammelt træ lider meget hurtig betydelig overlast, når det udsættes for tørke og solbestråling, og det gælder om snarest at få det konseveret. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. juli 1943.
Hele besætningen, fire mand, omkommen
Den fjerde Esbjergkutter i år blev i aftes minesprængt i Vesterhavet.
Kutterne “Nordsøen” og “Winni” gik i går morges sammen ud på fiskeri. Ved 7½ i aftes hørtes man på “Winni” et stærkt drøn og så en røgsky stige op fra det sted, hvor “Nordsøen” lå, et par sømil borte. “Winni” sejlede straks hen til stedet, men fandt kun enkelte vragrester. Kutteren var helt forsvunden, og der var intet spor af den fire mands besætning. Den bestod af skipper Herman Alfred Olsen, Esbjerg, 43 år, gift, et barn, bedstemand Jørgen Vang Nielsen, Esbjerg, 31 år, gift, ingen børn. Fisker Chr. Petersen Bonde, Stenbjerg, 24 år, ugift, og kok Eigil Flybjerg, Esbjerg, 16 år. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. marts 1943.
Kutteren “Jørna” sunket, hele besætningen savnes
Fiskerflåden i Esbjerg har atter lidt et tab, idet kutteren E.50 “Jørna” er blevet minesprængt på Vesterhavet, og fire fiskere har mistet livet under udøvelsen af deres farefulde gerning.
Det triste budskab om “Jørna”s forlis nåede Esbjerg i lørdags, da kutteren “Dux” E.456 kom i havn med navnepladen “Jørna”, kutterens kran og forskellige vragstykker. “Dux”s fører, fiskeskipper Jeppe Jørgensen, er broder til skipperen på den forliste kutter, og han måtte underrette besætningens pårørende om det skete. “Dux” havde ligget i nærheden af “Jørna”, men man havde intet hørt til den eksplosion, der må formodes at have sendt skibet til bunds. Først lørdag morgen konstaterede man, at “Jørna” ikke mere befandt sig på havets overflade.
Den forliste kutter havde følgende besætning: fiskeskipper Laur. Chr. Jørgensen, Esbjerg, Georg Sørensen Mose, Søndervig, Svend Hadding Smedegaard Iversen og Vald. Wm. Jensen, begge fra Esbjerg. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. marts 1943.
Ved Kolding Ås udløb i fjorden, i forlængelse af fiskeeksportør Th. Petersens kontor- og lagerbygninger, har der i de sidste måneder rejst sig nogle nybygninger – og i mandags var der rejsegilde på nybyggeriets sidste afdeling. Når dette sidste afsnit af byggeriet er færdigt, har Th. Petersen & Co. tilendebragt et byggeri til 130-150.000 kroner, et byggeri, der så at sige udelukkende skyldes krigen – havde den ikke været, ville muslingekogeriet næppe være blevet opført.
Som byggeriet – mere eller mindre direkte – har givet arbejde til mange hænder, således har også muslingefiskeriet – praktisk talt uanset årstiden – givet arbejde til mange fiskere, og med den nye virksomheds tilblivelse vil deres antal kun vokse. Dertil kommer, at foreløbig ca. 130 mennesker direkte har fundet et levebred ved muslingekogeriet. […]
Kogeriet arbejder med 2-holdsdrift – og der er 50 damer i hvert hold, foruden 8 mænd. Man håber dog snart, at man kan komme op på 3-holds-drift, hvilket skulle give et levebrød til yderligere 60-70 mennesker. Hver dam kan færdiggøre 5 kg. muslinger i timen eller 40 kg. på én arbejdsdag – gennemsnitlig og noget afhængigt af muslingernes størrelse. I alt færdiggøres ca. 50 dritler om dagen for øjeblikket, og disse rummer hver 40 kg. Disse ca. 2 tons hidrører fra mellem 20 og 30 tons muslinger, og her koges de i 5-6 minutter under 1 atmosfæres tryk. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. november 1942