1944 – Folkebespisningsplanen godkendt

Den 23. maj 1944 meddeler folkeregisteret at Folkebespisningsplanen for Kolding er blevet godkendt af Indenrigsministeriet, således 13.000 personer vil kunne bespises såfremt gastilførslen svigter. Også hvis enkelte bydele skulle blive evakueret, vil folkebespisningen kunne træde i kraft.

Koldings bespisningsplan er beaseret på, at maden skal kunne tilberedes på Fællesforeningen i de store kogekar, der findes der. Tilstedeværelsen af disse kar har sparet Kolding for en betydelig udgift, som andre byer har måttet tage. Her har bespisningsudvalget kun måttet anskaffe mælkejunger til transport af maden, samt to kartoffelskrællemaskiner.

Alle byer i Danmark skal have en bespisningsplan udarbejdet, da betingelser og muligheder for at få madvare er forskellig fra by til by, bliver planerne dog ikke ensartede.

Kilde: Avisudklip af 23. maj 1944; Folkeregisterets arkiv, Kolding Stadsarkiv.

1944 – I korte træk

Den tyske udplyndring at vort land er i stadig stigen. For tiden koster den os 9 millioner kr. daglig.

I de sidste tre måneder af 1943 rekvirrerede besættelsesmagten 5,8 mill. æg, 30.000 tons kartofler, 432 tons smør, 1.365 tons kød og 12.120 tons grøntsager. Dertil kommer så vor fødevareeksport til Tyskland. Af de ca. 60.000 tons cement, der månedligt produceres herhjemme, kræver tyskerne nu over 45.000 tons.

Den relative kødrigelighed, der har været at spore den sidste tid, skyldes ikke tysk beskedenhed, men udelukkende svigten af de tyske transportmidler. Det forlyder imidlertid, at der nu er truffet en ordning med eksport via Sverige (Trelleborg-Sassnitz). Hvis dette er rigtigt, vil denne svenske imødekommenhed
spores på det danske hjems bord. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad ‘Frit Danmark’, nr. 11, 2. årg. februar 1944

1943 – Den tyske udplyndring og den 29. august

En af de faktorer, der er vedvirkende til udviklingen herhjemme op til den 29. august, var det stærkt stigende tempo i den tyske udplyndring. Således steg de tyske konti i Nationalbanken med 272 mill. kr. i sidste kvartal i 1942, med 312 mill. kr. i det første med ikke mindre end 506 mill. kr. (5-6 mill. kr. om dagen!) i andet kvartal i år. For øvrigt er der nu oprettet en særlig konto for Gestapo i Nationalbanken. De lysegrønne menneskejægeres umenneskeligheder må vi også selv betale.

Det er ikke mindst fødevarer af enhver art, tyskerne interesserer sig for. Eksporten af smør beløb sig til 8 mill. kg. i perioden 8. janauar til 1. april i år, og steg yderligere til 14 mill. kg. i perioden 2. april til 24. juni. I den første periode “solgtes” der officielt 289.000 kg. til værnemagten her i landet, i den anden periode 350.000 kg. Til trods for at vort margarineforbrug faldt væk, er vi stadig blevet tvunget til at opretholde en stor eksport af smør. Resultatet har været, at den danske befolknings eget forbrug af fedstoffer er skåret kraftigt ned, navnlig til skade for den store ubemidlede befolkning, hvad bl.a. tuberkulosetilfældenes vækst bærer vidnesbyrd om.

Også vor eksport af flæsk steg stærkt i perioden op til 29. august. I første kvartal i år eksporterede vi 12 mill. kg., men i andet kvartal ikke mindre end 20 mill. kg. Af fiske af enhver slags eksporterede vi i perioden jan.-juni i fjor for 72 mill. kr., men i samme periode i år for 86 mill. kr. Over to tredjedel af hele vor fiskefangst går i tyske maver! Selv korn, som vi så sandt ikke har for meget af, hvad enhver husmand tør bevidne, går nu sydpå (og nordpå – til værnemagten i Norge). Mens vi i første halvår 1942 netto modtog for ca. 8 mill. kr. korn måtte vi i første halvår i år afstå for ca. 16 mill. kr. i eksport. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad, Frit Danmark, 9. oktober 1943, nr. 7, 2. årgang.

1943 – Hvem kan klare middagsmaden uden gas?

