1940 – Nationalt dansk samarbejde

En fællesudtalelse fra de fire store partier og retsforbundet, vedtaget på møde den 2. juli 1940.

De på rigsdagen repræsenterede partier, der ønsker den bestående forfatning bevaret som grundlag for det politiske liv, har besluttet at gennemføre et nationalt dansk samarbejde.

Partierne lægger alle parti-uoverensstemmelser til side og samles til sikring af den uafhængighed og integritet, som er tilsagt vort land, og som er folkets fornemste ønske.

Dette samarbejde vil på rigsdagen og igennem regeringen virke for løsning af de opgaver, som tiden fører frem, og navnlig vil det være magtpåliggende at gennemføre sådanne reformer, som også med hensyn til budgetter og statsøkonomi under de ændrede vilkår skaber sikkerhed for sunde økonomiske forhold.

Desuden vil man skride til sådanne foranstaltninger, som kan bidrage til formindskelse af understøttelsesstrangen, ved at den arbejdsdygtige befolkning føres over til udførelse af arbejde, der kan tjene til sikring både for de arbejdsløse og for samfundet.

Iøvrigt vil det være formålet at bringe dagens opgaver til hurtig løsning og at sikre det bedst mulige samarbejde med de nationer, med hvilke forbindelse er mulig, og hvis forståelse vi også påkalder.

Nationalt samarbejde med disse folk er målet for vore partiers bestræbelser.

For at sikre samarbejdets videre udvikling og tilrettelægge arbejdet, når rigsdagen ikke er samlet, vælger partierne et fællesudvalg på 2 medlemmer fra hvert af de fire partier og 1 medlem fra Danmarks Retsforbund.

Det konservative Folkeparti: Halfdan Hendriksen, Ole Bjørn Kraft. Det radikale venstre: J. Veistrup, A.M. Hansen. Venstre: J. P. Stensballe, Knud Kristensen. Socialdemokratiet: Charles Petersen, Hartvig Frisch. Danmarks Retsforbud: Oluf Pedersen.

Kilde: Nationalt dansk samarbejde, Kolding Socialdemokrat, 3. juli 1940

1940 – Prisen for wienerbrød og kager stiger

Centralforeningen af bagermestre og konditormestre i Jylland har holdt repræsentantskabsmøde i Aarhus under ledelse af formanden, bagermester N. Kjærgaard Olesen fra Ry. Aviserne berettede den 21. juni 1940 at der blev under mødet diskuteret forskellige faglige spørgsmål. Som følge af den betydelige stigning i driftsudgifterne og ved indkøb af råvarer, bl.a fordi man nu anvender smør, vil der i snart ske prisstigninger i bagerierne, blandt andet på wienerbrød og kager fra 12 til 14 øre. Stigningerne skal dog inden endelig vedtagelse, godkendelse af priskontrolrådet.

Dagen forinden, den 20. juni 1940, kunne man læse at der føres forhandlinger om mælkepriserne, en kommission under handelsministeriet. Der er bl.a et forslag om en simplificering af de “noget indviklede regler, hvorunder mælken distribueres. Der menes at være fundet grundlag for en foreløb nedsættelse på 3 øre“.

Kilder:
Brødet, Kolding Socialdemokrat, 21. juni 1940
Mælkeprisens nedsættelse, Kolding Socialdemokrat, 20. juni 1940

1940 – Grindsted Sognerådsmøde

Grinsted sogneråd afholdt i går møde på kommunekontoret. Der var kommet meddelelse om, at kommunen var tildelt 844 kr. til smørrabatmærker.

Som husvagter på De Gamles Hjem valgtes kommunebogholder Hansen, bogholder Arne Pedersen, Vestre Allé, og den ene af pigerne på hjemmet.

Der uddeltes bevillinger til “Arbejd Adler” 10 kr., Horsens Fængselsselskab, Sdr. Omme Afdeling, 50 kr., og Det Grundtvigske Soldaterarbejde i København, 20 kr.

