1943 – Falck i Kolding uddanner ca. 500 brandmænd

Til brug i landdistrikterne

Vi træffer direktør Foged, Falcks Redningskorps, på gaden og spørger ham, hvordan det går med den store plan om uddannelse af brandmænd i landdistrikterne og udpegningen af Falckstationens leder selv til brandinspektør i landkommunerne.

“Det går så godt, som det kan gå”, udtaler direktør Foged. “De fem kommuner i Ribe Amt, som hører med til vort opland, har allerede for længst godkendt valget af mig som brandinspektør i deres kommuner og 12 kommuner i Vejle Amt har også gjort det – alle sammen enstemmigt i øvrigt.”

Hvornår begynder så den nødvendige uddannelse af brandmænd og brandledere (brandfogderne)?

“I næste måned skal Falcks ledere fra hele landet samles i København for på et kursus der at blive instrueret i undervisning og uddannelsen af de unge landmænd-brandmænd og straks efter hjemkomsten tager vi fat på at meddele vor viden videre.”

Hvor mange brandmænd skal der uddannes i landdistrikterne?

“Der skal uddannes 6 brandmænd og 1 leder i hver brandkreds, så i alt vil tallet komme til at ligge mellem 400 og 500 brandmænd.”

Hvordan vil uddannelsen ellers komme til at foregå?

“Den teoretiske undervisning vil finde sted i de forskellige kommuner, og teorien vil formentlig komme til at vare 4 lektioner hvert sted. Den praktiske undervisning, der bl.a. vil komme til at omfatte brugen af brandslanger, anvendelsen af røgmaskiner etc., vil foregå på vor station i Kolding. Antagelig vil vi kunne påbegynde undervisningen i april måned, og det er meningen, at den skal tilendebringe så hurtigt som muligt.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. februar 1943.

1942 – Falck i Kolding skal uddanne 500 brandmænd

Nyordningen af slukningstjenesten i landkommunerne

Af referaterne fra forskellige sognerådsmøder i Ribe Amt er det fremgået, at de fem kommuner, der hører under Kolding Politikreds, alle har indstillet direktør Foged, Falck i Kolding, som brandinspektør.

Bag denne kendsgerning ligger oprettelsen af en normalkontrakt i mellem de samvirkende sognerådsforeninger og Falcks Redningskorps, godkendt af Ministeriet og i korthed gående ud på at Falcks Redningskorps påtager sig at uddanne mandskab til brandslukningstjeneste for at have mandskab til rådighed i kommunerne på landet i tilfælde af brand. Mandskabet lønnes af Falck i form af en nærmere fastsat timebetaling. I øvrigt har Falck vedtaget at uddele en præmie til den af brandmandskabet, der møder først, ligesom også nummer to og tre vil få mindre belønninger i form af kontanter – dette for at animere brandfolkene til at møde meget hurtigt op på brandstedet, ikke alene for brandens skyld men også for at folkene så tidligt som muligt kan være på pletten for at redde dyrene. Her har i reglen minutter stor betydning.

Som nævnt har de fem kommuner i Ribe Amt accepteret ordningen, og det ventes at de 13 kommuner i Vejle Amt også får ind for den – foreløbig har således Vonsild Kommune således vedtaget af indgå på aftalen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. november 1942.

1942 – Luftværnsøvelsen på Volkerts Fabrikker

Lørdag eftermiddag fik et ganske godt og helt programmæssigt forløb. Øvelsens officials og de indbudte gæster fik forinden luftalarmen fabrikken og dens udmærkede redningsmateriel forevist af prokurist Erik Volkert. Alt materiellet var i fin og mønsterværdig orden, og man havde det indtryk, at der fra fabrikkens side intet var sparet for at gøre det hele så fuldkomment og så betryggende og effektivt som muligt.

Til stede fra myndighedernes side var politikommissær Kleberg, brandchef Bach, ingeniør Andersen, Stadsingeniørens Kontor, kolonnefører Rasmussen, kaptajn Rose og fuldmægtig Castberg. Blandt de indbudte sås også direktør Foged, Falcks Redningskorps. Med anerkendende Nik beså disse herrer det fint ordnede brand- og afstivningsmateriel, bårerne, de smukt arrangerede gasmasker, det udmærket udstyrede sanitetsrum og det fortrinslige slangemateriel.

