1943 – Koldingenserne i varmen!

Det er småt med øl, is og sodavand. Måske ikke mere is om en måned

Mens termometret fra dag til dag kravler højere op, og strømmen til fjord og strand bliver større og større, stiger efterspøgslen efter øl, sodavand og is i tilsvarende grad, og forhandlerne af disse ædle produkter får næsten samme værdi mand og mand imellem som en cigarhandler under de nuværende forhold. For varerne er jo, som det er enhver bekendt, rationeret, og de handlende må gøre sig de hæderligste anstrengelser for at få tingene til at række længst muligt.

Vi havde i går en lille varmesamtale med direktør Færch, Slotsmøllen, for at høre, hvordan man på Slotsmøllen og Dana-Is klare sagerne:

Vore forhandlere af øl får stadigvæk de 70-72 pct. af den normale tildeling af pilsner- og lagerøl, 70-80 pct. af hvidtøllet og 60 pct. af sodavandet, altså en rationering, der såmænd slet ikke er allerværst endda, men alligevel kan forhandlerne langt fra få det til at slå til. Men vi kan ikke, hvor gerne vi end ville, hjælpe med ekstratildelinger. Det er der ikke byg til for ølles vedkommende og ikke sukker til for sodavandets vedkommende.

Hvordan med urationerede mineralvande?

Ja, dem har folk sandelig lært at drikke. Det er jo også en dejlig drik, der slukker tørsten udmærket, og vi kan mærke, at salget er blevet flere gange fordoblet.

Kunne behovet for sodavand ikke dækkes, hvis der kom lidt mindre sukker i produktet?

Muligvis, men det ville kun betyde en forringelse af kvaliteterne. Og jeg ser sådan på det, at det er blevet bedre at sælge lidt mindre og bevare det gode renommé, end sælge mere af en dårligere kvalitet. Det vil i så fald komme til at svide til virksomheden selv, når disse unormale ting er ovre. OG det mener jeg med hensyn til øl. Stadigvæk førkrigskvalitet. […]

Hvordan med ispindene. De er vel også kraftigt rationerede?

Også her har vi måtte begrænse salget betydeligt. Vore forhandlere får dagligt en bestemt portion is, som de så må holde hus med. Men det, vi kan fremstille fra dag til dag, dækker jo ikke så nær behovet. Det er der slet ikke sukker til.

Og fløden?

Indtil nu har vi fået den fløde, vi skal bruge, men også denne tildeling har i øvrigt været stærkt truet i den sidste tid, og jeg tror, Koldingenserne må belave sig på, at produktionen af ispinde må indstilles i løbet af en månedstid takket være forbud mod anvendelse af fløde til sådan produktion. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. juli 1943.

1943 – Farvel til flødeskummet fra næste fredag?

Hvis der ikke dispenseres fra forbuddet mod at tilsætte hjælpestoffer til den tynde fløde

I går kom den bebudede bekendtgørelse om nedsættelsen af flødens fedtprocent. Den officielle meddelelse har følgende ordlyd:

Bekendtgørelsen om nedsættelse af flødens fedtprocent er nu udarbejdet således at de nye bestemmelser træder i kraft den 19. februar. Bekendtgørelsen fastsætter, at med undtagelse af salg fra mejeri til mejeri eller mælkeforsyning må fløde, der er bestemt til salg eller falbydes, sælges eller fordeles, ikke indeholde mere end 15 pct. mælkefedt. Fløde, der indeholder mere end 15 pct. mælkefedt, må ikke anvendes ved erhvervsmæssig tilberedning eller tilvirkning af andre varer end mejeriprodukter (smør). Ved tilvirkning af flødeis til salg må ikke anvendes til fløde, der indeholder mere end 15 pct. mælkefedt. Fløde, der indeholder mere end 15 pct. mælkefedt, må ikke forefindes i mælkeudsalg, hos bagere og konditorer m.fl., virksomheder eller på vogne, hvorfra mælk (fløde) udbringes til de nævnte virksomheder. Endvidere fastsætter bekendtgørelsen, at det ved salg af fløde med mindst 13 pct. mælkefedt (fløde nr. 2) er tilladt at benytte kapsler, hvorpå fløden er betegnet som nr. 1.

Hvad med flødeskummet?

Som man ser, står der intet forbud mod fremstillingen af flødeskum. Men alle sagkyndige er enige om, at det rimeligvis vil være umuligt at fremstille flødeskum af fløde, der kun har 15 pct. fedt, med mindre der må tilsættes et hjælpestof, der kan fremme piskningen. Og det må der ikke, hvis tillægget ang. mælk og fløde tages i sin fulde strenghed. I alle byer, der har en normalvedtægt, findes der et sådant forbud. For Koldings vedkommende står det i paragraf 3, der lyder:

Til mælk eller fløde må ikke tilsættes vand eller is. For så vidt dette tillæg ikke udtrykkelig tillader undtagelse derfra, må der heller ikke til mælk eller fløde tilsættes noget andet stof, ligesom mælk eller fløde ikke må behandles med noget sådant. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. februar 1943.

