Tag: Forsvar

1943 – Slutkampen om Stalingrad

Jacob Krause Leave a comment

Tysk melding: Stormen på Stalingrad kostede russerne 300.000 mand og 1.000 tanks.

Berlin, INT. onsdag formiddag.

Meddelelsen om, at også den sidste tyske modstand i Stalingrad nu er brudt sammen under de langt overlegne russiske masseangreb, var ventet. Militære kredse benytter lejligheden til endnu en gang at fremhæve den tapperhed, med hvilken de tyske og rumænske forsvarere har kæmpet. I 2½ måned har de modstået de sovjetrussiske masseangreb. Kampene er udkæmpet under de vanskeligste betingelser. I ugevis har forsvaret været uden den mindste forbindelse med den øvrige tyske hær, og de kæmpende soldaters kår er blevet værre for hver dag. Men alligevel holdt den 6. tyske armés soldater stand, ikke blot, fordi det var blevet befalet dem, men fordi enhver af dem var klar over, at der tilkom netop deres kamp for den allerstørste betydning. Mere end 300.000 russiske soldater har mistet livet under deres utallige stormløb mod dette heltemodige tyske forsvar, fremhæver tyske, militære kredse, og over 1.000 russiske tanks og panservogne er blevet liggende som vrag foran de tyske forsvarslinjer.

Allerede i slutningen af november forkyndte den russiske hærledelse, at Stalingrads fald var umiddelbart forestående. Flere uger senere måtte russerne så indrømme, at det tyske forsvars modstandskraft var ubrudt. Tilbud om kapitulation blev pure afvist. Men kampen på Ruslands umådelige stepper går videre. I denne store kamp er Stalingrad ganske vist kun en lokal episode, men de tyske forsvarers holdning er et lysende eksempel for hele det tyske folk. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. februar 1943.

1942 – Russerne kaster uden ophør panser, rytteri og fodfolk frem mod de tyske forsvarslinjer

Jacob Krause Leave a comment

Tyske krigskorrespondenters skildring af kampene på Østfronten

Berlin, STB, onsdag form.

Kamphandlingerne på Kalinin-Toropez frontafsnittet skildres i dag i nogle krigskorrespondentberetninger. Det fremhæves, at fronten her kun består af støttepunkter, og nu, da sumpe og moser er frosset til, er den front, som skal forsvares, betydeligt længere end om sommeren, hvor disse strækninger danner en naturlig spærrezone. Tyskerne har imidlertid været forberedt på de nuværende russiske angreb, og de enkelte støttepunkter ligner små fæstninger. Det kan ikke undgås, at fjenden er i stand til at bryde ind hist og her, men de fleste af disse fjendtlige stødkiler er blevet omringet og tilintetgjort. Forholdene stiller enorme krav til soldaterne. Sigtbarheden er om dagen kun 20 meter. Snestorme af uhørt voldsomhed raser. En mur af snetykning rejser sig foran soldaterne, og de kan kun med anspændte øren gennem uvejrets hylen kun svagt høre larmen af motorer, artilleri og maskingevær.

Kampen er hård og forbitret. Uden pauser kaster fjenden nye panserbrigader, kavaleri og infanteri frem mod de tyske linjer. Russerne er talmæssigt langt overlegne; men deres angreb afvises i en hvirvel af sne og stål, mens det tyske luftvåben lader bomberne hagle over forsyningsvejene, der er tæt fyldt med kolonner og lastbiler. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. december 1942.

1942 – Tyskerne marcherer i dag ind i det ubesatte Frankrig

Jacob Krause Leave a comment

Tyske og franske tropper vil side om side forsvare fransk territorium

Paris Radio meddeler, at tyske tropper har fået ordre til at rykke ind i det ubesatte Frankrig, og at tyske troppestyrker nu er på vej til Marseille, Rigskansler Hitler har sendt marskal Pétain et budskab, i hvilket det hedder, at de tyske soldater nu side om side med det franske folk og de franske soldater vil forsvare fransk territorium.

Formålet er at forhindre en gentagelse af Nordafrika i Sydfrankrig. Allieret plan om angreb på Korsika og den sydfranske kyst.

Føreren har tilstillet den franske statschef følgende brev, der tidligt i dag blev oplæst i den franske radio:

Hr. marskal! Siden den dag, da mit folks skæbne kaldte mig, har jeg ærligt bestræbt mig for at tilvejebringe et bedre forhold til Frankrig, selv med store ofre fra Tysklands side. når disse forsøg forblev uden resultat, var det ikke min skyld. De krigserklæringer, som England og Frankrig den 8. september tilstillede Tyskland, har derfor berørt mig og det tyske folk så meget dybere, som der hverken for England eller Frankrig fandtes nogen blot gyldig grund herfor. Det hurtige felttog, der endte så ulykkeligt for Frankrig, har trods alt ikke kunne befri mig for den tanke, at lade spørgsmålet om tilvejebringelsen af en bedre europæisk solidaritet stå åbent i hvert fald for fremtiden. jeg har derfor ikke i våbentilstandsbetingelserne indføjet noget, der ville havet i modstrid med de i præamblen bebudede mål eller ikke ville have været ubetinget nødvendig i denne forstand.

