1940 – Det triste tog af flygtninge

Den tyske presse fejrer sejren over Frankrig og bebuder, at krigen mod England nu skal begynde.

Pressens korrespondenter ved den spansk-franske grænse kan meddele til aviserne den 24. juni, at søndag den 23. juni 1940 var den travleste dag for de spanske grænsefunktionærer siden flygtningestrømmens begyndelse, ovenpå krigen i Frankrig. Fra den tyske presse forlyder det at “først og fremmest forlader de talrige emigranter fransk jord, der er blevet dem for varm. Ikke på nogen anden dag er så mange jøder, polakker og czekere gået over den fransk-spanske grænse som i går. … en kæmpe kø på over 4000 personer bliver tilbage, da det portugisiske konsulat i Bayonne lukkede tidligt på grund af søndagen. Blandt flygtningerne var i går også den norske gesandt i Paris sammen med 16 personer af gesandtskabspersonalet. – Mange flygtninge, særlig jøder, medbragte i går værdifulde malerier og gobeliner. Trængslen i gaderne i Bayonne og Hendave er så stor, at politiet er fuldstændig matesløst, og militæret har måttet træde til“.

Kilder:
Det triste tog af flygtninge, Kolding Socialdemokrat, 24. juni 1940
Frankrig bøjede sig for betingelserne, Kolding Socialdemokrat, 24. juni 1940

1940 – Vore arméer forener sig i et trofast våbenbroderskab

Hans Majestæt
Kongen af Italien, kejser af Æthiopen, Rom.

Forsynet har villet, at vi mod vor egen vilje er tvunget til at forsvare vore folks frihed og fremtid i kampen mod England og Frankrig. I denne historiske time, i hvilken vore arméer forener sig i et trofast våbenbroderskab, ligger det mig på sinde at oversende deres majestæt mine hjerteligste hilsener. Jeg er af den absolutte overbevisning, at Italien og Tysklands vældige kræfter vil bringe os sejren over vore modstandere. Begge vore folks vitale rettigheder vil blive sikret for alle tider.

Førerhovedkvarteret, den 10. juni 1940
Adolf Hitler

Uddrag fra Führerworte, uddrag af Adolfs Hitlers Taler, opråb og breve fra 1939 til 1944, udgivet 1944 på forlaget Landsoldaten Fredericia

1940 – Forbindelse med slægtninge i de allieredes områder

Mange mennesker i Kolding har pårørende eller slægtninge, som det har været vanskeligt eller umuligt at få kontakt med på grund af krigen, men nu kan Røde Kors hjælpe med forbindelse. Røde Kors i Kolding har modtaget en sending brev-formularer, beregnet for korrespondance mellem Danmark og de allieredes interesse områder.

Den nye ordning kommer efter de nuværende vanskelige trafikforhold, og tidligere måtte koldingensere skrive til Røde Kors kontor i København, for at få tilsendt blanketter, så den nye ordning er klart at foretrække.

Formular-skrivelsen sendes, efter den er afhentet og udfyldt i Kolding, til Røde Kors kontor i Amaliegade, København, hvorfra den går videre til Geneve, og derfra videresendes til bestemmelsesstedet. Brevene må ikke fylde mere end 25 ord, og hovedformålet er “blot at meddele, at man har det godt og at slægtninge ikke behøver at være ængstelige“. For tiden sendes der ca. 200 breve til Geneve.

Til England, Island og Færøerne kan der skrives på dansk, ellers må man udtrykke sig på engelsk og fransk. Brevene må kun vedrøre familieforhold og personlige ting, og altså intet af politisk karakter, brevene vil være underlagt censur. Der må ikke anvendes tegn eller egennavne på en sådan måde, at det kan give anledning til mistanke. Der vil medfølge standart-tekster på engelsk og fransk, som f.eks:

We are allright, no need to be anxious. Hope you are well. Best love.

Blanketterne er indført den 1. maj, efter at breve med almindelig post ikke længere kunne videresendes til Frankrig og England, hvorefter Røde Kors påtog sig ansvaret med formular-breve.

Blanketterne kan i Kolding afhentes hos kolonnefører Rasmussen, Lykkegaardsvej 3. Der vil på bagsiden være plads til svar, der også via Geneve tilbagesendes til afsenderen, der skal medsendes 1 krone til svarporto.

