1943 – Enighed om, at havnens jubilæum skal fejres

Hele Byrådet går ind for jubilæumsfesten, som vil samle byens og egnens befolkning.

Kolding Havns 100 års jubilæum drøftes jo nu i byen, og særlig interesseret i, at der bliver holdt lidt festlighed i anledning af jubilæet, er både erhvervs- og forretningslivet, men naturligvis ikke mindst restauratørerne. Mange folk til byen giver jo omsætning og liv. Kolding Avis advarer nærmest folk mod at komme til Kolding, fordi man hverken kan få soveplads eller noget at spise. Bladet skriver således, at det “hørte i går en restauratør sige, at allerede ved Dyrskuet vil det kunne have sine vanskeligheder at give byens gæster, hvad de måtte ønske at spise, for slet ikke at tale om, hvad de måtte kunne ønske at drikke og ryge.” Videre skriver bladet, at landboerne kan komme til at tage sultne hjem fra festen, hvis de ikke selv tager madkurv med, og at det ikke er rat for en vært ikke at kunne give sine gæster en anstændig modtagelse! Bladet er altså nærmest af den mening, at det er bedst, om folk bliver væk fra Kolding.

Hidtil ikke noget i vejen

Vi har talt med erhvervschef Høy om spørgsmålet, og han udtaler, at med hensyn til indkvarteringen kan der sikkert ikke blive tale om større vanskeligheder, idet en 1 dags fest naturligvis ikke vil medføre stor rift om sengeplads. Med hensyn til, at det skulle knibe for restaurationerne at betjene publikum, har der hidtil ikke været noget i vejen, og personlig mener han ikke, at dette problem skulle kunne virke ødelæggende for planerne om en havnefest. “Fra vor side skal der i hvert fald ikke lyde advarsler til det store publikum om ikke at komme til Kolding”.

Lad dem bare komme

Vi har endvidere spurgt restauratørforeningens formand, direktør Jul. Hansen, Palmehaven-Trocadero og sejlklubbens restaurant på havnen, hvad han mener om betjeningen af jubilæumsgæsterne. “Lad dem bare komme”, siger direktøren, “vi skal nok klare de grejer. Det siger sig selv, at restauratørerne altid er interesseret i, at der kommer folk til byen. Man skal ikke kyse folk bort med argumenter, som ikke dur. Man skal naturligvis arbejde på at få så mange mennesker til byen som muligt. Vi skal nok vise, at vi kan betjene dem. Om jeg så skal tage dem alle sammen selv!” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. juni 1943.

1943 – Gode danske ord fra Skamling på mindedagen igår

3-400 mennesker deltog i Skamlingsbankeselskabets jubilæumsfestligheder

Festlighederne på Skamlingsbanken igår eftermiddags i anledning af mindedagen for Bankens indvielse til dansk folkelig og national mødeplads fik et smukt og værdigt forløb. Mellem 300 og 400 mennesker deltog i mindehøjtidelighederne. De fleste tog med ekstratoget fra Kolding, der ankom kl. 16.25, men også med andre befordringsmidler var der kommet mange til Skamling. Festen var kun for Skamlingsbankeselskabets aktionærer med damer og de særligt indbudte. Havde forholdene ikke hindret afholdelse af en stor folkefest, ville deltagernes tal sikkert have kunnet tælles i titusinder. Det er dog meningen at søge et stor folkemøde gennemført søndag d. 20. juni.

Der var en repræsentativ forsamling, der havde givet møde på Skamling. Der var folk fra næsten hele landet. Fra København (eller Bornholm) var ankommet Folketingets formand, Hans Rasmussen, direktør Ussing og prof. Friis Johansen fra Ny Carlsbergfonden, Grænseforeningens formand, fhv. præsident Holger Andersen, billedhuggeren H. Starcke med frue, fra Sønderjylland den gamle sønderjyske fører Peter Grau fra Pøl, stiftamtmand Lundbye, Haderslev, borgmestrene Thulstrup, Haderslev og Fink, Aabenraa, Skoleforeningens formd. landstingsmand Jefsen-Christensen, Høbsbro, Sprogforeningens formand, bibliotekar Jacob Petersen, Aabenraa, biskop C. W. Noack, Haderslev, gårdejer Nis Skrumsager, Visby Hedegaard, Den Slesvigske Vælgerforenings tidligere sekretær Martin Simonsen fra Flovt, provst Biering, Sønderborg, folketingsmand Simon From, Fjelstrup, fhv. folketingsmand Schultz-Petersen, Tyrstrupgaard og mange andre.

