1944 – Beredskabslager af fødevarer på Kolding Sygehus

Ved udgangen af august måned modtog Kolding Sygehus i lighed med landets øvrige sygehuse fra Indenrigsministeriet en meddelelse om, at ministeriet, hvis det ønskes, er villig til at bevilge hvert hospital et beredskabslager af flæsk, okse- og kalvekød, som skulle kunne dække fjorten dages normalt forbrug uden friske forsyninger udefra.

Man kan sikkert gå ud fra, at samtlige sygehuse gør brug af dette tilbud, og i hvert fald har Kolding Sygehus, oplyser bestyrelsesmedlem, redaktør Søren Jensen, indsendt ansøgning. Forbruget af kød i 8 dage er på Kolding Sygehus 150 kg. flæsk, 200 kg. oksekød og 200 kg. kalvekød. Efter tilbuddet kan man få både friske varer og konserves. På Kolding Sygehus har man foretrukket at få de 8 dages forbrug i konserves. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. september 1944

1944 – Den gik ikke!

Den ene af flæsketyvene fra Eksportrøgeriet i Sydbanegade, som efter at være blevet løsladt har begået et nyt tyveri af en overfrakke fra biblioteket og et par handsker fra en døvstum på Kolding Banegård, var blevet sat på fri fod, mod at han daglig holdt politiet underrettet om sit opholdssted. Han var imidlertid ikke rettet sig efter påbuddet og rejste til Aarhus. Aarhus hører imidlertid til sikkerhedszonen, hvilket den unge mand åbenbart ikke har tænkt over, for da han søgte nattelogi og man afkrævede ham hans legitimationskort, var han ikke i stand til at forevise sådant. Han blev anholdt af politiet, som satte sig i forbindelse med Kolding Politi, og i formiddags blev han overført til Kolding og fremstillet i retten, hvor han blev fængslet. Hans kammerat, der havde været ham behjælpelig med at afsætte overfrakken, fremstilledes ligeledes i retten, og for hans vedkommende blev fængslingsfristen forlænget.

Kilde: Kolding Folkeblad, 17. april 1944.

1943 – Den tyske udplyndring og den 29. august

En af de faktorer, der er vedvirkende til udviklingen herhjemme op til den 29. august, var det stærkt stigende tempo i den tyske udplyndring. Således steg de tyske konti i Nationalbanken med 272 mill. kr. i sidste kvartal i 1942, med 312 mill. kr. i det første med ikke mindre end 506 mill. kr. (5-6 mill. kr. om dagen!) i andet kvartal i år. For øvrigt er der nu oprettet en særlig konto for Gestapo i Nationalbanken. De lysegrønne menneskejægeres umenneskeligheder må vi også selv betale.

Det er ikke mindst fødevarer af enhver art, tyskerne interesserer sig for. Eksporten af smør beløb sig til 8 mill. kg. i perioden 8. janauar til 1. april i år, og steg yderligere til 14 mill. kg. i perioden 2. april til 24. juni. I den første periode “solgtes” der officielt 289.000 kg. til værnemagten her i landet, i den anden periode 350.000 kg. Til trods for at vort margarineforbrug faldt væk, er vi stadig blevet tvunget til at opretholde en stor eksport af smør. Resultatet har været, at den danske befolknings eget forbrug af fedstoffer er skåret kraftigt ned, navnlig til skade for den store ubemidlede befolkning, hvad bl.a. tuberkulosetilfældenes vækst bærer vidnesbyrd om.

Også vor eksport af flæsk steg stærkt i perioden op til 29. august. I første kvartal i år eksporterede vi 12 mill. kg., men i andet kvartal ikke mindre end 20 mill. kg. Af fiske af enhver slags eksporterede vi i perioden jan.-juni i fjor for 72 mill. kr., men i samme periode i år for 86 mill. kr. Over to tredjedel af hele vor fiskefangst går i tyske maver! Selv korn, som vi så sandt ikke har for meget af, hvad enhver husmand tør bevidne, går nu sydpå (og nordpå – til værnemagten i Norge). Mens vi i første halvår 1942 netto modtog for ca. 8 mill. kr. korn måtte vi i første halvår i år afstå for ca. 16 mill. kr. i eksport. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad, Frit Danmark, 9. oktober 1943, nr. 7, 2. årgang.

1943 – Kvindelig kantinebestyrer fængslet

Købt kød af to fængslede Kolding-slagtere

I retten i Varde fremstilledes i går eftermiddags kantinebestyrerinde frk. Rigmor Margit Schou, Oksbøl, der var blevet anholdt for at have overtrådt loven om handel med kød og flæsk. Sagen var kommet frem ved at et par handelsmænd, der i øjeblikket sidder i Kolding Arrest, mens deres mange forhold om ulovlige slagtninger og salg af kød undersøges, ved retten i Kolding havde tilstået at have solgt kød og flæsk til hende. Frk. Schou indrømmede at have købt noget af dem, men hævdede, at det ikke var så store partier, som de havde opgivet, kun henholdsvis ca. 100 og 200 kg. Hun havde betalt 6-7 kr. pr. kilo, men huskede ellers ikke ret meget om det og vidste ikke, hvad maksimalprisen havde været. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. august 1943.

1943 – Fordelingen af kødet til forbrugerne ligger ikke fast

Slagterne vil hver uge fastlægge kvotaen beregnet efter deres slagtekvota, der kan svinge en del, så der eventuelt bliver mere i én uge end i en anden.

