1943 – Fem maskiner skudt ned i Sydjylland i nat

Én i Fænøsund, fire ved Esbjerg. Butiksruderne i Middelfart raseret.

Under overflyvningerne i nat blev en engelsk maskine ved 1.30-tiden skudt ned af antiluftskytset og styrtede i vandet mellem Fænø og Fyn. Maskinen var ramt i halen og styrtede fra rat lav højde brændende ned i det dybe Fænø Sund. Den faldt omtrent midt i sejlløbet, og ved faldet mod vandfladen eksploderede maskinens bombelast med et voldsomt brag. Lufttrykket var så stærkt, at mellem halvdelen og tredjedelen af butiksruderne i Middelfart, fortrinsvis de største, sprængtes. En C.B.-betjent i Middelfart blev såret i foden af en splint og måtte indlægges på sygehuset. Tre lig fra den nedstyrtede flyvemaskine er indbjærget til Teglgaard på Fyn.

På en mark ved gården Søborg nord for Strib faldt i nat en sprængbombe, der eksploderede. Taget på gården blev delvis ødelagt, ligesom der knustes en mængde ruder, både på denne gård og nabogårdene. Flere hundrede brandbomber faldt rundt omkring på markerne, hvor de lyste op. Ikke-eksploderede brandbomber blev demonteret til morgen. Ved Erritsø blev en hest ramt af en splint og måtte under dyrelægebehandling. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. april 1943.

1943 – En engelsk bomber styrtet brændende ned i Lillebælt

Sank straks på 40 meter vand – intet spor af besætningen

I aftes ved 22-tiden er en britisk maskine styrtet ned i Lillebælt efter en luftkamp. Maskinen sås brændende over Middelfart kort før nedskydningen. Politiet, den tyske værnemagt og lodsmandskabet ved Lillebælt ilede til undsætning, men maskinen var faldet i Bæltet på ca. 40 m. vand og var straks gået til bunds, og der sås hverken spor af besætning eller maskine. Derimod brændte olien i længere tid i meterhøje flammer på vandets overflade. I morges har man fundet en benzintank med Royal Airforces mærke på kysten i nærheden af Strib. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. marts 1943.

1943 – Den første flyvemaskine til Kolding

Kolding Motorflyveklubs bestyrelse var i går til et bestyrelsesmøde, hvor bestyrelsen konstituerede sig med direktør S. A. Christensen, Motor-Company A/S, som formand, fabrikant Aksel Tranberg som næstformand, direktør M. Th. Lauritsen, Shell, som sekretær og assurandør Harry Andersen som kasserer.

Der blev samtidig nedsat et propagandaudvalg og et udvalg til undersøgelse af mulighederne for etableringen af en flyveplads i Kolding. Dette sidste udvalg blev tiltrådt af erhvervschef Høy tillige med formanden og næstformanden. På mødet meddeltes det, at formanden og næstformanden om eftermiddagen havde købt en lille Gipsy Moth 85 hestes sportsmaskine, der har tilhørt en Esbjerg-tjener. Den er velholdt og forsynet med en forholdsvis ny motor, der næppe har gået 2.000 flyvetimer, og har dobbeltstyring, så den vil være velegnet til skolemaskine. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. februar 1943.

1943 – Over 100 deltagere i flyvekursus’et i aftes

Langt over et hundrede deltagere var mødt op til Kolding Motor Flyverklubs første time i teori på Teknisk Skole i aftes, så alle siddepladserne i skolens festsal var optaget, da direktør S. A. Christensen på bestyrelsens vegne bød den fyldte sal velkommen. En særlig velkomst lød til civilingeniør C. C. Beckmann, der som gammel Koldingenser skulle have fornøjelsen gennem de første fire lektioner at bibringe deltagerne teoretisk viden i aeroplanlære etc. Civilingeniør Beckmann indledede med at udtale sin glæde og stolthed over, at hans egen by allerede efter så kort tid kunne mønstre provinsens største flyveklub. Også hvad deltagelsen i teorikursus’et angik, var deltagelsen ganske udsædvanlig.

Dernæst undskyldte ingeniør Beckmann, at han havde overdraget at undervise i det mindst morsomme af den teori, man skal lære, men han lovede at gøre sig umage for alligevel at gøre det så levende som muligt for tilhørerne.

Og det lykkedes ganske udmærket. Der var ikke en af de ca. 120 tilhørere (i alderen fra 13 til 52 år), og som var kommet både fra Vejen, Askov og Vamdrup, der kedede sig under den 2½ times lange forelæsning (afbrudt af et par små frikvarterer). Ved hjælp af udmærkede, illustrerede lysbilleder blev tilhørerne indviet i de forskellige flyvemaskinetyper, deres fordele og mangler, i flyveskrogets opbygning og konstruktion og i de forskellige flyvemaskine-motorkonstruktioner. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. januar 1943.

