1943 – De ekstra julerationer

Kortene, hvorpå der udleveres ekstra sukker og hvedemel

København, RB.

Handelsministeriet ar nu fastsat de nærmere bestemmelser om de ekstrarationer af sukker og hvedemel, der gives i julemåneden. Således giver ringmærke “N”, der findes på sukkerkortet for oktober kvartal, ved aflevering “ti” i tiden fra 1.-31. december at løbe 1 kg. sukker. Mærket kan om ønskes deles i 4 dele, der er betegnet “N1, N2, N3 og N4”, og hvert afsnit kan da anvendes ved køb af 250 g. sukker.

Ved indkøb af ekstrarationerne af hvedemel anvendes ringmærke “O”, der ligeledes findes på sukkerkortet for oktober kvartal. Ved aflevering af hele O-mærket kan man i tiden fra 1.-31. december købe 500 gram hvedemel eller 600 gram franskbrød. Mærket har altså ganske samme gyldighed som 2 franskbrødsmærker, således at der også kan købes hvedebrød, kryddere, wienerbrød m.v. på det. O-mærket kan imidlertid ligeledes deles i 4 dele, betegnede “O 5-8”. […]

Med henblik på den situation, at en pensionær, en medhjælper m.v. forlader en husstand i løbet af december måned, f.eks. på flere dages juleferie, er det udtrykkelig fastsat, at ekstrarationen kun betragtes som tillæg til rationen for december måned og ikke for hele oktober kvartal. Det vil altså sige, at man ved udregning af, hvor mange mærker, den, der forlader en husstand, skal have udleveret fra husstandens leder, må tage hensyn til, med mindre anden aftale træffes, at december måneds ration for hvedemel og sukker er forhøjet med ekstrarationen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. november 1943.

1943 – Glædeligt gensyn med rundstykker og franskbrød

Efter et års fraværelse dukkede de “rigtige” rundstykker og de lige så “rigtige” franskbrød med hvedemel i morges op i de koldingensiske bagerbutikker – dog kun tiltænkt kunder, der i forvejen havde bestilt.

Var der så mange, der havde bestil de lækre ting?, spurgte vi i morges på Saxildhus.

“Det tør vi svagt antyde. Vi har på denne første dag haft et meget stort salg af franskbrød og rundstykker, og det er vor overbevisning, at så godt som alle vore faste kunder har fejret dagen med et rundstykke eller en skive rigtigt gammeldags franskbrød”.

“Også hos os”, udtaler man hos konditor Klaaborg, “har vi kunnet mærke dagen med et meget stort salg af forudbestilte rundstykker og franskbrød, mere end vi egentlig havde ventet”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. oktober 1943.

1942 – Den nye brød-ordning

Bygfranskbrød på de særlige mærker, eller rugsigtebrød, der dog også fås på rugbrødsmærker.

De rationeringsmærker, der træder i kraft i anledning af, at der fra 1. september ikke længere udstedes franskbrødsmærker, bliver de på rationeringskortet for juli kvartal som brød nr. 3,4,5,6 og 7 betegnede, og deres benævnelse bliver rugsigtebrødsmærker. Hvert rugsigtebrødsmærke giver adgang til køb af 500 gr. rugsigtebrød, landbrød og lignende brød eller tilsvarende vægtmængde småbrød af samme dej såsom rundstykker, horn, wienerboller, kryddere og tvebakker eller 500 gr. bygfranskbrød fremstillet af bygsigtemel eller 400 gr. rugsigtemel eller 400 gr. bygsigtemel.

Rugbrødsmærkerne giver adgang til køb af de sædvanlige mængder groft og lyst rugbrød, men kan endvidere benyttes til køb af de samme sorter brød og sigtemel, som kan købes mod aflevering af rugsigtebrødsmærkerne. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. august 1942.

1942 – Der skal afleveres mærker for kiks, knækbrød og julekage

20 gram mærker for et stykke wienerbrød – 480 gram mærker for en helpakke knækbrød.

Fra og med 15. maj udvides brødrationeringen til også at omfatte wienerbrød m.v. Der kræves da rationeringsmærker ved køb af alt brød og bagværk med undtagelse af kager samt bisquit og vafler. Ved kager forstås bagværk, i hvilket højst 33 pct. af vægten er mel, og som er fremstillet uden anvendelse af gær. Herefter er ikke alene horn, rundstykker og gifler inde under rationeringen, men også al slags wienerbrød, wienerbrødsstænger, theboller, julekager samt kiks, knækbrød og rasp. Ved kager, der er undtaget, forstås almindelige konditorkager, sandkager, plumkager, lagkager, småkager.

20 gram franskbrødsmærker for et stykke wienerbrød

Herefter skal der til wienerbrød af enhver salgs med gennemsnitsvægt 40 gr. bagt afleveres 20 gr. franskbrødsmærker. Til wienerbrødsstænger med en gennemsnits dejvægt af 150 gr., 80 gr. franskbrødsmærker, og til theboller af en gennemsnitsvægt på 35 gr. bagt, 20 gr. franskbrødsmærker.

Om de nye regler for brødrationering kan endvidere oplyses, at der skal afleveres 100 gr. franskbrødsmærker pt., 125 gr. hvedekiks, 80 gr. rugbrødsmærker pr. 125 gr. rugkiks og 480 gr. rugbrødsmærker pr. helpakke knækbrød med nettoindhold ca. 400 gr. For kringler, smørkager, julekager m.m., større end 150 gr. dejvægt, afleveres mærker i forhold hertil. […]

Kilde: Uddrag. Kolding Avis, 14. maj 1942

1941 – Når vi får de nye rationeringskort

Mandag og tirsdag uddeles til beboere syd for åen og onsdag og torsdag til de nord for åen.

Nu er det tiden for uddeling af næste kvartals rationeringskort. De, der bor syd for åen, skal hente kortene på Riis Toft Skole mandag og tirsdag og de nord for åen skal hente kortene på Industriforeningen onsdag og torsdag. Samtidig med udleveringen af rationeringskortene udleveres også rabatkort for indkøb af smør og tøj. Herom meddeler Folkeregisterkontoret:

Tildelingen af rationeringskort for: 1) sukker, brød, håndsæbe og blød sæbe samt 2) rugbrød, franskbrød og gryn finder sted efter samme regler, som for oktober kvartal. For tildelingen af smør-rabatkort er der derimod nye bestemmelser, der er følgende:

Smørrabatkort for voksne:

Udleveringen finder sted til alle familieforsørgere (gifte mænd og sådanne enkemænd, enker, fraskilte og fraseparerede mænd og kvinder, som har egen husstand, eller hvem der påhviler forsørgerpligt overfor børn under 18 år, samt ugifte, hvem sådan forsørgerpligt påhviler overfor hjemmeværende børn, og som har egen husstand), som ikke er ansat til statsskat for skatteåret 1941-42, eller hvis indkomstskat til staten for samme skatteår ikke overstiger 70 kr. (I landkommuner dog 52 kr.). Personer, der i formueskat til staten for samme skatteår betaler over 31,50 kr. kan heller ikke erholde disse mærker. Til familieforsørgere, der som husassistenter, medhjælpere eller lignende er knyttet til en andens husstand og modtager deres fulde underhold i denne, udleveres ikke smør-rabatkort, medmindre husbonden er berettiget til for sit eget vedkommende at erholde smør-rabatkort. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 13. december 1941.