1942 – De sønderjyske børns ophold i Kolding

Børnene, der skal afhentes af kvarterværterne i aften, skal have en madpakke med til Skamling i morgen.

I morges kom det første hold af de sønderjyske børn, som i de kommende dage skal gæste Kolding og indlogeres i private hjem. Der var i alt 39 børn fra Kragelund, Vejbæk og Bov, under ledelse af to lærere og en lærerinde. De blev modtaget af en deputation, bestående af borgmesteren, erhvervschefen, fabrikant Beirholm og Husmoderforeningens formand fru Eriksen.

Ankomsten fandt sted ved 9-tiden, og straks efter modtagelsen gik turen op til slottet, som skulle beses, og hvor bagagen blev taget i forvaring, indtil kvarterværterne afhenter dem i aften. Dette hold har mad med til hele første dags fortæring, idet de nemlig efter slotsbesøget, skal på tur til Julemærkesanatoriet, hvorfra de vender tilbage med fjorddamperen klokken henad 17 i eftermiddag fra havnen går turen til slottet, hvor de kort efter fordeles til de respektive kvarterværter.

Her er det, at Husmoderforeningens formand, fru Eriksen, beder os gøre husmødrene, som skal modtage dette første hold børn i aften, opmærksom på, at børnene skal have en madpakke med, når de i morgen tidlig starter for at tage til Skamlingsbanken.

I morgen, tirsdag formiddag ved 9-tiden kommer andet hold (fra Bjolderup, Rubjerg og Uge), og straks efter ankomsten tager de sammen med første hold til Skamling […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. juli 1942.

1942 – 4-500 mennesker til det kristeligt-nationale møde på Skamling

Taler af biskop Scharling, Ribe og soldatermissionær Kühle.

‘Soldaternes venner’ holdt i går sit årlige kristeligt-nationale møde på Skamlingsbanken. Mødet, der var det 25. i rækken, havde samlet mellem 400 og 500 mennesker der i det smukke vejr fik en interessant og berigende eftermiddag ud af det omkring Skamlings gamle, minderige friluftstalerstol. Efter af foreningens formand, førstelærer Madsen, Gjelballe, havde budt forsamlingen velkommen, tog biskop Scharling odert:

Der er noget at bygge i Danmark i dag

I begyndelsen af forrige århundrede, da man syntes rationalismen havde kvalt de sidste rester af kristentro, udslyngede den senere biskop Mynster disse frimodige ord: “Vi rydder bort det sammensunkne grus og rejser atter frejdigt herrens hus!”

Også nu i dag og her i vort fædreland bliver der noget at rydde bort og noget at bygge op men det er for øvrigt ikke noget, der gælder blot nu og i disse trange kår. Gang på gang i historien har vi set, hvordan, der måtte bygges op igen, og vi har set, hvordan hele folket lidt efter lidt er kommet med i genopbygningen – først bonden og derpå den danske arbejder. Og sådan må det være:

Hele folket må bære Danmarks genopbygning

Nu ved vi jo alle, at en bygherre må have en plan at arbejde efter, og således må vi også i vort genopbygningsarbejde have et mål, hvad er da vort mål?

Havde man spurgt om dette for nogle få år siden kunne man vel nærmest have samlet svarene i fire punkter: at dyrke jorden, at skabe lykkelige hjem, at opbygge en dygtigt industri og at udvide vort handel mest muligt. Dette er kun lutter godt ting, men det er ikke nok. Thi var det kun det, da ville vort folk være sunket ned i den sorteste materialisme. I dag tror jeg, svaret ville forme sig lidt anderledes. Nu tror jeg, vi alle vil kunne samles om dette. Danmarks frihed.

Vi må have noget at bruge friheden til

Dette i sig selv er imidlertid ikke nok selv om det er smukt og stort, thi hvad vil vi med friheden, hvis vi ikke har noget at bruge den til? Det danske folk – ja, ethvert folk – må have en særlig opgave, og denne opgave må hænge sammen med folkets egenart.

Biskop Scharling søgte derpå at vise hvilke bestanddele, der er i den danske egenart, idet han pegede på, at vi i blodet har en dyb kærlighed til friheden, og at Danmarks beliggenhed som broen til Skandinavien har skabt kontakt til omverdenen og derigennem givet danskerne en klarere forståelse af andre folk. “Derved har vi”, udtalte biskoppen, “fået til opgave som folk at værne den personlige frihed og åndsfriheden.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. juli 1942.

1942 – Dyrskuet i Kolding

Ideelt vejr og gode dyr trods alle vanskeligheder. Udtalelser om skuet og hele præmielisten.