Fra Danske Kvinders Beredskab i Grindsted var fremsendt ansøgning om fuldmagt til for kommunens regning at foretage indkøb af forskellige ting. Efter en kort drøftelse henvistes sagen til lukket møde.

Kilde: Grindsted Sogneraad, Kolding Socialdemokrat, 14. juni 1940

1940 – Kan hør og hamp erstatte bomuld?

Direktør S.E. Berthelsen fra A.S. Jacob Holm og Sønner, har udtalt til Dansk arbejde at det skulle være muligt ved en cotonisering af hør og hamp, at skaffe erstatning for bomuldsimporten. Følgende har Berthelsen udtalt:

Det omtalte projekt ser umægtelig besnærende ud, men at erstatte vore årlige forbrug af bomuld på den beskrevne måde er uden tvivl lettere sagt end gjort.

I hvert fald stiller man sig i sagkyndige tekstilindustrielle kredse meget reserveret over for tanken om en cotonisering af visse dele af hørrens og hampens taver som fyldestgørende erstatningsprodukt for virkelig kvalitetsvarer af bomuld.

Årsagen til denne reservation er, at den omtalte cotoniseringsmetode, ved hvilken de enkelte tavedele af hør og hamp opløses og får en bomuldsagtig karakter endnu ikke i stor udstrækning benyttes i noget land, selv om metoden har været fremme i flere år og allerede for 2-3 år tilbage blev forelagt den danske tekstilindustri. Spørgsmålet blev dengang henlagt som værende uden interesse, og heller ikke under de nuværende forhold synes denne holdning fra tekstilindustriens side at være undergået nogen synderlig forandring. Såvidt os bekendt samler interessen sig derimod om den videst mulige anvendelse af celluld, for så hurtigt som muligt at benytte dette materiale til blanding med de forhåndenværende lagre af bomuld og uld.

Hør og hamp kan udmærket gro i Danmark. Ved at udlægge 12.000 ha land til denne drift kan der skaffes erstatning for 8000 tons råbomuld, som vi årlig importerer for ca. 10 mill. Kr. og for a. 16.000 tons færdigvarer, der koster 40-50 mill. Kr. Det ville give arbejde og afsætning både for landbrug og industri, særlig hvis man anvender oliehør, der ganske vist giver færre taver, end spindehør, men til gengæld et værdifuldt uldråprodukt. Af affaldet bliver desuden et glimrende brændselsmateriale. Cotoniseringsmaskinerne kan fås i standard-udstyr i Tyskland for ca. 1 ½ mill. Kr. til et anlæg med en kapacitet på 3 tons daglig.

Direktør S.E. Berthelsen

Kilde: Kan hør og hamp erstatte bomuld?, Lolland-Falster Socialdemokrat, side 3, 1. maj 1940

1940 – Mørklægningslamper ved gadekrydsene

Pas på de lyse rullegardiner!

Politiet forsøgte i aftes afmærkninger af gadekrydsene med mørklægningslamper med svagt, blåt lys i lighed med dem, der anvendes på jernbanestationen. Man havde ligesom i tirsdags hele den disponible styrke med politikommissær Kleberg i spidsen ude for at kontrollere mørklægningens effektivitet, og der skrives ind overalt, hvor det anses for nødvendigt. Således er man på vagt overfor de lyse rullegardiner, som giver en svagt, lysende flade, der kan være synlig fra luften. Folk får henstilling om i hvert fald at hænge mørke tæpper for rullegardinerne.

Ligeledes bør man, når mørklægningspapiret er sat op, påse, at der ikke trænger lys ud ved siderne. Endelig er der de beboede tagkamre. Vinduerne her skal selvfølgelig mørklægges ligesom alle andre eller pæren i lampen skrues løs. Folk var i øvrigt i aftes flinke til at anskaffe de hvide armbind, som nok skal vise sig at være til stor nytte.

Kilde: Jydske Tidende, 11. april 1940.

