1942 – Missionshotellet Ansgars ombygning færdig

Gennem flere år har foreningen Blå Kors arbejdet på at skabe et smukt og tidsvarende hotel af Hotel Ansgar i Klostergade. Nu er arbejdet færdigt, og i går var en lille kreds indbudt for at besigtige resultatet. Ved forevisningen forklarede hotellets vært, at man har saneret nogle gamle lejligheder bag hotellet, og ved at inddrage disse samt en gammel vognport, har man fået plads til de nødvendige udvidelser. Hotellet har udvidet sit værelsesantal fra 30 til 42, de bestående møde- og festlokaler er gjort større, og en ny sal med en smuk lille balkon er bygget til – og man har indrettet sig således, at alle salene kan forbindes til én stor sal, hvor der kan være 150 mennesker til spisning.

Samtidig med udvidelsen har man foretaget en modernisering og oppudsning. Salene er gjort smukke og appetitlige holdt i lyse, klare farver, der er indrettet mere moderene garderobe- og toiletforhold. På værelserne er der kommet rindende vand og smukkere møbler. Det er en udvidelse og en modernisering, som hotellet sikkert vil få glæde af i fremtiden.

Ved en lille sammenkomst efter forevisningen udtalte direktør Aug. Andersen, som har været formand for foreningens byggeudvalg, at da man i 1936 overtog hotellet, så det ikke særlig godt ud. Der manglede bl.a. centralvarme på de fleste af værelserne samt rindende vand. Disse mangler havde man nu afhjulpet, samtidig med, at man havde søgt at hæve hotellets rygte, og direktørens håbede, at det nu var lykkedes at skabe et værdigt hjem for foreningens arbejde. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. august 1942.

1942 – Luftværnsdage i Kolding søndag og mandag

Øvelser og udstilling, bl.a. med en arbejdende børnehave.

Der er – som bekendt – afsat en “dag”, søndag den 1. juni, til Luftværnsdag over hele landet. De forskellige byer har fået frie hænder til at træffe arrangementer og dispositioner til at gøre propaganda for dagen, og i Kolding har man valgt at gøre det på den måde, at man om søndagen, den 31. maj, vil lade alle de forskellige grene inden for luftværnets arbejdsfelt vise tikke blot, hvordan der arbejdes, men også gennem en udstilling anskueliggøre, hvordan de forskellige arbejdsredskaber etc. præsenterer sig ved et nærmere eftersyn.

Det er Kolding Luftværnsforening, der forestår de øvelser og de udstillinger, man får at se, og der bliver gratis adgang for alle. Det gøres alt sammen for at skabe oplysning og propaganda om luftværnsforeningens arbejde og opgaver, så publikum kan få et indblik i, hvad der udrettes af foreningen. Og hvis man så påskønner det, kan man yde sit bidrag til mærkesagerne, der træder i funktion om mandagen og på gaderne vil sælge luftværnsmærket.

Luftværnsdagens udstilling bliver søndag den 31. maj kl. 14-21 i Forskolen, og alle fire tjenestegrene har noget, de vil vise publikum. Danske Kvinders Beredskab (frk. Eff, assisteret af frk. Ryge og mange andre) vil ganske vist ikke på denne dag møde op med det store bespisningsarrangement, det har man tidligere forvisset sig om, virkede godt. I stedet for bliver der en pølsevogn, og til pølserne kan der serveres brød uden mærker. Også på anden vis vil man få et indblik i D.K.B.s arbejde, således får man et spædbørnshold at se – det må unægtelig blive det yngste hold deltagere, der nogensinde har medvirket ved en luftværnsudstilling – et lidt større børnehold bliver der også, det bliver småbørn i alderen fra 2-4 år under tilsyn af frøken Dahl fra Børneasylet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. maj 1942

1942 – Foreningen Det Frie Nord – Kolding Afdeling

holdt i aftes ekstraordinær generalforsamling på Ny Missionshotel. Til dirigent valgtes konsul Grønborg. Af den fungerende bestyrelse ønskede kontorist Harry Mailand og assistent H. Rasmussen ikke at modtage genvalg, hvorefter ingeniør C. Christensen, driftsbestyrer H. Stensballe og frk. Esther Thomsen nyvalgtes, medens lærerinde frk. Nørgaard, fru kaptajn Heiberg-Jørgensen, overlæge Ebbehøj og bogholder S. Deleuran Nielsen genvalgtes.

Under kaffebordet konstituerede bestyrelsen sig med fru kaptajn Heiberg-Jørgensen som formand, ingeniør C. Christensen som næstformand, driftsbest. H. Stensballe som kasserer og lærerinde frk. Nørgaard som sekretær.

