1942 – Kolding Husmødrene klarer sig med gasrationen

Kun ganske ubetydelige overskridelser i sidste kvartal

Efter gasaflæsernes sidste besøg har man nu på gasværket fået gjort op, hvad der er brugt i Kolding i sidste kvartal, og det viser sig, at rationen så godt som overalt har slået til.

“De fleste husstande holder sig sådan nogenlunde lige i underkanten af det tilladte”, fortæller gasværksbestyrer Husted, “idet der kun har været en overskridelse på ½ til 3/4 pct. af det tilladte samlede forbrug.”

Har det været nødvendigt at lukke helt for gassen nogen steder?

“Nej, overskridelserne har ingen steder været så store, at det ikke har kunnet klares med at betale den forhøjede takts.”

Tidligere har De sag, at Koldingenserne brugte mindre gas, end de må?

“Ja, men som forholdende ligger nu med de små kultilførsler, må vi være glade over, at folk forstår at spare. I Kolding bruges der i dag 15-20 pct. mindre gas end før rationeringen” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. oktober 1942.

1942 – Gas-rationering for hele landet fra lørdag

Normalrationen bliver 10 kubikmeter pr. husstand plus 4 kubikmeter for hver person i husstanden.

Med hele den alvorlige brændselssituation som baggrund har Handelsministeriet, efter indgående overvejelser og forhandlinger, gennem en bekendtgørelse nu udstedt påbud om ensartet gasrationering overalt i landet. Den udfærdigede “bekendtgørelse om levering af gas med betaling til forbrugere” træder i kraft den 20. ds. og indfører således almindelige gasrationering for ethvert husholdningsforbrug af gas. Normalration: 10 kubikmester pr. husstand plus 4 kubikmeter for hver person i husstanden pr. måned.

Rationerings tilrettelæggelse. Måleaflæsning foretages snarest muligt.

Rationeringen er tilrettelagt på følgende måde: for det forbrug af gas i private husholdninger, som finder sted efter den første måleaflæsning, fastsættes der i gasværket en grundpris, som skal være ens for alle forbrugere i kommunen, og som beregnes pr. forbrugt kubikmeter gas.

Måleaflæsningen foretages snarest muligt. Den fastsatte grundpris skal betales for et månedligt normalforbrug af gas til kogning og madlavning, normalrationen er indtil videre fastsat til 10 kubikmeter pr. husstand plus 4 kubikmeter for hver person i husstanden. Til husstande, i hvilke der ved en aflæsningsperioden påbegyndelse findes børn under 2 år, gives der en månedlig ekstra-ration gas til kogning og madlavning på 3 kubikmeter gas pr. barn under 2 år. For husstande, hos hvem der er installeret gasvaskekedler alene til brug for den pågældende husstand, eller som ikke har adgang til vask på anden måde end ved gas, kan kommunalbestyrelsen fastsætte et tillæg til grundrationen på indtil 7 kubikmeter gas pr. måned. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. juni 1942.

1941 – Ølsalget dalet med 7 pct.

Nedgangen er udelukkende sket i København, mens provinsen har holdt stillingen. Bygprisen tre gange så stor som før krigen.

Den beretning, som direktør Emanuel Svendsen aflagde på Bryggeriet Stjernens ordinære generalforsamling fredag aften, gjaldt driftsåret 1. oktober 1940 til 40. september 1941, og det er den første bryggeri-beretning for indeværende år. Af beretningens mange interessante enkeltheder bringer vi følgende:

Salget af øl har i driftsåret andraget 115.000 hektoliter mod godt 123.000 i året forud, altså en nedgang på omtrent 7 procent. Bygindkøbsprisen steg i driftsåret til næsten 31 kr. pr. 100 kg.; det er 11 kr. mere pr. tønde end i det foregående år og dobbelt så meget som fredsåret 1938-39. Men denne stigning vil gentage sig i det kommende år. Som følge af kornordningen må bryggeriet nu betale 44 kr. pr . tønde byg eller næsten tre gange fredsprisen. Dertil kommer at kornforbruget til ølfremstilling er nedsat til ca. tre fjerdedele for det nye regnskabsår i forhold til forbruget i 1939. Mineralvandsfabrikationen har haft en ikke ubetydelig fremgang i omsætningen. Salget af ‘Valencia’ er steget til godt 4,1 mill. flasker og salget af Stjernens ‘Apollinaris’ og søde vande med ca. 85.000 flasker til 6,5 mill. stykker. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 16. december 1941.