1940 – Bekendtgørelse fra Politiet

Da der er beordet Mørklægning

i Dag fra Mørkets Frembrud,

udstedes i Medfør af Lov Nr. 180 af 29. April 1938 følgende Bekendtgørelser:

§1. Mørklægning iværksættes straks

Mørklægningen vedvarer, indtil meddelelse om dens ophør har fundet sted eller luftværnstilstand hæves. Meddelelse om Mørklægningens Ophør sker ved Politiets Foranstaltning.

§2.

Under Mørklægningen iværksættes følgende Foranstaltninger:

a) Al udendørs Belysning med Undtagelse af den af det offentlige iværksatte skal slukkes fuldstændig. Som Følge heraf er enhver Form for privat udendørs Belysning, saasom Lysskilte, Facadebelysning, belyste urskiver og husnumre o.l. forbudt. Det samme gælder al privat Gadebelysning og Anvendelse af kunstigt Lys paa ikke overdækkede Arbejdspladser, Gaardspladser, o.l. Steder.

b) I alle Bygninger, hvad enten de er indrettet til Beboelse, Forretning eller anden Brug, hvor kunstigt Lys anvendes, skal alle Vinduer, Tagvinduer, Glastage, Luger o.l. Aabninger samt Døre og Porte være saaledes tildækket, eller lyskilderne saaledes afblændet, at indtil Lys, det være sig direkte eller indirekte, er synligt udefra. Al nødvendig Trappebelysning skal paa tilsvarende Maade være afskærmet.

Ind- og Udgange til Bygninger skal, for saa vidt Lyskilder fra de indre Lokaliteter er direkte eller indirekte synlige udefra, forsynes med Lyssluse eller anden godkendt Anordning, hvorved det hindres, at Lys trænger ud, naar Døren eller Porten aabnes.

c) Al Brug af haandlamper, lommelygter, o.l. er forbudt paa Steder, hvor Lyset kan være direkte eller indirekte synligt fra luften.

§3.

Intet Køretøj maa benyttes efter Mørkets Frembrud, med mindre alle indvendige og udvendige Lygter er afskærmet (blændet). Dette kan midlertidig ske saaledes: Der anbringes Hætter, paa Forlygterne med en vandret indtil 15 mm bred Aabning tværs over Lygten, paa Stop- og Baglygten med 2-4 runde Aabninger med indtil 5 mm Diameter. De endelige Bestemmelser om Lygteblænding vil blive meddelt ved særlig Bekendtgørelse. Køretøjer maa ikke henstilles eller parkeres med tændte Lygter.

§4.

Enhver er pligtig at iagttage Ro og Orden og ufortøvet at efterkomme de Anvisninger og Ordrer, der ved Ord, Tegn eller paa anden Maade gives af Politi eller Luftbeskyttelses-tjenestens Personale. Sammenstimlen og Opløb af enhver Art er forbudt.

§5.

Det er forbudt paa Færdselsbanen, i Porte og lignende Steder at henstille Køretøjer, derunder Cykler og Haandvogne, eller anbringe Varer, Materialer eller lignende, der kan være til Ulempte for den frie Færdsel. Motorkøretøjer maa kun parkeres paa de af Politiet godkendte Parkeringspladser.

Saafremt de fornævnte Køretøjer og Genstande iøvrigt henstilles eller anbringes paa privat Grund, skal det ske paa en saadan Maade, at fri Passage er mulig.

§6.

Overtrædelser af de Bestemmelser og Vejledninger, der udstedes af Luftbeskyttelsestjenesten, straffes som Overtrædelser af denne Bekendtgørelse.

Denne Bekendtgørelse træder i Kraft straks. Overtrædelser straffes med Bøder eller Hæfte, for saa vidt Forholdet ikke efter sin Beskaffenhed medfører højere Straf efter den øvrige Lovgivning.

Kolding Politikontor, 9. april 1940.

Thalbitzer

Bekendtgørelse fra Politiet, Kolding Politikontor, 9. april 1940. Afskrevet efter original på Kolding Stadsarkiv.