1942 – Jylland besejrede Fyn med 2-1

Sejren var retfærdig. Det jyske forsvar spillede en stor kamp med Børge Jepsen og Orla Poulsen som banens bedste spillere.

Det lykkedes i går Jylland at få revanche over Fyn i Landsdelsfodboldkampen på Aalborg Stadion, efter at Fynboerne de to foregående år har vundet begge gange. Den jyske sejr blev på 2-1, hvilket må siges at være et retfærdigt resultat efter de to holds spil. Sejren han imidlertid i en tråd, idet Fynboerne i de sidste minutter af kampen, ikke mindre en tre gange var på vippet til at få uafgjort, efter at de 5 minutter før time havde scoret deres eneste mål. Kampen blev overværet af ca. 8.000 tilskuere, hvilket er publikumsrekord i Aalborg, og den blev spillet i det skønneste sommervejr.

To stærke forsvar

Æren for den jyske sejr har først og fremmest forsvaret, der spillede en glimrende kamp og næsten var uigennemtrængeligt for Fynboerne. Bedst var AA.B.s v.h. Orla Poulsen og den jyske anfører Børge Jepsen, Vejen, der ligeligt må dele prædikatet som banens bedste spiller. Børge Jepsen, der i går var sat på venstre bach-pladsen, spillede et dejligt rent spil og holdt fuldstændig den fynske højre wing Jørgen Leschly helt nede. Hans makker i højre side, Frederik Bentzen, AA.B. spillede ligeledes en god kamp, og bag ved havde de i Sv. Egon Christensen, Aa. B., en glimrende målmand. Foruden Orla Poulsen i halfbackkæden spillede også fløjhalfen i højre side, Viggo Jensen fra Esbjerg, en fortrinlig kamp, og navnlig imponerede han ved et glimrende hovespil. Landsholdsspilleren Egon Johansen, Aa.B., holdt helt den fynske centralforward nede. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. september 1942.

1942 – K.I.F. blev slået ud af Pokalturneringen

Det hårdtspillende Esbjerghold vandt med 1-0 og en dårlig kamp

Det gik ikke som ventet. K.I.F. nåede slet ikke at komme i gang i denne kamp, og den ellers skrappe angrebsrække blev holdt helt nede af det solide Esbjerg-forsvar. Men Esbjerg-holdet spillede ikke så smukt fodbold, som holdet før har vist at kunne det, og kampen blev således heller ikke spillemæssig så god som ventet.

Når K.I.F.erne slet ikke kom i gang, så skyldtes det, at Esbjerg-spillerne fra starten hængte på som burrer og ikke levnede modstanderne nogen chance. Det var rigtigt cup-spul, dette Esbjerg-hold viste, et kraftigt mandfolkespil, som ganske vist kostede mange frispark, men alligevel var effektivt. Da først Esbjerg havde fået det ene mål, der viste sig at være sejrsmålet, blev der lukket af. Der blev losset væk fra målet, og der blev sparket ud af banen for et godt ord. […]

Den eller så farlige K.I.F.-angrebsrække kom næsten slet ikke ind i de sædvanlig folder, og det skulle jo ikke blive bedre, da Svend Christensen i går førte en så omflakkende tilværelse, at hans medspillere slet ikke anede, hvor de skulle finde ham. Det var denne angrebsrække, man havde sat sin tillid til, men her løb den på en mur, som ikke var let at passere, og det gode sammenspil, man har set rækken præstere i de andre kampe, var borte med blæsten […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 10. august 1942.