1942 – General With i Kolding

Det frie Nord er en forsvarsforening, som vil bekæmpe den radikale selvopgivelses-propaganda.

’Frie ord om nordisk forsvarsforbund’ lød titlen på general E. Withs foredrag i aftes på Hotel Kolding ved Det frie Nords møde. Generalen talte for en tætpakket sal, og det, han sagde, var også – som lovet – særdeles frit. i 2 timer holdt han med temperament og kraft forsamlingen i ånde, idet han langede ud til højre og venstre, mest til de radikale, og sluttede med at konkludere sit foredrag i, at “den 9. april bærer vi ganske selv skylden for”, idet et stærkt nordisk forsvarsforbund ville have afskaffet det militære tomrum, som nødvendiggjorde besættelsen af Danmark og Norge, og desuden rimeligvis kunne have hindret overfaldet på Finland. […]

General With vil genvække forsvarsviljen i vort folk

Efter at man havde sunget ‘Jeg vil værget mit land’, fik general With ordet. Foreningen Det Frie Nord har to opgaver, sagde han indledede. For det første vækkelsen af forsvarsviljen i vort folk og dernæst at fremme forståelsen for, at Nordens fremtid og frihed må bygges på et fællesnordisk forsvarsforbund og ikke på drømmelandet Genève. Generalen kom ind på en omtale af den radikale ‘Hvad kan det nytte’-agitation, der drives under paraplyen Dansk Samling, en “paraply”, som generalen ikke selv var under under – og han var for resten heller ikke medlem af Det konservative Folkeparti, men tværtimod på kant med dets formand. Han gennemgik forskellige afsnit fra historien vedrørende det nordiske samarbejde. […]

Vil ikke kræve nogen ny forsvarslov nu, men berede den

Jeg vil ikke som min kollega, oberst Jessen, kræve en ny forsvarsordning i dag. Vi kender jo ikke krigens resultat. Jeg ønsker kun at være med til at vække forsvarsviljen, således at den er der, den dag, der kræves handling. Vi frelses kun med viljen til livet. Denne vilje lever i dag i hjemmefrontens stille kamp for vor fremtid. Det radikale partis agitation har været og er desværre stadig selvopgivelsens forfalskede propaganda (hørt). Vi ønsker kun et neutralitetsværn, som er udtryk for vor fredsvilje. […]

Efter at fru Heiberg-Jørgensen havde takket, gav den aldrende general, der nu er at par og halvfjerds, men i ungdommelig vigør, nogle praktiske oplysninger, og mødet sluttede med ‘Kongernes Konge’. Der indlemmes 60 nye medlemmer, så afdelingen (i Kolding red.) nu har 126; men man skulle gerne meget højere op.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. april 1942.

1942 – Sveriges forsvarsudgifter er nu oppe på 7 milliarder kroner

Forsvarsministeren om landets vanskelige stilling. Sverige ønsker ikke trællenes fred, men det frie folks fred.

Stockholm, tirsdag. (R.B.).

I Handelshøjskolens aula begyndte i dag en konference om aktuelle forsvarsspørgsmål, arrangeret af Folkeberedskabet og Centralkomiteen for det frivillige Forsvarsarbejde. Efter en indledningshøjtidelighed, hvorunder der afsendtes telegrafisk hilsen til kongen, talte forsvarsminister Sköld, der bl.a. sagde:

Vi ønsker ikke at bevare den fred, som kaldes trællenes fred. Det er den frie mands, den frie kvindes og det frie folks fred, vi ønskerat bevare. For os gælder det om at overbevise de krigsførende om, at vi mener det alvorligt, når vi siger, at ingen, der ikke selv angriber os, behøver at regne med Sverige som modstander. Vor politik må være et kompromis mellem vore principper og det hensigtsmæssige, men der kan når som helst opstår den situation, at et stærkt strategisk krav bringer en af de krigsførende magter til at krænke vore rettigheder, og så er vor mulighed for at bevare freden kun ringe, hvor forsigtige og kloge vi end er. Men når vi gør vort yderste, har vi altid vor gode samvittighed, hvordan så end situationen udvikler sig. […]

Ministeren kom derefter ind på beregningerne til det nye forsvarsbudget, hvorefter levestandarten ved et forsvarsbudget på 750 mill. kr. skulle forringes med 6 pct. Sveriges virkelige forsvarsudgifter er nu ca. 10 gange så store, som beløbet 750 mill. kr. angiver. Det vanskelige ligger i at nå op på toppen. Det kan ikke anses for at være ubilligt at lade de kommende slægter være med til at være denne byrde, hvis Sverige derved bevarer freden og selvstændigheden.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 25. marts 1942.

1942 – Ingen engelske planer om invasion i Danmark?

Engelsk militærskribent mener, at Kanalkysten er det eneste sted, hvor invasionen på det europæiske fastland kan finde sted.

