1942 – Nye indskrænkninger i trafikken i Tyskland

Det gælder denne gang godstrafik, der ikke er ubetinget nødvendig for hær og rustningsindustri.

Til de tidligere indførte stærke begrænsninger af persontrafikken føjer en officiel meddelelse i aften, at trafiksituationen nu kræver en formindskelse af al godstrafik, der ikke er ubetinget nødvendig for hæren og rustningsindustrien. Som følge heraf har erhvervsministeren pålagt industrien begrænsninger i anvendelsen af de offentlige trafikmidler. Disse begrænsninger omfatter også stykgods og forsendelser med posten. Denne regulering gælder både for jernbanerne, lastbiltrafikken og skibsfarten med den tilhørende betydelige pramfart på Tysklands floder og kanaler.

Den nye regulering viderefører således bestemmelser, der blev udstedt for et par måneder siden, og som forbød al godsforsendelse or. jernbane, f.eks. mellem Berlin og alle byer ved Rhinen, Elben, Oder og Weichsel. I det øjeblik pramfarten fandtes, måtte banerne ikke bruges. Som det vil ses, bliver trafikken pr. køl nu også begrænset af den nye forordning.

I øvrigt har departementschef Landfried netop talt om trafikken. Han fremhævede, at det gjaldt om at sørge for, at det vitale gods blev befordret hurtigst muligt. Derfor måtte hver enkel tysker også i sit forbrug pålægge sig selv begrænsninger. Endelig skal ladning og lodsning foregå i hurtigste tempo […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis , 7. juni 1942.

1942 – Den urimelige telefonordning under luftalarm

Spørgsmålet om en ændring af forbuddet mod at benytte telefonen til alarmering ved brande eller ulykker under luftalarm er, som flere gange nævnt her i bladet, blevet aktuelt, og der har fra myndighedernes side kunnet spores en tilbøjelighed til i alt fald at slække lidt på det absolutte telefonforbud, der i øjeblikket ikke alene gælder under selve luftalarmen, men en hel time derefter.

Nu ser det endda ud til, at hele den urimelige ordning bliver lavet om. Lederen af Statens Civile Luftværn, vicepolitichef Arthur Dahl, har over for Fyns Tidende fremsat en udtalelse, der lover godt i så henseende. Vicepolitichefen indrømmer, at ordningen i Jylland og på Fyn er dårlig og siger:

En nyordning er netop i øjeblikket under udvikling. Kritikken må jo betragtes som fuldstændig berettiget, navnlig hvis bombenedslaget skulle forekomme i udkanterne af en større by. I København har enkelte telefondamer vagt på centralen under luftalarm. Det er som bekendt ikke tilfældet på Fyn og i Jylland, hvor man straks efter 9. april i huj og hast fik oprettet nødcentraler, som kun betjener myndighedernes egne linjer. Nu har vi imidlertid forhandlet med telefoncentralerne, og en nyordning er under forberedelse. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. marts 1942.

1942 – Udsigterne til gadebelysningen ikke lyse

Og de givne bestemmelser er indiskutable.

Generalmajor Leschley udtaler til Jyllandsposten om spørgsmålet gadebelysning bl.a.:

Det kan måske nok tolereres et noget større antal lamper i de godkendte gadearmature, når de kan slukket i løbet af højst tre minutter, hvilket vil sige, at de lamper, der kan tændes ud over de nu anvendte, må være centralstyrede, således at de kan slukkes fra en enkelt eller ganske få kommandoposter, og dette må da ske ved forvarsel. Om foranstaltningen vil være nogen større fordel for publikum, er imidlertid et spørgsmål. Forvarsel er jo ikke nogen helt sjælenden foreteelse. Under de nuværende forhold aner publikum ikke når der gives forvarsel, og derved undgår man, at nerverne påvirkes. Gives der hyppigt forvarsel, og dette hver gang bringes til offentlighedens kundskab ved ændring i gadebelysningen, slides der stærkt på manges nerver. Dertil kommer, at publikum vil være dårligere stedt, når man er vænnet til det bedre lys og der derefter – når en fare nærmer sig – skal nøjes med væsentlig mindre lys. Det vil være et tveægget sværd.

