Under den sidste tids flygtningetransporter fra Tyskland til Danmark er det på grund af svigtende tysk organisation forekommet, at tyske fødende kvinder, dødssyge småbørn og mennesker lidende af farlige epidemiske sygdomme har måttet indlægges på danske sygehuse og behandles af danske læger og sygeplejersker. Trods tyskernes umenneskelige behandling af danske statsborgere har man ydet denne nødhjælp.
Danske læger og sygeplejersker har stedse i enkelttilfælde behandlet syge mennesker i nød, enten det var tyskere, allierede eller danske sabotører – selv under trussel af fængselstraf, men det er ikke en opgave for det danske folk, som i praksis anerkendes som allieret nation gennem sine myndigheder og organisationer at etablere sanitetstjeneste for tyskerne og derved lette deres krigsførelse. Den opgave må løses af tyskerne selv.
Nå der fra visse sider har været fremsat forslag om meget vidtgående hjælp til flygtningene som en modydelse fra dansk side i håb om at opnå en bedre behandling af internerede danske gendarmer betjente og eventuelt andre, må det fastslås, at der ikke kan handles herom. Hvis tyskerne i den 11. Time indser, at behandlingen af de deporterede danske statsborgere er en skamplet på det tyske folk og søger at råde bod herpå, er det godt, men det kan ikke berettige til forventninger om modydelser fra dansk side.
Den 21. Marts 1945. Danmarks Frihedsråd.
Kilde: Opråb angående hjælp til tyske flygtninge, 21. marts 1945. www.danmarkshistorien.dk
