1941 – Desperat forsvar af Moskva

Berlin synes forberedt på, at det kan vare nogen tid endnu, inden byen falder, men dens skæbne er beseglet.

Stalin-regeringen har åbenbart til hensigt at forsvare Moskva med alle midler. Mænd og kvinder deltager i forsvaret. Der bygges barrikader i gaderne, huse omdannes til små fæstninger, og alle, der ikke deltager i forsvaret, er blevet sendt bort fra området. DNB meddeler over Amsterdam: Efter hvad Londons Radio meddeler, bliver der langs de landeveje, som fører til den sovjetrussiske hovedstad, anlagt nye forsvarslinjer. Moskvas forstæder er blevet fuldstændig forvandlede som følge af de her anlagte forsvarsanlæg. STB meddeler over Helsingfors, at man over en radiostation i Moskva har hørt en speaker sige:

Hver morgen kan man konstatere, hvorledes de yderste forsvarslinjer har fjernet sig længere og længere fra byens centrum. Snart vil Sovjethovedstaden være omgivet af en ring af forsvarsværker, der forbinder gade til gade. Bag forsvarslinjerne uddannes nye mænd og kvinder, hele borgerkrigens strategi, tages nu i tjeneste.

Forsvarerne uden militær uddannelse

I en STB-korrespondance fra Berlin i dag hedder det: Moskva forsvares nu i det væsentligste af reservetropper, hastigt uddannede mænd og kvinder, der praktisk talt er uden militær uddannelse. Byens skæbne kan betragtes som beseglet, selv om dette ikke behøver at betyde, at byen vil falde omgående. Man minder om, at Madrid holdt sig længe. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 20. oktober 1941.

1941 – Russerne truer med at brænde Leningrad

De forsvarer sig med dødsforagt, som ikke har set sit sidestykke i en moderne krig.

Hele den sovjetrussiske Østersøflåde deltager i Leningrads forsvar, og der foreligger udtalelser om, at det kan vare uger før byen falder, men det synes at knibe med levnedsmidler. Døgn efter døgn skrider det forfærdende drama frem. Der kæmpes om hvert eneste hus og bogstavelig talt hver fodsbred jord. Russerne forsvarer sig med en dødsforagt, som overgår alt, hvad den moderne krigshistorie hidtil har kunnet opvise. ‘Exchange Telegraph’ i London bringer i et telegram fra Moskva et opråb til Forsvarsrådet i Leningrad. Det hedder deri:

Vi vil forsvare Leningrad, som aldrig en by nogensinde i historien er blevet forsvaret. Tyskerne vil aldrig erobre byen, og de vil, hvis deres indmarch lykkes, kun finde en brændende ruin. […]

Kilde: Kolding Social-Demokrat, 19. september 1941.

1941 – Sveriges forsvar

Enigt folk bag beredskabsstyrke, rustningsfabrikker og forsvarsmilliarder
Sverige har i det halvandet år, storkrigen har varet, til stadighed haft meget store styrker inde. Noget nøjagtigt tal kan naturligvis ikke opgives – men man regner med at der gennem de sidste måneder har været indkaldt en beredskabsstyrke på ca. 300.000 mand, hvoraf dels med regelmæssigt mellemrum er blevet hjemsendt med våben for atter at blive indkaldt til videreuddannelse og supplerende våbentræning – almindeligvis i perioder på tre måneder, delvis i perioder på tre måneder. Rejsende, der har været i Sverige gennem den sidste tid har ikke kunnet undgå at lægge mærke til det overordentlig store antal uniformer, man så overalt. Svenskere forsvandt pludselig igen ud af deres erhverv eller deres arbejde, en direktør måtte overlade ledelsen af sin fabrik til andre, en lille cigarhandler måtte simpelthen lukke sin butik – ejerne var “någonstans i Sverige”, et eller andet sted i Sverige. […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 16. marts 1941

1940 – Alsing Andersens møde i Kolding

Vi minder om fhv. forsvarsminister Alsing Andersens møde i Kolding på søndag. Mødet holdes i Teatersalen, og det begynder kl. 15.30 præcis.

Medlemmer af Socialdemokratiet har adgang ved forevisning af medlemskort, og andre demokratiske partiers medlemmer kan få adgangskort ved henvendelse til deres respektive organisationer.

Vi opfordrer vore meningsfæller til at møde talrigt frem til dette interessante møde, der angår vort samfunds stilling under krig og krise […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 22. november 1940.

1940 – Vore arméer forener sig i et trofast våbenbroderskab

Hans Majestæt
Kongen af Italien, kejser af Æthiopen, Rom.

Forsynet har villet, at vi mod vor egen vilje er tvunget til at forsvare vore folks frihed og fremtid i kampen mod England og Frankrig. I denne historiske time, i hvilken vore arméer forener sig i et trofast våbenbroderskab, ligger det mig på sinde at oversende deres majestæt mine hjerteligste hilsener. Jeg er af den absolutte overbevisning, at Italien og Tysklands vældige kræfter vil bringe os sejren over vore modstandere. Begge vore folks vitale rettigheder vil blive sikret for alle tider.

Førerhovedkvarteret, den 10. juni 1940
Adolf Hitler

Uddrag fra Führerworte, uddrag af Adolfs Hitlers Taler, opråb og breve fra 1939 til 1944, udgivet 1944 på forlaget Landsoldaten Fredericia

1940 – Dagsbefaling til hæren

Jeg udtaler herved over Hærens afdelinger min dybeste tak og uforbeholdne anerkendelse af deres holdning og hele forhold under de sidste dages begivenheder.

Jeg ønsker at fremhæve, at ingen indenfor Hærens rækker har svigtet sin pligt mod konge og fædreland. Enhver befaling er blevet efterkommet, i flere tilfælde med livet som indsats.

Jeg føler mig overbevist om, at enhver dansk Mand og Kvinde vil forstå at vurdere den loyalitet, hvormed I på regeringens bud under vanskelige forhold har ydet modstand og derefter indstillet kampen, da dette blev krævet.

I kan alle som een med oprejst pande se enhver i øjnene i bevidstheden om at have gjort jeres pligt.

De ofre i blod, der er ydet, har ikke været forgæves. De har vist for alle, at den enkelte var rede til at ofre sig for sit land, og at afdelingerne har gjort deres pligt som gode, danske afdelinger.

I mindet om disse danske soldater, hvem det blev forundt at ofre livet for konge og folk, vil vi sætte vor lid til en lysere fremtid.

W.W. Prior

Dagbefaling fra generalløjtnant W. W. Prior, udsendt 12. april 1940

Kilde: 9. april, red. af Arne Stevns (1940), Steen Hasselbalchs Forlag