Fra Kolding havde mange af byens borgere givet møde med borgmester Knud Hansen og politimester Thalbitzer i spidsen. Borgmesteren overrakte de 1.000 kr., som Byrådet havde bevilliget til Skamlingsbankefonden, vis formand, stiftamtmand Herschend naturligvis også var til stede. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. maj 1943.

1943 – Skamlingsbanken har alle flag oppe i dag

I morges gled alle flag til tops på Skamlingsbanken, både det på den store flagmast ved støtten og de fem nordiske flag omkring talerstolen i bunden af den historiske mødeplads på banken. Anledningen er jo, at det i dag er 100 år siden, Skamlingsbanken blev indviet og taget i brug som dansk folkelig og national mødeplads, idet den første sprogfest på Skamling holdtes den 18. maj 1843. Den højtidelige indvielse fandt sted kl. 11 om formiddagen. I eftermiddag kl. 4 holdes i Skamlingsbankens festsal en sammenkomst, hvor man vil mindes den historiske dag. Der bliver holdt officielle taler af Skamlingbankeselskabets formand, proprietør O. Juhl, Lykkesgaard, stiftsamtsmand Herschend, Vejle, og Sprogforeningens formand, bibliotekar Jacob Petersen, Aabenraa.

Kilde: Kolding Folkeblad, 18. maj 1943.

1943 – Fordelingen af kødet til forbrugerne ligger ikke fast

Slagterne vil hver uge fastlægge kvotaen beregnet efter deres slagtekvota, der kan svinge en del, så der eventuelt bliver mere i én uge end i en anden.

Den nye kødordnings gennemførelse har ganske naturligt afstedkommet en række tvivlsspørgsmål, det kan jo ikke være andet, og fra Handelsministeriet er der derfor udsendt en række oplysninger om særlige forhold. Der er jo ikke tale om en rationering i almindelig forstand, således at køberne har krav på et vist kvantum kød eller flæsk, men detaillisten, i dette tilfælde slagtermesteren, har pligt til at foretage en ligelig og retfærdig fordeling af varerne.

Dette er slagterne også villige til, men det er jo givet, at det er svært. Man har ingen erfaringer at bygge på, og det er naturligvis i høj grad nødvendigt, at husmødrene såvel som slagterne viser forståelse af hele spørgsmålet, hvis ordningen skal gennemføres uden vanskeligheder og gnidninger, og det er i allerhøjste grad påkrævet, at det kommer til at gå så let og smertefrit for alle parter som muligt. Som bekendt fastsatte slagterne i Kolding, at der til hver forbruger kunne blive kød til et beløb af 2,50 kr. pr uge, men efter hvad vi erfarer, vil Slagtermesterforeningen holde møde på mandag for at tage ny stilling til spørgsmålet.

“Det bliver en ugentlig tilbagevendende begivenhed”, oplyser formanden for Slagtermesterforeningen, slagtermester B. Andersen, Agtrupvej. “Det system, vi har iværksat med, at hver forbruger kan få for 2,50 kr. kød i denne uge, er en prøve, som, hvis den ikke er tilfredsstillende, kan suspenderes til fordel for en ny. Fordelingen er meget vanskelig, da den er afhængig af den slagtekvota, vi får tildelt fra uge til uge”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. maj 1943.

1943 – Dansk Kvindesamfund

I Kolding holdt i aftes generalforsamling i Kvindernes Bygning. Efter at formanden, fru Clay Petersen, havde budt velkommen, sang man ‘Velkommen lærkelil’, og gik over til dagsordenen. Til dirigent valgtes fru Lind, som indledede med at beklage den ringe tilslutning, som havde sin årsag deri, at mange af damerne frygtede at blive holdt tilbage af en pludselig luftalarm.

Derefter fik formanden ordet for af aflægge beretning. Der havde i årets løb været afholdt 7 møder med interessant foredrag, og tilslutningen til disse møder havde været udmærket. Foreningen havde holdt i alt 12 kursus i madlavning, syning og andre nyttige sysler under ledelse af frk. Schmidt, frk. Krog og frk. Pallesen. Tre kursus var blevet afsluttet med udstillinger, som havde vakt stor interesse i og uden for foreningen.