Til delegerede til landsrådet i Odense den. 30 maj godkendtes bestyrelsens valg af lærerinde, frk. Nørgaard, overlæge Ebbehøj og bogholder S. Deleuran Nielsen. […]

Efter generalforsamlingen holdt kaptajn Heiberg-Jørgensen et foredrag om Norden gennem tusind år. Foredraget hilstes med bifald og gav anledning til en diskussion.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. maj 1942

1942 – 100 finske børn til Haderslev

Formanden for Finlandshjælpens Lokalkomité i Haderslev, borgmester Andreas Thulstrup har anmodet om optagelse af følgende:

Efter meddelelse fra et af Finlandshjælpen og Foreningen Det Frie Nord angående finske børns anbringelse i Danmark nedsat Fællesudvalg, har man modtaget meddelelse om, at man vil søge 100 finske børn anbragt i Haderslev og omegn for et kortere sommerophold. De nævnte børn, der ønskes indkvarteret i private hjem, vil være i alderen fra 7-10 år, og opholdet vil strække sig over 3-4 måneder i tiden juni-september.

Børnene vil under et 3 dages ophold i København blive undersøgt af en læge fra Sundhedsstyrelsen, således at intet hjem behøver at frygte for at modtage et barn med smitsom sygdom. Som en slags plejemoder for børnene vil medfølge en både finsk- og svensktalende lotte, som vil aflægge besøg i hjemmene for at tale med børnene og med visse mellemrum samle dem til finsk underholdning. Til de danske værter udleveres en lille finsk-dansk parlør.

Til at forberede indkvarteringerne er der nedsat et udvalg, bestående af de to finskfødte damer, fru stiftsprovst Pontoppidan-Thyssen og fru grosserer H. L. Hansen, endvidere af overlærer, fru Tørsleff, som formand for Danske Kvinders Beredskab, den finske konsul, Andreas Outzen samt kommunaldirektør Melander. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 1. maj 1942.

1942 – Foreningen Norden stiftet i Kolding

Ved et stort møde i aftes i Teatersalen.

Til Foreningen Nordens stiftende møde i aftes i Kolding var hver plads optaget ved fire lange, dækkede kaffeborde i Teatersalen. Formanden for det nedsatte udvalg, overbibliotekar Ebstrup, bød velkommen og efter sangen ‘Høje Nord’, blev ordet givet til lektor Frantz Wendt, medlem af ‘Norden’s hovedledelse som indledende omtalte de ydre tryk, som ofte har virket omskiftende på folket liv.

Vi må nu forstå, at vor og Nordens skæbne er én og den samme. Vi kan da også mærke, at samme tone af skæbnefællesskab slår os i møde fra Norge, Sverige og Finland. Hvert af de nordiske lande kæmper i dag for at bevare deres egen ånd. På et tidspunkt da Norden i det ydre er så splittet som nogen sinde, føles fællesskabet stærkere og stærkere. Denne tid må vi ikke forspilde […]

Taleren kom derefter ind på en udførlig omtale af det nordiske samarbejde i dets mangeartede former, i lovgivning, vareudveksling, samarbejdet i Folkeforbundet osv. Han omtalte statsoverhovedmøderne, ministermøderne, vi er, sagde han, blevet bestyrket i tanken om at samle Nordens folk i ét hus og bag samme bolværk. […] Lektor Wendt sluttede med at omtale Foreningen Nordens mange opgaver for befordringen af det nordiske samarbejde. […]

Herefter var der kaffebord, hvorpå oberstløjtnant Helge Bruhn viste en serie smukke lysbilleder fra Hindsgavl Slot. Han menter at kunne oplyse, at et halvt hundrede par unge fra de nordiske lande havde knyttet forbindelse for livet under foreningens forskellige kursus på slottet. Medens stemmerne blev talt op til bestyrelsesvalget, havde lektor Wendt på ny ordet og fortalte under levende interesse fra forsamlingen træk om det nordiske fællesskabs praktiske udfoldelse og om, hvorledes tanken lever og trives trods det hårde vejr. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. april 1942.

1942 – Foreningen Norden i Kolding

I stigende tal slutter danskerne op omkring den nordiske samhørighedstanke. Dette har bl.a. givet sig udtryk i en betydelig tilgang til den danske Foreningen Norden, der derfor enten har oprettet eller står foran oprettelsen af nye lokalafdelinger i en række byer, bl.a. Kolding. ‘Nordens’ opgave er, gennem udnyttelsen af alle forudsætninger, som ligger i de nordiske brødrefolks slægtsskab på sproglig og kulturel slægtskab på sproglig og kulturel område, i fælles livsindstilling og frem for alt i den følelse af solidaritet, som i den senere tid så mægtigt har givet sig udtryk, at skabe en gensidig forståelse af og tilslutning til et nært og fortroligt samvirke.

Mangfoldige er de opgaver, som foreningen gennem årene har taget op. Hvem husker ikke dens mægtige indsats for hjælp til Finland og Norge?

