1941 – Redaktør fylder 50år

Redaktøren for Venstrebladet i Kolding, Søren Morten Sørensen, “runder søndag den 13. april det skarpe hjørne” og fylder 50år. Venstrebladet er beliggende i Jernbanegade i Kolding.

Sørensen har gennem årene, “først i Middelfart, og senere i Kolding skabt sig et navn som en dygtig og sympatisk bladmand, der er respekteret og afholdt i alle kredse“.

Ved det seneste valg i 1939 var Sørensen opstillet som de Radikales kandidat i Fredericia-kredsen, hvor “han forstod at skabe respekt hos modstanderne, idet han viste sig at være en kundskabsrig og nobel politiker“.

Kilde:
50 år Redaktør Søren Mortensen Sørensen, s. 4 Fredericia Social-Demokrat, 9. april 1940

1941 – Tale: Folkets ret til at vælge

Tale af partiformand for DKP og folketingsmedlem Aksel Larsen, holdt i folketinget den 20. februar 1941:

Jeg anser det for yderst beklageligt, at regeringen er fremkommet med dette lovforslag om udskydelse af de kommunale valgs afholdelse, foreløbig i et år. Det ville have været af meget stor betydning at få afholdt almindelige, offentlige valg netop nu, i dette forår, i marts måned. Sådan set kan man jo sige, at det ville have været bekvemt og i mange henseender rimeligt, om man, da de daværende regeringspartier på grund af indtrufne omstændigheder forlod det grundlag, man var gået til valg på i 1939, havde ladet afholde folketingsvalg.

Dette har man ikke ønsket at gøre, men nu skulle altså de ordinære kommunale valg holdes. Jeg tror, disse kommunevalg ville have fået meget stor betydning. Vi lever i en tid, hvor man meget kraftigt påkalder folkets samlingsvilje og folkets evne til at bære tidens byrder og klare tidens vanskeligheder, og vi lever samtidig i en tid, hvor der meget højrøstet – om end uden grundlag – tales om nødvendigheden af, at det danske folk fuldkommen forkaster det grundlag, det helt har bygget sit offentlige liv på hidtil. Jeg tror, at det derfor ville have været af meget stor betydning, om man ved et kommunevalg havde givet folket, eller i hvert fald den stemmeberettigede del af det, lejlighed til at tilkendegive sin mening om styreform og styresæt her i landet. Betydningen af en sådan tilkendegivelse tror jeg ikke kan overvurderes.

Endelig ville kommunevalg nu i foråret give befolkningen en hårdt tiltrængt lejlighed til samtidigt at udtale sig om spørgsmålet samlingsregeringen og dens politik. Man vil måske hertil indvende, at dette spørgsmål forelå ikke til bedømmelse, da det var kommunale valg, vi skulle have. Indvendingen er imidlertid formel og kan ikke tages alvorligt.

Staten og kommunernes sager kan ikke på den måde skilles ad. Der er naturligvis blevet regeret og administreret efter den samme grundlinje både i stat og kommune. Dette er så meget mere selvfølgeligt, om det er de samme partier, der her i rigsdage har sluttet sig sammen og dannet grundlaget for samlingsregeringen, om også har den absolutte magt i alle landets kommuner.

Af disse tre grunde, mener jeg, at valgene havde meget stor betydning. Jeg mener uden at overdrive, at vi overhovedet aldrig i Danmarks parlamentariske historie har haft en situation, hvor det var så vigtigt at få afholdt offentlige valg, at det simpelthen er de vigtigste kommunale valg, vi nogen sinde har stået over for. Derfor beklager jeg meget, at regeringen fremkommer med et forslag om, at disse valg ikke skal finde sted. Jeg beklager meget, at dette regeringsforslag jo må antages at blive ophøjet til lov ved beslutning af rigsdagen.

Derpå vender jeg mig mod det reelle til begrundelse af valgenes udsættes, som det angives i bemærkningerne til lovforslaget, og som det forefindes i indenrigsministerens fremsættelsesaftale, nemlig dette, at på grund af den skærpede krigssituation, der kan ventes til foråret, er det ikke muligt at lade valgene finde sted. Må jeg bede den højtærede indenrigsminister om en bedre begrundelse. Må jeg bede om en begrundelse, som ministeren selv tror på. Må jeg bede om en begrundelse, som også befolkningen kan tage alvorligt.

Jeg vil i det hele taget henstille til regeringen at holde op med at komme med begrundelser for sine love og foranstaltninger, som man ikke kan tage alvorligt. Vi har været ude for det adskillige gange, f.eks. da vi fik dette mærkværdige forslag om den autobane, som skulle bygges på Falster, om den nye Guldborgsundbro. Dér fik vi en motivering, som var rent ud sagt ”ad Pommern til ”.

