1942 – Tre bomber faldt i Haderslev i aftes

Mange huse beskadiget i byens sydlige del under luftkamp, men ingen dræbte. Den engelske maskine nødlandede i Hoptrup.

En engelsk bombemaskine kastede i aftes kl. 22.41 bomber over Haderslevs sydlige bydel. Bomberne eksploderede og anrettede betydelig skade på flere ejendomme, hvorimod ingen mennesker kom alvorligt til skade. Kun nogle enkelte beboere fik lettere snitsår, da ruderne i et stort antal huse knustes. Bombemaskinen nødlandede kort efter ved Hoptrup, efter at en tysk jager havde beskudt den.

Flyvervarsel en halv time før bomberne

Der var blevet givet flyvervarsel i Haderslev kl. 22.10, og der var således god tid for beboerne til at komme i kældrene, inden bomberne faldt en halv times tid senere. De tre bomber hørtes over store dele af byen, som nogle ikke overvældende kraftige smæld, men skaden var dog større, end de fleste regnede med.

Besøg i det bomberamte kvarter

Et besøg i det bomberamte kvarter viste dette. Fortove, kørebaner og haver var oversået med glassplinter, tagsten og murbrokker. To af beboeren i de af bombesplinter ødelagte huse, bogholder Hans Gadeberg, Ryes Møllevej 2, og provisor Gregersen, Aarøsundvej 4, udtalte efter eksplosionen over for os, at det var det uhyggeligsted øjeblik, de havde oplevet. De troede begge, at de havde fået hele huset ned over sig. Det gav et øredøvende brag, medens alt rystedes. Så raslede kalkpuds og murbrokker ned, samtidig med at rudernes sprængtes. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. oktober 1942.

1941 – Befolkningens optræden under flyvervarsel

Der tiltrænges en bedring i befolkningens disciplin og forståelse, erklærer chefen for Vestre Luftværnskommando, kaptajn S. A. Andersen.

Dansk Luftværnsforening og Danske Kvinders Beredskab har besluttet at udgive et månedsblad, ‘Dansk Luftværns Blad’, der skal danne bindeled mellem de mange tusinde deltagere i den frivillige danske luftbeskyttelse. I det første nummer af bladet, der redigeres af propagandachef Tage Kyster, bringes en række instruktive artikler, bl.a. af de to foreningers formænd, hofjægermester Torben Foss og fru Ellen La Cour Overgaard.


Chefen for Vestre Luftværnskommando, kaptajn S. A. Andersen, giver i øvrigt en instruktiv og klar oversigt over organiseringen af det danske luftværn og understreger, at organisationen i det store og hele har virket fuldt ud tilfredsstillende. Derimod må kaptajn Andersen slutte med et “hjertesuk”, hvad angår befolkningens optræden ved flyvervarsel. Det synes, hedder det bl.a., som om befolkningen stadig så at sige overalt mangler den fornødne disciplin. gang på gang klager luftværnscheferne i de byer, hvor der har været flyvervarsel over, at folk stadig ikke følger luftværnets bud.

Man står op, når man om natten hører sirenerne, og tænder lys, uden at sikre sig, at der er mørklagt, skønt lys, der kan iagttages fra luften, netop under flyvervarsel kan rumme en dødelig fare. Man bliver i lejlighederne og får ikke i tilflugtsrum, skønt det gang på gang i praksis er bevist, at tilflugtsrummet yder den relativt bedste beskyttelse. Mange læner sig ud af vinduerne, ja går endog ud på gaderne for at tilfredsstille deres nysgerrighed, skønt det ofte er bevist, at døde og sårede netop forekommer blandt dem, der færdes ude eller opholder sig ved vinduerne. […]

Kilde: Uddrag, Kallundborg Avis, 8. september 1941.