1941 – Ikke mere chokolade til fødselsdagen

Fremstillingen af kogechokolade forbudt – vi må nøjes med kakao.

Fra Direktoratet fra vareforsyning – et alt for smukt navn, der burde laves om til >Direktoratet for vareafskaffelse< eller sådan noget – foreligger i dag en kedelig meddelelse især for alle dem, der ikke har haft fødselsdag i den forløbne del af året. De vil ikke, undtagen hvis de har lidt i beredskab, kunne få chokolade på fødselsdagen! Forsyningsdirektoratet har nemlig bestemt, at der ikke mere på landets chokoladefabrikker må laves forsyninger af kogechokolade, ren spisechokolade eller chokoladepulver (det har vi jo hidtil trøste os ved).

Der må i det hele taget ikke oparbejdes andre chokolade- og sukkervarer end dem, der indeholder mindst 50 procent “fyld”, bestående af andet end chokolade. Bestemmelsen har til hensigt at “strække” de forhåndenværende små mængde af kakaobønner længst muligt […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. maj 1941.