1942 – Hvad en sundhedsplejerske laver

Det er ikke så nemt at sige, nå man er så ny i arbejdet som jeg, men givet er det, at jeg kommer til at beskæftige mig med bekæmpelse af utøj. Og det bliver sikkert også nødvendigt at besøge nogle hjem, for at hjælp mødrene med at komme utøjet til livs. Det nytter jo ikke af afluse børnene, hvis de blot henter ny forsyning i deres hjem.

Endvidere bliver der sikker en del ernæringsspørgsmål at tage sig af. Hvis man konstaterer, at børnene får mangelfuld ernæring, vil det være naturligt at tale med mødrene om, hvad årsagen er hertil. Egentlig ville det være rimeligt at kalde mig skolesundhedsplejerske i stedet for sygeplejerske. Det er jo børnenes sundhed, jeg skal arbejde for, og det er blandt de raske børn, arbejdet skal foregå. De syge børn skal henvises til lægehjælp.

Ida Jørgensen, sundhedsplejerske i interview 5. september 1942

Kilde: Iværksætterne, s. 245, af Helle Juhl (2018), Kolding Stadsarkiv

1941 – læserbrev: Det kommunale Folkekøkken

Hr. Redaktør!

De bedes venligst optage følgende: Folkekøkkenet har fået en god start, og der er ikke tvivl om, at en mængde mennesker vil sende kommunen en venlig tanke, idet et stort savn her er afhjulpet. Imidlertid er der en lille Ting, som jeg gerne vilde bede vort blad oplyse læserne om, og det er at bortrydde den Idé, at folkekøkkenet kun skulde være for de allerfattigste og arbejdsløse i byen, den tankegang har jeg hørt af adskillige, og jeg beder derfor bladet slå fast, at selv om det kommunale Folkekøkken ikke er skabt for millionærer, så er det dog en foranstaltning, skabt i en nødsituation for alle byens borgere, som under mere normale forhold opfylder sine forpligtelser overfor Kolding Kommune.

Med tak for optagelse
Knud Christensen
Konsul Grausgade 17, 1. sal

Kilde: Frit ordskifte, side 4, Kolding Socialdemokrat, 8. januar 1941

1940 – Folkeernæring under krig

Ernærings- og Husholdningsnævnet meddeler den 23. august 1940 at de har forberedt en større undersøgelse, for at finde frem til virkningerne af de ændringer, der allerede er sket og som vil ske i folkeernæringen som følge af krigen.

Undersøgelsen skal både afdække familiegrupper i by og på land, og der søges familier med indtægter omkring 3.500 kr. som vil være med i undersøgelsen. Samtidigt at deltagerne skal indsende udfyldte regnskaber fire gange om året, vil de medvirkende to gange om året få en sundhedsundersøgelse, der dog ikke er nogen egentlig lægeundersøgelse, den skal dog bl.a. kontrollere børnenes vækst og undersøge enkelte bestemte tegn på fejlernæring.

Familier, som er interesseret i at være med i undersøgelsen, bedes henvende sig til Ernærings og Husholdningsnævnet, Slotsholmsgade 16, København.

Kilde: Undersøgelse af Folkeernæring under krig, Kolding Socialdemokrat, 23. august 1940

1940 – Spædbørnedødeligheden lavere end nogensinde

Tallene for spædbørnedødeligheden i 1938 blev først offentliggjort i juni 1940. I 1938 var spædbørnedødeligheden dalet helt ned til 5,9 procent, hvilket viser et smukt resultat af sundhedsplejerskernes første år. Det er den laveste spædbørnedødelighed, vi overhovedet har haft herhjemme. Omkring århundredeskiftet lå dødeligheds procenten på over 13 procent, men faldt efterhånden til omkring 6,6 procent.

Sundhedsstyrelsen er ikke i tvivl om, at de nye fald skyldes det arbejde, der udføres af sundhedsplejerskerne. “Der er ganske vist dette år kun ansat 77 sundhedsplejersker, men deres virksomhed i forbindelse med agitationen for bedre børnepleje har ført til det gode resultat“.

Kilde: spædbørnedødeligheden lavere end nogensinde, Kolding Socialdemokrat, 21. juni 1940

1940 – Stygge ord om kaffe

I en tid, hvor Folk klager over kafferationeringen, kunde det måske være på sin plads at henlede opmærksomheden på kaffens skadelige virkninger, så mange flere kunde få øjnene op form hvor lidt man egentlig går glip af på det område, ja, at man ret beset burde glæde sig over indskrækningen, der vil vise sig at virke til Folkesundhedens fremme.

Den kendte norske forsker, Dr. Joh. Aller Mjøen, skriver følgende om kaffens virkning på hjernen; ,, Kronisk misbrug af kaffe fører til kronisk søvnløshed. Ifølge Meyer-Gottlieb virker koffeinet i høj grad på reflekserne og irriterende på storhjernehinden. Det er her, dens tilsyneladende oplivende virkning må søges hvor det drejer sig om pludselige lammelser af hjernecentrene gennem chok, træthedsgifte eller ydre gift (morfin, veromal), er denne reaktion grunstig.

Når stærk kaffe bruges af ånds arbejderne for at øge arbejdsydelsen, især i de natlige timer, er dette kun et bedrag. Alle kunstige stimulanser for at ophæve træthedsfølelsen fører til syvende og sidst til en langt større og kronisk træthedstilstand. Arbejdende Mennesker kan derfor ikke alvorligt nok advares mod at bruge kuffeinholdig kaffe som stimulans.”

Kommentar fra Kolding Folkeblad til kafferationeringen, 8. marts 1940

Kilde: Uddrag fra; Stygge ord om kaffe, 8. marts 1940, Kolding Folkeblad, side 8

1940 – Voldsomt russisk tryk på Mannerheim-Linjen

Det finske forsvar er ude for en hård krise. Russerne trækker stadigt flere tropper til, og angriber finnerne langs Mannerheim-linjen både dag og nat. Samtidig med at russiske bombeflyvere bombarder de finske byer og landsbyer, der er både blevet ramt sygehuse og kirker. På trods af offensiven skulle have kostet 3.000 russiske mand, så fortsætter russerne.

Fra det officielle Tysklands side er landet ikke en del af den finsk-russiske krig, og det forlyder fra Berlin, at rygter om tyske frivillige i den finske hær ikke passer.

Kilder: Kolding Socialdemokrat, 4. februar 1940; Kolding Socialdemokrat, 5. februar 1940

1939 – Skoletandlæge

Kolding Kommune har taget fat på at bekæmpe den mest udbredte af alle sygdomme, tandcaries eller bedre kendt som “huller i tænderne”, der er nu indført skoletandlæge og ansat en kvindelige skoletandlæge Dr. Hedda Boers.

Boers har forklaret at skoletandlægens opgave ikke alene er behandlingen af børnenes tænder, men også oplysning igennem foredrag, avisartikler og lignende, at prøve og skabe de bedst mulige betingelser for sundere tandforhold.

Kilde: Kolding Skoletandlæge om Opgaverne, 8. nov 1939, Kol. Folkeblad