Fisker redder hårdt såret amerikansk flyver
Lolland-Falster havde i går eftermiddags flyvervarsling fra kl. knap 15 til godt 16. vest for Rødbyhavn fandt der en luftkamp sted ud over Østersøen, og fra land kunne man se en flyvemaskine styrte i havet. Nogle fiskerbåde gik ud for at bringe hjælp, og ved aftenstid vendte en af dem tilbage med en hårdt såret amerikansk flyver. Der var ikke fundet nogen spor af maskinen eller den øvrige besætning
Kilde: Demokraten, 20. maj 1944.
Dramatiske begivenheder ved Assens i nat
I nat kl. 0.28 blæstes der flyvervarsel i Assens og en amerikansk bombemaskine styrtede ned ca. 25 m. fra Gamtofte Kirke. Dens last af bomber eksploderede med frygtelige følger. Maskinen blev fuldstændig splintret og fem mand af besætningen fandtes som lig.
Ved den voldsomme eksplosion opstod der brand i gdr. Rs. Dideriksens og gårdejerske Maren Christoffersens gårde. Falck fra Assens tilkaldtes, men begge gårde nedbrændte til grunden og i Maren Christoffersens gård indebrændte nogle kreaturer. Gamtofte Kirke, der ligger 5 km. nordøst for Assens, blev stærkt medtaget, således løftedes alle tagstenene af kirken, og alle ruder knustes. De omliggende huse og gårde blev ligeledes mere eller mindre ødelagt. Et hus, der lå ca. 15 m. fra stedet, hvor maskinen faldt ned, blev helt ødelagt, men som ved et under kom ingen mennesker til skade. Kun en ældre dame, der havde fået glassplinter i benene, førtes til Assens Amts- og Bys sygehus. Luftalarmen afblæstes kl. 2.18. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. maj 1944.
Dramatisk nedstyrtning ved Store Heddinge
En amerikansk bombemaskine styrtede ved 18.30-tiden ned ved St. Heddinge Sygehus, hvor maskinen i faldet ramte sygehusets epidemi-afdeling, der fuldstændig knustes. Heldigvis opholdt der sig ikke på det tidspunkt nogle patinter i de sygestuer, der blev ødelagt. Maskinen blev meget stærkt beskadiget ved nedstyrtningen, og dens ene hjul blev slynget langt ind i sygehusets have. Man formoder, at besætningen er sprunget ud med faldskærm. Der skete ingen eksplosioner, og maskinen kom heller ikke i brand.
Kilde: Demokraten, 14. maj 1944
Én i Fænøsund, fire ved Esbjerg. Butiksruderne i Middelfart raseret.
Under overflyvningerne i nat blev en engelsk maskine ved 1.30-tiden skudt ned af antiluftskytset og styrtede i vandet mellem Fænø og Fyn. Maskinen var ramt i halen og styrtede fra rat lav højde brændende ned i det dybe Fænø Sund. Den faldt omtrent midt i sejlløbet, og ved faldet mod vandfladen eksploderede maskinens bombelast med et voldsomt brag. Lufttrykket var så stærkt, at mellem halvdelen og tredjedelen af butiksruderne i Middelfart, fortrinsvis de største, sprængtes. En C.B.-betjent i Middelfart blev såret i foden af en splint og måtte indlægges på sygehuset. Tre lig fra den nedstyrtede flyvemaskine er indbjærget til Teglgaard på Fyn.
På en mark ved gården Søborg nord for Strib faldt i nat en sprængbombe, der eksploderede. Taget på gården blev delvis ødelagt, ligesom der knustes en mængde ruder, både på denne gård og nabogårdene. Flere hundrede brandbomber faldt rundt omkring på markerne, hvor de lyste op. Ikke-eksploderede brandbomber blev demonteret til morgen. Ved Erritsø blev en hest ramt af en splint og måtte under dyrelægebehandling. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. april 1943.
