1942 – Tyske og italienske tropper landsat fra luften i Tunis

Sammenstød med de amerikanske styrker ventes

Det bekræftes fra militær side, at luftlandetropper af Aksens styrker er ankommen til Tunis. Det er den almindelige opfattelse i herværende militære kredse, at kamphandlingerne i Tunis er umiddelbart forestående. Ifølge her foreliggende efterretninger skal de fremskudte amerikanske afdelinger befinde sig i en afstand af ca. 125 km. fra grænsen mellem Tunis og Algier. Canstantine skal være nået.

Om situationen i fransk Nordafrika foreligger i dag til morgen i øvrigt yderst sparsomme meddelelser. Man har her kendskab til de allieredes meddelelser om, at admiral Darlan, der nu befinder sig i general Eisenhowers hovedkvarter, skal have rettet et opråb til de franske styrker, i hvilket han gør opmærksom på, at en fortsat modstand mod de overlegne allierede styrker er frugtesløs, hvorfor han opfordrer de franske styrker til at indstille fjendtlighederne, nedlægge våbnene og i ro begive sig til deres kaserne. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. november 1942.

1942 – Tyskerne marcherer i dag ind i det ubesatte Frankrig

Tyske og franske tropper vil side om side forsvare fransk territorium

Paris Radio meddeler, at tyske tropper har fået ordre til at rykke ind i det ubesatte Frankrig, og at tyske troppestyrker nu er på vej til Marseille, Rigskansler Hitler har sendt marskal Pétain et budskab, i hvilket det hedder, at de tyske soldater nu side om side med det franske folk og de franske soldater vil forsvare fransk territorium.

Formålet er at forhindre en gentagelse af Nordafrika i Sydfrankrig. Allieret plan om angreb på Korsika og den sydfranske kyst.

Føreren har tilstillet den franske statschef følgende brev, der tidligt i dag blev oplæst i den franske radio:

Hr. marskal! Siden den dag, da mit folks skæbne kaldte mig, har jeg ærligt bestræbt mig for at tilvejebringe et bedre forhold til Frankrig, selv med store ofre fra Tysklands side. når disse forsøg forblev uden resultat, var det ikke min skyld. De krigserklæringer, som England og Frankrig den 8. september tilstillede Tyskland, har derfor berørt mig og det tyske folk så meget dybere, som der hverken for England eller Frankrig fandtes nogen blot gyldig grund herfor. Det hurtige felttog, der endte så ulykkeligt for Frankrig, har trods alt ikke kunne befri mig for den tanke, at lade spørgsmålet om tilvejebringelsen af en bedre europæisk solidaritet stå åbent i hvert fald for fremtiden. jeg har derfor ikke i våbentilstandsbetingelserne indføjet noget, der ville havet i modstrid med de i præamblen bebudede mål eller ikke ville have været ubetinget nødvendig i denne forstand.

Det tyske rige har derfor heller ikke udnyttet Frankrigs daværende svaghed for at foretage afpresninger, men kun krævet, hvad en sejrherre i et sådant tilfælde er nødt til at kræve, nemlig sikring af resultatet, dvs. garanti for, at våbentilstanden ikke betyder en forbigående episode, men krigens faktiske afslutning og endelig, at denne våbentilstand som følge af sin mildhed medføre en forværring af det tyske riges militære situation i tilfælde af, at krigen skulle blive forlænget ved Frankrigs tidligere allieredes uforsonlighed. Tyskland rejste dengang intet krav om den franske krigsflåde, og det har heller ikke på mindste måde grebet ind i den franske regerings suverænitet og dets kolonirige. […]

Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. november 1942.

1942 – 140.000 amerikanere landsat i Algier og Marokko

Franske tropper i kamp med angriberne. Den britiske flåde deltager i operationerne.

Tidligt søndag morgen angreb store amerikanske flåde- og luftstyrker Frankrigs nordafrikanske besiddelser: Algier og Marokko. Fra officiel fransk side anslås de angribende styrker til ca. 140.000 mand. Den angribende flåde tæller 3 slagskibe på 30-35.000 tons, 4 hangarskibe, 7 krydsere, talrige destroyere og andre krigsskibe. Endvidere er det konstateret, at 60 transportskibe, med amerikanske styrker forlod Gibraltars krigshavn fredag og lørdag.