Foreningens regnskab oplæstes af frk. Tiedemann, og efter en række spørgsmål fra damerne godkendtes det. Fru Clay Petersen aflagde regnskab for bygningen, og det viste sig, at den reelle gæld foruden de faste prioriteter allerede er nedbragt til ca. 20.000 kr. Driftsregnskabet balancerede med 6.074 kr.

Til bestyrelsen genvalgtes fru Clay Petersen, fru Clemmesen, frk. Schmidt og fru Muchitsch, medens frk. Christensen ikke ønskede genvalg. I stedet valgtes frk. Teilmann med frk. Jørgensen som suppleant. […]

Under eventuelt diskuterede forskellige emner, og generalforsamlingen sluttede derefter med et hyggeligt fælles kaffebord.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. april 1943.

1943 – D.S.U. advarer mod sabotagehandlinger

D.S.U. har holdt generalforsamling. Efter formandens velkomst, valgtes Knud Jespersen til dirigent. Formanden Peter G. Jensens beretning indlededes med en omtale af det for Socialdemokratiet så strålende valg den 23. marts. Ungdommen viste klart sin stilling ved at slutte sig til partiet. Formanden omtalte derefter arbejdet i det forløbne kvartal. Dette havde grundet på lokalerne ikke været godt som tidligere. “Men nu går vi mod sommerarbejdet, og vi håber så, at tilslutningen igen vil nå den størrelse, vi i D.S.U. plejer at mønstre til vort sunde friluftsliv”. Beretningen fra denne påske afholdte kongres blev udskudt til onsdag den 5. maj, altså valgaftenen, på hvilken der også vil blive arrangeret lidt underholdning.

Formanden sluttede med at omtale de meningsløse sabotagehandlinger, som begået af ubetænksomme unge mennesker, var til skade for hele landet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. april 1943.

1943 – Ungdomsforeningen i Sdr. Bjert

holdt lørdag aften afslutningsfest for vinterhalvåret. Man begyndte med en svingom til tonerne af en kvartet under ledelse af musiker Ehrenreichsen. Man dansede nu et par timer, hvorefter der var fælles kaffebord. Her bød formanden, Nis Straarup, velkommen til revyforfatter Kaj Nielsen, Haderslev, og de tilstedeværende og samtidig faldt der en lille reprimande til foreningens medlemmer. Der burde, sagde formanden, være bedre tilslutning til vore møder; det er anderledes når vi holder bal, og skulle foreningen arbejde rigtigt, måtte man også være med til møderne og tillige opføre sig sådan, at foreningen kunne være sine medlemmer bekendt. Det har været lidt mangelfuldt i så henseende flere gange, og dette skal der sættes en stopper for, og skal jeg bliver her som formand, forlanger jeg ro og orden.

Derefter fik Kaj Nielsen ordet. Han oplæste et par sketch, den første hed ‘Den nye husassistent’, og den gav størst bifald, ligesom en, der hed ‘Det kunne have været meget værre’ og sluttelig en, der hed ‘Meget, meget langt ude på landet’. Der var vældig bifald til dem alle. Derefter sang Nielsen nogle viser. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. april 1943.

1943 – C.B.-formanden om forholdene

Ikke ubetinget tilfreds med tjenesten i Kolding

I anledning af vor samtale med politikommissær Kleberg i bladet i går om C.B.’ernes strenge og drøje tjeneste, har vi haft en henvendelse fra formanden for CB-Foreningen i Kolding, Knud Hansen, der gerne ønskede at fremkomme med forskellige supplerende bemærkninger.

Knud Hansen berører først et lønspørgsmål, idet han gør opmærksom på, at CB’erne ikke fik løn den aften, de først mødte kl. 7½ og derefter igen kl. 1 for mere end den første 5-timers periode, skønt man alle andre steder honorerer for begge perioder. Det har bevirket nogen utilfredshed.

Taknemligheden, som politikommissæren taler så smukt om, har vi heller ikke mærket meget til, siger Knud Hansen. De høje herrer inden for ledelsen omgås ikke meget de menige CB’ere, for så de lidt mere til dem, kunne mange misforståelser rettes. F.eks. burde der være et læskur oppe på slotstårnet. Nu må vagterne gå her ubeskyttet i alt slags vejr. Jeg har selv stået der forrige nytårsnat i 25-26 graders kulde – men også i anden barskt vejr kan det være ubehageligt. på dette sted burde der også være en sprængstykssikring for os. Vi må jo nemlig ikke løbe ned og gemme os på trappen i tilfælde af en luftkamp over hovederne på os, men skal være på posten og holde udkig for at indberette vore observationer. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. april 1943.