1943 – Opråb angående hjælp til tyske flygtninge

Under den sidste tids flygtningetransporter fra Tyskland til Danmark er det på grund af svigtende tysk organisation forekommet, at tyske fødende kvinder, dødssyge småbørn og mennesker lidende af farlige epidemiske sygdomme har måttet indlægges på danske sygehuse og behandles af danske læger og sygeplejersker. Trods tyskernes umenneskelige behandling af danske statsborgere har man ydet denne nødhjælp.

Danske læger og sygeplejersker har stedse i enkelttilfælde behandlet syge mennesker i nød, enten det var tyskere, allierede eller danske sabotører – selv under trussel af fængselstraf, men det er ikke en opgave for det danske folk, som i praksis anerkendes som allieret nation gennem sine myndigheder og organisationer at etablere sanitetstjeneste for tyskerne og derved lette deres krigsførelse. Den opgave må løses af tyskerne selv.

Nå der fra visse sider har været fremsat forslag om meget vidtgående hjælp til flygtningene som en modydelse fra dansk side i håb om at opnå en bedre behandling af internerede danske gendarmer betjente og eventuelt andre, må det fastslås, at der ikke kan handles herom. Hvis tyskerne i den 11. Time indser, at behandlingen af de deporterede danske statsborgere er en skamplet på det tyske folk og søger at råde bod herpå, er det godt, men det kan ikke berettige til forventninger om modydelser fra dansk side.

Den 21. Marts 1945.                                         Danmarks Frihedsråd.

Kilde: Opråb angående hjælp til tyske flygtninge, 21. marts 1945. www.danmarkshistorien.dk

1941 – 3 års fængsel for at smugle emigranter ud af landet

En københavnsk motorbådsejer og hans medhjælper dømt for at have sejlet tre flygtninge til Sverige.

København:

For Københavns Byret har der i nogen tid verseret en sag mod den 31-årige Carl Frederik Hansen og den 21-årige Eigil Emil Larsen, der den 9. maj 1941 med Hansens motorbåd har sejlet 3 emigranter fra Havnegade her i byen til Barsebäck i Sverige, hvor de gik i land. Hansen havde forlangt og fik 1.000 kr. som vederlag. Eigil Larsen, der hjalp til ombord, men i øvrigt ikke kendte nærmere til sagen, betalte han 50 kr. De afsejlede ved 17-tiden og nåede Sverige noget før mørkets frembrud. Hansens handling findes egnet til alvorligt at skade rigets interesser i forhold til udlandet, og han blev i går idømt 3 års fængsel, medens Larsen under hensyn til hans alder, relativt ringe medvirken og underordnelsesforholdet idømtes fængsel i 1 år […]

Kilde: Uddrag, Fredericia Social-Demokrat, 9. juli 1941.

1940 – Det triste tog af flygtninge

Den tyske presse fejrer sejren over Frankrig og bebuder, at krigen mod England nu skal begynde.

Pressens korrespondenter ved den spansk-franske grænse kan meddele til aviserne den 24. juni, at søndag den 23. juni 1940 var den travleste dag for de spanske grænsefunktionærer siden flygtningestrømmens begyndelse, ovenpå krigen i Frankrig. Fra den tyske presse forlyder det at “først og fremmest forlader de talrige emigranter fransk jord, der er blevet dem for varm. Ikke på nogen anden dag er så mange jøder, polakker og czekere gået over den fransk-spanske grænse som i går. … en kæmpe kø på over 4000 personer bliver tilbage, da det portugisiske konsulat i Bayonne lukkede tidligt på grund af søndagen. Blandt flygtningerne var i går også den norske gesandt i Paris sammen med 16 personer af gesandtskabspersonalet. – Mange flygtninge, særlig jøder, medbragte i går værdifulde malerier og gobeliner. Trængslen i gaderne i Bayonne og Hendave er så stor, at politiet er fuldstændig matesløst, og militæret har måttet træde til“.

Kilder:
Det triste tog af flygtninge, Kolding Socialdemokrat, 24. juni 1940
Frankrig bøjede sig for betingelserne, Kolding Socialdemokrat, 24. juni 1940

1940 – Sidste tyske jøder til Palæstina

Fra Haifa skulle ifølge mediernes omtale være blevet udskibet 350 jøder, der skal til Palæstina i Mellemøsten, primært forældreløse børn, der kom fra Tyskland og af dette besatte områder. Dette skulle være den sidste gruppe som kan rejse, da der ikke vil blive givet flere indrejsetilladelser fra de fjendtlige områder.

Derudover meddeles at der allerede er ankommet et halvt hundrede jødiske piger og drenge i alderen 10 til 17 år, som “er sluppet bort fra tysk Land og efter en bevæget rejse gennem Litauen og Holland er nået frem til Palæstina“.

