Tag: forstander

1943 – Faneindvielse på Landerupgaard

Jacob Krause Leave a comment

Grænseforeningen for Sdr. Vilstrup, Herslev m.fl. sogne har af Danmarkssamfundet fået skænket en fane, som blev indviet ved et møde på Landerupgaard lørdag aften. Forstander Boje Rasmussen bød velkommen, særlig til aftenens taler, gdr. Andersen, Kongsbjerg, og fortalte om den smukke gave, Grænseforeningen havde fået. Til tonerne af fanemarchen blev to faner båret ind, Landerupgaards fane båret af en af de store drenge, og den nye fane, båret af en lille Flensborg-dreng. Lærer Haugaard, Højrup, talte for kongen, gdr. Andersen for fædrelandet og Boje Rasmussen for Grænseforeningen, idet de slog hver et søm i fanen.

Boje Rasmussen mindedes Grænseforeningens afdøde formand og to andre af foreningens ledelse, som i årets løb er døde. Også de faldne Sydslesvigere mindedes man. Efter højtideligheden holdt gdr. Andersen et interessant foredrag. Ved kaffebordet blev der talt og sunget. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. februar 1943.

1942 – Den dræbte drengs jordefærd

Jacob Krause Leave a comment

Lørdag eftermiddag begravedes fra kapellet på Den Nye Kirkegård den 11-årige Børge Leif Andersen, der i tirsdags blev dræbt under Troldhedetoget. Et usædvanligt stort følge havde fyldt kapellet til sidste plads, og til den lille blomstersmykkede kiste var der sendt et væld af smukke kranse, hvoraf flere signerede.

I kapellet talte pastor Tobiassen smukt og gribende om Børge, der havde fået en så frygtelig død. Pastoren skildrede ham som en god dreng og udtalte trøstende ord til fru Andersen, der få år efter mandens død nu igen pludselig var blevet ramt af en så stor sorg. Ved graven forrettede pastor Tobiassen jordpåkastelsen, og der blev talt af forstander Forchammer, Døvstummeinstituttet i Fredericia. Også han skildrede Børge som en god og hjælpsom dreng, som man havde været glade for på instituttet, og man vil savne hans glade og frejdige væsen i fremtiden.

Kilde: Kolding Avis, 17. august 1942.

1942 – 15 drenge kæntrede midt på fjorden

Jacob Krause Leave a comment

Men båden var synkefri, og føreren tabte ikke hovedet.

I går eftermiddags ved 5-tiden indtraf der en farlig situation på Kolding Fjord. En båd med 15 drenge fra optagelseshjemmet i Drejens kæntrede midt på fjorden, omtrent ud for Løverodde, men heldigvis slap drengene med forskrækkelsen og en våd trøje.

Forstander Kjelstrup, Drejens, har anskaffet sig en af marinens redningsbåde, der er synkefri, idet de er forsynet med luftkasser, og i denne båd sejlede forstanderens voksne søn, Poul Gunnar Kjelstrup, der for tiden er hjemme på sommerferie, ud med de 15 drenge for at lade dem få en tur på fjorden. Båden var forsynet med sejl, og en kastevind kæntrede den ellers så solide båd, da man befandt sig midt ude på fjorden. Heldigvis tabte den unge Kjelstrup ikke besindelsen, men fik drengene beroligede. De havde alle holdt sig fast ved båden, og i løbet af kort tid var de alle kommet op på bådens køl, hvor de for så vidt var i sikkerhed, som luftpontonerne let kunne bære båden.

Uheldet var straks blevet observeret fra land, idet en søn af manufakturhandler Pedersen (Pedersen & Albrechtsen) fra familiens sommerhus havde set båden vende rundt. Han alarmerede sin moder, som straks underrettede lods Kofoed om kæntringen. Lodsen startede øjeblikkelig sin båd og nåede hurtigt ud til det kæntrede fartøj, hvor han fik drengene og den unge Kjelstrup om bord, ligesom han fik den kæntrede redningsbåd på slæb. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. juli 1942.

1942 – Regnmanglen ved at blive en katastrofe for landbruget.

Jacob Krause Leave a comment

Der er endnu intet græs på markerne, men mange steder har man hverken roer eller halm til kreaturerne.

De sidste dages ustadige vejr havde hos landmændene – og hos alle andre forsåvidt også – givet håb om, at det skulle ende med en god regn, en rigtig bundbløde, som er så hårdt tiltrængt i øjeblikket for alle de livsnødvendige vækster. Men det blev kun blæst med sandfygning på de letter jorder. Stormen i går, som varede lige til hen på aftenen, stilnede pludselig kort før midnat af, og det blev helt stille, og alle tegn til regn forvandt. Og i morges stod man da også op i det herligste stille solskinsvejr, som man under andre forhold ville have glædet sig ved. Jorden var ganske vist hvid af rim, og det havde frosset 2-3 grader.