Jeg ved, at der herhjemme er forskellige faktorer, hvis man kan bruge det udtryk, som er eller var alt andet end begejstrede ved udsigten til at skulle have deres tilslutning målt op ved et valg. Der er først og mest nærliggende det parti, som man vel må formode endnu ledes af det ærede medlem hr. Frits Clausen; og det ved enhver, at de er ikke begejstrede for kommunale valg. De har gebærdet sig siden den 9. april, som om de havde hele folket bag sig, og som om det var givet, at i løbet af 24 timer ville folket overdrage dem magten. Men det er betegnende for deres tillid til folket, at da partierne i henhold til valgloven søgte listebogstaver for hele landet, manglede der bondepartiet og det andet parti, der hedder noget i retning af DNSAP.

De skulle ikke søge listebogstav, de skulle ikke have forberedt kommunevalg, de trængte ikke til at få opstillet kandidater. Efter de seneste begivenheder, hvor foretagendet blev sprængt og gik i mere eller mindre tiltalende, navnlig mindre tiltalende stykker, forstår man, at det er fuldkommen håbløst for dem at deltage i noget offentligt valg nogetsteds. Altså, dette parti måtte være interesseret i at få de kommunale valg forhindret. Jeg vil tro, at de efter fattig evne har gjort, hvad de kunne, men jeg kan ikke tro, at de har så megen indflydelse, at de er i stand til at udrette noget i den henseende.

Kilde:
Taler og artikler gennem 20år, af Aksel Larsen 1932-1952 (udgivet 1953), forlaget Tiden

1939 – Fædrelandet flytter

Det nationalsocialistiske blad i Kolding Fædrelandet, bekræfter nu selv at redaktion og trykkeri i meget nær fremtid flytter til København.

Fædrelandet drives af Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti, ved folketingsvalget tidligere i 1939 fik partiet 31.032 stemmer på landsplan, eller 1,8 procent af stemmerne. Avisen er udkommet som dagblad siden januar måned.

Kilde: Kolding Folkeblad, 20. oktober 1939, side 4
Danmarkshistorie.dk
Mediestream, Fædrelandet (Kolding) (1939), statsbiblioteket.dk

1939 – Bestyrelsesmøde i Harte-Bramdrup socialdemokratiske forening

Den 17. oktober 1939 afholdt Socialdemokratisk Forening generalforsamling i Bramdrupdam Kro. Der indledes med, efter at forsamlingen var budt velkommen, at oplæse forhandlingsbogen som godkentes. Derefter maatte kassereren gøre rede for saadan tilnærmelsesvis hvor mange penge der var i kassen.

Formanden tog saa ordet, emnet var hvem vi nu skulde have til Landstingsmand her, efter den til November afgaaende Landstingsmand Borgmester Jensen Vejle, der efter Aftale paa grund af sit borgmesterembede ikke skulde blive ved længere, 1ste supleant var ogsaa Borgmester Frands Hansen Fredericia, som saa heller ikke saa godt kunde modtage stillingen, den næste var Redaktør Søren M. Jensen Kolding, som Formanden, vilde Anbefale, da han mente, at det altid kunde gavne os her paa Koldingegnen, at manden blev fra Kolding og i særdeleshed, at manden var Søren M. Jensen, man mente ogsaa at Søren Jensen godt vilde, hvis kontrolkomiteen gav sit minde dertil. Den næste i rækkefølgen af supleanter var murer Madsen Vamdrup, den næste en søn af den ved Bramminge ulykken kendte socialdemokrati Peter Sabroe og endelig Johannes Hansen.

Jens Pedersen mente at selv om vi fik Repæstentanter her fra vor egen By, var det en tvivlsom hjelp, de var tilbøjelig til først at se paa deres Bys Fordel før de tænkte paa os ude paa landet, særlig med hensyn til tilskud til Vejarbejde og lignende.

Dernæst oplæste Formanden en statestik over Folketingsvalgene i 1935 og 1939 i Harte-Bramdrup, og endelig opfordrede man hver især at henstille til socialdemokrater at indmelde sig i Foreningen og holde den socialdemokratiske presse.

Mødet hævet

K. Antonsen, Jens Pedersen

Mødereferat af 17. oktober 1939, forhandlingsprotokol fra Harte-Bramdrup Socialdemokratiske Forening, opbevares på Kolding Stadsarkiv

1938 – DKP i Vejle

Torsdag den 10. februar 1938 vil Danmarks Kommunistiske Parti, forkortet DKP, afholde medlemsmøde i Forsamlingsbygningen. Aftens taler vil være Knudage Larsen fra Odense, der vil skildre hans indtryk fra en rejse i november 1937 i Sovjetunionen, og redegøre for det kommunistiske partis stilling i den odenseanske arbejderbevægelse.

Derudover arranger DKP’s Vejle afdeling lørdag den 19. februar et større arrangement, hvor partiformanden Aksel Larsen vil tale i byens Teatersal, hvor Vejlenserne også vil kunne få mulighed for at hilse på kredsens folketingskandidat for DKP, Johannes Poulsen. Der vil også være ”sange, harmonikakoncert, dramatiske præstationer af forskellig art, og der bliver lejlighed til en dans”.

Kilde: Vejle, Arbejderbladet (Avis), 8. februar 1938