1940 – Fosterfordrivelsessagen

Om fosterfordrivelsessagen, mod ægteparret fra Grindsted, blev det 30. juli 1940 meddelt at, der ialt skulle afhøres omkring 40 vidner. Det drejede sig mest om unge piger, der havde ladet sig behandle af ægteparret, men som kunne undslippe straf, fordi deres forhold lå over to år tilbage.

Socialdemokraten har til sagen kommenteret til sagen om de unge piger at “ja, oven i købet får vidne- og rejse godtgørelse“.

Kilder:
Notis, Kolding Socialdemokrat, 30. juli 1940

1940 – Fosterfordrivelsessagen fra Grindsted

Den 29. juli 1940 begyndte nævningetinget i Kolding på behandling af en stor fosterfordrivelsessag fra Grindsted.

Sagen omfatter en snes kvinder, hovedpersonerne er dog ægteparret Ane Marie og Holger Wesche fra Grindsted. Sagen blev opklaret på grund af et trusselsbrev, fordi en kone fra Grindsted egnen ønskede at blive skilt fra sin mand, der for et par år forinden var havnet i Vridsløselille fængslet, på grund af en blodskamsaffære. Manden ville ikke gå med til skilsmissen, i stedet lykkes det ham, igennem en anden fange, at få smuglet et brev ud til konen, hvori han krævede at hun undlod at kræve skilsmisse, og indgav en bebådningsansøgning, “for ellers vidste hun jo nok … “.

Brevet havnede i politiets hænder, der straks begyndte at forhøre hvad den sag drejede sig om, hvorefter lavinen begyndte at rulle.

Læs mere

1940 – Fængsling forlænget

Ægteparret Ane Marie og Holger Wesche fra Grindsted, fik i Kolding kriminalret den 1. juli 1940 forlænget deres fængslingsfrist til 1. august, de har begge erkendt sig skyldige i fosterfordrivelse. Sagen mod dem er berammet til “foretagelse ved første nævneting, der vil blive holdt i slutningen af denne måned (juli red.)“.

Kriminalretten har lørdag den 29. juni 1940 afsagt dom til Skjoldbjerg-tyven, som fik et års fængsel. Tyven, en mand ved navn Risom, tilstod at have stjålet en tegnebog med 2.800 kroner fra en vognmand Tage Sørensen i Skjoldborg. Samme lørdag blev en ung mand fra Kolding anholdt og fængslet i fem dage, han havde nogle aftner forinden forsøgt at voldtage en pige fra Dalby, han aflagde selv tilståelse.

Læs mere

1940 – Ægtepar igen fængslet

I 1939 kom politiet i Kolding på sporet af ægteparret Wesche fra Grindsted, klejnsmed Wesche og hans hustru anholdtes dengang, og i retsmøder tilstod de at have gjort sig skyldig i omkring 25 fosterfordrivelses-forhold. På grund af sagens karakter, hvor der skulle afhøres mange kvinder, som var impliceret i sagen, blev ægteparret derfor løsladt imens efterforskningen fortsatte.

Ægteparret blev 18. juni 1940 igen anholdt og fængslet, denne gang i København, hvor de var flyttet til efter løsladelsen, og hvor de fortsatte “uden skrupler fosterforfrivelses virksomheden“. Sandsynligvis vil ægteparret blive overført til Kolding, hvor sagen på Domhuset forventes afgjort ved et nævningeting i juli måned.

Kilde: Ægteparret Wesche paany fængslet, Kolding Socialdemokrat, 18. juni 1940