London via Stockholm. S.T.B.

Danmark, Norge og Italien kan ikke komme i betragtning som landgangssteder ved en eventuel allieret invasion på det europæiske fastland, erklærer den kendte britiske militærskribent, generalmajor A. F. J. Fuller i en artikel i Sunday Picturial. I artiklen, som bærer overskriften ‘Hvor skal vi invadere?’ erklærer Fuller bl.a. at i Norge er baglandets natur af en sådan art, at selv en forholdsvis lille styrke vil kunne forsvare det, og det vil derfor være mere end uklogt, at forsøge landgang her. Italien kan heller ikke komme i betragtning, efter at det planlagte fremstød til Tripolis er mislykkedes. Landet forsvares af en stærk flåde, som støttes af en ikke mindre stærk luftstyrke. Det vil i hvert fald være nødvendigt at besætte Sicilien først, holde denne ø og udbygge den til en første rangs landgangsbasis.

Danmark, erklærer generalmajoren videre, har ikke en eneste troppeudskibningshavn, som det er værd at nævne, og desuden ligger landet så tæt op ad det egentlige Tyskland, at en invasionsstyrke vil møde en overvældende modstand fra luftvåbenet. Fuller slutter med den konklusion, at Kanalkysten, især Belgien og Holland, som kun ligger få timer fra Royal Airforces hjemmebaser, i virkeligheden er den eneste strækning, som kan komme på tale […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. marts 1942.

1942 – Onsdagens tyske hærberetning

Førerhovedkvarteret (RB.)

Værnemagtens overkommando meddeler:

På indeslutningsfronten ved Sebastopol blev sovjetrussiske styrker indesluttet og ødelagt under forsøg på at bryde gennem de tyske stillinger. Medens der blev tilføjet fjenden svære, blodige tab, blev der taget 940 fanger og erobret 16 panservogne og mange maskingeværer og granatkastere.

I Donez-området gentog fjenden sine forgæves angreb. I modangreb tilintetgjorde bjergjægere, panser- og flyvestyrker i eksemplarisk samarbejdet et fjendtligt kavallerikorps. Vore panservogne stødte ind i den vigende fjende og tilføjede ham svære tab.

Fjendtlige angreb forskellige steder på den mellemste og den nordlige front blev resultatløse. Ved et lokalt angreb, som vi selv foretog, blev fjenden kastet ud af sine stillinger. Herunder indtog S.S.-legionen ‘Flandern’ 25 fjendtlige betonstillinger i forbitrede kampe. Den 2. og 3. marts mistede fjenden ved Østfronten i alt 75 panservogne.

Ved træfning mellem tyske minestrygere og britiske hurtigbåde i Kanalen blev en fjendtlig hurtigbåd beskadiget ved flere træffere.

I Nordafrika blev ørkenflyvepladsen El Kabrit ved Suezkkanalen syd for den store Bittersø angrebet af tyske kampflyvemaskiner natten til den 3. marts. Der opstod store brande og fremkaldtes kraftige eksplosioner i hangarer, benzinlagre og andre bygninger på flyvepladsen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. marts 1942.

1942 – Hitler erklærer: 1942 bliver et sejrens år

Men om krigen afsluttes i dette år ved Hitler ikke.

Sportspaladset var festligt udsmykket med Rigets og dets allieredes farver. På de forreste rækker havde næsten alle rigsministrene, generalerne, æresgæsterne samt et stort antal sårede soldater taget plads og hilste Hitler med stormende begejstring, da han i sin tale fredag eftermiddag gav udtryk for troen på sejren for de unge folk, der kæmper for deres eksistens. I sin to timer lange tale (som vi her gengiver i stærkt sammentrængt form, da talen jo blev udsendt i radioen), lykønskede Hitler Japan til, at det havde slået til sine fjender i stedet for vedblivende at vise tålmodighed.

Han erklærede, at antallet af undervandsbåde er steget uhyre, og at de fjendtlige konvojer på alle have ville opleve, hvorledes de tyske undervandsbåde arbejder. Forandringen af krigen mod øst til en forsvarskrig var ikke bleven gennemtvungen af russerne, men var nødvendiggjort af den frygtelige kulde. Hitler havde selv påtaget sig ansvaret herfor. Vinteren var, fortsatte han, den østlige modstanders store håb, men de vil blive skuffet. I overskuelig fremtid vil vinterens magt blive brudt, og da indtræder det øjeblik, da den tyske musketer kan tage tilløb til det afgørende sejrrige slag. Omstillingen fra angreb til forsvar er lykkedes. Hvor modstanderen end vil træde op i dette år, vil han blive slået som hidtil, og året vil atter blive et sejrens år. Tyskland vil også til foråret være jævnbyrdig med modstanderen i talmæssig henseende. Jeg har fornylig i den erkendelse, at det, der var forberedt, langtfra kunne være tilstrækkeligt til at beskytte mod frosten, rettet en appel til det tyske folk. Denne appel var ensbetydende med en afstemning. Når de andre taler om demokrati, kan det siges: Her er det sande demokrati. Det viste sig i de dage, da et helt folk gav frivilligt.