Kolding Kommunes udvalg for en eventuel Folkebespisning i Kolding vedtog den 14. september 1943 at udsende “en forespørgsel til samtlige husstande i byen, om de ønsker kommunal bespisning i tilfælde af, at gastilførslen pludselig skulde svigte“.

Det er meningen med forespørgselen, der er udarbejdet som et skema, at finde ud af hvem der selv kan klare madlavningen på “komfur, spareovn eller lignende“, uden gas, og hvem der kunne ønske et varmt måltid, “een gang om dagen, tilberedt på kommunens foranledning og til en pris, som fastsættes af Udvalget for Folkebespisning“.

Til de husstande, som i rette tid svare på forespørgselsen, “vil der senest sammen med rationeringskortene for oktober kvartal i år, blive udleveret et legitimationskort til afhentning af mad, på et nærmere angivet sted“.

Kilde: Avisudklip af 15/8 1943; Folkeregisterets arkiv, kan ses på Kolding Stadsarkiv.

1942 – Göring lover tyskerne stadig større rationer

Over 6 millioner udenlandske arbejdere og 5 millioner krigsfanger, der også skal forsynes.

Rigsmarskal Göring overrakte i gård ved høsttakkefesten i Sportspalads høje udmærkelser til bønder og landarbejdsførere, der har gjort sig særlig fortjent ved sikringen af Tysklands og Europas ernæringsfrihed. vedrørende ernæringssituationen i de besatte områder udtalte marskallen, at den fjendtlige propaganda ganske vist hyppigt talte om en meget vanskelig ernæringssituation, men at virkeligheden langt fra var så slem. Ganske vist havde man overalt måttet indføre mærker; men det, som man kunne hente sig på mærker, var, hvad man fik udover sit behov, som man i hovesagen tilfredsstillede på det sorte marked. Derfor var det blevet hans urokkelige princip: det tyske folks ernæring kommer i første række. han var i høj grad tilhænger af, at befolkningen i de områder, som det tyske ruge havde taget under sin beskyttelse, ikke led sult: men når der var forholdsregler fra vore modstanderes side opstår vanskeligheder, udtalte han, bør alle vide: når nogen sulter, er det under ingen omstændigheder Tyskland. Den tyske arbejder og den, der arbejder i Tyskland, forsynes i ernæringsmæssig henseende bedst med alt. Det må stå urokkelig fast.

Trods alle erobrede områder er høsten i selve Tyskland fremdeles afgørende for Tysklands forsyning. Tyskland er imidlertid i dag i den heldige situation, at hele den tyske værnemagt, uanset på hvilke fronten den står, udelukkende forsynes fra de erobrede områder, således at høsten i Tyskland kan komme det tyske folk til gode, og der derudover fra de erobrede lande i stadig større omfang kan sendes tilskud til Tyskland. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. oktober 1942.

1942 – Hvad en sundhedsplejerske laver

Det er ikke så nemt at sige, nå man er så ny i arbejdet som jeg, men givet er det, at jeg kommer til at beskæftige mig med bekæmpelse af utøj. Og det bliver sikkert også nødvendigt at besøge nogle hjem, for at hjælp mødrene med at komme utøjet til livs. Det nytter jo ikke af afluse børnene, hvis de blot henter ny forsyning i deres hjem.

Endvidere bliver der sikker en del ernæringsspørgsmål at tage sig af. Hvis man konstaterer, at børnene får mangelfuld ernæring, vil det være naturligt at tale med mødrene om, hvad årsagen er hertil. Egentlig ville det være rimeligt at kalde mig skolesundhedsplejerske i stedet for sygeplejerske. Det er jo børnenes sundhed, jeg skal arbejde for, og det er blandt de raske børn, arbejdet skal foregå. De syge børn skal henvises til lægehjælp.

Ida Jørgensen, sundhedsplejerske i interview 5. september 1942

Kilde: Iværksætterne, s. 245, af Helle Juhl (2018), Kolding Stadsarkiv

1942 – Årstidernes forskellige produkter

En en lille oversigt, over på hvilke årstider findes forskelige produkter. Oversigten strammer fra den nazistiske avis Fædrelandet.

Januar:
Fisk: Torsk, kabliau, rødspætter, ål, helleflynder, hummer og østers.
Grøntsager: Grønkål, rosenkål, hvidkål, rødkål, suppeurter, karse og salat.