Køerne må leve af luft og bevægelse. Det går ud over produktionen.

Det er naturligvis en skuffelse at vågne op til et sådant vejr, siger formanden for Kolding Omegns Landboforening, forstander Overgaard, Ladelund, på vor henvendelse. Nattefrost og solskin om dagen er aldrig godt. Det, vi trænger til, er en rigtig stor regn. Så ville der snart komme gang i græsset. For endnu er der ingenting på markerne. Mange steder må man af nød og betryk sætte kreaturerne ud, fordi halm og roer er sluppet op, men de må leve af luft og bevægelse. De par grønne spirer, der er på græsmarkerne, stiller ingen sult, og når græsset allerede nu gnaves hård af, vil der ikke blive meget i sommer. En del landmænd må gå til at reducere besætningerne yderligere. Der er ingen anden udvej. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. maj 1942.

1942 – Afslutnings-højtidelighed på Teknisk Skole

Jacob Krause Leave a comment

34 elever bestod med ros. 8 fik flidspræmie.

Teknisk Skole sluttede søndag eftermiddag vinterens arbejde. Der havde i et par dage været udstilling af elevarbejde på skolen, og elevernes samledes nu med lærere og forstanderen samt skolens bestyrelse til en afslutningshøjtidelighed i skolens sal.

Formanden, brandinspektør Bach, mindedes malermester Grün, der havde været medlem af bestyrelsen, konsul H. Hansen, som havde været censor ved skolen og fru Elli Krohn, som var sproglærerinde ved skolen. Derefter aflagde forstander H. L. Hansen beretning, hvori han bl.a. udtalte følgende:

Opgang i lærlinge-antallet

Vi begyndte skoleåret d. 1. september i fjor, og har, belært at de foregående vintre, forsøgt at bøde på den vanskelige brændselssituation ved at holde vinterferie i januar måned. Selv om vinteren først tog rigtig fat i midten af januar, har den varet længere, end vi havde ventet, men vi er dog kommet over den uden særlig store vanskeligheder. Vi har fået den varme, der var nødvendigt, selv om vi har måttet klare os med det danske brændsel. Skoleåret har ikke været præget af særlige begivenheder, undervisningen er foregået programmæssigt, selv om vi har følt savnet af de lokaler, vi har måttet undvære. Med hensyn til forholdet til vore lejere (tyskerne, red.), kan jeg sige, at dette har været upåklageligt i enhver retning. Dette borger også for, at vor håndværkerungdom er en oplyst, fornuftig og målbevidst ungdom, der er sit ansvar bevidst overfor vort land. […]

Skolens elevtal har i aftenskolen været 328 elever, i dagskolen 127. […] Der har været undervist af 23 lærere i dagskolen og 36 i aftenskolen. Der er i år dimitteret 19 elever fra Bygmesterskolen, disse fik udleveret deres eksamensbevis ved en særlig afslutning den 31. marts, men deres tegninger vil De have bemærket på udstillingen.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 28. april 1942.

1941 – Boligmanglen for landarbejdere

Jacob Krause Leave a comment

I sin sidste landøkonomiske månedsoversigt i radioen kom forstander Johs. Petersen-Dalum også ind på, hvorledes efterårsarbejdet i landbruget – navnlig roeoptagningen – var blevet klaret, og han mente, at der de fleste steder havde været den fornødne arbejdskraft til rådighed til rettidig bjergning af roehøsten, såvel rod som top; men, føjede han til, i nogle egne af landet har det dog knebet hårdt at skaffe den fornødne arbejdskraft til dette betydningsfulde landbrugsarbejde, og han lod falde en bemærkning om, at det ikke rimede godt sammen, at der overhovedet kunne forekomme mangel på arbejdere til nødvendigt landbrugsarbejde samtidigt med, at der fra stat og kommuner ofredes mægtige beløb for at skaffe beskæftigelse til de mange ledige hænder. Dette forhold må og skal rettes, udtalte forstanderen. […]

Og på speakerens direkte spørgsmål om, hvad grunden kunne være til, at så mange landarbejdere boede i købstæderne, blev der svaret, at det simpelthen lå i, at der ikke var boliger til dem ude i landbyerne, hvor de søgte arbejde! Af mangel på boliger på landet måtte de søge bopæl inde i byerne og så finde sig i den lange daglige cykeltur til og fra deres arbejde. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 9. december 1941.