1940 – Folkesangbog til hver familie i Danmark

I dagene omkring kong Chr. 10’s fødselsdag 1940, vil hver eneste hustand i Danmark modtage, den gennem postvæsnet, omdelte lille sangbog “Dansk Folkesangbog”. Ideen opstod angivelig hos en mand på Fyn, siden et udgivelsen blevet muliggjort ved en række af anonyme bidrag fra mange forskellige kredse. 

Sangbogen, der trykkes i 1,2 millioner eksemplarer, indeholder en række billeder af kongen og hans familie, samt forord af professor Vilhelm Andersen. Af sange indgår et udvalg på 50 forskellige, både kendte og nye danske fædrelands- og åndelige-sange.

I forbindelse med omdelingen, har generaldirektoratet for Postvæsnet, meddelt at man vil omdele bogen gratis. 

Kilde: En folkesangbog til hver familie i Danmark, Kolding Socialdemokrat, 24. september 1940, side 4

1940 – 12.000 til Alsang ved Koldinghus

I slotsgården stod folk pakket som sild i en tønde – tale af Staldgårdens kommandant, kaptajn Heiberg-Jürgensen.

Det var en oplevelse. Ingen sinde tidligere i Danmarks Riges tusindårige historie er det sket, at hele folket på én gang har samlet sig som en hyldest til vort fædreland, som den der i går eftermiddags steg op mod den solklare septemberhimmel fra hundreder af tusindtalligt besøgte folkesangsstævner […]

Folkesangsstævnet ved Koldinghus havde samlet 12.000 mennesker. I slotsgården stod folk pakket som sild i en tønde, og udenfor på plænen ved sydfløjen var trængslen ikke mindre. Optiker Riis havde taget opstilling i et af ruinens vinduer, hvorfra han dirigerede sangen udenfor og på denne måde holdt de to forsamlinger i kontakt med hinanden […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. september 1940.

1940 – Alsang i Staldgården

Det er i dag et år siden den tyske invasion af Polen, krigen synes dog ikke at være tættere på en afslutning. Forhåbningerne er at den tyske besættelse snart være over.

Efter flere fællessang stævner, både i Kolding og resten af landet over, samles i dag 12.000 mennesker i Staldgården til alsang. Over hele landet meddeles det at 3/4 million mennesker, har været til alsang stævner i dag. De mange stævner er kædet sammen af Danmarks Radio, dem som ikke er med, kan følge med i radioen.

Kilde: Besættelse og befrielse Brikker til en mosaik om livet i Kolding 1940 – 45, af Jesper Hansen og Niels Jørgen Østergaard, Kolding Stadsarkiv 1995

1940 – Hvor bliver den tredje Alsang i Kolding?

Efter hvad vi i dag erfarer, er det nu afgjort, at Kolding får sin tredje Alsang. Det bliver søndag d. 1. september om eftermiddagen – altså samme dag, som det er bestemmelsen, at der skal holdes folkesang over hele landet på én gang. Det er endnu ikke bestemt hvor Koldings tredje folkesangsstævne skal holdes. Som bekendt viste Slotsgården sig alt for lille ved det andet stævne […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. august 1940.

1940 – Sangstævner i Sønderjylland

Politimestrene i Sønderjylland har drøftet folkesang-stævnerne, og man enedes om at fastholde lov bestemmelserne, hvorfor offentlige møder under åben himmel er forbudt.

Fra København meddeles det, at den næste store folkesang vil blive arrangeret den 1. september 1940. Det vil starte klokken 16, og kunne høres at lyttere over hele landet igennem radioen. Der er udtrykt håb om at alle skal synge med hjemme fra stuerne, eller samles til stævner landet over på samme tidspunkt som i Købehavn. Fra Studentersangforeningens formand, landsretssagfører Viggo Friderichsen, forlyder det at der er allerede arrangeret lignende stævner på samme tidspunkt på Frederiksberg, i Valby, Gentofte og Taastrup.

Kilde: Spredte Nyheder, Kolding Socialdemokrat, 22. august 1940
Lands-sang den 1. september, Kolding Socialdemokrat, 22. august 1940

1940 – Så skal vi til Alsang igen – alle.

På Koldinghus søndag eftermiddag kl. 4. Bliver Slotsgården for lille?

De nødvendige formaliteter er nu gået i orden, således at der på ny er givet tilladelse til at holde Alsang i Koldings Slotsgård … Der skulle jo helst komme mindst lige så mange, som der forleden var ved Skyttehuset i Vejle, nemlig 6.000. Selv københavnerne er begyndt at synge. Der var samlet det kolossale tal af 120.000 mennesker i Fælledparken onsdag aften […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. august 1940.

1940 – Fællessang i Slotsgården

Der er arrangeret fællessang i Slotsgården på Koldinghus, det er byens forretninger som står som arrangørerne bag. I disse tider må danskerne holde sammen, i morgen er det fire måneder siden tyskerne overskred den danske grænse.

Kilde: Besættelse og befrielse Brikker til en mosaik om livet i Kolding 1940 – 45, af Jesper Hansen og Niels Jørgen Østergaard, Kolding Stadsarkiv 1995