1943 – Bombemaskine styret ned ved Aabenraa

Hele den engelske besætning omkommet

Umiddelbart efter, at overflyvningerne i aftes var begyndt, styrede en beskudt engelsk bombemaskine brændende ned på marken ved Jørgensbjerg, mellem Aabenraa og Rødekro. Ildskæret fra den brændende maskine kunne ses viden om. I Aabenraa var vesthimlen fuldstændig oplyst, og politiet kunne iagttage, at den brændende maskine holdt sig flyvende i ca. 5 minutter, før den styrtede ned. Det var nogen tid, før man fandt frem til stedet, hvor den lå. Vraget brændt stadig, så man ikke turde nærme sig det. I dets nærhed fandt man ligene af flere mand af besætningen. Eftersøgningen fortsættes i dag […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. januar 1943.

1942 – Ruteflyveren ‘Selandia’ styrtet ned ved Wien

Luftkaptajn Charles Bramsen, telegrafist Sv. Aa. Hansen og 16 udenlandske passagerer omkom

Det danske luftfartsselskab meddeler fredag:

Den danske rutemaskine mellem Berlin og Wien – en Junkers Ju 52, 3-motoreres maskine til 16 passagerer og 2 mands besætning – er fredag kl. 16.53 forulykket umiddelbart før landingen i Wiens lufthavn. Føreren, luftkaptajn Charles Bramsen, samt telegrafisten, Svend Aage Hansen, og 16 passagerer er alle omkomne. Den foreløbige meddelelse, der er modtaget, indeholder ingen oplysninger om årsagen til ulykken. Så vidt vides, fandtes der ikke andre danske ombord end besætningen.

Tredje gang ulykkens gang for ‘Selandia’ – Første gang mistede maskinen en af propellerne, men Bramsen klarede nødlandingen.

Den nedstyrtede maskine bar navnet ‘Selandia’ og var bygget i 1936. Dens værdi var en halv million kroner. Maskinen havde to gange tidligere været ude for usædvanlige uheld, idet den begge gange mistede en propel i luften. Det skete første gang under en flyvning fra Hamborg til København, men det lykkedes luftkaptajn Bramsen at nødlande på udmærket måde i Tyskland. Den anden gang var i nærheden af Falsterbo, hvor såvel den ene motor som propellen blev revet af i luften, men det lykkedes, luftkaptajn Toxholm, at nødlande i god behold. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. december 1942.

1942 – Engelsk bombeflyver eksploderet mellem tre gårde

Flere beboere i Gejlbjerg i Vodder Sogn sårede og husene beskadigede

Torsdag aften kl. 19.50 blev under luftkamp en stor engelsk bombemaskine skudt ned i Gejlbjerg i Vodder Sogn mellem Skærbæk og Arnum i Sønderjylland. Maskinen styrtede brændende ned og faldt mellem de tre ejendomme, der ligger i Gejlbjerg, ca. 80 meter fra gdr. Hans Møllers gård.

Da maskinen stødte mod jorden, eksploderede bombelasten med et øredøvende brag, der hørtes langt omkring. En snes kilometer borte i Rødding, sprængtes en butiksrude, og det samme skete i Ribe. Tre ejendomme blev uhyggelig raseret. Værst gik det ud over Hans Møllers gård, hvor taget skred af stald og lade, og alle vinduer blev knust af lufttrykket. De to andre ejendomme, der tilhører gårdejerne Niels Andersen og Mads Møller, blev ligeledes stærkt medtaget, og flere af beboerne blev ramt af glasstumper. Sognefoged P. Gad, Vodder tilkaldte politiet og Falck fra Toftlund samt lægerne fra Toftlund og Skærbæk. Lægerne forbandt de sårede, den 65-årige fru Johanne Andersen, der bor hos sønnen, Niels Andersen, og Niels Andersens søsterdatter på 4 år, der begge førtes til sygehuset i Gram. Deres tilstand giver ikke anledning til bekymring. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. december 1942

1942 – Flyvesagen er bleven en bysag for Kolding

Over et halvt hundrede medlemmer tegnet

Den nystartede flyveklub i Kolding har allerede fra starten fået vældigt med luft under vingerne. Som omtalt har et ar klubbens overordentlige medlemmer stillet en flyvemaskine i udsigt for klubben, men også den store tilgang af medlemmer, der på de får dage allerede har været, viser, at Koldingenserne åbenbart agter at betragte flyvningen – og en flyveplads i Kolding – som noget af et bypatriotisk anliggende.

Mens den på samme måde i Vejle startede flyveklub i de første dage kun kunne mønstre en halv snes medlemmer, så har klubben i Kolding i det samme tidsrum allerede passeret det første halve hundrede medlemmer, omfattende alle samfundslag, direktører, skoleelever på 15 og 18 år, en skoleforstander, kontordamer, mekanikere, interesserede fra både by og land har allerede sluttet op om foreningen, overbevist om den store betydning flyvningen vil få efter krigen, og for manges vedkommende sikkert også overbevist om den betydning, det vil være for Kolding at man er med fra begyndelsen i bestræbelserne for at udnytte de muligheder, som en flyve- eller lufthavn – og en stor og stærk flyveklub – vil betyde for byen.

Den store tilgang af medlemmer betyder, at det første undervisningshold allerede er overtegnet, og med de lokalemuligheder, der er til stede i Kolding, vil også sige, at der kun er 6-8 pladser tilbage, før også hold nr. 2 blive fuldtegnet. Der vil dog blive gjort alt for, at der blive åbnet adgang så alle, der ønsker at overstå den teoretiske undervisning i første omgang kan komme til det. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. december 1942