1942 – Brand under brandøvelse!

Havneøvelsen i Kolding i går blev alvor. Generatorbrændeskæreriet blev næsten druknet i vand fra fire brandkorps.

Der har ved tidligere lejligheder været anket over, at brandvæsenet i Kolding var temmelig længe om at rykke ud til en brand, og at slukningen ved en enkelt lejlighed kunne have været mere effektiv – sidste gang, da Hørfabrikkens store lager af hørblår på havnen for nylig brændte.

I går morges ved 7-tiden opstod der på ny brand på havnen – og kun ganske kort fra det forrige brandsted. Men denne gang kan Kolding Brandvæsen ikke få at høre, at det var for længe undervejs, for det var omtrent nået ned til brandstedet med fuld udrykning og i fuldt udstyr på det tidspunkt, der blev slået alarm!

Den store brandøvelse, der i går morges skulle holdes på Kolding Havn med deltagelse fra de kommunale brandværn i Vejle, Fredericia og Kolding, fik en uventet realistisk baggrund. Det blev ingen øvelse, men en regulær brandslukning!

Da Kolding Brandvæsen ved 7-tiden kom kørende mod havnen på vej til øvelsespladsen ved slagteriet, opdagede man, at det røg fra Sydhavnen, nærmere betegnet fra Bondesens Høvle- og Savværk, der nu ejes af ingeniør Hennebjerre. Samtidig med, at brandvæsenet således selv opdagede branden, kom alarmeringen til stationen, men da var brandbilerne allerede på pletten! Ilden var som nævnt påstået i det høvleværk, som entreprenør Bondesen i sin tid lod opføre for dér at fremstille guldbrædder […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. juni 1942.

1942 – Risikomomentet ved al trafik kan nu engang ikke bortelimineres

Nogle fredericianske jernbanemænd om de forhold, hvorunder de arbejder i dag.

Navnelisten på De Danske Jernbaners Mindelund på volden i Fredericia vokser stærkt i disse år. Navn føjes til navn på jernbanefolk, som døde i deres tjeneste, og som ikke gjorde nogen blæst af, at de ofte arbejdede under livsfarlige forhold. Om lokomotivføreren fra Aalborg, der førte toget i Tolne, er det oplyst, at han ikke havde sovet i 24 timer. De mindre ulykker bliver kun til små notitser i aviserne, men når der nu sker to store jernbaneulykker i træl, opskræmmes sindene, og man spørger sig selv: Er tjenesten for hård for statsbanernes mænd? Bliver de nervøse af det evige jag i mørket, og er det denne nervøsitet, som er den indirekte årsag til den sidste tids ulykker?

Vi stiller spørgsmålene til nogle jernbanemænd og taler først med en af guldsnorenes herværende gruppeformænd, overassistent Thejl, der udtaler:

“Jeg kender slet ikke noget til omstændighederne ved disse to ulykker, som er indtruffet lige nu efter hinanden. Der for kan jeg heller ikke sige, hvorvidt der har gjort sig særlige forhold gældende for de personer, under hvis tjenestetid og på hvis tjenestetid ulykkerne er sket. Men jeg vil mene, at disse ulykker nøjagtigt lige så godt kunne være indtruffet under normale forhold som nu. Risikomomentet ved al trafik kan nu engang ikke bortelimineres.”

Personalet har ikke mere at gøre nu end før krigen?

“Tjenestetiden er ikke længere, måske der nogle steder kan være tale om, at den er mere udfyldt af arbejde. Er der der derimod til tider ekstraarbejde, afspadserer personalet jo den tid, de har arbejdet over.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 17. juni 1942.

1942 – Den blodige tog-ulykke i Lunderskov

Tre dræbte og én hårdt såret, da et godstog kørte ind i holdende godstog natten til søndag.

En ny og blodig togulykke er hændt for de danske statsbaner, og da den nye ulykke i mangt og meget ligner den, der indtraf ved Tolne Station i fredags, bekræfter den den gamle teori om, at en ulykke sjældent kommer alene, men ofte i serier.

Ulykken indtraf et par minutter før midnat lørdag aften i Lunderskov. På et af de fra stationen fjernliggende spor lidt vest for stationen, ud for den vestlige blokpost, holdt der et godstog, der kort i forvejen var kommen ind sydfra. Lokomotivet holdt fremme under pumpen for at indtage vand, men toget var så langt – det var på ca. 40 vogne – at togstammen ikke var langt nok forbi skinnekontakten, der skulle stille indkørselssignalet på stop, hvorfra der fremdeles vistes “fri bane” ud af skinnerne mod vest.

