Tag: Folketinget

1943 – De kommunale valg i Sønderjylland udskydes

Jacob Krause Leave a comment

Forslag fremsat i Folketinget i dag

København (RB.)

Da den tyske folkegruppe i Sønderjylland med begrundelse i sin særlige stilling under krigsforholdene har meddelt, at gruppen ikke agter at deltage i de forestående kommunale valg, der efter forlydende skal afholdes i den første uge af maj, vil befolkningens repræsentation i de kommunale råd foreslå en forlængelse af de nuværende mandater i de sønderjyske kommunalbestyrelser.

Indenrigsministeren forelagde derfor i Folketingets møde i dag et forslag, hvorefter de kommunale valg i de sønderjyske kommuner imidlertid kan udskydes. Det foreslås, at valgene af marts 1947, altså samtidigt med de almindelige kommunale valg landet over. Skulle det vise sig hensigtsmæssigt på et tidligere tidspunkt at afholde valg i de sønderjyske landsdel kan det ordnes ved kgl. anordning. Det vil i så fald være naturligt, at valgperioden for de nyvalgte kommunalbestyrelser udløber til samme tidspunkt som valgperioden til kommunalbestyrelserne i den øvrige del af landet, hvorfor man foreslår at valgene kun skal have gyldighed til 31. marts 1947. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. april 1943.

1943 – Partiformændene om valget

Jacob Krause Leave a comment

Det har også betydning, hvorledes mandaterne fordeles

Fhv. indenrigsminister Knud Kristensen udtalte i morges om valgets resultat:

“Det, som det i første række gjaldt om ved dette valg, var at få folk ud for at stemme, og dette har vi i hvert fald opnået. Det danske folk har vist, at det vil være med til at værne om vort folkestyre, og at det har været sig sit ansvar bevidst. For så vidt er det gået godt. Og det var hovedsagen. Men det har naturligvis også betydning, hvorledes mandaterne fordeles. Venstre har haft en betydelig stemme-fremgang, som vi må være glad for, og vi må tage det nederlag, der ligger i mandattabet for os. Vi taber dog slet ikke modet af den grund, men vi vil søge at vinde frem på ny.”

Sammenholdet om nation og folkestyre har stået sin prøve

Formanden for Socialdemokratiet, folketingsmand Alsing Andersen, udtaler:

“Det helt afgørende træk ved dette valg er den enestående valgdeltagelse. Herved har det danske folk skrevet et mindeværdigt kapitel i sin historie. Sammenholdet om nation og folkestyre har stået sin prøve. For det socialdemokratiske partis vedkommende er valgdagen præget af en storslået stemmefremgang, den største i vort partis historie, og som også har givet sig udtryk i en forøgelse af vore mandater. Der er hermed skabt et fortræffeligt grundlag for vort fremtidige arbejde. Vi kan være tilfreds med valget.”

Samlingen og samarbejdet kan fortsættes

Formanden for det konservative Folkeparti, fhv. kirkeminister Fibiger, udtaler bl.a.:

“Det er glædeligt, at det over hele landet er konstateret, at det det dansk folk står samlet i sin politik i besættelsestiden. At småpartierne ikke har jordbund i folket, bærer deres små stemmetal viden om. Det dansk folk tænker selvstændigt og læber ikke efter lygtemænd. Valget viste stor fremgang for Socialdemokrater, Konservative og Venstre, og vi hilser med stor tilfredshed, at samlingen og samarbejdet kan fortsættes på samme gode måde som hidtil i ro og orden og i folkets idé. Arbejdet i den nye regering vil gå videre i den kurs, der begyndte den 9. april 1940.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. marts 1943.

1942 – Husmødrene i de små hjem er dagliglivets sande helte

Jacob Krause Leave a comment

Hovedopgaven for samlingspolitikken er at værne folkestyret og vor nationale ære.

Endelig kunne i går den længe udsatte finanslov-debat tage sin begyndelse i Folketinget, og i løbet af eftermiddagen nåede man igennem fire lange taler af de fire partiers ordførere.

