1942 – Dramatisk kæntringsulykke i Fænøsund

Tre Koldingensere bjerger i voldsom sø forulykkede sejlsportsmænd, der klamrer sig til kølen af kæntret båd.

Tirsdag eftermiddag ved 14½-tiden skete i Fænøsund en kæntring, der let kunne have medført tre Haderslev-sejlsportsmænds død, men takket være resolut og dristig hjælp af rektor Hakon Fogh, Kolding, (der for tiden er på langtur) og hans søn samt radiotelegrafist N. O. Westerlund lykkedes det at redde de kæntrede Haderslev-sejlsportsmænd ud af en meget farlig situation.

Haderslev-båden – en kahytsbåd med sænkekøl – havde været på langtur nordpå og efter et ophold ved broen i Fænøsund lettede den trods det hårde vejr for hjemadgående. Et par hundrede meter fra land vendte den – uvist af hvilken grund – kølen i vejret, og de tre sejlsportsmænd forsvandt i bølgerne. Kort efter så de skrækslagne tilskuere på broen, at de ombordværende havde fået tag i køen, og situationen var meget kritisk.

Rektor Foghs søn sprang i en slæbejolle og roede skyndsomt ud til den kæntrede båd, og det lykkedes ham at få de tre sejlsportsmænd om bord, men det var mere end den lille jolle kunne bære. Vandet skyllede ind over rælingen, og den kunne kæntre, hvad øjeblik det skulle være.

Rektor Fogh og N. O. Westerlund, der øjnede faren, fik hurtigt gjort tandlæge Westerlunds båd ‘Sakuntala’ klar, og det lykkedes dem heldigvis at få sejlerne over i ‘Sakuntala’ og sikkert i land. En kritisk situation var klaret og en smuk sømandsdåd var øvet i det hårde vejr. Det lykkedes en fiskerbåd fra Hindsgavl at bjærge den kæntrede båd ind til Hindsgavl […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. august 1942.

1942 – Translokationen på Kolding højere Almenskole

Da de nye studenter og realister tog afsked med skolen.

I formiddags fandt årsafslutningen på Kolding højere Almenskole sted under sædvanlige højtidelige former. Der var fuldt hus i salen, allerede noget inden højtideligheden begyndte, og da de nye studenter og realiser samlet kom ind i salen fulgt af rektor Fogh, rejste hele forsamlingen sig.

Efter at rektor Fogh havde budt velkommen og alle havde sunget ‘Altid frejdig, når du går’ uddelte rektor eksamensbeviserne til studenter og realister, og de elever, der havde store resultater, blev som sædvanlig hilst med bifald. Rektor havde i nogle orienterende bemærkninger gjort opmærksom på den kendsgerning, at karaktererne fordelte sig procentvis ligeligt på alle tre afgangsklasser til studentereksamen, realeksamen og mellemskoleeksamen. Efter at eksamensbeviserne var uddelt, sang skolens kort nogle danske sange, sluttende med ‘Koldingsangen’ til Svend Erik Tarps melodi.

Og så holdt rektor Fogh den egentlige afslutningstale , som gengives andetsteds i bladet efter rektors manuskript.

Tak til skolen

En af de unge studenter, Svend Ove Nyvad, sprang derpå op på talerstolen og holdt en nydelig og frisk lille tale, hvori han tolkede de nu afgåede elevers tak til skolen og lærerne for de forløbne år. Han takkede ikke mindst for de hyggelige timer, hvor lærerne med eleverne drøftede det, som ikke stod i lærebøgerne. Det var måske de timer, de havde lært mest af. Han bragte også rektor Fogh en særlig tak for hans påvirkning, der blandt andet havde lært dem ikke at tage sig selv højtideligt og vogte sig for den unaturlige sentimentalitet. Han sluttede med at udtale håbet om, at Kolding højere Almenskole også i fremtiden må få lov til at dimittere fri og glade studenter og udbragte et med kraftige hurraråb besvaret leve for den gamle skole. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. juni 1942.