En halv snes minutter efter at det første tog var kommet ind, kom der endnu et tog sydfra. Det kørte frem med ret god fart, skønt også det skulle have gjort holdt ved Lunderskov Station. Men da der var frit indkørselssignal havde føreren på dette tog, lokomotivfører, Platz, Fredericia, der førte den store R-maskine, nr. 945, god tid til at bremse. Da han rundede svinget 4-600 meter vest for stationen, fik han imidlertid pludselig øje på det holdende tog kun et par hundrede meter fremme på linjen. Skønt han havde forvisset sig om, at der var klar for indkørsel, var han straks på det rene med farten og slog øjeblikkelig alle bremserne for at standse toget så meget som muligt. Alligevel kunne et sammenstød ikke undgås – og det blev tilmed meget voldsomt. Lokomotiv R945 pløjede sig som en kæmpemæssig rambuk bagfra ind i det holdende tog.

To vogne presses over den bagerste op på lokomotivet.

Den bagerste af dettes vogne, der var en ældre kupévogn, blev fuldstændig knust, siderne blev revet af den og bufferne boredes ned i jorden, så vognen samtidigt holdt stille. Næst- og tredjebageste vogn, to godsvogne, blev derved slynget over den bagerste, der fungerede som en sliske, og de endte ovenpå lokomotivet, svævende højt oppe i luften, 8-9 meter fra jorden. […]

Den dræbte bremser slyngedes op på lokomotivet.

I den bagerste vogn, der blev skubbet ind under godsvognene, befandt sig blandt andet den ca. 30-årige hjælpebremser A. Stein fra Fredericia. Han blev grebet af de to andre vogne og med dem slynget op på lokomotivet, hvor han kom i klemme ved skorstenen. Man kunne i første omgang ikke finde ham, skønt man vidste, at han måtte være der. Han var dræbt på stedet og hans lig måtte efter at være frigjort, hejses ned på jorden. Desuden befandt der sig enkelte tyske soldater i de bagerste vogne. To af disse blev så hårdt medtagne ved kollisionen, at de ligeledes dræbtes på stedet. En tredje tysk soldat blev meget hårdt kvæstet, idet han pådrog sig alvorlige læsioner omkring bækkenpartiet. Den ene af de dræbte soldater havde fået hovedet fuldstændig knust, den anden havde fået det ene ben helt revet op foruden svære indre kvæstelser.

Ingen af lokomotivpersonalet kom noget til.

Mærkeligt nok kom ingen af mandskabet på lokomotivet R945 noget til. De blev på deres pladser til det hele var overstået, og lokomotivet selv, led heller ikke ret megen skade, der skete næsten kun det, at skorsten blev revet af. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. juni 1942

1942 – Erhvervsrådet undersøger rutebilforbindelserne

Den stærkt nedskårne rutebilkørsel har selvfølgelig mange steder virket yderst generende, og det har tilmed vist sig, at en del ruter, navnlig Vejle-Kolding ruten, har køretider, der meget dårligt stemmer med det praktiske livs krav, således at man for eksempel har oplevet det særsyn, at en pakke, der skal sendes fra Kolding til Bramdrupdam, først går med toget over Fredericia til Vejle og derfra med rutebilen omtrent tilbage til Kolding igen.

Erhvervsrådet i Kolding drøftede spørgsmålet på et møde i lørdags, og her vedtoges det at foretage en grundig undersøgelse af rutebilstrafikkens køretider. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. april 1942.

1942 – Atter bombenedkastninger over Jylland og Fyn

To engelske maskiner styrtet ned og ødelagt.

Engelske flyvere har natten til fredag nedkastet bomber enkelte steder på Fyn og i det sydlige og østlige Jylland. Der skete nogen materiel skade på privat ejendom, men bortset fra sår af glassplinter kom ingen noget til. To engelske maskiner styrtede ned og ødelagdes.

Luftalarm nr. 2 i Gram

Natten til i går havde Gram sin anden luftalarm. Luftalarmen blev iværksat kl. 22.22 og varede til 0.17. Efter hvad vi har fået oplyst, forløb alarmen godt. Der var ikke mange mennesker på gaden, og der blev ikke foretaget nogen noteringer. De offentlige beskyttelsesrum var næsten alle sammen fuldstændig tomme, og i restaurationerne var der kun få mennesker. […]

Luftalarm i Tønder for første gang

I Tønder By blæstes der for første gang luftalarm torsdag aften kl. 21.42. Kælder-premieren blev temmelig lang, idet afvarslingen først fulgte kl. 0.44. Tre timer i en kold kælder er lang tid, særlig når kulden er så slem, som tilfældet er i disse dage. Folk tog det hele meget roligt, særlig i betragtning af, at luftalarmen faldt på et tidspunkt, da mange folk var ude, f.eks. i kinografteater eller på et eller andet forlystelsesetablissement. […]

Også Fredericia havde luftalarm i aftes

Fredericia havde ligeledes i aftes luftalarm, nemlig fra kl. 21.45 til 23.30. I biografen, hvor man ikke var færdige med filmforevisningerne, vistes filmene alle tre steder til ende. I Kino havde man ikke bemærket alarmen, og folk gik intetanende hjem efter forestillingen. Luftalarmen vil gribe stærkt ind i godstrafikken i dag på grund af standsningen på banegården.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 28. februar 1942.