De amerikanske tropper gjorde landgang i ly af mørket omkring Oran i Algier, hvor franske tropper omgående gik til modangreb. På Marokkos Atlanterhavskyst fandt landgangsoperationerne sted ved Safi, Fedala og Mehdia. Styrtbombeere angreb Casablanca på den marokkanske Atlanterhavskyst. Ved dette angreb blev fire franske undervandsbåde og slagskibet “Jean Bart” ramt. To allierede destroyere sænkedes. Et mytteriforsøg i Marokko blev kvalt uden blodsudgydelse, og der er erklæret belejringstilstand. Også i fransk Vestafrika er amerikanske tropper gået i land. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. november 1942.

1942 – Tyskerne venter et større britisk landgangsforsøg på Normandiets kyst

Formodning om, at englænderne nu giver efter for russernes krav og forsøger at oprette den 2. front i Normandiet.

Internationalt Informationsbureau meddeler om krigssituationen:

Om engelske forberedelser til en større landgangsoperation på den normanniske kyst erfarer vi følgende enkeltheder:

Allerede i begyndelsen af september foretog briterne større commandoaktioner med et ganske bestemt og let gennemskueligt mål. Således blev en tysk sikringspost på en lille klippeø i Casqiets-gruppen vest for kanaløen Alderney angrebet en af de første dage af september. Natten mellem 12. og 13. september fulgte et nyt britisk forsøg på at lande i nærheden af Cherbourg med en officierspatrouille. Landgangsfartøjet blev imidlertid sænket. Tre britiske officerer og en fransk marineofficer – den sidst efter sin optræden at dømme åbenbart blevet tvunget til at gå med i foretagendet – blev fisket op af brændingen og taget til fange. Tre andre ombordværende i landgangsfartøjet, deriblandt en britisk stabsofficer druknede.

Natten til den 4. oktober skete der et overfald på øen Seroq sydøst for kanaløsen Guernsey. Den britiske commando lænkede her nogle tyske pionérer. De tyske soldater, der satte sig op mod denne folkeretsstridige behandling, blev skudt. Dette gav anledning til de tyske modforanstaltninger, som i disse dage er blevet livligt drøftet i verdenspressen i forbindelse med den britiske reaktion og premierminister Churchills indrømmelse af, at der faktisk forelå befaling til at lærke de tyske fanger.

Den 7. oktober kort før midnat forsøgte en båd, der var bemandet med briter, at nærmes sig kysten på højde af Abberville, 15 km. nordvest for Contance på Normandiets vestkyst. båden blev dog fordrevet ved den tyske kystbevogtnings rettidige afværgeild. Forskellige andre lignende forsøg blev i dette tidsrum observeret og afvist andre stede ved kysten af Normandiet. I forbindelse med den forstærkende britiske luftrekognoscering og på grundlag af tyske observationer, der viste, at der var ved at blive samlet et større antal landgangsbåde i bestemte derfor særligt egnede britiske kysthavne, står det nært at formode, at den britiske kommando har til hensigt, at give efter for sovjetrussernes indtrængende henstilling om oprettelse af en 2. front […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. oktober 1942.

1942 – Engelsk forsøg på at oprette 2. front

Udførlig beretning om landgangen 19. august

Førerhovedkvarteret, R.B.

Værnemagtens Overkommando offentliggør følgende redegørelse for det engelske landgangsforsøg ved Dieppe den 19. august 1942:

De rapporter fra hæren, marinen og luftvåbenet, der foreligger hos Værnemagtens Overkommando, samt forefundne ordrer og udtalelser af krigsfanger giver nu tilsammen et fuldstændigt billede af det store nederlag, som fjenden led under sit forsøg på at oprette en 2. front ved Dieppe. Fjendens hensigter er fuldt opklaret ved de tyske undersøgelser, og ved en funden operationsinstruks på ikke mindre end 121 tæt beskrevne maskinark. De viser, at fjenden ikke var ude efter at ødelægge enkelte objekter som under commando-raids, men at allerede den første angrebsbølge havde fået instruks om at indtage byen og havnen Dieppe og danne et dybt brohoved, hvis størrelse fremgår af, at landsbyen Aruqes la Bataille, der ligger ca. 7 km. fra kysten, var angrebets mål.

For at kunne bedømme værdien af dette brohoved rigtigt, må man holde sig for øje, at Dieppe er den havn, der ligger nærmest ved Paris, at dens havneanlæg muliggør udladning af tanks og tungt materiel og således landsættelsen af nye angrebsbølger.

