1944 – Bagerne i Kolding vil slås for fridagen

Handelsministeriet vil få en hård kamp, hvis det vil fravriste bagerne den ugentlige fridag, de under krigen har tilkæmpet sig. Godvilligt giver bagerne ikke slip på den lettelse i arbejdet, som først krigen og dens vanskeligheder har gjort mulig, men bagerne i virkeligheden har ønsket sig gennem mange år.

Vi har talt med formanden for Bagermestrenes Forening i Kolding, bagermester Andersen, Klostergade, der oplyser, at bagerne vil stå sammen – landet over – i kampen for bibeholdelsen af denne ugentlig fridag. “Vi har da ret ligesom alle andre til én dag om ugen at kunne være sammen med vor familie og nyde livet lidt. Jeg tror, det store flertal forstår både de vanskeligheder, vi har at slås med for tiden, og den glæde, det må være for os, der gennem mange år har haft en arbejdsdag på 14-18 timer året rundt, nu en gang om ugen kunne spænde fra.”

Kilde: Kolding Folkeblad, 17. august 1944.

1944 – Nu bliver Tøndervej fin!

Belægges med støbeasfalt ligesom Sydbanegade

Tøndervej mellem kirkegårdsindkørslen og Vesterbrogade har, som bekendt, henligget i støvende muldvarpeskid siden kloakudgravningerne i efteråret. Nu håbede man på at få så megen tjære at vejen kunne få en nødtørftig overfladebehandling, men nu er det gået, som det gør i eventyrene: når man kan vente længe nok, får man sin belønning. Der er uventet blevet mulighed for at sikre sig et parti støbeasfalt til vejen, og Gade- og Vejudvalget vil nu søge Byrådet om den nødvendige bevilling, mellem 70.000 og 80.000 kr.

Gade- og Vejudvalgets formand, fabrikant P. Beirholm, oplyser, at arbejdet skal udføres af det samme københavnske firma, som netop har asfalteret Sydbanegade, og det er meningen, at vejbanen skal omprofileres, hvilket i dette tilfælde vil sige gøres fladere, samtidig med, asfaltbelægningen. Det sydlige fortov skal også sænkes lidt, så Tøndervej vil komme til at fremtræde som en værdig pendant til den fine Bredgade.

Støbeasfaltering kan udføres langt hen på efteråret, så der skulle ikke blive vejrmæssige vanskeligheder ved at få arbejdet udført i denne sæson.

Kilde: Kolding Folkeblad, 12. august 1944

1944 – Dødsfald

Skrædder K. Felsted, Kolding
Til familien i Kolding er det kommet meddelelse om, at skrædder K. Felsted er død i Tyskland af en hjertesygdom, 52 år gammel, Han efterlader sig hustru og en søn, der er barbermester. Skrædder Felsted var en kendt mand i Kolding. Han arbejdede i mange år hos skræddermester Isaksen og var formand for Skræddernes Fagforening, ligesom han fra 1933 var medlem af Menighedsrådet.

Kilde: Nationaltidende, 21. maj 1944.

[Redaktionen: Karinus Johannes Nielsson Felsted var modstandsmand og involveret i arbejdet med den illegale avis ‘”Budstikken” for Kolding og Omegn’. Han blev arresteret af tyskerne d. 3. december 1943, og efterfølgende deporteret til Sachsenhausen, hvor han døde d. 5. maj 1944.]

1944 – Koldings store sal kan rumme 1.600 mennesker

Når den nye teatersal, den gamle sal og foyeren slås sammen

Arkitektkonkurrencen om genopførelsen af Kolding Teater og en modernisering af hele Industriforeningens bygningskompleks fik et udfald, som ingen på forhånd havde tænkt sig. Arkitekt Sigurd Madsen havde indsendt tre af de syv forslag – og de tildeltes 1. 2. og 3.-præmien på henholdsvis 1.500, 1.250 og 1.000 kroner! De øvrige fire forslag var udarbejdet af arkitekterne Ernst Petersen, Hans Chr. Rasmussen, C. Svane og J. Foss Rosenstand.