Der bliver god brug for overskuddet

Hr. H. P. Hansen, der tidligere har været finansminister, lagde for som ordfører for Socialdemokratiet. Han erklærede sig yderst tilfreds med, at der er en reserve på statsregnskabet: “Skulle krigen snart slutte, hvad alle håber, vil der blive god brug for overskuddet. Det ville være herligt, om vi kunne brug disse penge til at betale de store beskæftigelseslån tilbage.”

Taleren behandlede derefter en række økonomiske problemer. Om omsætningsafgiften sagde han, at hans parti er villig til at gå ind i en forhandling om afløsning af disse afgifter, men når pengene skal skaffes på anden måde, så hører enigheden blandt partierne sikkert op. Om priserne sagde taleren:

“Der er sket en glædelig ændring i de sidste år, men der er stadig områder, hvor det er galt. For mælkens vedkommende har vi oplevet en regulær produktionsstrejke for at tvinge prisen i vejret, og sukkerroedyrkerne har truet med strejke. Men det er glædeligt at se, at landmænd inden for alle partier har taget afstand fra de stadige krav om prisforhøjelse, og at blade af alle afskygninger advarer med disse krav.” […]

Husmødrene som dagliglivets helte

Taleren (Bertel Dahlgaard, red.) skildrede derefter den fortvivlede kamp, der i de små hjem føres for at få pengene til at slå til, og han betegnede husmødrene som dagliglivets sande helte. Han hævede, at ungdommen må have fortrin frem for kapitalen, når det drejer sig om landbrugsejendomme. Endelig krævede han, at luksusbyggeriet standses, og at der tages et dristigt initiativ med hensyn til småbyggeriet. Han sluttede med at udtale sit partis håb om at bevare samarbejdet i Rigsdagen. Også de nærmeste år efter krigens afslutning vil medføre så store problemer, at de ikke kan løses gennem partikamp.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 5. december 1942.

1942 – Første jubilæumsdag

Billy Sørensen Leave a comment

Martin Nielsen, MF
Venstre Fængsel, Kbhv. V.
Den 22. juni 1942

Til
Det i henhold til loven om forbud mod kommunistisk virksomhed m.v. nedsatte rigsdagsudvalg.

Hr. formand !
Som det vil være det ærede udvalg bekendt gennem en række breve, som bl.a. jeg i det forløbne år har tilstillet udvalget, har de internerede og fængslede kommunister ved siden af en stadig og alvorlig protest mod det grundlovsstridige i indespærringen utrætteligt protesteret mod den behandling, vi har været underkastet under selve den ulovlige indespærring.

Jeg skal endnu engang, dels på grund af, at vi passerer årsdagen for grundlovsbrudet, dels fordi vi, måske i denne højtidelige anledning, igen er genstand for ondartede administrative repressalier, gennem denne korte og ufuldstændige redegørelse, give udvalget og dermed rigsdagen, der både nu og i fremtiden bærer det egentlige ansvar, et billede af, hvad det egentlig er, der administrativt er foretaget overfor danske statsborgere, mod hvem der efter et års forløb ikke er rejst nogen sigtelse, langt mindre nogen anklage end ikke for at have overtrådt politivedtægten eller mørklægningsbestemmelserne.

Flertallet af os blev arresteret den 22. juni 1941. En del af os, deriblandt undertegnede, blev arresteret af “danske” politiembedsmænd i venskabeligt og kammeratligt samarbejde med medlemmer af det hemmelige tyske statspoliti. Trods min energiske protest under henvisning til min immunitet som rigsdagsmand, trods min protest mod husundersøgelse uden dommerkendelse og mi særlige henvisning til specielt mit hjems ukrænkelighed, blev arrestationen opretholdt og husundersøgelse uden min nærværelse foretaget. Den dag i dag har jeg ikke fået at vide, hvad der er beslaglagt i mit hjem, hvorfor det er beslaglagt, eller hvor de beslaglagte ting findes og til hvilket senere formål.
Som det skete i mit tilfælde, er det stort set sket i alle andre tilfælde.
…

