1942 – Frankrig i sorg over det bomberamte Paris

Forstæderne et billede af gru og elendighed

Paris. R.B.

Nationalsorgen for ofrene for det engelske luftangreb på Paris begynder lørdag og varer til søndag eftermiddag. Teatre, biografteatre, skoler og offentlige kontorer er lukket lørdag. De døde begraves lørdag på kirkegårdene i de pågældende menigheder. Søndag formiddag vil der blive afholdt en sørgegudstjeneste i Notre Dame. […]

Endnu to døgn efter det britiske bombardement frembyrder Paris’ forstæder et billede af gru og elendighed. På gaderne, der til dels endnu er bestrøet med nedfaldne bjælker og murbrokker, har der siden onsdag morgen bevæget sig et trist tog af mennesker. Man så familier, der havde deres børn med og på barnevognen medførte det nødtørftigste huskeråd og måske en dukke til børnene. Andre er blevet transporteret af sted på lastbiler, som den franske regering har stillet til rådighed. Atter andre er blevet hjulpet af unge mennesker fra den franske arbejdstjeneste. Særlig uhyggelig forekommer meddelesen om, at der hersker uvished omg 20 personers skæbne. De havde søgt tilflugt i en kælder i Rue de Paris i Boulogne; men denne er spærret af resterne af en sammenstyrtet bygning. Redningsarbejdet må foregå med den yderste forsigtighed, da man ellers risikerer, at endnu flere huse styrter sammen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. marts 1942.

1942 – Den tyske hærberetning: Engelske faldskærmstropper landet på den franske kanalkyst

Efter en kamp med den tyske kystvagt trak de sig tilbage over havet.

Førerhovedkvarteret (R.B.)

Værnemagtens overkommando meddeler:

[…]

Engelske faldskærmsjægere på den franske nordkyst.

På den franske nordkyst landede i nat et antal britiske faldskærmsjægere. Efter at de havde overfaldet en svag kystsikring, trak de sig efter to timers forløb tilbage over havet under trykket af de tyske modforanstaltninger. Ved britiske bombemaskiners indflyvninger i nat over det tyske kystområde blev tre af de angribende flyvemaskiner skudt ned.

Englænderne ville ødelægge en radiostation

Hele den engelske aktion varede kun et par timer. Efter engelske oplysninger var det dens formål, idet faldskærmsjægerne blev landsat af bombeflyvere, at ødelægge en radiostation, og det udførtes i samvirke med infanteri, der var blevet landsat. Da det nævnte tidsrum var forløbet, trak både englændernes infanteri og deres faldskærmsjægere sig tilbage ad søvejen.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 1. marts 1942.

1942 – Kolding-sømand hjem fra koncentrationslejr i Sahara!

Ude for en række oplevelser i Vestafrika efter den 9. april 1940, da franskmændene overtog det danske skib BIRGIT, der kom fra Kolding.

En Kolding-sømand, som har været ude for lidt mere end det almindelige, er vendt hjem fra en rejse, der kom til at forme sig helt anderledes, end han havde tænkt sig. Det er sømand Carl Højer, Låsbytoft 4, som den 20. marts 1940 tog hyre på damperen BIRGIT, som da lå i Kolding havn og skulle til Sydafrika. Den 9. april 1940 ændrede helt alle beregninger, og de danske søfolk kom ud for en række oplevelser, som ikke alle var af lige behagelig art. Carl Høyer fortæller, at BIRGIT den 10. april om morgenen lå ud for Dakar i fransk Vestafrika, hvor der kom lods ombord og spurgte , hvad vi var for nogle. Ja, vi var da danske. HAR været! replicerede lodsen.

Fængslet i Casablanca

Så fik vi at vide, hvad der var sket dagen i forvejen; at tyskerne havde besat Danmark. Det ville vi til at begynde med ikke tro; men da vi kom i land og alle steder fik den samme besked, måtte vi jo indstille os på kendsgerningen, hvor svært det end var. Vi fik i ballast til en plads i Sydafrika, Libreville, for at hente Mahognitræ. Vi fik valget mellem at blive interneret eller sejle for de allierede. Vi valgte det sidste, men nægtede at sejle for den lave franske hyre. Vi blev så alle jaget om bagbord, og styrbord stillede nogle franske officerer sig om til indskrivning. Vi fik at vide, at vi nu alle skulle gå forbi og svare, hvad vi ville. Den første mand gik forbi og mælede ikke et muk, og alle vi andre gjorde ligeså. Så blev vi meget energisk jaget i land – fik slet ikke lov at gå ned og tage noget med os – og smidt i et fængsel med nogle små, beskidte celler, tre mand i hver. Der var vi i 5 dage og var i den tid ikke uden for cellen. Der gaves ikke tilladelse til at gå udenfor for at “træde af på naturens vegne”. Det måtte vi så besørge i et hjørne af cellen. Det var ikke hyggeligt efterhånden. […]

I koncentrationslejr i ørkenen

Da franskmændene overtog skibet, blev vi sat i land og ført til en koncentrationslejr i Azamur, der ligge i udkanten af Saharaørkenen. Der var 300 fanger af 14 nationaliteter, deriblandt 18 danske og over 100 nordmænd. Desuden belgiere, hollændere og en masse jøder, både kvinder og børn. […] Der blev søgt og søgt om hjemtilladelse; men det blev stadig ikke til noget – før den 10. november, da slog frihedens time for os sømænd, og hjemrejsen kunne begynde i bus til Casablanca, derfra med tog til Algier, hvortil vi kom den 18. november og blev bragt ombord i en fransk damper. Den kom ikke derfra før den 3. januar i år, så vi måtte holde jul i Algier. […]

Endelig den 3. januar kom vil Marseille, hvor vi blev godt beværtet. Derfra gik turen i 2. klasses vogn til Berlin. […] Derfra fik så turen til København og for mit vedkommende videre til Kolding, slutter Carl Højer sin beretning.