Naturligvis kom dette resultat som en stor overraskelse for dommerkomitéen, da kuverterne med arkitekt Sigurd Madsens navn blev åbnet lørdag eftermiddag. Dommerne var fuldstændig enige om fordelingen af præmierne, så der blev ikke engang tale om nogen afstemning. Inden kuverterne blev åbnet, spurgte Industriforeningens formand, brandinspektør Johs. Bach, sine kollegaer i dommerkomitéen, hvorledes man skulle forholde sig, hvis en enkelt arkitekt eventuelt fik to forslag præmieret. Der var enighed om, at præmierne skulle tilfalde de tre foretrukne forslag, uanset om en arkitekt derved ville få tildelt mere end én præmie. Der kunne derfor ikke være den fjerneste tvivl om, at Sigurd Madsen skulle have de 3.750 kr., som den samlede præmiesum var. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. maj 1944.

1944 – Dansk Kvindesamfund i Kolding

Nye medlemmer på stemmesedlerne ved generalforsamlingen i aftes

Trods det, at Dansk Kvindesamfunds medlemstal ikke er steget de sidste år, var der alligevel mange nye ansigter på generalforsamlingen i Kvindernes Bygning, og ved de forskellige valg, der foretoges i aftenens løb, fremgik det, at der er stemning for inden for kredsen at få disse nye fortrinsvis yngre, damer indvalgt, så de kommer aktivt med i Dansk Kvindesamfunds kreds i Kolding.

Efter foreningens formand, fru Clay Pedersen havde budt velkommen, valgtes fru Gaardhøje til dirigent, hvorefter formanden aflagde en beretning, der fortalte om årets møder og sammenkomster, og fruen kom herefter ind på kredsens studiekreds, der er ledet af fru Anine Lind, og som aldrig tidligere har været så interessant og velbesøgt som i år.

Beretningen godkendtes. Lederen af Dansk Kvindesamfunds sykursus, frk. Schmidt, aflagde en kort beretning, hvoraf det fremgik, at der i år havde været god tilslutning både til de fire håndgerningskursus og de to kjolesyningshold, og udstillingerne af de forarbejdede håndarbejder havde aldrig været så besøgt som i år. […]

Derefter foretoges valg. Af bestyrelsen afgik lærerinde fru Køster, fru Bek, frk. Tiedemann og frk. Ude-Hansen. Frk. Ude-hansen ønskede ikke genvalg, hvorimod de tre andre blev genvalgt ved skriftlig afstemning. Skolesundhedsplejerske frk. Ida Jørgensen blev nyvalgt sammen med fru Anine Lind og fru Kantor Frandsen, Læge fru Vinge Madsen blev valgt som suppleant. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. april 1944.

1944 – 200 mennesker til juniorfest i sejlklubben

Næppe har der til nogen juniorfest været samlet så mange mennesker, som tilfældet var i aftes. Klubhuset formelig stod på gloende pæle, idet ca. 200 mennesker var mødt, størsteparten juniorer. Fra Fredericia og Middelfart var mødt en halv snes stykker.

Juniorformanden, skibsfører Messmann, bød velkommen til den store forsamling og udtrykte ønsket om, at vi til sommer må få lov til at sejle på fjorden. Sejlklubbens formand, automobilforhandler Damgaard Petersen, talte for ungdommen og udbragte et leve for sejlsporten og Danmarks unge sejlere.

Derefter fulgte begivenhederne slag i slag, en udmærket radioavis, der gav mange stikpiller, en frisk ny juniorsang, der vagte begejstring, og så den unge, dygtige hypnotisør og tankelæser ‘Mr. Griechen’. Salen jubledes, da han på en lille scene jonglerede med sine medier, et par unge Fredericiasejlere – Koldingenserne strittede for meget imod – det var ikke småting, han kunne få dem til. Samme unge mand havde foruden sine suggestive evner også musik i sin krop, og til hans jazz-kvintet swingede ungdommen sig et par timer.