Efter to måneders indespærring … blev vi så overflyttet til koncentrationslejren i Horserød. Det forekommer mig betegnende for rigsdagen og det ærede udvalgs ansvarsbevidsthed, at bortset fra folketingsmand Amby, har intet medlem af rigsdagen eller af udvalgets medlemmer følt det som deres selvfølgelige pligt på stedet at undersøge, hvordan over hundrede ulovligt indespærrede danske statsborgere egentlig levede.

…

Allerede et par dage efter min arrestation den 22. juni 1941 henledte jeg i et brev til statsminister Stauning regeringens opmærksomhed på den økonomiske situation, de indespærredes familier var kommet i, og krævede, at regeringen udenom socialkontorerne fandt en anstændig løsning på dette alvorlige spørgsmål. Landets daværende statsminister var så venlig at lade mig vide, at “hvad det økonomiske angår, kan statsministeren hun henvise til Deres løn som rigsdagsmand”.

Straks efter min ankomst til lejren sendte jeg socialminister Kjærbøl en skrivelse med tyve dokumenterede tilfælde, der viste hvilken økonomisk elendighed, de pågældende familier var kommet ud i, og krævede igen en anstændig og generel løsning af dette spørgsmål.

Der skete imidlertid intet. Familierne var stadigvæk henvist til socialkontorernes forgodtbefindende. …

Uddrag af brev fra Martin Nielsen, folketingsmedlem for DKP, 22. juni 1942

Kilde: Fængselsdage og fangenætter, af Martin Nielsen (1949), forlaget Tiden

1942 – Pligt til at leje beboelseslejligheder ud, hvis der er bolignød

Jacob Krause Leave a comment

Ændringer i Huslejeloven fremsat i Folketinget i går.

I Folketingets møde i går fremsatte indenrigsministeren forslag om forlængelse af og ændringer i loven om leje. Af ændringerne kan nævnes, at der nu er fastsat bødestraf for ulovlig lejeforhøjelse. Endvidere er der en skærpelse af bestemmelserne om urolige lejere. Da brændselspriserne endnu ligger på et så konstant niveau, at muligheden for et væsentligt fald indtil videre kan lades ude af betragtning, har man slettet bestemmelsen om, at udlejeren skal være en del af prisstigningen på brændsel.

Da reglen om samtykke fra flertallet af lejerne som en betingelse for opsætning af varmemålere, der i det væsentlige skulle ske for lejernes regning, i ikke ringe grad har modvirket denne opsætning, udgår betingelsen af loven. Endvidere pålægges der ejeren af beboelseslejligheder pligt til at leje ud, såfremt der er boligmød i vedkommende kommune. Endelige kan nævnes, at lejemålet i huse, hvori der kun er indrettet to lejligheder, og hvoraf ejeren bebor den ene, efter forslaget underkastes bestemmelser, der tilsigter at modvirke lejeforhøjelser. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 21. marts 1942.

1941 – Forbuddet mod kommunismen vedtaget og er lov fra i aften

Jacob Krause Leave a comment

Hensynet til statens sikkerhed og velfærd og til de ekstraordinære forhold i det hele taget […]

Folketinget gennemførte i tre møder i går eftermiddags lovforslaget om forbuddet mod kommunistiske foreninger og kommunistisk virksomhed. Ved 3. behandling vedtoges forslaget enstemmigt med 116 stemmer, og sagen sendtes til Landstinget, der i eftermiddag vil gennemføre loven, således at den inden aften er færdig fra Rigsdagen. Loven træder således i kraft.

Socialdemokratiets ordfører: De ekstraordinære forhold kræver i alle lande ekstraordinære foranstaltninger.