Det tyske rige har derfor heller ikke udnyttet Frankrigs daværende svaghed for at foretage afpresninger, men kun krævet, hvad en sejrherre i et sådant tilfælde er nødt til at kræve, nemlig sikring af resultatet, dvs. garanti for, at våbentilstanden ikke betyder en forbigående episode, men krigens faktiske afslutning og endelig, at denne våbentilstand som følge af sin mildhed medføre en forværring af det tyske riges militære situation i tilfælde af, at krigen skulle blive forlænget ved Frankrigs tidligere allieredes uforsonlighed. Tyskland rejste dengang intet krav om den franske krigsflåde, og det har heller ikke på mindste måde grebet ind i den franske regerings suverænitet og dets kolonirige. […]

Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. november 1942.

1942 – Hitler om krigen

Jacob Krause Leave a comment

Programmet for i år: Holde det, som må holdes – angribe, hvor det er nødvendigt.

Berlin, RB.

Rigskansler Adolf Hitler talte i aftes i Berlins Sportspalads i anledning af åbningen af den nye Vinterhjælp. Til mødet havde indfundet sig en række fremtrædende personligheder, blandt hvilke særlig generalfeltmarskal Keitel og den øverstbefalende over aksetropperne i Nordafrika, generalfeltmarskal Rommel, hilstes med stormende jubel af forsamlingen, der talte mange tusinde mennesker. Rigskansler Göbbels aflagde til at begynde med en beretning om krigsvinterhjælpen i det forløbne år.

I sin tale erklærede Hitler bl.a.:

Vor tro er, at vi må slå fjenden indtil den endelige sejr, og at dette vil ske. Stalingrad vil blive indtaget. Modstanderne kan stole herpå. Året 1942 ligger bag os. I mine øjne den mest skæbnebetonede prøvelse for det tyske folk, nemlig vinteren 1941-42. Jeg tør vel nok sige, at i den vinter er det tyske folk og særlig dets værnemagt blevet vejet af forsynet. Noget værre kan og vil ikke komme mere. Det var en meget tung og meget hård prøvelse. Til trods herfor er vi ikke alene kommet over denne yderst tunge tid, men det er endog lykkedes os at nyopstille eller formere de angrebsdivisioner, som skulle indlede den fortsatte offensiv. Denne offensiv forløber nu ikke således, som vore modstandere måske havde tænkt sig. Jeg tror, vi kan, når vi ser tilbage, være tilfreds med de tre år, som ligger bag os.

Programmet for i år:

“For dette år har vi tilrettelagt os et meget simpelt program:

  1. Under alle omstændigheder at holde det, som må holdes. Det vil sige lade den anden løbe storm, hvor vi ikke slev agter at gå frem, jernhårdt at holde stillingen og afvente, hvem der nu først bliver træt her.
  2. Ubetinget at angribe dér, hvor angreb under alle omstændigheder er nødvendigt. Vort mål er ganske klart: tilintetgørelse af den højre arm af denne internationale sammensværgelse af kapitalisme, plutokrati og bolshevisme” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. oktober 1942.

1942 – Engelsk forsøg på landgang ved Kanalen

Jacob Krause Leave a comment

Slået tilbage af det tyske kystforsvar

Førerhovedkvarteret.

Værnemagtens overkommando meddeler bl.a.:

Et britisk landsgangsforsøg, som med små styrker blev gennemført ved Kanalkysten, blev slået tilbage af det tyske kystforsvar. Nogle fanger og våben faldt i vore hænder.

Under luftkampe i Kanalområdet mistede fjenden i går 24 flyvemaskiner. Større styrker bombeflyvere bombarderede natten til den 4. juni det britiske søstøttepunkt Poole ved den engelske sydkyst.

Britiske flyvemaskiner bombarderede sidste nat området ved Bremen og selv byen, overvejende med brandbomber. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. juni 1942.

1942 – General With i Kolding

Jacob Krause Leave a comment

Det frie Nord er en forsvarsforening, som vil bekæmpe den radikale selvopgivelses-propaganda.

’Frie ord om nordisk forsvarsforbund’ lød titlen på general E. Withs foredrag i aftes på Hotel Kolding ved Det frie Nords møde. Generalen talte for en tætpakket sal, og det, han sagde, var også – som lovet – særdeles frit. i 2 timer holdt han med temperament og kraft forsamlingen i ånde, idet han langede ud til højre og venstre, mest til de radikale, og sluttede med at konkludere sit foredrag i, at “den 9. april bærer vi ganske selv skylden for”, idet et stærkt nordisk forsvarsforbund ville have afskaffet det militære tomrum, som nødvendiggjorde besættelsen af Danmark og Norge, og desuden rimeligvis kunne have hindret overfaldet på Finland. […]