Vore geografiske forhold er jo ganske særegne. Mens mange andre byer kan påregne længere tid til rådighed fra første melding om sig nærmende flyvere, indtil disser er over byen, kan vi kun påregne højst tre minutter. Om det skulle være muligt at opnå besættelsesstyrkens tilladelse til noget mere lys på gaderne, kan ikke bestemt siges, men jeg vil gerne til slut pointere, at de danske myndigheder, der overfor besættelsesstyrken har ansvaret for mørkelægningen, stedse med den største opmærksomhed søger at skaffe befolkningen de lettelser, som det er muligt at indføre, mens politiet – sikkert med største beklagelse – har måtte sørge for, at de givne bestemmelser efterkommes. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 9. januar 1942.

1941 – Hvad man må og ikke må nytårsaften

Restaurationerne skal lukke senest kl. 2 – alt fyrværkeri forbudt.

Kolding oplevede i fjor en meget stilfærdig nytårsaften, og politiet håber, at det også bliver tilfældet i år. Al afbrænding af fyrværkeri en naturligvis stadig forbudt – der er grund til at understrege, at selv om man fra de “gode gamle dage” har fyrværkeri liggende, må det ikke benyttes i alt fald ikke udendørs. Vejret opfordrer jo næppe til længere udendørs ophold, lige så lidt som det gjorde i fjor, og der er politipatruljer ude for at sørge for, at aftenen kan forløbe stilfærdig overalt.

M.h.t. restauranterne, så er der jo for denne ene aften dispenseret fra de normale lukketidsbestemmelser. Restaurationer med udvidet åbningstilladelse må have åbent til kl. 2, men kun lukke gæster ind tin kl. 12, og ikke servere efter kl. 1. Heller ikke foreningsfester må naturligvis vare længere end til. kl. 2. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. december 1941.

1941 – 125 gram kaffe eller et kilo sukker på “ekstramærket”

Ved køb af kaffe skal desuden afleveres et G-mærke og ved køb af sukker et H-mærke.

De af handelsministeren af spørgsmålet omtalte overvejelser af spørgsmålet om muligheden for tildeling af ekstraration kaffe, the og kakao er nu afsluttet med det resultat, at Handelsministeriet gennem en i dag udstedt bekendtgørelse om, at det på rationeringskortet for brød, gryn og kaffe m.v. for oktober kvartal om “ekstramærke” betegnede rationeringsmærke i tiden fra d, 10. til 31. december vil kunne anvendes til køb af kaffe, the og kakaomel eller sukker.

Da beholdningen af kaffe, the og kakao nu kun er meget ringe, vil adskillige forbrugere ikke kunne købe disse varer hos deres sædvanlige forbindelse. Der er derfor givet de forbrugere, som ikke kan skaffe sig kaffe, the eller kakao, adgang til i stedet at indkøbe en ekstra ration sukker. Ekstrarationerne er fastsat til 125 g. brændt kaffe eller 125 g. kakao eller 50 g. the eller 1 kg. sukker. […]

Salg af kaffe efter 1. januar forbudt.

Endelig siger bekendtgørelsen, at salg og udlevering af kaffe, the og kakaomel fra 1. januar 1942 er forbudt. Denne bestemmelse viser, at man fra myndighedernes side må regne med, at kaffelagrene til dette tidspunkt vil være så godt som udtømt eller i hvert fald, at der ikke er mulighed for at give en almindelig ration til samtlige forbrugere. Handelsministeriet vil derefter i hvert enkelt tilfælde træffe bestemmelse om, hvorledes eventuelt resterende beholdninger af kaffe, the og kakao skal anvendes. Man kan imidlertid ikke forvente, at der i almindelighed vil blive give tilladelse til salg til private forbrugere.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 11. december 1941.

1941 – Pagten forpligter ikke Danmark militært eller politisk

Og ændrer ikke vor stilling som ikke-krigsførende stat. Danmark blev indbudt til at tiltræde pagten.

Udenrigsministeriet meddeler tirsdag:

I henhold til artikel 2 i den mellem Tyskland, Italien og Japan afsluttede overenskomst til bekæmpelse af kommunismen, den såkaldte Anti-Komintern-pagt, har denne pagts signatarmagter indbudt den danske regering til at tiltræde pagten, hvis første 5-årige gyldighedsperiode udløber tirsdag den 25. november 1941, og som nu forlænges for et tidsrum af yderligere 5 år.