Til brandtjenesten står 25 mand til rådighed foruden 4 mand til brandtroppen. 9 mand dækker sanitetstjenesten, 7-8 mand ordenskolonnen og 4 den telefoniske tjeneste.

Selve øvelsen foregik med præcision, udrykningerne foregik hurtigt, navnlig brandmandskabet forstod at møde på pletten i en fart, alle havde det rette greb på det værktøj og det materiel, de fik i hænde, så man kunne se, at der var blevet trænet med det. Det var da også kun ret små og mindre væsentlige anker, der bagefter blev fremdraget ved kritikken. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. juni 1942.

1942 – Stauning sov stille ind søndag formiddag

Han kom ikke til bevidsthed efter hjerneblødningen. Bålfærd på søndag?

Statsminister Stauning sov stille hen søndag formiddag kl. 10.45 på Bispebjerg Hospital. Dødsårsagen var den hjerneblødning, som havde ramt statsministeren i hans hjem fredag morgen. Store Bededags eftermiddag blev statsministeren, som omtalt, bevidstløs, og han kom ikke mere til bevidsthed. Han lå stille hen, klagede ikke, og havde ingen smerter. Hjertefunktionen blev svagere og svagere.

Til stede ved statsministerens dødsleje var de to sønner, gdr. Holger Stauning, Ourø, og den unge Søren Stauning, der læser til student. Endvidere statsministerens husbestyrerinde, koncertsangerinde frk. Augusta Erichsen, hendes søster og prof. Foged.

Kongen underrettet efter kirkegangen

Straks efter at døden var indtrådt fik den fungerende statsminister Buhl meddelelser derom, og han underrettede kongen, så snart denne kom hjem fra kirke. Den socialdemokratiske partiformand, folketingsmand Alsing Andersen blev også underrettet og kom straks efter til stede på Bispebjerg Hospital, medbringende røde roser fra Socialdemokratisk Forbund og hvide tulipaner fra Rigsdagsgruppen. Folketingsmand Alsing Andersen fulgte familien til Valuersvej for i hjemmet at gennemgå statsministerens papirer, om der her skulle være optegnelser med hensyn til statsministerens egne ønsker angående bisættelsen.

Stor deltagelse fra alle sider

I løbet af søndagen blev der over for de efterladte sendt kondolencehilsener med blomster og telegrammer. Således modtog de to sønner et telegram fra kongen, hvori denne gav udtryk for sin dybfølte deltagelse. Endvidere indløb kondolencehilsener fra kronprinsparret, prins Axel og prinsesse Margaretha, Staunings gode ven gennem mange år, statsminister Per Albin Hansson og fra en lang række foreninger og institutioner. Den svenske regering gav udtryk for deltagelse over for den fungerende statsminister Buhl, og over for udenrigsministeren blev der udtrykt deltagelse bl.a. fra den tyske gesandt von Renthe Fink og den svenske minister von Dardel. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. maj 1942

1940 – Stor katastrofeøvelse i Taps i morgen

Arbejdernes samariter Forbunds Taps afdeling, der tæller godt en snes aktive medlemmer, har i den forløbne sommer afholdt en lang række øvelser rundt omkring på gårdene, og i morgen vil der ved Taps Mejeri blive afholdt en katastrofeøvelse, der foruden øvelsen også skal virke som propaganda for et kursus i vinter.

Øvelsen, i hvilken driftsleder Foged, Falck, Dr. frk. Bramsen m.fl. deltager, går ud på en katastrofebrand på mejeriet, hvorved flere personer såres og røgforgiftes.

Samariter fra Kolding og Taps foretager forbinding og behandling af de tilskadekommende, og desuden medvirker Vejstrup Frivillige Brandvæsen med røgmasker. Af hensyn til benzinmanglen har man sløjfet ambulancerne […]

Kilde: uddrag, Kolding Social-Demokrat, 21. september 1940.