1945 – Faretruende brand i aftes på skolehjemmet Landerupgaard

Ladebygningen med 800 tønder korn nedbrændte, kostalden, gymnastiksalen og sløjdlokalet var stærkt truet

En heftig brand har i aftes hærget skolehjemmet Landerupgaard i Sdr. Vilstrup, hvorved hjemmets store ladebygning, der kan rumme 350 læs korn, blev lagt i aske, og samtidigt blev det større parti korn ødelagt af ild og vand. Branden udbrød lidt før kl. 18, og det var forstander Boje Rasmussen, der selv opdagede ilden. Den havde på dette tidspunkt fat i den vestlige ende af den store bygning, og ilden greb om sig med så stor hast, at det ikke var muligt for folkene på gården at udrette noget. Ilden udstrålede en så kraftig varme og udviklede tillige en kvælende røg, at det var umuligt at trænge ind i laden og påbegynde slukningsarbejde. Forstander Rasmussen tilkaldte straks Falck fra Kolding, og desuden blev det lokale brandværn tilkaldt og lidt senere også Fredericia Brandvæsen, som mødte med stor udrykning. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. februar 1945.

1944 – Odense tekniske skoles forstander skudt ned ved sit hjem i aftes

Ramt af et strejfskud i halsen og et lungeskud.

Odense, RB.

Ved 21-tiden i aftes blev forstander L. C. Lomholt, Odense tekniske Skole, skudt ned af ukendte revolvermænd uden for sit hjem, Løsægade 204. Der faldt 4-5 skud, netop som forstanderen var nået inden for havelågen, og Lomholt blev ramt af et strejfskud i halsen og et lungeskud. Revolvermændene forsvandt. I Falcks ambulance blev forstander Lomholdt bragt til sygehuset, hvor han straks kom under lægebehandling. Hans tilstand er meget alvorlig.

Kilde: Kolding Folkeblad, 12. september 1944.

1943 – Lederen af gartnerhjemmet ‘Binderuplund’ anholdt

Den 38-årige forstander Bang Jacobsen har forgrebet sig på eleverne

Kriminalpolitiet i Kolding satte i går ved 16-tiden lederen af det private gartnerhjem, drengehjemmet ‘Binderuplund’ pr. Dalager, P. Bang Jacobsen, under anholdelse, sigtet for sædelighedsforbrydelser mod en del af de drenge, han har haft på hjemmet. Bang Jacobsen blev ført med til Kolding, og i et grundlovsforhør i formiddags tilstod han og blev fængslet til 23. december.

Den usmagelige affære kom frem ad omveje. Politiet modtog forleden en anonym anmeldelse om handel med rationeringskort på hjemmet, og da man i går sendte en kriminalbetjent ud for at se på forholdene, kom der under afhøring af én af drengene ting frem, der vakte kriminalbetjentens mistanke, og efter at have gået Bang Jacobsen nærmere på klingen, satte han ham under anholdelse.

Bang Jacobsen oplyste i grundlovsforhøret, at han havde forgrebet sig på 4-5 drenge, hvoraf de to endnu opholder sig på hjemmet. Resten er for længst kommet ud i det daglige arbejde. Bang Jacobsen har været leder af hjemmet siden 1936. Han er oprindelig handelsuddannet, men havde, inden han blev ansat på hjemmet, gennemgået en gartneriuddannelse på et år. På Binderuplund har til stadighed været en snes drenge i alderen 14-18 år. De er blevet anbragt der af Børneværn landet over. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. december 1943.

1943 – V.U.s havemøde i Harte

Mødet i aftes i Harte fik trods det truende vejr et ualmindeligt strålende forløb. Der var stor tilslutning både fra V.U. og den indbudte Harte Ungdomsforening, da forstander Gunnar Nielsen, Aagaard, indledede aftenen ved på sin egen muntre måde at arrangere en række sanglege på en af havens smukke plæner. Efter sanglegene båd aftenens vært, gårdejer Jens Buhl, velkommen, og man strøg flaget syngende ‘Hil dig vor fane’. Det var et smukt og betagende øjeblik at se denne flok syngende danske ungdom i den smukke have medens det smukke flag blev sænket.

Efter at man havde drukket kaffe, samledes man inde i stuerne, hvor Gunnar Nielsen under stort bifald læste nogle morsomme fortællinger. Efter oplæsningen bragtes fra V.U. og Harte Ungdomsforening en tak til Gunnar Nielsen og aftenens vært, en tak, der udmundede i et kraftigt leve for familien Buhl. Derefter havde hr. Buhl ordet og holdt en varm og gribende tale til de unge. […] Gårdejer Buhl sluttede med et kraftigt ønske om at fremtiden må bringe lyse og lykkelige kår til et frit Danmark beboet af fire danske. Efter ‘Der er et yndigt land’, sluttede aftenen med ‘Altid frejdig’.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. juli 1943

1943 – Faneindvielse på Landerupgaard

Grænseforeningen for Sdr. Vilstrup, Herslev m.fl. sogne har af Danmarkssamfundet fået skænket en fane, som blev indviet ved et møde på Landerupgaard lørdag aften. Forstander Boje Rasmussen bød velkommen, særlig til aftenens taler, gdr. Andersen, Kongsbjerg, og fortalte om den smukke gave, Grænseforeningen havde fået. Til tonerne af fanemarchen blev to faner båret ind, Landerupgaards fane båret af en af de store drenge, og den nye fane, båret af en lille Flensborg-dreng. Lærer Haugaard, Højrup, talte for kongen, gdr. Andersen for fædrelandet og Boje Rasmussen for Grænseforeningen, idet de slog hver et søm i fanen.