Sank straks på 40 meter vand – intet spor af besætningen
I aftes ved 22-tiden er en britisk maskine styrtet ned i Lillebælt efter en luftkamp. Maskinen sås brændende over Middelfart kort før nedskydningen. Politiet, den tyske værnemagt og lodsmandskabet ved Lillebælt ilede til undsætning, men maskinen var faldet i Bæltet på ca. 40 m. vand og var straks gået til bunds, og der sås hverken spor af besætning eller maskine. Derimod brændte olien i længere tid i meterhøje flammer på vandets overflade. I morges har man fundet en benzintank med Royal Airforces mærke på kysten i nærheden af Strib. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. marts 1943.
Kolding Motorflyveklubs bestyrelse var i går til et bestyrelsesmøde, hvor bestyrelsen konstituerede sig med direktør S. A. Christensen, Motor-Company A/S, som formand, fabrikant Aksel Tranberg som næstformand, direktør M. Th. Lauritsen, Shell, som sekretær og assurandør Harry Andersen som kasserer.
Der blev samtidig nedsat et propagandaudvalg og et udvalg til undersøgelse af mulighederne for etableringen af en flyveplads i Kolding. Dette sidste udvalg blev tiltrådt af erhvervschef Høy tillige med formanden og næstformanden. På mødet meddeltes det, at formanden og næstformanden om eftermiddagen havde købt en lille Gipsy Moth 85 hestes sportsmaskine, der har tilhørt en Esbjerg-tjener. Den er velholdt og forsynet med en forholdsvis ny motor, der næppe har gået 2.000 flyvetimer, og har dobbeltstyring, så den vil være velegnet til skolemaskine. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. februar 1943.
Langt over et hundrede deltagere var mødt op til Kolding Motor Flyverklubs første time i teori på Teknisk Skole i aftes, så alle siddepladserne i skolens festsal var optaget, da direktør S. A. Christensen på bestyrelsens vegne bød den fyldte sal velkommen. En særlig velkomst lød til civilingeniør C. C. Beckmann, der som gammel Koldingenser skulle have fornøjelsen gennem de første fire lektioner at bibringe deltagerne teoretisk viden i aeroplanlære etc. Civilingeniør Beckmann indledede med at udtale sin glæde og stolthed over, at hans egen by allerede efter så kort tid kunne mønstre provinsens største flyveklub. Også hvad deltagelsen i teorikursus’et angik, var deltagelsen ganske udsædvanlig.
Dernæst undskyldte ingeniør Beckmann, at han havde overdraget at undervise i det mindst morsomme af den teori, man skal lære, men han lovede at gøre sig umage for alligevel at gøre det så levende som muligt for tilhørerne.
Og det lykkedes ganske udmærket. Der var ikke en af de ca. 120 tilhørere (i alderen fra 13 til 52 år), og som var kommet både fra Vejen, Askov og Vamdrup, der kedede sig under den 2½ times lange forelæsning (afbrudt af et par små frikvarterer). Ved hjælp af udmærkede, illustrerede lysbilleder blev tilhørerne indviet i de forskellige flyvemaskinetyper, deres fordele og mangler, i flyveskrogets opbygning og konstruktion og i de forskellige flyvemaskine-motorkonstruktioner. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. januar 1943.
Hele den engelske besætning omkommet
Umiddelbart efter, at overflyvningerne i aftes var begyndt, styrede en beskudt engelsk bombemaskine brændende ned på marken ved Jørgensbjerg, mellem Aabenraa og Rødekro. Ildskæret fra den brændende maskine kunne ses viden om. I Aabenraa var vesthimlen fuldstændig oplyst, og politiet kunne iagttage, at den brændende maskine holdt sig flyvende i ca. 5 minutter, før den styrtede ned. Det var nogen tid, før man fandt frem til stedet, hvor den lå. Vraget brændt stadig, så man ikke turde nærme sig det. I dets nærhed fandt man ligene af flere mand af besætningen. Eftersøgningen fortsættes i dag […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. januar 1943.