1943 – Flødeskummet er i farezonen

Et forbud vil betyde ruin for mange bagere

Flødeskummet er jo i farezonen. I den sidste tid har der været ført forhandlinger mellem Handelsministeriet og Landbrugsministeriet om en nedsættelse af fedtprocenten i fløden, og samtidig overvejes det at forbyde fremstillingen af flødeskum.

Mejeribestyrer Kjærgsgaard, Kolding Andelsmejeri, der har deltaget i disse forhandlinger, oplyser, at der snart ventes en afklaring. Man kan gå ud fra som givet, at der i alt fald kommer et påbud om en nedsættelse af fedtprocenten i fløden, antagelig fra den nuværende fedtprocent på 18-20 til den såkaldte fløde nummer 2, der indeholder 13 pct. fedt, medens eksportfløde kun har 9 pct. Fløde nr. 2 har ikke tidligere været forhandlet i Kolding, men nu må man altså belave sig på, den kommer. Der kan eventuelt piskes flødeskum af Fløde nr. 2 ved visse kunstgreb, men let bliver det ikke, og spørgsmålet er altså, at det bliver tilladt.

Nedsættelsen af fedtprocenten i fløden tænkes naturligvis gennemført for at øge smørproduktionen. Salget af flødeskum er jo blevet en meget stor artikel, efter at andre “pyntemidler” til kager og desserter er forsvundet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. februar 1943.

1943 – Centralmejeriet må atter sælge rå mælk

Kredslægen forfærdet over den tilstand, hvori mange mælkeflasker anvendes

Efter at Centralmejeriet i Kolding nu i 8 dage har været underkastet de restriktioner, som blev truffet i anledning af difteritistilfældet hos en ekspeditrice i mejeriets eget udsalg, meddeler kredslæge Axel Hansen, at særbestemmelserne i dag er ophævede, da der i den forløbne uge ikke er indtruffet et eneste difteritistilfælde i Kolding by, og da tre prøver af alle mejeriets folk har vist negativt resultat. Mejeriet har derefter igen fået tilladelse til at sælge rå mælk, fløde og flødeskum.

Samtidig fremhæver kredslægen, at hans eftersyn på mejeriet har vist den dårlige stand, som mange mælkeflasker har, når de kommer tilbage til mejeriet. De har øjensynlig været brugt til alt muligt, og det er ikke blot ganske uforsvarligt fra kundernes side, men også ulovligt. Mejeriet gør sig umage for at frasortere sådanne flasker, men det er ikke altid let, og derfor bør det indskærpes, at mælkeflasken ikke må benyttes til noget som helst andet […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. januar 1943.

1942 – Kolding Centralmejeris bestyrer anholdt

Sigtet for overtrædelse af Kriseloven. Fængslet i lukket retsmøde i eftermiddag.

Efter nogen tids undersøgelser har kriminalpolitiet i Kolding i formiddags kl. 11 foretaget en ret opsigtsvækkende anholdelse i en kriminalsag i Kolding. Et kvarter over elleve vendte kriminalbetjent E. Andersen, der har arbejdet med sagen, tilbage til Domhuset med den anholdte, mejeribestyrer A. Jensen. Han sigtes for at have solgt bl.a. smør for fløde til en større konditorvirksomhed i Kolding, og også for ulovlige leverancer uden at modtage mærker til en anden storaftager. Det kan ventes, at sagen vil tage et ret betydeligt omfang, idet ikke blot sælgeren, men også de mennesker, der har afkøbt varerne, vil blive draget til ansvar.

Men også for hovedmanden selv, mejeribestyrer Jensen, kan man vente, at sagen vil udvikle sig og muligvis medføre en udvidelse af sigtelserne. Mejeribestyrer Jensen fremstilledes i eftermiddag i et lukket retsmøde og retsmødets afslutning begærede politiet ham fængslet. Mejeribestyrer Jensen blev knyttet til det nyoprettede Centralmejeri, der trådte i drift så sent som i december måned forrige år. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. august 1942.

1941 – Hjemmeforbruget af smør er omtrent fordoblet

Af produktionen i 1940 eksporteredes 107 mill. kg., medens hjemmemarkedet aftog 56 mill. kg. – Det danske mejeribrug i statistisk belysning.
Kontoret for Mejeri-Statistik udesendte i går ‘Danmarks Mejeri-Statistik 1941’, der omfatter mejeriernes driftsforhold i regnskabsperioden efteråret 1939-40 samt oplysninger om smørpriser m.m. i tiden fra 1. april 1940 til 31. marts i år. Desuden er der en redegørelse for osteproduktionen i mejeriåret 1940 samt oversigter over mælkemængder, smør- og osteproduktionen i tiden fra den 7. maj 1937 til den 1. maj i år. Man lægger mærke til, at der har fundet en betydelig stigning sted i mejeriernes kapitalværdi, hvilket naturligt skyldes konjunkturerne og tildeles den betydelige mejeritekniske udvikling, der har fundet sted siden den sidste beretning udsendtes.