Februar:
Fisk: Laks, gjedder, torsk, kabliau, rødspætter, ål, helleflynder, pigvar, hummer og østers.
Grøntsager: Blomkål, spinat, skorzoner-rødder, hvidkål, Grønkål, salat, karse, botfeldtske roer og indivie.

Marts:
Fisk: Kuller, gjedder, torsk, kabliau, laks, ål, rødspætter, pigvar, aborre, fisketunger, brasen, helleflynder, hummer, krebs, østers og rejser.
Grøntsager: Blomkål, eng. selleri, spinat, salat, roer, kål, radiser.

April:
Fisk: Torsk, kabliau, rødspætter, pigvar, aborre, helleflynder, ål, hornfisk og rejser.
Grøntsager: Blomkål, spinat, kørvel, salat, karse, radiser og karotter.

Maj:
Fisk: Laks, gjedder, hornfisk, brasen, aborrer, rødspætter, ål, stenbider, kuller, hummer og rejser.
Grøntsager: Asparges, blomkål, karotter, spinat, kørvel, bønner, salat og hvidroer.

Juni:
Fisk: Hornfisk, stenbider, slid, makrel, brasen, aborre, ål, rødspætter, krebs og rejser.
Grøntsager: Blomkål, ærter, syre, kørvel, spinat, hvidroer, nye kartofler, salat, radiser, agurker, nye suppeurter og spidskål.

Juli:
Fisk: Laks, gjedder, rødspætter, sild, makrel, fisketunger, hummer, rejser og krebs.
Grøntsager: Spinat, kørvel, syre, ærter, blomkål, suppeurter, radiser og champignon.

August:
Fisk: Fisketunger, pigvar, rødspætter, aborre, sild, laks, gjedder, krebs og rejser.
Grøntsager: Kørvel, bønner, urter, kål, champignon, savoykål, spinat og syre.

September:
Fisk: Ål, rødspætter, sild, karper, krabber, østers og krebs.
Grøntsager: savoykål, hvidkål, rødkål, spinat, bønner, ærter, suppeurter, artiskokker og champignon.

Oktober:
Fisk: rødspætter, torsk, ål, sild, laksørred, karper, hummer, østers og krebs.
Grøntsager: Suppeurter, alle kålsorter, spinat, artiskokker, skovsonerrødder og champignon.

November:
Fisk: Torsk, kabliau, laks, muslimer, østers og hummer.
Grøntsager: Suppeurter, spinat, grønkål, rødkål, hvidkål, blomkål, slikporer og kørvel.

December:
Fisk: Torsk, kabliau, rødspætter, sild, ål, muslinger, østers og hummer.
Grøntsager: Al slags kål og urter, radiser, spinat og karse.

Kilder: på hvilke årstider findes forskelige produkter, Fædrelandet, 20. april 1942

1941 – 80 pct. af Danmarks vareomsætning finder sted med Tyskland

Kun 15 pct. med de øvrige skandinaviske lande og 5 pct. med andre lande.

De samvirkende Landboforeninger i Fyns Stift åbnede i går eftermiddags deres 55. delegeret møde på Fyns Forsamlingshus i Odense. Formanden, forstander Johs. Petersen-Dalum, bød velkommen og aflagde beretning om foreningens virksomhed og landbruget i 1941. Landboforeningernes medlemstal var i løbet af året gået frem fra 13.584 til 13.847 og fællesledelsernes medlemstal var steget til 23.270 mod 21.144 sidste år. Landboforeningernes husholdskredse omfattede 2.563 medlemmer mod 2.340 året forud. Siden 6. maj havde der ikke været tilfælde af mund- og klovesyge på Fyn og siden den 18. juni ikke i hele landet, og man stod godt rustet over for denne farsot i fremtiden.

Under en omtale af produktions- og afsætningsforholdene for landbrugsprodukter i de tre første kvartaler af 1941 oplyste forstander Petersen-Dalum, at omtrent 80 pct. af Danmarks vareomsætning finder sted med Tyskland, og af de resterende 20 pct. andrager samhandelen med de skandinaviske lande ca. 15 pct. I forhold til i fjor viste eksporten af mejeri- og slagteriprodukter en nedgang til ca. halvdelen, medens nedgangen i eksporten i slagtekvæg og heste var knap så stor. For produkterne havde der i det forløbne år været en større eller mindre prisopgang, men de foretagne noteringsforhøjelser havde ikke på nogen måde kunnet opveje nedgangen i produktionen og eksporten. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 15. november 1941.