Kilde: 25 Ord fra Kolding ud i den vide verden, Kolding Socialdemokrat, 22. maj 1940

1940 – England minespærrer Norges kyst

8. april: Engelske og franske skibe har ved daggry lagt tre store minefelter ud for Midtnorge, dette sker uden hensyn til Norge, for at forhindre malmsejladsen over Narvik til Tyskland. Krænkelsen af Norges neutralitet, undskyldes med den tyske overtrædelse af alle regler for søkrig.

Situationen er yderst alvorlig for hele Norden. Den norske regering har protesteret og krævet af minerne straks fjernes igen. Sverige skærper forsvarsberedskabet. Faren for fred i norden er i fare.

I går omkring midnatstimen et par minutter før kl. 12 hørtes fremmed flyvers brummen over Kolding. Maskinen lød som om den var tæt på, men kunne ikke ses, da den ikke havde lyset tændt.

Vejrudsigt gældende til Tirsdag morgen for hele landet: overvejende frisk sydlig og sydøstlig vind omkring eller noget under normal temperatur, og foreløbig tørt tildels smukt vejr, senere mulighed for nedbør over de vestlige egne.

Kilde: Kolding Folkeblad, 8. april 1940

1940 – Danmark skal erobres i 1941

Ifølge Reuters meddeleler Kolding Folkeblad i dag at det engelske efterretnings-ministerium offentliggjorde den 7. april 1940 et tysk kort, som skulle være bevis på Tysklands erobringsplaner.

Kortet, der allerede skulle være udarbejdet i 1937, og vise en tiårig plan for tyskernes erobring af Europa. Kortet blev angiveligt fundet af det tjekkiske politi, under en husundersøgelse i den sudetertyske fører Konrad Henleins hovedkvarter i Prag.

Kortet viser at Østrig og Tjekkoslovakiet skulle erobres i løbet af 1938, Polen og Ungarn i løbet af 1939. Rumænien, Jugoslavien og Bulgarien skulle erobres inden udgangen af 1940. Danmark, Holland, Belgien, Svejts, Ukraine og den nordlige del af Frankrig, skulle erobres inden udgangen af 1941. Til sidst skulle hele den Skandinaviske halvø, Portugal og Storbritannien være erobret inden 1948.

De engelske myndigheder er for tiden i gang med at udbrede kortet, de har angiveligt fået trykt op imod 300.000 plakat-kopier af kortet. Allerede i september måned 1939, var kortet genstand for meget omtale i den franske presse.

Kilde: Danmark skal erobres i 1941, Kolding Folkeblad, 8. april 1940

1940 – Koht i Stortinget

Den norske udenrigsminister Koht talte i dag i det norske parlament Stortinget:

Jeg håber at vore venner i England og Frankrig forstår, hvorledes det måtte krænke os at gøre, at de drøftede planer om forholdsregler indenfor vore nationale grænser. Jeg tænker, at vi har vist i gerning, at vi vil værge vort søområde mod alle, som kommer ulovligt ind på det. Hvis de allierede vil have os til at stemme for det almindelige frie handelssamkvem, som er foregået i overensstemmelse med almindelig anerkendt folkeret, og som de selv før har givet deres samtykke til, så vil det enten være til stor skade for dem selv eller være i åben strid med den neutralitet, som vi er pligtige at opretholde, og da vilde vort land på en gang være inde i krigen.

Vi vil vedblivende følge en streng neutralitetspolitik til alle sider. Vi har gjort det i vor handelspolitik, hvor alle spørgsmål er blevet reguleret ved overenskomster med de krigsførende på grundlag af det princip, at vi forsøger så vidt muligt at vedligeholde normal handel.

For Norge bliver neutraliteten ikke kun et spørgsmål om at værge en ret, men samtidig om at værge landet mod at blive inddraget i krige.

Koht fremsatte under talen også kritik af den tyske søkrig og beskydningen af passagerskibet Mira, som sejlede under britisk beskyttelse.

Kilde: Kolding Folkeblad

1940 – Luftkampe

Tyskerne melder om gode resultater, efter store luftangreb og kampe med franske flyvere, over den franske front den 31. marts. Ifølge tyskerne mistede de ikke et eneste fly, og nedskød samtidig 7 franske flyvere.

Der er flere forskellige meldinger om luftkampe ved den jydske vestkyst 30. marts. Ifølge briterne, deltog deres militær ikke, Roms radio har bragt meddelelse om at flere flyvere skulle være styrtet i havet, uden dog nærmere at komme med detaljer om flyverne.

Kilde: Reuters Bureau, 1. april 1940