General With vil genvække forsvarsviljen i vort folk

Efter at man havde sunget ‘Jeg vil værget mit land’, fik general With ordet. Foreningen Det Frie Nord har to opgaver, sagde han indledede. For det første vækkelsen af forsvarsviljen i vort folk og dernæst at fremme forståelsen for, at Nordens fremtid og frihed må bygges på et fællesnordisk forsvarsforbund og ikke på drømmelandet Genève. Generalen kom ind på en omtale af den radikale ‘Hvad kan det nytte’-agitation, der drives under paraplyen Dansk Samling, en “paraply”, som generalen ikke selv var under under – og han var for resten heller ikke medlem af Det konservative Folkeparti, men tværtimod på kant med dets formand. Han gennemgik forskellige afsnit fra historien vedrørende det nordiske samarbejde. […]

Vil ikke kræve nogen ny forsvarslov nu, men berede den

Jeg vil ikke som min kollega, oberst Jessen, kræve en ny forsvarsordning i dag. Vi kender jo ikke krigens resultat. Jeg ønsker kun at være med til at vække forsvarsviljen, således at den er der, den dag, der kræves handling. Vi frelses kun med viljen til livet. Denne vilje lever i dag i hjemmefrontens stille kamp for vor fremtid. Det radikale partis agitation har været og er desværre stadig selvopgivelsens forfalskede propaganda (hørt). Vi ønsker kun et neutralitetsværn, som er udtryk for vor fredsvilje. […]

Efter at fru Heiberg-Jørgensen havde takket, gav den aldrende general, der nu er at par og halvfjerds, men i ungdommelig vigør, nogle praktiske oplysninger, og mødet sluttede med ‘Kongernes Konge’. Der indlemmes 60 nye medlemmer, så afdelingen (i Kolding red.) nu har 126; men man skulle gerne meget højere op.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. april 1942.

1942 – Sveriges forsvarsudgifter er nu oppe på 7 milliarder kroner

Jacob Krause Leave a comment

Forsvarsministeren om landets vanskelige stilling. Sverige ønsker ikke trællenes fred, men det frie folks fred.

Stockholm, tirsdag. (R.B.).

I Handelshøjskolens aula begyndte i dag en konference om aktuelle forsvarsspørgsmål, arrangeret af Folkeberedskabet og Centralkomiteen for det frivillige Forsvarsarbejde. Efter en indledningshøjtidelighed, hvorunder der afsendtes telegrafisk hilsen til kongen, talte forsvarsminister Sköld, der bl.a. sagde:

Vi ønsker ikke at bevare den fred, som kaldes trællenes fred. Det er den frie mands, den frie kvindes og det frie folks fred, vi ønskerat bevare. For os gælder det om at overbevise de krigsførende om, at vi mener det alvorligt, når vi siger, at ingen, der ikke selv angriber os, behøver at regne med Sverige som modstander. Vor politik må være et kompromis mellem vore principper og det hensigtsmæssige, men der kan når som helst opstår den situation, at et stærkt strategisk krav bringer en af de krigsførende magter til at krænke vore rettigheder, og så er vor mulighed for at bevare freden kun ringe, hvor forsigtige og kloge vi end er. Men når vi gør vort yderste, har vi altid vor gode samvittighed, hvordan så end situationen udvikler sig. […]

Ministeren kom derefter ind på beregningerne til det nye forsvarsbudget, hvorefter levestandarten ved et forsvarsbudget på 750 mill. kr. skulle forringes med 6 pct. Sveriges virkelige forsvarsudgifter er nu ca. 10 gange så store, som beløbet 750 mill. kr. angiver. Det vanskelige ligger i at nå op på toppen. Det kan ikke anses for at være ubilligt at lade de kommende slægter være med til at være denne byrde, hvis Sverige derved bevarer freden og selvstændigheden.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 25. marts 1942.

1942 – Ingen engelske planer om invasion i Danmark?

Jacob Krause Leave a comment

Engelsk militærskribent mener, at Kanalkysten er det eneste sted, hvor invasionen på det europæiske fastland kan finde sted.

London via Stockholm. S.T.B.

Danmark, Norge og Italien kan ikke komme i betragtning som landgangssteder ved en eventuel allieret invasion på det europæiske fastland, erklærer den kendte britiske militærskribent, generalmajor A. F. J. Fuller i en artikel i Sunday Picturial. I artiklen, som bærer overskriften ‘Hvor skal vi invadere?’ erklærer Fuller bl.a. at i Norge er baglandets natur af en sådan art, at selv en forholdsvis lille styrke vil kunne forsvare det, og det vil derfor være mere end uklogt, at forsøge landgang her. Italien kan heller ikke komme i betragtning, efter at det planlagte fremstød til Tripolis er mislykkedes. Landet forsvares af en stærk flåde, som støttes af en ikke mindre stærk luftstyrke. Det vil i hvert fald være nødvendigt at besætte Sicilien først, holde denne ø og udbygge den til en første rangs landgangsbasis.

Danmark, erklærer generalmajoren videre, har ikke en eneste troppeudskibningshavn, som det er værd at nævne, og desuden ligger landet så tæt op ad det egentlige Tyskland, at en invasionsstyrke vil møde en overvældende modstand fra luftvåbenet. Fuller slutter med den konklusion, at Kanalkysten, især Belgien og Holland, som kun ligger få timer fra Royal Airforces hjemmebaser, i virkeligheden er den eneste strækning, som kan komme på tale […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. marts 1942.