Boje Rasmussen mindedes Grænseforeningens afdøde formand og to andre af foreningens ledelse, som i årets løb er døde. Også de faldne Sydslesvigere mindedes man. Efter højtideligheden holdt gdr. Andersen et interessant foredrag. Ved kaffebordet blev der talt og sunget. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. februar 1943.

1942 – Den dræbte drengs jordefærd

Lørdag eftermiddag begravedes fra kapellet på Den Nye Kirkegård den 11-årige Børge Leif Andersen, der i tirsdags blev dræbt under Troldhedetoget. Et usædvanligt stort følge havde fyldt kapellet til sidste plads, og til den lille blomstersmykkede kiste var der sendt et væld af smukke kranse, hvoraf flere signerede.

I kapellet talte pastor Tobiassen smukt og gribende om Børge, der havde fået en så frygtelig død. Pastoren skildrede ham som en god dreng og udtalte trøstende ord til fru Andersen, der få år efter mandens død nu igen pludselig var blevet ramt af en så stor sorg. Ved graven forrettede pastor Tobiassen jordpåkastelsen, og der blev talt af forstander Forchammer, Døvstummeinstituttet i Fredericia. Også han skildrede Børge som en god og hjælpsom dreng, som man havde været glade for på instituttet, og man vil savne hans glade og frejdige væsen i fremtiden.

Kilde: Kolding Avis, 17. august 1942.

1942 – 15 drenge kæntrede midt på fjorden

Men båden var synkefri, og føreren tabte ikke hovedet.

I går eftermiddags ved 5-tiden indtraf der en farlig situation på Kolding Fjord. En båd med 15 drenge fra optagelseshjemmet i Drejens kæntrede midt på fjorden, omtrent ud for Løverodde, men heldigvis slap drengene med forskrækkelsen og en våd trøje.

Forstander Kjelstrup, Drejens, har anskaffet sig en af marinens redningsbåde, der er synkefri, idet de er forsynet med luftkasser, og i denne båd sejlede forstanderens voksne søn, Poul Gunnar Kjelstrup, der for tiden er hjemme på sommerferie, ud med de 15 drenge for at lade dem få en tur på fjorden. Båden var forsynet med sejl, og en kastevind kæntrede den ellers så solide båd, da man befandt sig midt ude på fjorden. Heldigvis tabte den unge Kjelstrup ikke besindelsen, men fik drengene beroligede. De havde alle holdt sig fast ved båden, og i løbet af kort tid var de alle kommet op på bådens køl, hvor de for så vidt var i sikkerhed, som luftpontonerne let kunne bære båden.

Uheldet var straks blevet observeret fra land, idet en søn af manufakturhandler Pedersen (Pedersen & Albrechtsen) fra familiens sommerhus havde set båden vende rundt. Han alarmerede sin moder, som straks underrettede lods Kofoed om kæntringen. Lodsen startede øjeblikkelig sin båd og nåede hurtigt ud til det kæntrede fartøj, hvor han fik drengene og den unge Kjelstrup om bord, ligesom han fik den kæntrede redningsbåd på slæb. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. juli 1942.

1942 – Regnmanglen ved at blive en katastrofe for landbruget.

Der er endnu intet græs på markerne, men mange steder har man hverken roer eller halm til kreaturerne.

De sidste dages ustadige vejr havde hos landmændene – og hos alle andre forsåvidt også – givet håb om, at det skulle ende med en god regn, en rigtig bundbløde, som er så hårdt tiltrængt i øjeblikket for alle de livsnødvendige vækster. Men det blev kun blæst med sandfygning på de letter jorder. Stormen i går, som varede lige til hen på aftenen, stilnede pludselig kort før midnat af, og det blev helt stille, og alle tegn til regn forvandt. Og i morges stod man da også op i det herligste stille solskinsvejr, som man under andre forhold ville have glædet sig ved. Jorden var ganske vist hvid af rim, og det havde frosset 2-3 grader.

Køerne må leve af luft og bevægelse. Det går ud over produktionen.

Det er naturligvis en skuffelse at vågne op til et sådant vejr, siger formanden for Kolding Omegns Landboforening, forstander Overgaard, Ladelund, på vor henvendelse. Nattefrost og solskin om dagen er aldrig godt. Det, vi trænger til, er en rigtig stor regn. Så ville der snart komme gang i græsset. For endnu er der ingenting på markerne. Mange steder må man af nød og betryk sætte kreaturerne ud, fordi halm og roer er sluppet op, men de må leve af luft og bevægelse. De par grønne spirer, der er på græsmarkerne, stiller ingen sult, og når græsset allerede nu gnaves hård af, vil der ikke blive meget i sommer. En del landmænd må gå til at reducere besætningerne yderligere. Der er ingen anden udvej. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. maj 1942.