1941 – Stort set uforandrede rationeringer i januar kvartal

Muligvis skærpede bestemmelser for sigtebrødets vedkommende. Julekaffe på specielt mærke i de forretninger, der endnu har kaffe.

Handelsminister Halfdan Hendriksen talte i lørdags aftes i radioens ‘Aktuelle Kvarter’ om rationeringsordningen for januar kvartal. Handelsministeren udtalte bl.a.:

Den kommende uddeling af rationeringskort for den nye rationeringsperiode, dvs. for tiden fra 1. januar 1942 til april 1942, vil af hensyn til julen denne gang finde sted forholdsvis tidligt, nemlig i dagene omkring søndag den 14. december. Mærkerne vil i hovedsagen komme til at lyde på samme rationer som i indeværende kvartal, også smørmærkerne lyder på det samme kvantum som i indeværende kvartal. Det er tanken, at der indtil videre som hidtil gives adgang til 350 gr. smør pr. uge; derimod er det muligt, at det vil blive nødvendigt at foretage visse ændringer med hensyn til sigtebrødet.

Udviklingen har vist, at forbruget af sigtebrød er steget meget betydeligt, og da der går forholdsvis mere korn til fremstilling af sigtebrød af de nuværende størrelser end til fremstilling af rugbrød, i hvilket kornet udnyttes mere, er det muligt, at det vil blive nødvendigt at skærpe bestemmelserne vedrørende sigtebrød, således at de forbrugere, der anvender en forholdsvis stor del af deres rugbrødsmærker til indløb af sigtebrød, ikke derved beslaglægger større kornmængde end de forbrugere, der spiser sigtebrød. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 1. december 1941.

1941 – Hjemmeforbruget af smør er omtrent fordoblet

Af produktionen i 1940 eksporteredes 107 mill. kg., medens hjemmemarkedet aftog 56 mill. kg. – Det danske mejeribrug i statistisk belysning.
Kontoret for Mejeri-Statistik udesendte i går ‘Danmarks Mejeri-Statistik 1941’, der omfatter mejeriernes driftsforhold i regnskabsperioden efteråret 1939-40 samt oplysninger om smørpriser m.m. i tiden fra 1. april 1940 til 31. marts i år. Desuden er der en redegørelse for osteproduktionen i mejeriåret 1940 samt oversigter over mælkemængder, smør- og osteproduktionen i tiden fra den 7. maj 1937 til den 1. maj i år. Man lægger mærke til, at der har fundet en betydelig stigning sted i mejeriernes kapitalværdi, hvilket naturligt skyldes konjunkturerne og tildeles den betydelige mejeritekniske udvikling, der har fundet sted siden den sidste beretning udsendtes.

Medens således kun 20 pct. af mejerierne i 1939 anvendte elektrisk kraft, har i 1940 41 pct. af mejerierne delvis elektrisk drift og 14 pct. hel elektrisk drift. Men også på andre områder er den i de senere år foregåede mejeritekniske udvikling blevet fortsat. Medens således kun 13 pct. af mejerierne i 1932 havde vandrensningsanlæg, sted dette tal til 44 pct. i 1940. I 1932 havde 16 pct. af mejeriernes syrningsanlæg, i 1940 56 pct. […] Som følge af de vanskelig fodringsforhold viser antallet af køer pr. mejeri en nedgang. Som gennemsnit for hele landet var antallet af køer pr. mejeri i 1940 1.075 stk. mod 1.143 stk. året før, og den årlige mælkemængde pr. ko har kun andraget 2.896 kg. mod 2.996 kg. 1939 og 3.095 kg. i 1938. Danmarks samlede mælkeproduktionen viser en nedgang på 7 pct. sammenlignet med året før. […]

92,2 pct. af mælken anvendt til smørproduktionen.
Landets samlede mælkeproduktion var i 1940 4.950 mill. kg. Heraf anvendtes til fremstilling af smør 3.890 mill. kg. til osteproduktion 192 mill. kg. til kondensering 28 mill. kg. til hjemmeforbrug hos producenterne 400 mill. kg. og til direkte konsum 440 mill. kg. Den indvejede mælkemængde pr. mejeri som gennemsnit af de til driftsstatistikken indberettede mejerier var i 1940 3,17 mill. kg. mod 3,46 mill. kg. i 1939. Af den indvejede mælkemængde er i 1940 92,2 pct. anvendt til smørfremstilling, 3,2 pct. til ostelavning, 2,8 pct. er solgt direkte eller indirekte til forbrugere, og 1,8 pct. er solgt i form af fløde. […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 3. september 1941.