Den første bølge 1.100 angribende flyvere

Besiddelsen af et dybt brohoved ved Dieppe er en forudsætning for at kunne oprulle kystforsvaret mellem Somme og Seine og ved indtagelse af Le Havre og Abbeville at indtage yderligere gode havne. For at gennemføre disse hensigter var inden fir første angrebsbølge den 2. Canadiske division i ca. 25 kilometers bredde indsat til angreb 6 forskellige steder. Disse tropper bestod af udvalgte første klasses folk, der i månedsvis var blevet særligt uddannet til landgangskampe, hovedsagelig var der imidlertid ikke englændere, men canadiere i den første angrebsbælge.

Bag den første bælge stod – foruden talrige andre grupper, der er blevet observeret mellem Dieppe og Portsmouth om bord i landgangsbåde, transportskibe og lette søstridskræfter indtil krydsere – en svømmende reserve på 6 store transportskibe og 3 fragtskibe, der også havde tanks om bord. Længere mod nord befandt sig en anden stræk gruppe om bord i 26 transportskibe, på hvis dæk tropperne stod sæt sammentrængt, hoved ved hoved.

Af luftstridskræfter havde fjenden indsat 100 bombemaskiner og 1.000 jagermaskiner. Disse angreb navnlig det tyske kystforsvar. Denne styrke indsats, selv om den hovedsagelig faldt på “forbundsfællernes” skuldre, beviser bedre end andre senere officielle og uofficielle forvanskningsforsøg, at landgangen havde ærgerrige operative mål. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. august 1942.

1942 – Kampene ved Dieppe varede i 10 timer

Den stort anlagte landing på den franske kyst brudt sammen.

Den tyske værnemagts overkommando meddeler i en særmelding:

En stort anlagt landing af engelske, amerikanske, canadiske og de Gaulle-tropper i styrke på ca. en division som første bølge, der i morgentimerne i går blev udført mod den franske kanalkyst ved Dieppe under beskyttelse af store sø- og luftstridskræfter og indsats af landsatte tanks, er brudt sammen ved de i kystbeskyttelsen indsatte tyske styrker med store blodige tab for modstanderen. Siden kl. 16 befinder der sig ikke mere nogen bevæbnet fjende på fastlandet. Dette store resultat blev opnået uden at det overhovedet var nødvendigt fra den højere ledelses side at indsætte nogen som helst nævneværdige reserver.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. august 1942.

1942 – Engelsk landgang på Frankrigs kyst

Infanteri og panservogne landsat i morges.

Briterne foretog tidligt i morges under stærk indsats af luft- og marinestridskræfter en landgangsaktion på den franske kanalkyst. Briterne, som gik i land med infanteri og panservogne, mødte hård og resultatrig modstand fra de tyske troppers side. Flere britiske panservogne blev ødelagt af ild fra det tyske artilleri, som straks blev sat ind. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. august 1942.

1942 – Frankrig i sorg over det bomberamte Paris

Forstæderne et billede af gru og elendighed

Paris. R.B.

Nationalsorgen for ofrene for det engelske luftangreb på Paris begynder lørdag og varer til søndag eftermiddag. Teatre, biografteatre, skoler og offentlige kontorer er lukket lørdag. De døde begraves lørdag på kirkegårdene i de pågældende menigheder. Søndag formiddag vil der blive afholdt en sørgegudstjeneste i Notre Dame. […]

Endnu to døgn efter det britiske bombardement frembyrder Paris’ forstæder et billede af gru og elendighed. På gaderne, der til dels endnu er bestrøet med nedfaldne bjælker og murbrokker, har der siden onsdag morgen bevæget sig et trist tog af mennesker. Man så familier, der havde deres børn med og på barnevognen medførte det nødtørftigste huskeråd og måske en dukke til børnene. Andre er blevet transporteret af sted på lastbiler, som den franske regering har stillet til rådighed. Atter andre er blevet hjulpet af unge mennesker fra den franske arbejdstjeneste. Særlig uhyggelig forekommer meddelesen om, at der hersker uvished omg 20 personers skæbne. De havde søgt tilflugt i en kælder i Rue de Paris i Boulogne; men denne er spærret af resterne af en sammenstyrtet bygning. Redningsarbejdet må foregå med den yderste forsigtighed, da man ellers risikerer, at endnu flere huse styrter sammen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. marts 1942.