Nogle mænd brød mandag mellem kl. 22 og 23 ind på kommunekontoret i Egtved, fjernede folkeregistret og brændte det bag kommunekontorets bygning. Sognets vagtværn har lokale i bygningen, og da vagtmændene mødte til tjeneste kl. 23, opdagede de, hvad der var sket. Hele bygningen var gennemrodet, og der var stjålet noget tobak.
Kilde: Kolding Folkeblad, 2. maj 1945.
Sognerådsformand og vagtværnet blev holdt op
Revolverbevæbnede mænd trængte ved 1-tiden natten til tirsdag ind på kommunekontoret i Vester Nebel, hvor de holdt sognerådsformanden op, medens de gennemsøgte kommunens papirer. De tilvendte sig folkeregistret, som de brændte i haven. Da de forsvandt, medtog de en del papirer og kommunens beholdning af rationeringskort, 47 sæt. Vagtværnet, som de mødte på vejen, blev ligeledes holdt op og var under bevogtning, medens aktionen stod på.
Kilde: Kolding Folkeblad, 2. maj 1945.
Vejle og Kolding kappes fremdels om at være amtets største by. Begge byer har i de sidste år ligget på et folketal op mod 27.000, og da Vejle i går meldte, at de 27.000 var overfløjet, endda med 108, begyndte man at blive lidt nervøs i Kolding, og folkeregistret gik i gang med en grundig opgørelse, for at få alle Koldingensere mobiliseret.
I dag kan man ånde lettet op. Fuldmægtig P. Wergeltoft oplyser, at resultatet af anstrengelserne blev, at man fik i alt 27.255 Koldingensere frem. Så mange var vi pr. 1. januar. Det er 147 flere, end de i Vejle. Fremgangen i Kolding er fra 1. oktober 269, medens Vejle havde en fremgang på 451. Bliver det sådan ved, kan man altså forudse, hvor det bærer hen!
En trøst er det dog, at der i Kolding fødes så mange børn, som aldrig nogensinde tidligere. I oktober kvartal blev der født 181. Det er 83 flere end i samme kvartal for 10 år siden. Den gang havde Kolding pr. 1. januar 1935, 23.155 indbyggere.
Kilde: Kolding Folkeblad, 17. januar 1945.
Den 23. maj 1944 meddeler folkeregisteret at Folkebespisningsplanen for Kolding er blevet godkendt af Indenrigsministeriet, således 13.000 personer vil kunne bespises såfremt gastilførslen svigter. Også hvis enkelte bydele skulle blive evakueret, vil folkebespisningen kunne træde i kraft.
“Koldings bespisningsplan er beaseret på, at maden skal kunne tilberedes på Fællesforeningen i de store kogekar, der findes der. Tilstedeværelsen af disse kar har sparet Kolding for en betydelig udgift, som andre byer har måttet tage. Her har bespisningsudvalget kun måttet anskaffe mælkejunger til transport af maden, samt to kartoffelskrællemaskiner.“
Alle byer i Danmark skal have en bespisningsplan udarbejdet, da betingelser og muligheder for at få madvare er forskellig fra by til by, bliver planerne dog ikke ensartede.
Kilde: Avisudklip af 23. maj 1944; Folkeregisterets arkiv, Kolding Stadsarkiv.
Kilde: Brev af 14/2 1944; Folkeregisterets arkiv, kan ses på Kolding Stadsarkiv.
Kolding Kommunes udvalg for en eventuel Folkebespisning i Kolding vedtog den 14. september 1943 at udsende “en forespørgsel til samtlige husstande i byen, om de ønsker kommunal bespisning i tilfælde af, at gastilførslen pludselig skulde svigte“.
Det er meningen med forespørgselen, der er udarbejdet som et skema, at finde ud af hvem der selv kan klare madlavningen på “komfur, spareovn eller lignende“, uden gas, og hvem der kunne ønske et varmt måltid, “een gang om dagen, tilberedt på kommunens foranledning og til en pris, som fastsættes af Udvalget for Folkebespisning“.
Til de husstande, som i rette tid svare på forespørgselsen, “vil der senest sammen med rationeringskortene for oktober kvartal i år, blive udleveret et legitimationskort til afhentning af mad, på et nærmere angivet sted“.
Kilde: Avisudklip af 15/8 1943; Folkeregisterets arkiv, kan ses på Kolding Stadsarkiv.
Ingen Koldingensere gjorde sig usynlige
Ifølge meddelelse fra Statistisk Departement er der i løbet af 1941 forsvundet i alt 2.502 mennesker her i landet trods den stærke kontrol, der føres af folkeregistrene. Hvor de er blevet af, ved man ikke. Alene en ting som rationeringskortene, der ikke kan udleveres til personer, som ikke står tilmeldt folkeregisteret noget steds, skulle være en absolut hindring for, at folk undlod at tilmelde sig, og der er derfor en betydelig mulighed for, at de forsvundne personer enten er sådanne, som har et eller andet udestående med politiet, men som før eller senere bliver fundet igen, eller også drejer det sig om mennesker, der faktisk er forsvundet.
At rationeringskortene holder folk til folkeregistrene, ses af, at i 1940 da rationeringen ikke var så kraftig, forsvandt der 4.318 personer, så forskellen skyldes åbenbart, at det ikke mere lader sig gøre at “glemme” at melde til- og fraflytning. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. oktober 1942.
Ledvogter Mathisens far, Jørgen Mathisen, som lige er flyttet fra Tønder herop til sønnen i Bastrup, var lørdag eftermiddag gået ned til kommunekontoret i Vamdrup for at tilmelde sig folkeregistret og samtidig handle lidt. Jørgen Mathisen var 76 år, og den stærke kulde har været for meget for den ældre mand, for da han var på tilbagevejen og omtrent var nået til Bastrup Skole, sank han pludselig sammen og lå som livløs på vejen, hvor nogle børn var de første, der fandt ham. Arbejdsmand Dokkedal, som var gået bag efter Mathisen , blev gjort opmærksom på det skete, og han sørgede for, at Mathisen blev båret ind til lærerinde frk. Petersen, Bastrup, og at dr. Grann-Petersen blev tilkaldt. Lægen gav Mathisen en indsprøjtning, men døden var indtrådt. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 22. februar 1942.