Tidligt i morges gik over 50 dannebrogsflag til tops over dyrskuepladsen ved Østerbrogade, hvor Kolding Herreds Landbrugsforening goldt sit årlige dyrskue sammen med Kredsskuet for Syd- og Sønderjylland.

Vejret er ideelt, solen skinner ikke for skarpt, men det ser ud til, at den vil bryde igennem op ad dagen, så publikumtilstrømningen vil blive stor. Allerede fra morgentimerne har der været liv og røre på pladsen, hvortil lystigt vrinskende hingste og grumt brølende tyre ankom i lange rækker, ligesom der også tidligt var mange mennesker på pladsen.

Landbrugsforeningens formand, propr. Olav Rasmussen, Ferupgaard, glædede sig over det smukke vejr, som jo næst efter dyrene er den første betingelse for et vellykket forløb af dyrskuet. “Men”, sagde han, “jeg håber ikke, det holder tørvejr længere end i dag, for nu trænges der hårdt til regn igen.”

Om de mødte dyr udtaler formanden, at de gennemgående ser godt ud og er i god stand, “men” tilføjer han, “det er jo også det bedste af det bedste, der kommer her. Selv om vi har haft godt græs et stykke tid, er der rundt om mange steder, hvor det kniber meget med huldet, og det vil kun en god regn hjælp på.”

De store tyre og flotte hingste blev beundret

Hestedommerne i kredsskuet gik hurtigt til arbejdet. I år var der kommet en “Belgier-mand” med, nemlig Sidelmann, Bramdrupdam. Desuden Skrumsager, Visby Hedegaard ved Tønder, og Hans Skov, Gjesten. Mange mennesker fulgte den interessante rangering af de store svære udvokste hingste, som det var en sand øjenlyst at se i trav. Det er var så jorden gungede, og de mange nysgerrige børn, der også var tidligt på pladsen, fo’r forskrækkede til alle sider. Det var flotte hingste, som der blandt hestefolkene var stor tilfredshed med. Også tyrene i kredsskuet var nogle egentlig tampe, dybe, brede, tynge og ikke så hurtige i bevægelserne mere, men så meget desto mere arrig og frygtindgydende. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. juli 1942.

1942 – Kolding Dame-Roklubs festlige genindvielse og 20 års jubilæum

Kl. 20.15 i aftes hejstes standeren på Kolding Dameroklubs genopbygning og grundigt restaurerede klubhus, idet formanden, frk. Willesen, udtalte klubbens tak til Kolding by og andre for den hjælp, der var ydet, for at klubben nu igen kunne komme i eget hus, og idet hun henviste til, at den resterende del af samværet på grund af kulden ville komme til at foregå indendørs, udbragte hun et leve for Kolding by. Dermed var en ny sæson – noget forsinket – indviet i Kolding Dameroklub.

Indendørs tog frk. Willesen atter ordet, idet hun udtalte, at klubben skyldte de fleste tilstedeværende tak, både borgmesteren og ingeniør Nygaard. Og da klubben var blevet husvild, havde formanden for Kolding Sejlklub, hr. Damgaard Petersen, elskværdigt stillet lokaler til rådighed for en måned, der ganske vist var blevet til to, men man havde dog formået at holde kaproningsholdet i træning, foruden at man hvervede 30 nye medlemmer. Frk. Petersen i sejlklubbens lokaler havde ofret sine aftener for at vente på, at dameroerne kunne blive færdige. Vejassistent Kjærside skyldte klubben også tak, ligesom man takkede direktør Gimbel, der havde skænket et attråværdigt stykke inventar.

Da det også er klubbens 20 års jubilæum, mindedes frk. Willesen de pionérer, der havde startet dameroningen i Kolding. En af klubbens første formænd, frk. Mikkelsen, var kommet til stede, og disse pionérer, på hvis arbejde man havde kunnet bygge videre, skyldte klubben en stor tak […]

Frk. Willesen sluttede med at takke for alle de smukke ord og ønsker, der var blevet udtalt, og den vellykkede indvielses- og jubilæumsfest sluttede med ‘Der er et yndigt land’.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. juni 1942.