Højer har kone og to børn. Det første halve år anede de overhovedet intet om, hvor Højer var henne, og han fik det første brev hjemmefra nytårsaften 1941.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. februar 1942.

1941 – Jøder afskediget i Seinepræfekturet

Det nævnes 8. februar 1941 i Fredericia Socialdemokrat at der er blevet afskediget 71 jødiske embedsmænd og 55 jødiske funktionærer fra kommunalforvaltningen i Seine-præfekturet* i Frankrig.

Derudover meddeler bladet at omkostninger til sneen i denne vinter vil komme til at koste de tre hovedstadskommuner omkring en million kroner.

Kilder og notater:
Fredericia Socialdemokrat, side 2, 8. februar 1941

* Præfektur Læs mere på Wikipedia (Åbner ny fane)

1941 – 670.000 udenlandske arbejdere i Tyskland

Det tyske blad ”Reich-Arbeits-Blatt”, har fundet vej til de danske medier, der i februar 1941 kan meddele, at der siden sommeren 1939 i Tyskland har været anvendt 670.000 udenlandske fagarbejdere.

De besatte vestlige områder, derunder Danmark, har sendt omkring 218.000 arbejdere til Tyskland, mens Italiens har sendt 70.000 og Slovakiet omkring 46.000.

I Danmark kalder man arbejderne for Tysklandsarbejdere.

Kilde:
670.000 udenlandske arbejdere i Tyskland, Fredericia Socialdemokrat, 7. feb 1941, side 2

1940 – Engelske bomber over Nyborg

Ritzaus Bureau meddelte fredag den 28. juni 1940, at der om natten havde været flyveralarm på Fyn, Sydvestsjælland og Lolland-Falster. Ti engelske flyvemaskiner fløj over Fyn og nedkastede ved Nyborg lysbomber og nogle sprængbomber. Der kom ingen mennesker til skade, de brande som opstod, blev slukket af brandvæsnet, der skete kun ringe materielle skader og intet militært mål ramtes.

Den storeuropæiske krig

Derudover kan fra den storeuropæiske krig meddeles at Frankrig, ifølge det tyske efterretningsbureau, nåede at fragte store mængder af sit guld til USA.

Fra Istanbul forlyder det i en erklæring fra Tyrkiets ministerpræsident, at Tyrkiet heller ikke efter Italiens indtræden i krigen, har anledning til at gå i krig, og at landet kun går i krig, hvis det angribes. Denne erklæring har mødt bred offentlig tilslutning, samtidigt med den politisk billiges af Tyrkiets naboer på Balkan og mod Øst.

På Balkan er der flere uroligheder, hvor Sovjetunionen har krævet Besarabien tilbage, hvilket Rumænien har set sig nødsaget til at bøje sig for, fra Rumænien forlyder det at det sker “i bestræbelserne for at opretholde fredelig forbindelser med Sovjetunionen“.

Kilder:
Engelske bomber over Nyborg, Kolding Socialdemokrat, 28. juni 1940
Frankrig reddede sit Guld til U.S.A., Kolding Socialdemokrat, 28. juni 1940
Tyrkiet går kun i krig, hvis det angribes, Kolding Socialdemokrat, 28. juni 1940
Sovjetrusland kræver Besarabien tilbage, og Rumænien har bøjet sig, Kolding Socialdemokrat, 28. juni 1940

1940 – Det triste tog af flygtninge

Den tyske presse fejrer sejren over Frankrig og bebuder, at krigen mod England nu skal begynde.

Pressens korrespondenter ved den spansk-franske grænse kan meddele til aviserne den 24. juni, at søndag den 23. juni 1940 var den travleste dag for de spanske grænsefunktionærer siden flygtningestrømmens begyndelse, ovenpå krigen i Frankrig. Fra den tyske presse forlyder det at “først og fremmest forlader de talrige emigranter fransk jord, der er blevet dem for varm. Ikke på nogen anden dag er så mange jøder, polakker og czekere gået over den fransk-spanske grænse som i går. … en kæmpe kø på over 4000 personer bliver tilbage, da det portugisiske konsulat i Bayonne lukkede tidligt på grund af søndagen. Blandt flygtningerne var i går også den norske gesandt i Paris sammen med 16 personer af gesandtskabspersonalet. – Mange flygtninge, særlig jøder, medbragte i går værdifulde malerier og gobeliner. Trængslen i gaderne i Bayonne og Hendave er så stor, at politiet er fuldstændig matesløst, og militæret har måttet træde til“.

Kilder:
Det triste tog af flygtninge, Kolding Socialdemokrat, 24. juni 1940
Frankrig bøjede sig for betingelserne, Kolding Socialdemokrat, 24. juni 1940