I erkendelse af den fare, kommunismen indebærer for hele vor kultur og samfundsorden, har den danske regering, som bekendt, allerede sidste sommer taget initiativet til gennemførelse af loven af 22. august 1941 om forbud mod kommunistiske foreninger og mod kommunistisk virksomhed, efter at den tidligere ved tilbagekaldelse af det danske gesandtskab i Moskva havde afbrudt forbindelsen mellem Danmark og Sovjetunionen. Som en naturlig konsekvens af den politiske linje, som her i landet i dette spørgsmål er blevet fulgt siden udbruddet af krigen mellem Tyskland og Rusland, har regeringen skønnet det betimeligt at efterkomme den overnævnte indbydelse, hvorfor udenrigsministeren efter den tyske Rigsregerings indbydelse har begivet sig til Berlin for tirsdag den 25. november 1941 at tilkendegive Danmarks tiltrædelse af pagten. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 26. november 1941.

1941 – Forbud mod handel med kaffe, the og kakao fra nytår

Når beholdningerne er brugt op, bliver rationeringen standset og formentlig afløst af forbud.
Vi har tidligere bebudet, at der dog er en chance for kaffe-, the- og kakaorationen i oktober kvartal. Siden vi sidst berørte spørgsmålet er der intet sket, som har mindsket chancen for en fortsættelse af rationeringen dette år ud. Men dermed vil de disponible beholdninger, som de er opgivet til rationeringsmyndighederne, også være opbrugt. Den uundgåelige lille rest, der blive tilbage, er hverken nok til en hel eller delvis rationering, og man må vente, at den bliver anvendt til særlige formål. Det vil sige forbrugere, der har særlig vanskelige leveforhold eller arbejdsforhold, og som ganske naturligt trænger til den opmuntring, der kan ligge i at få ekstra-tildeling af disse nydelsesmidler.

Fra og med nytår opstår så spørgsmålet om det næste skridt. Rationeringen bliver standset, men det er ikke utænkeligt, at myndighederne afløser rationeringen med et kategorisk forbud mod al handel med kaffe, the og kakao. En blot og var standsning af rationeringen vil kun virke som en præmiering af den illegitime handel med disse tre varer. Og anstændigvis kan man ikke give varerne fri, således at de kan købes ganske tilfældigt og eventuelt også købes op. […]

Kilde: Uddrag, Social-Demokraten, 23. august 1941.

1941 – Forbuddet mod kommunismen vedtaget og er lov fra i aften

Hensynet til statens sikkerhed og velfærd og til de ekstraordinære forhold i det hele taget […]

Folketinget gennemførte i tre møder i går eftermiddags lovforslaget om forbuddet mod kommunistiske foreninger og kommunistisk virksomhed. Ved 3. behandling vedtoges forslaget enstemmigt med 116 stemmer, og sagen sendtes til Landstinget, der i eftermiddag vil gennemføre loven, således at den inden aften er færdig fra Rigsdagen. Loven træder således i kraft.

Socialdemokratiets ordfører: De ekstraordinære forhold kræver i alle lande ekstraordinære foranstaltninger.

Alsing Andersen udtalte som Socialdemokratiets ordfører følgende:

I sin begrundelse for det foreliggende lovforslag har den højtærede justitsminister såvel bemærkninger som i forelæggelsen fremhævet hensynet til statens sikkerhed og velfærd, ligesom ministeren i denne forbindelse peger på de ekstraordinære forhold. Mit parti kan ikke afvise disse betragtninger. Den ekstraordinære situation, der for tiden hersker i Europa, må bedømmes ud fra andre forudsætninger end situationen før krigens udbrud. De ekstraordinære forhold kræver i alle lande ekstraordinære foranstaltninger. Det gælder også de lande, der ligesom Danmark ikke er deltagere i krigen. Ingen kan med rette undre sig herover. Heri ligger dog ingenlunde, at det kan være den danske offentlighed ligegyldigt, hvilke foranstaltninger der gennemføres. Det må være både befolkningens og de politiske partiers opgave at bedømme hver enkelt forholdsregel både ud fra de tilstedeværende faktiske forudsætninger og ud fra de grundsætninger, hvorpå landets forfatningsliv hviler. Under denne synsvinkel har mit parti bedømt også det foreliggende lovforslag, og når de i forslaget omtalte foranstaltninger da skal gennemføres, og det samtidig er vor pligt at varetage de hensyn, som jeg har nævnt, mener vi, at lovforslaget næppe kan affattes anderledes, end således som det foreligger. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 21. august 1941.