På mandag, d. 27. april, bliver der i Industriforeningen stiftende generalforsamling i lokalafdelingen her i Kolding med forudgående offentligt møde, hvor alle interesserede har adgang. Lektor Frantz Wendt, som adskillige tidligere har haft lejlighed til at høre, vil tale om ‘Nordisk samfølelse og nordisk samarbejde’, og efter dette foredrag vil generalsekretær, oberstløjtnant Helge Bruhn vil fortælle om Foreningen Norden og vise lysbilleder fra Hindsgavl.

Kolding har kunnet glæde sig ved en rekordindmeldelse, der viser, at den nordiske tanke har slået rod i vide kredse. 221 har allerede indmeldt sig. Men vi skulle gerne højere op endnu. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. april 1942.

1942 – General With i Kolding

Det frie Nord er en forsvarsforening, som vil bekæmpe den radikale selvopgivelses-propaganda.

’Frie ord om nordisk forsvarsforbund’ lød titlen på general E. Withs foredrag i aftes på Hotel Kolding ved Det frie Nords møde. Generalen talte for en tætpakket sal, og det, han sagde, var også – som lovet – særdeles frit. i 2 timer holdt han med temperament og kraft forsamlingen i ånde, idet han langede ud til højre og venstre, mest til de radikale, og sluttede med at konkludere sit foredrag i, at “den 9. april bærer vi ganske selv skylden for”, idet et stærkt nordisk forsvarsforbund ville have afskaffet det militære tomrum, som nødvendiggjorde besættelsen af Danmark og Norge, og desuden rimeligvis kunne have hindret overfaldet på Finland. […]

General With vil genvække forsvarsviljen i vort folk

Efter at man havde sunget ‘Jeg vil værget mit land’, fik general With ordet. Foreningen Det Frie Nord har to opgaver, sagde han indledede. For det første vækkelsen af forsvarsviljen i vort folk og dernæst at fremme forståelsen for, at Nordens fremtid og frihed må bygges på et fællesnordisk forsvarsforbund og ikke på drømmelandet Genève. Generalen kom ind på en omtale af den radikale ‘Hvad kan det nytte’-agitation, der drives under paraplyen Dansk Samling, en “paraply”, som generalen ikke selv var under under – og han var for resten heller ikke medlem af Det konservative Folkeparti, men tværtimod på kant med dets formand. Han gennemgik forskellige afsnit fra historien vedrørende det nordiske samarbejde. […]

Vil ikke kræve nogen ny forsvarslov nu, men berede den

Jeg vil ikke som min kollega, oberst Jessen, kræve en ny forsvarsordning i dag. Vi kender jo ikke krigens resultat. Jeg ønsker kun at være med til at vække forsvarsviljen, således at den er der, den dag, der kræves handling. Vi frelses kun med viljen til livet. Denne vilje lever i dag i hjemmefrontens stille kamp for vor fremtid. Det radikale partis agitation har været og er desværre stadig selvopgivelsens forfalskede propaganda (hørt). Vi ønsker kun et neutralitetsværn, som er udtryk for vor fredsvilje. […]

Efter at fru Heiberg-Jørgensen havde takket, gav den aldrende general, der nu er at par og halvfjerds, men i ungdommelig vigør, nogle praktiske oplysninger, og mødet sluttede med ‘Kongernes Konge’. Der indlemmes 60 nye medlemmer, så afdelingen (i Kolding red.) nu har 126; men man skulle gerne meget højere op.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. april 1942.

1942 – General With taler i Kolding

Vi har modtaget:

Foreningen ‘Det Frie Nord’ i Kolding holder møde på Hotel Kolding tirsdag den 14. april med general With, der vil tale over emnet: ‘Frie ord om nordisk forsvarsforbund’. Der er få mænd, til hvis ord der lyttes så stærkt, som general With. Hans friske, klare tale om forsvarsforbundets nødvendighed i Norden samler overalt, hvor han kommer frem, store skarer omkring hans talerstol. Og dette er intet under. General With er ikke blot hærens gamle kommanderende general, hvis opbygning af hæren anerkendes fra alle sider, men han er også den mand, der først og dygtigst førte hær og folk sammen. Generalen forstod, at skulle forsvarstanken sejre i Danmark, ville det være nødvendigt at vinde folkets brede lag derfor. Derfor drog han også i den tid, hvor han var hærens øverste chef, fra møde til møde. Allerhelst talte han i grunden for arbejderne. Ingen havde en så klar forståelse som general With for den praktiske nødvendighed af at vinde arbejderne for forsvarstanken. Og ingen har gjort mere derfor.

Når generalen nu for første gang taler i Det Frie Nord i Kolding, vil interessen derfor sikkert være meget stor. Foreningen har derfor indbudt forskellige militære foreninger, der sikkert vil have et stort udbytte af denne aften. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. april 1942.