Hvorledes dette år vil slutte, ved jeg ikke.

Jeg kan på denne 30. januar kun forsikre ét: Hvorledes dette år vil afslutte, véd jeg ikke; men ét er jeg klar over: hvor modstanderen end optræder, vil vi i dette år slå ham ligesom hidtil. Det vil atter være et år med store sejre. Vi må ikke engang drage en sammenligning f.eks. med Frederik den Stores tid. Frederik den Store måtte kæmpe mod en overmagt, der ligefrem var knusende. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. januar 1942.

1941 – Engelsk forsøg på landgang i Norge

Den tyske værnemagts beretning for søndag.

Førerhovedkvarteret.

Værnemagtens overkommando meddeler bl.a.:

[…] Britiske søstridskræfter forsøgte den 27. december en overfaldsagtig aktion mod to afsides punkter på den norske kyst. Efter korte heftige kampe ved hærens og flådens lokale vagttropper blev de britiske landgangsafdelinger fordrevet. De trak sig tilbage til deres skibe. Tyske kampmaskiner sænkede en torpedojager i de flygtende krigsskibeeskadre og beskadigede en krydser og endnu en torpedojager. Under luftkampen og af luftværnsartilleriet blev 19 fjendtlige bombemaskiner skudt ned. Da fjendens nærmede sig, blev den tyske forpostbåd FÖHN angrebet af talrige britiske bombemaskiner. Forpostbåden skød en fjendtlig maskine ned og gik derefter tabt under heltemodig kamp mod en britisk krydser og flere torpedojageres overlegne ild. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 29. december 1941.

1941 – De finske arbejdere ønsker ingen erobringer, men de vil forsvare og sikre grænserne

Bemærkelsesværdig artikel i det finske Socialdemokratis hovedorgan tager afstand fra de storfinske drømmerier.

Pol. bringer i et Stockholm-telegram et uddrag af en interessant og højaktuel artikel, som det finske Socialdemokratis hovedorgan ‘Suomen Socialdemkokratii’ har offentliggjort . Det hedder i artiklen bl.a.:

Vi understreger forskellen mellem vore militære og vore politiske mål. Militært må vi uskadeliggøre fjendens hære og derfor også overskride den historiske grænse og besætte fjernere liggende områder. Dermed er det imidlertid ikke sagt, at vi ved fredsslutningen har i sinde at forene disse områder med riget. Enkelte personer og grupper har ganske vist fremsat udtalelser, der kunne tyde på dette, og i visse storfinske kredse har man villet karakterisere vor krig på anden måde end i ansvarlige politiske kredse.

Bladet understreger derefter, at der fortsat er tale om en forsvarskrig og skriver, at der blandt arbejderne ikke findes nogen begejstring for erobringerne på den anden side af grænserne. At forsvare og sikre grænserne er derimod en anden sag, hedder det videre i artiklen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 29. oktober 1941.

1941 – Desperat forsvar af Moskva

Berlin synes forberedt på, at det kan vare nogen tid endnu, inden byen falder, men dens skæbne er beseglet.

Stalin-regeringen har åbenbart til hensigt at forsvare Moskva med alle midler. Mænd og kvinder deltager i forsvaret. Der bygges barrikader i gaderne, huse omdannes til små fæstninger, og alle, der ikke deltager i forsvaret, er blevet sendt bort fra området. DNB meddeler over Amsterdam: Efter hvad Londons Radio meddeler, bliver der langs de landeveje, som fører til den sovjetrussiske hovedstad, anlagt nye forsvarslinjer. Moskvas forstæder er blevet fuldstændig forvandlede som følge af de her anlagte forsvarsanlæg. STB meddeler over Helsingfors, at man over en radiostation i Moskva har hørt en speaker sige:

Hver morgen kan man konstatere, hvorledes de yderste forsvarslinjer har fjernet sig længere og længere fra byens centrum. Snart vil Sovjethovedstaden være omgivet af en ring af forsvarsværker, der forbinder gade til gade. Bag forsvarslinjerne uddannes nye mænd og kvinder, hele borgerkrigens strategi, tages nu i tjeneste.

Forsvarerne uden militær uddannelse

I en STB-korrespondance fra Berlin i dag hedder det: Moskva forsvares nu i det væsentligste af reservetropper, hastigt uddannede mænd og kvinder, der praktisk talt er uden militær uddannelse. Byens skæbne kan betragtes som beseglet, selv om dette ikke behøver at betyde, at byen vil falde omgående. Man minder om, at Madrid holdt sig længe. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 20. oktober 1941.