Den nye kødordnings gennemførelse har ganske naturligt afstedkommet en række tvivlsspørgsmål, det kan jo ikke være andet, og fra Handelsministeriet er der derfor udsendt en række oplysninger om særlige forhold. Der er jo ikke tale om en rationering i almindelig forstand, således at køberne har krav på et vist kvantum kød eller flæsk, men detaillisten, i dette tilfælde slagtermesteren, har pligt til at foretage en ligelig og retfærdig fordeling af varerne.

Dette er slagterne også villige til, men det er jo givet, at det er svært. Man har ingen erfaringer at bygge på, og det er naturligvis i høj grad nødvendigt, at husmødrene såvel som slagterne viser forståelse af hele spørgsmålet, hvis ordningen skal gennemføres uden vanskeligheder og gnidninger, og det er i allerhøjste grad påkrævet, at det kommer til at gå så let og smertefrit for alle parter som muligt. Som bekendt fastsatte slagterne i Kolding, at der til hver forbruger kunne blive kød til et beløb af 2,50 kr. pr uge, men efter hvad vi erfarer, vil Slagtermesterforeningen holde møde på mandag for at tage ny stilling til spørgsmålet.

“Det bliver en ugentlig tilbagevendende begivenhed”, oplyser formanden for Slagtermesterforeningen, slagtermester B. Andersen, Agtrupvej. “Det system, vi har iværksat med, at hver forbruger kan få for 2,50 kr. kød i denne uge, er en prøve, som, hvis den ikke er tilfredsstillende, kan suspenderes til fordel for en ny. Fordelingen er meget vanskelig, da den er afhængig af den slagtekvota, vi får tildelt fra uge til uge”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. maj 1943.

1943 – Den nye kød-ordning er ikke en rationering

Hvorledes man skal forholde sig, når kødkortene træder i kraft 10. maj

Handelsministeriet meddeler:

Som tidligere meddelt vil der efter stedfundne forhandlinger mellem vedkommende tyske myndigheder og den danske regering fra og med den 10. maj blive gennemført en række regulerende foranstaltninger vedrørende handlen med kød, flæsk og pålægsvarer m.m. De nærmere bestemmelser angående den nye ordning er nu udfærdiget og går i hovedtrækkene ud på, at salg af kød, flæsk og pålægsvarer fra den 10. maj kun må finde sted til forbrugere, der er forsynet med de tidligere omtalte særlige forbrugerkort. Detailisterne er pligtige til at foretage en ligelig og retfærdig fordeling af deres salg mellem deres kunder under hensyntagen til hustandens størrelse, sædvanlige forbrug og forhold i øvrigt. For så vidt en forbruger kan påvise at han ikke har mulighed for at blive kunde for kød, flæsk og pålæg i hvert fald én forretning kan kommunalbestyrelsen pålægge en detailist at modtage vedkommende kunne som forbruger.

Salg til værnemagten

Med hensyn til salg af kød, flæsk og pålægsvarer til den tyske værnemagts kantiner her i landet samt til enkeltmedlemmer af den tyske værnemagt eller organisationer, som er tilsluttet denne, bemærkes, at sådant salg fra den 10. maj finder sted mod aflevering af særlige indkøbsmærker. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. maj 1943.

1943 – Forbrugerkort for kød og flæsk fra 10. maj

En ordning, der tilsigter af fæstne og udvide reguleringen af kødhandlen

I løbet af den nærmeste tid vil der af Handelsministeriet blive gennemført forskellige regulerende foranstaltninger vedrørende handlen med kød, flæsk m.v. Salg af de nævnte varer fra detaillist må herefter fra den 10. maj kun finde sted til købere, der er forsynet med et af de offentlige udstedt særlige kort (forbrugerkort). Der udleveres ét forbrugskort til hver husstand, lydende på den pågældende husstands leder (familieoverhoved). Udlevering af forbrugerkort til de enkelte husstande vil ske ved foranstaltning af kommunalbestyrelserne i dagene fra onsdag den 28. april til lørdag den 8. maj. Efter den ordning, der agtes gennemført, skal forbrugerkortet forevises ved hvert, enkelt køb af de omhandlende varer, og kortet skal i almindelighed forsynes med en påtegning om de stedfundne køb.

Forbrugerkortets funktion skal i første række tjene forbrugeren som legitimation over for detaillisten, men kortet tænkes tillige benyttet som led i en udbygning af de forholdsregler, som detailhandlen allerede i en vis udstrækning har gennemført for at sikre en rimelige fordeling af salget af de nævnte varer, idet den kommende ordning tilsigter at fæstne og udvide den regulering af kødhandlen, som for tiden er iværksat fra erhvervets side. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 17. april 1943.

1943 – 5 domme i gummi- og flæsketyve-sagen

Fængsel fra 60 dage til 7 måneder

I formiddags var der en forholdsvis kortfattet domsforhandling i Kolding Kriminalret vedrørende gummi- og flæsketyvene. Disse mødte med ORS. Hertz og LRS. Halvor Petersen som beskikkede forsvarere. Dommene faldt med det samme. To af hovedmændene, mekaniker B. J. og mekaniker S. fik henholdsvis 7 og 6 måneders fængsel, to andre, der havde begået flæsketyverier på Andelssvineslagteriet, slagtersvendene C. og N. fik henholdsvis 8 måneders og 60 dages fængsel. En slagterlærling, der kun var tiltalt for hæleri, fik fængsel i 4 måneder. To andre implicerede har tidligere fået bøder hver på 400 kr. for uagtsomhed ved tilforhandling af de stjålne varer.

To af hovedmændene appellerede straks deres dom til Landsretten, to udbad sig betænkningstid. Endnu en impliceret T., der var sigtet for hæleri, nægtede sig skyldig og vil senere få sin sag pådømt ved Landsretten. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. februar 1943.