Kilde: Kolding Folkeblad, 27. marts 1944

1944 – De to nye revolvermord

Kaptajn Mackeprangs mordere flygtede i bil, medens sabotagevagten blev dræbt af cyklister

Den 58-årige kaptajn Gustav B. Mackeprang, Vintervej 3 i Charlottenlund, der var leder af Det Frie Nords kontor i København kom ved 20.30-tiden spadserende med sin hustru ad Enighedsvej, og de var netop drejet om hjørnet til Vintervej, da en mand trådte hen til kaptajnen og sagde: “Undskyld!” Derpå trak manden en maskinpistol frem og affyrede 3-4 skud. Kaptajnen blev ramt i hovedet og i hjerte og var dræbt på stedet. Morderen løb over til en lille bil (Adler eller Opel), som holdt tæt ved. Ved bilen stod flere mænd, og de kørte straks bort med slukkede lygter.

Kaptajnen blev skygget

Under arbejdet med mordsagen er det oplyst, at villaen på Vintervej i Charlottenlund i de sidste 3-4 dage har været under bevogtning af ukendte personer, ligesom der også er sket henvendelse til kaptajnens hjem for at få opklaret, hvornår han kunne ventes hjem. De pågældende personer er set af flere af beboerne, og signalementerne passer nøjagtig med dem, politiet har udsendt af de formentlige mordere. Kaptajn Mackeprang havde modtaget flere trusselsbreve, men ikke lagt vægt herpå. Han var i sin tid formand for Terrænsportsrådet. […]

Mindemord over Mackeprang

Som kontorleder i Det Frie Nord var kaptajn Mackeprang formanden, generalløjtnant Withs nærmeste medarbejder, og han var den ledende mand inden for terrænsportsbevægelsen. For et par dage siden var han vendt hjem fra Sønderjylland, hvor han havde drøftet terrænsport og spørgsmål vedrørende Det Frie Nord. Generalløjtnant With udtaler følgende mindeord: “Kaptajn Mackeprang var en fremragende linjeofficer, og det var mig en meget stor sorg at erfare hans død. Jeg arbejdede daglig sammen med ham. Han var en ærlig natur, en stor dygtighed og en god dansk mand, myndig og mandig. Som kontorchef i Det Frie Nord har han udført et overordentlig stort arbejde, og som terrænsportsmand var han den førende herhjemme. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. marts 1944.

1944 – Festlig indvielse af roklubbens fane

Manede ord til dansk ungdom om at søge ind til kernen i livet

Et mangeårigt ønske blev i søndags opfyldt for Kolding Roklub, klubben fik sin egen fane, som blev indviet ved en højtidelighed på Hotel Kolding. Det var Danmarkssamfundet, der havde skænket fanen og den blev derfor overrakt klubben af ingeniør Konstantin-Hansen som repræsentant for samfundet.

Efter at formanden Hans V. Ottesen havde budt velkommen og man havde sunget ‘Vift stolt på Codans bølge’ fik ingeniør Konstantin-Hansen ordet:

Når man ser de lange, slanke kaproningsbåde skyde gennem vandet med dannebrog i agterstavnen, så glædes man over den raske og sunde ungdom, der energisk arbejder med idrætten. Vi må ønske for denne ungdom, at den ikke må få nok i sporten alene, men at den også får en åndelig ballast ombord. Vi har tit i de senere år hørt, at vi havde glemt, der er noget helligt. Vi havde levet på overfladen, og handlet letsindigt med den lykke, der var givet os. Skal vi bære vort land videre, så må vi nu søge ind til den kerne, der er i tilværelsen – og så er der intet, der taler tydeligere til os end netop flaget. Det taler og minder os om, at vi har en arv at løfte. […]

Efter højtideligheden vistes to tonefilm, hvorefter roerne festede i et par timer.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 22. februar 1944.