Kilde: De sidste tyske jøder til Palæstina, 5. april 1940, Kolding Folkeblad

1940 – Røde Kors sendte tre tons tøj til Finland

Røde Kors’ Kolding-afdeling holdt i aftes (27. marts) generalforsamling i depotet i Sparekassens sidebygning. Af næstformanden, kolonnefører Rasmussens beretning fremgik, at foreningen nu har 277 medlemmer, hvilket tal burde sættes meget i vejret. Der har i det forløbne år været holdt femten samariterkursus, hvorved der er uddannet 5-600 samariter. Udlåndsdepotet har været godt benyttet; blandt andet har ti vandresenge til spædbørn været lånt ud.

Afdelingen har i årets løb sendt 600 kr. til spanske børn og polske flygtninge i Litauen. Til Finland er sendt tre tons tøj, der repræsenterede en stor værdi […]

Kilde: Uddrag, Jydske Tidende, 28 marts 1940.
Generalforsamling i Røde Kors, Kolding Foleblad, 28. marts 1940

1939 – Fra Litauen til Danmark

En ung frue, der for nogle år siden drop ud af Kolding og fik ansættelse som privatlærerinde på et stort Gods i Litauen, er vendt tilbage til Kolding med hendes 1½ år gamle søn.

Den unge frue, der er født Ellen Petersen i 1912 i Kolding, opholder sig lige nu hos sin mor, den 68årige enkefrue Julius Petersen, Vesterbrogade 11.

I Litauen var den unge frue blevet gift i april 1937 med en anden dansker ved navn Ernst Victor Flatau, der gartneri forpagter, han har tilbragt de sidste 14 år i Litauen, og har etableret en større virksomhed i Memeldistriktet. Flatau er født i 1905 i København.

For 12-14 dage side blev familien Flatau opfordre af den danske repræsentant i Litauen til at rejse hjem. Rejsen tog for Fru Flatau fire dage med hendes lille søn Ebbe, de rejste over Finland og Sverige hjem til Kolding, manden er blevet derover.

Fru Flatau kan berette om den store uro i Litauen, der er frygt for at russerne vil besætte landet. I morges modtog hun et brev fra hendes mand, det var holdt i ret tamme vendinger, men sandsynligvis på grund af censuren, så brevet må forventes at have været åbnet under vejs.

Flatau vil nødvendigt selv forlade Litauen, han har oparbejdet sig en god stilling og vil holde ud til det sidste, han skriver dog i brevet at familiens ejendele og møbler står pakket, klar til afsendelse i tilfælde af situationen forværres.

Kilde: Kolding Folkeblad, 5. oktober 1939
Folketællingen 1940, Vesterbrogade 11, stuen, se link, Rigsarkivets hjemmeside

1939 – Esperantokurser fra torsdag

Fra på torsdag kan man på Koldings højere Almenskole modtage kurser i sproget Esperanto. Det er foreningen Kolding Esperantoklub, som arrangere kurserne.

Det er foreningens formand, Martin Riechert, der er lærer på kurserne.

Riechert kan til folkebladet berette at selv om foreningen kun er et halvt år gammel, så har den 50 medlemmer. Når han bliver spurt til om han er bange for at starte et kursus i Kolding i disse tider, lyder svaret:

Nej, det er vi ikke. Til trods for situationen vil vi fortsætte vort Arbejde.

Hvad er Esperantos vigtigste opgave for tiden?

I lighed med Røde Kors arrangerer Verdensforeningen for Esperanto det saaledes, at Krigsfanger i de forskellige Fangelejre kan skrive Breve til deres Paarørende, og saa sørger vi for, at Brevene kommer de rette Vedkommende i Hænde. Vi er allerede begyndt, og der er oprettet Bureauer til Omsorg for denne Krigskorrespondance i Geneve, London og Paris.

Ventes der mange deltagere?

Ja, det gør vi absolut. Der har da været stor Tilstrømning tidligere. Der er saaledes i Sommer holdt to Kursus i Ry og Korsør, og her har der været mellem 300 og 400 Deltagere. Saa det skal nok gaa.

Riechert selv har indtil nu ledet omkring 40 kurser, han underviser i den såkaldte Che-metode.

Riechert selv kom med hans far og bror til Danmark i 1933, vist nok fordi faren var en bogtrykker og forlægger som nazisterne ikke brød sig om. Senere kom også moren til Danmark, familien bor nu på Kløvervej, de er alle statsløse tyskere fordi deres statsborgerskab er blevet frataget dem nede i Tyskland.

Kilder: Koldingwiki, artikel om Martin Riechert
Kolding Folkeblad, 18. september 1939