Medens således kun 20 pct. af mejerierne i 1939 anvendte elektrisk kraft, har i 1940 41 pct. af mejerierne delvis elektrisk drift og 14 pct. hel elektrisk drift. Men også på andre områder er den i de senere år foregåede mejeritekniske udvikling blevet fortsat. Medens således kun 13 pct. af mejerierne i 1932 havde vandrensningsanlæg, sted dette tal til 44 pct. i 1940. I 1932 havde 16 pct. af mejeriernes syrningsanlæg, i 1940 56 pct. […] Som følge af de vanskelig fodringsforhold viser antallet af køer pr. mejeri en nedgang. Som gennemsnit for hele landet var antallet af køer pr. mejeri i 1940 1.075 stk. mod 1.143 stk. året før, og den årlige mælkemængde pr. ko har kun andraget 2.896 kg. mod 2.996 kg. 1939 og 3.095 kg. i 1938. Danmarks samlede mælkeproduktionen viser en nedgang på 7 pct. sammenlignet med året før. […]

92,2 pct. af mælken anvendt til smørproduktionen.
Landets samlede mælkeproduktion var i 1940 4.950 mill. kg. Heraf anvendtes til fremstilling af smør 3.890 mill. kg. til osteproduktion 192 mill. kg. til kondensering 28 mill. kg. til hjemmeforbrug hos producenterne 400 mill. kg. og til direkte konsum 440 mill. kg. Den indvejede mælkemængde pr. mejeri som gennemsnit af de til driftsstatistikken indberettede mejerier var i 1940 3,17 mill. kg. mod 3,46 mill. kg. i 1939. Af den indvejede mælkemængde er i 1940 92,2 pct. anvendt til smørfremstilling, 3,2 pct. til ostelavning, 2,8 pct. er solgt direkte eller indirekte til forbrugere, og 1,8 pct. er solgt i form af fløde. […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 3. september 1941.

1941 – Ingen kaffe og sukker sammen med mælk og fløde!

En protest til Vareforsyningsdirektoratet i anledning af en cirkulæreskrivelse, der er udsendt i disse dage.

Direktoratet for Vareforsyning har til de forhandlere af mælk og fløde som efter Handelsministeriets bekendtgørelse af 12. august 1940 vedrørende bybefolkningens forsyning med mælk og fløde har afgivet erklæring om, at de ønsker fortsat at forhandle mælk og fløde, sendt en cirkulæreskrivelse, hvori der gøres opmærksom på, at disse handlende ifølge den samme bekendtgørelse er afskåret fra samtidig at forhandle kaffe og sukker, og de handlende opfordres derfor til at indsende deres beholdninger af rationeringsmærker for disse varer til Fordelingskontoret.

På foranledning heraf har overretssagfører V. Pürschel for Sammenslutningen af den frie mælkehandel i en skrivelse til Direktoratet for Vareforsyning gjort indsigelse mod denne cirkulæreskrivelse.

Der gøres opmærksom på, at der mellem denne forening, politimyndighederne og kriminaldommerne i Storkøbenhavn er truffet aftale om at alle sager vedrørende overtrædelse af Handelsministeriets bekendtgørelse skal bero, indtil de to landsretssager, som på foreningens initiativ er blevet rejst, er afgjort ved Højesteret, hvilket på grund af højesteretssagfører Gamborgs sygdom først vil ske til efteråret […]

Kilde: Uddrag, Fyns Venstreblad, 10. juli 1941.

1940 – Wienerbrødet stiger ikke i Kolding i denne omgang

I København er der gennemført højere priser på wienerbrød og kager. Wienerbrødet er steget til 14 øre og stænger til 70, ”Overskårne” og snegle til 7 øre. Råvareprisernes stigning får skylden. F.eks. er smør og fløde steget stærkt, – for ikke, at tale om kullene.

Vi har spurgt konditor P.W. Klaaborg om lignende prisforhøjelser kan ventes i Kolding.

Ikke foreløbig”, lyder svaret. “Detaillisterne har dækket sig godt ind med de varer, vi skal bruge, og for smørrets vedkommende som for andre varer plejer jeg at dække mig et halvt år frem i tiden.”

Hvad rugbrødsprisen angår, så var der ventet en forhøjelse af maksimalpriserne pr. 1. januar, men den kom ikke, så rugbrødet stiger foreløbig heller ikke […] “

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. januar 1940.