Alsing Andersen udtalte som Socialdemokratiets ordfører følgende:

I sin begrundelse for det foreliggende lovforslag har den højtærede justitsminister såvel bemærkninger som i forelæggelsen fremhævet hensynet til statens sikkerhed og velfærd, ligesom ministeren i denne forbindelse peger på de ekstraordinære forhold. Mit parti kan ikke afvise disse betragtninger. Den ekstraordinære situation, der for tiden hersker i Europa, må bedømmes ud fra andre forudsætninger end situationen før krigens udbrud. De ekstraordinære forhold kræver i alle lande ekstraordinære foranstaltninger. Det gælder også de lande, der ligesom Danmark ikke er deltagere i krigen. Ingen kan med rette undre sig herover. Heri ligger dog ingenlunde, at det kan være den danske offentlighed ligegyldigt, hvilke foranstaltninger der gennemføres. Det må være både befolkningens og de politiske partiers opgave at bedømme hver enkelt forholdsregel både ud fra de tilstedeværende faktiske forudsætninger og ud fra de grundsætninger, hvorpå landets forfatningsliv hviler. Under denne synsvinkel har mit parti bedømt også det foreliggende lovforslag, og når de i forslaget omtalte foranstaltninger da skal gennemføres, og det samtidig er vor pligt at varetage de hensyn, som jeg har nævnt, mener vi, at lovforslaget næppe kan affattes anderledes, end således som det foreligger. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 21. august 1941.

1941 – 107 kommunister er i Horserød-lejren

Jacob Krause Leave a comment

I alt har 269 personer været taget i forvaring, men de 153 er atter løsladt.

I anledning af en række rygter om de internerede kommunisters forhold, sammenkaldte justitsminister Thune Jacobsen i går repræsentanter for pressen og gav en redegørelser, der dog for en del er fortrolig. Officielt kan meddeles: 116 kommunister er i forvaring, heraf 107 i Horserød-lejren, 7 (kvinder) i Vestre Fængsel og 2 på hospitalet.
De første internerede ankom til Horserød-lejren den 21. august. Rygterne har nævnt meget større tal, helt op til 500. Der har været taget i alt 269 personer i forvaring: men deraf er de 153 igen løsladt. I dette tal er ikke medregnet de personer, som dimitteredes samme dag, de blev forhørt. I anledning af de 116 personers internering er afsagt dommerkendelser. De 115 har appelleret til Højesteret, hvor deres sager vil blive behandlet.

De internerede kommunister har oprindelig siddet i Vestre Fængsel eller arrester rundt om i provinsen. Det drejer sig, som justitsministeren oplyste i Rigsdagen, om folk, om hvilke man må mene, at de også i fremtiden vil udøve kommunistisk virksomhed. Horserød-lejren, som ligger en mils vej vest for Helsingør, blev som bekendt bygget under sidste krig og ligner lejren ved Hald. […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 2. september 1941.

1941 – Politikere på påskeferie

Billy Sørensen Leave a comment

Inden Påskeferien er der fra Handelsministeriet blevet givet tilladelse til at et antal “lastautomobiler med tørvegasgenerator i drift”. De fleste af bilerne skal bruges til tørvekørsel. Ansøgninger skal indsendes til benzinnævnet.

Den 7. april 1941 gik Folketinget og Landstinget, efter dagens politiske forhandlinger, på påskeferie. Der er endnu ikke fastsat datoer for tingenes næste møder, dagen efter den 8. april kunne aviserne berette, at der senere ville komme meddelelse herom igennem Rigsdagens Bureau.

Første kvindelige amtsrådsmedlem død

Det første kvindelige amtsrådsmedlem i Danmark er død, fru. Hansine Pedersen fra Sandby, som blev 79 år gammel. Hansine Pedersen huskes som en pioner for kvindernes politiske ligestilling og valgret. Hun blev i 1916 valgt ind i Holbæk Amtsråd og var medlem af rådet frem til 1922.

Kilder:
Side 2, Fredericia Socialdemokrat, 8. april 1941