1942 – Private tilflugtsrum skal være så hyggelige, at man gerne går i kælderen

Ny sanitetschef og formand for Kolding Luftværnsforening

Kolding Luftværnsforening holdt i går eftermiddags kredsrådsmøde på Hotel Kolding. Formanden, borgmester Knud Hansen, bød velkommen og afsagde beretning om kredsforeningens virksomhed:

“Kolding Luftværnsforening har siden sidste kredsrådsmøde den 21. juni 1941 udfoldet en betydelig virksomhed. Flere af de opgaver, som da lå uløste og syntes næsten uløselige, er nu løst, fordi myndighederne gik ind for dem. Efter sommerferien tog man straks fat på at uddanne hjælpekonsulenter, hvoraf man nu har 65. I løbet af efteråret og vinteren er der uddannet ca. 2.700 husvagter. I denne forbindelse vil jeg fremhæve det gode samarbejde, der har fundet sted mellem politiets luftværnskontor og foreningen, uden hvilket denne store opgave slet ikke kunne være løst. Vi har haft to kursus for fabriksluftværnsledere fra distriktet, og man kan vel vente et eller flere af disse kursus endnu.”

Skuffelse over sognerådenes holdning

“Året har også bragt foreningen skuffelser. Allerede før kredsrådsmødet den 21. juni 1941 havde man søgt at interessere de 24 sogneråd, der hører til foreningens område, ved at indbyde dem til at overvære kredsrådsmødet og eventuelt indtræde i kredsrådet, og i februar sendte man en opfordring til sognerådene om at bidrage med det beskedne beløb af 2 øre pr. indbygger til foreningens arbejde, men kun ganske få efterkom indbydelsen og vedtog at yde birdrag til foreningen. Disse sidste vil jeg takke, fordi de har vist foreningen den interesse, idet jeg beklager, at de andre sogneråd – det store flertale af sognerådene – har vist så ringe forståelse for foreningens arbejde, ja de fleste har ikke en gang svaret på vore henvendelser.” […]

Hyggelige tilflugtsrum

“Propagandaen for forbedring af de private tilflugtsrum tillægger jeg megen betydning. Det er meget vigtigt, at tilflugtsrummene snarest bliver indrettede således, at man gerne søger de ved luftalarm. De kan hyggeliggøres med små midler og god vilje, og mange steder bør man i egen interesse søge at fremskaffe en bedre afstivning. På dette område har den store del af den danske befolkning udvist en næsten utrolig letsindighed, som jeg håber ikke vil straffe sig. Endvidere vil jeg nævne, at det er under overvejelse at lade samtlige husvagter gennemgå et 4 timers gasmaskekursus, som det skulle overlades til luftværnsforeningerne at etablere.”

Formanden sluttede sin beretning med tak for den afgående sanitetschef, kredslæge dr. med. Axel Hansen, der afløstes af læge Junge-Pedersen.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. juni 1942.

1942 – 4.000 til møde på Skamling

Stiftsprovst Paul Brodersen om den kristne selvbesindelse og højskoleforstander Hans Haarder om folkestyrets vilkår. En smuk opvisning af pigerne fra Snoghøj Gymnastikhøjskole.

I det dejlige sommervejr i går stævnede 4.000 mennesker fra hele det sydlige Jylland sammen til Sct. Hans mødet på Skamlingsbanken. I modsætning til fjor, da kun en sjettedel af tilhørerne kunne rummes i den store forsamlingssal, blev hele mødet i år holdt som friluftsmøde. Heldigvis oprandt søndagen med smukt og tørt vejr. På grund af udsmykningsarbejdet i salen ville det simpelthen have været umuligt at holde mødet indendørs. Som sædvanlig var det Skamlingsbankeselskabet, De Sønderjyske Foreninger for Vejle og Ribe Amter og Sydøstjydske Hovedkreds af de danske Ungdomsforeninger, der indbød til mødet.

Efter sangen ‘Jeg elsker de grønne lunder’ bød Skamlingsbankeselskabets formand, propr. O. Juhl, Lykkesgaard, Sdr. Stenderup, på indbydernes vegne velkommen til mødet. Efter sædvane indledede formanden med smukke ord at hylde kongen:

“Vi takker kongen, fordi han ved sin mandige og frimodige optræden ved sine manende og alvorlige ord er bleven det naturlige midtpunkt for hele den danske befolkning. Vi vil ønske Guds velsignelse til, at kongen snart må blive helt rask og få kræfter til at være vor konge og samlingsmærke i denne svære og alvorlige tid” (nifoldigt leve og Kongesangen). […]

Danmarks kommende dage

Stiftsprovst Paul Brodersen, København, var første taler:

Når vi i dag er samlet på dette minderige sted med den skønne udsigt, tænker vi på vort land, på dets minder, den skæbnetid, vi nu oplever og på Danmarks kommende dage. Hvilken fremtid skal der blive for dette land? Ydre begivenheder som vi ikke er herre over, kommer til at betyde meget. Men dette skal vi ikke være i tvivl om, at uendeligt vigtigere for Danmarks fremtid end det, de ydre begivenheder kan føre med sig, er, hvilken ånd der lever og råder hos os selv. Og her har vi alle som danske et ansvar. Mest af alt afhænger det danske folks fremtid af vor tro, vor vilje og indsats. Vi danske har måttet give op på den ydre front. Så meget mere gælder det den indre front i vort folk. Den alvorlige sandhed, som vi mp se i øjnene, er, at der er så uendelig mange i vort folk, som ikke har nogen tro. Nu gælder det ikke at synes, men at være. […]

I pausen underholdt K.F.U.M.-spejdernes musikkorps fra Kolding, ligesom drengene også spillede til fællessangen. Efter pausen samledes man på skrænterne omkring den store “gryde” nedenfor Skamling, hvor pastor Due, Gjesten, ledede aftenmødet.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. juni 1942.

1942 – Er kommunen ikke interesseret i teglværks-arbejdernes beskæftigelse?

Fabrikant Jeppe Juhl om årsagerne til, at Hollænders Teglværk ligger stille.

Der er ved at være knaphed på mursten, og da Hollænders Teglværk har ligget helt stille siden sidste efterår, har vi spurgt ejeren af dette teglværk, fabrikant Jeppe Juhl, om hvorledes det forholder sig med materialerne.

“Det er meget vanskeligt at skaffe mursten”, svarer hr. Juhl, der er formand for Sydøstjydske Teglværkers Salgskontor. Dette kontor omfatter både I. A. Hansens Teglværker, Hollænders Teglværk. “Der kan ikke nær fremskaffes alle de sten, der kan sælges. Og det gør naturligvis ikke forholdet bedre, at min virksomhed, Hollænders Teglværk, har måttet ligge stille så længe. Hagenør Teglværk sælger for en stor del til Fredericia, så der er i øjeblikket kun I. A. Hansens Teglværk til at tilfredsstille behovet her i Kolding”.

Hvorfor ligger Hollænders Teglværk så stille?

“Vi mangler ler. Jeg har henvendt mig til kommunen og forhandlet med borgmester Knud Hansen om at få lov til at købe ler på en grund, som kommunen ejer ved Tvedvej. Men kommunen forlanger mere for leret, som blot skal graves af, end den i sin tid har givet for hele arealet, til trods for, at jorden jo ingenlunde vil være ringere, tværtimod, når leret er gravet af”.

Også mangel på drænrør

“Kommunen forlanger en pris for leret, der svarer til 2½ kr. pr. 1.000 sten, dertil kommer så afgravning og kørsel, så leret vil komme til at stå os i 6-7 kr. pr. 1.000 sten, og det kan produktionen ikke bære, da der er maksimalpris på sten.

Det er beklageligt af flere grunde. For det første går det ud over de 25-30 mand, som teglværket normalt beskæftiger, og for det andet bevirker denne standsning, at der bliver mangel på sten i Kolding til næste år, og det vil ligeledes til efteråret blive vanskeligt at skaffe drænrør, som er af stor betydning for landbruget.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 10. juni 1942.

1942 – Tvangens år har styrket det frie folkestyre

Venstres Ungdoms grundlovsfest i Kolding i aftes med tale af landsformanden

Venstres Ungdoms grundlovsfest i aftes i Teatersalen havde fået al den tilslutning, man kunne ønske, selv om der lukkedes for adgang kl. 8.15. Deltagerne samledes ved festligt dækkede kaffeborde, mens Kaj Lunds orkester spillede nationale melodier. Efter et par sange, bød formanden Johan Fr. Clausen, velkommen og gav ordet til formanden for V.U.s landsorganisation, gdr. Alfred Larsen, Aalsbogaard, Gelsted, som holdt et foredrag, der fulgtes med stor interesse.

Tiden siden 9. april 1940

Alfred Larsen tog udgangspunkt i den 9. april 1940. “Vel var det en sorgens dag; men det danske folk lærte at samles, og folkestyret er blevet styrket. Vi har nu på ny fejret Grundlovsdag og hyldet det styre, hvor alle har medbestemmelsesret, og det har da også bestået sin prøve. Vi tror stadig på det enkelte menneskes ret til at leve sit liv i frihed og på, at det er bedre at forhandle sig til rette end at bruge vold. Klassepolitikken og Vi-kræver-politikken før den 9. april var til skade for folkestyret. I et folkestyret land må man først og fremmest selv kende pligterne. Kun smågrupper står uden for det politiske samarbejde og Frits Clausen-partiet har ikke fået den tilslutning, det havde regnet med, selv om det trods alt har nogen indflydelse.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. juni 1942