1941 – For retten

To 18-årige fredericianere stod den 11. november 1941 for retten i Fredericia, sigtet for forskellige kriminelle sager.

Den ene, der omtaltes D., var sigtet for cykeltyveri, han forklarede dog selv, at han af en kammerat, der var rejst til Tyskland, havde lånt cyklen, der siden havde vist sig at være stjålet.

Derudover var D. tiltalt for bedrageri, da han havde fået udbetalt 40 kr. fra socialkontoret, under den forudsætning, at han skulle købe arbejdstøj til en påtænkt rejse til Tyskland; samme dag havde han dog fået arbejde i Fredericia, og undladt at betale pengene tilbage, dette erkendte han sig skyldig i.

En tredje sigtelse mod D., omhandlede også en anden 18årig, de var i fællesskab sigtet for at have stjålet fem flasker spiritus i Restaurant Robert på Torvet i Fredericia. Begge tilstod forholdet, og forklarede, at de havde været i Brejning, ”for at indbyde et par pigebørn til fest, på hjemvejen havde skaffet sig spiritus til festen ved indbrud”.

Sagen optoges til dom.

Ved retten i Kolding behandles en sag om tyveriet på andelssvineslagteriet. Sagen startede med, at der for nogen tid siden blev stjålet 3 bildæk, og politiets undersøgelser i den forbindelse, afslørede store flæske og fedttyverier.

Den 11. november stod der fire slagteriarbejdere fra Kolding tiltalt for tyverierne, der angiveligt beløber sig til 1.400 kroner. Desuden har politiet under sagen fundet frem til 8 hælere, som har videresolgt varerne.

Kilder:
På kant med loven, Fredericia Socialdemokrat, 11. nov 1941, side 4
Tyverierne på slagteriet i Kolding, samme

1941 – Vejprojekt til 3 mill. kr.

En vej mellem Fredericia og Egtved?

Repræsentanter for Fredericia Byråd og de interesserede kommuner har holdt et nyt møde ang. den påtænkte vej Fredericia-Viuf. Der viste sig stigende interesse for planen. I øvrigt var der stor stemning for, at vejen føres helt til Egtved, og denne forlængelse vil nu blive indarbejdet i planerne, som amtsvejinspektør Jensen skal udarbejde. I forhandlingerne deltog repræsentanter fra Bredstrup, Herslev, Smidstrup, Viuf og Starup Kommuner. I spørgsmålet om straks at få vejen forlænget til Egtved rejstes af Starup Sogneråd. Da Egtved ikke var repræsenteret, vedtoges det at underrette Egtved Sogneråd omgående og at afholde et møde førstkommende tirsdag i Viuf, hvor de 6 sognerådsformænd vil komme til stede. Endvidere vil borgmester Ingv. Arent og stadsingeniør Grum-Schwensen, Fredericia, deltage i mødet, hvor amtsvejinspektør Jensen vil forelægge det nye projekt, som har den største udsigt til at blive vedtaget, skriver ‘Fredericia Social-Demokrat’. Såfremt sagen går i orden, vil der blive fremsendt et projekt til en moderne bred og direkte vej fra Fredericia til Egtved, et projekt, der vil koste henved 3 mill. kroner. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 25. september 1941.

1941 – Ny vej Fredericia-Viuf?

Orienterende møde om projektet, der er på omkring 1½ mill. kr., men ingen særlig stemning for sagen.

På ‘Landsoldaten’ i Fredericia afholdtes i går eftermiddags et møde angående anlæg af en ny vejforbindelse mellem Fredericia og Viuf. I mødet deltog repræsentanter for Fredericia Byråd, Amtsvejinspektøren samt repræsentanter for Bredstrup, Herslev, Smidstrup og Viuf Sogneråd. Om forhandlingen, der var af orienterende art, erfarer vi ved henvendelse til en af mødedeltagerne, sognerådsformand Søren Nielsen, Viuf, at kommunerne Herslev og Bredstrup samt Fredericia er stem for planens realisation, medens til gengæld Smidstrup og Viuf ikke har synderlig interesse i sagen. For de to sidstnævnte kommuners vedkommende skyldes vægringen dels, at amtet har nægtet at overtage veje, som Amtsvej, dels at man finder tidspunktet uheldigt, bl.a. som følge af usikkerheden med hensyn til motorafgifterne til vejfonden. Strækningen fra Viuf til Fredericia er ca. 18 km., og man regner med, at hver kilometer vil komme til at koste ca. 100.000 kr. En del af vejen fra Fredericia er dog udført […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 2. juli 1941.