1942 – To års fængsel for barnedrab

Ved det nord- og østsjællandske nævningeting var en 24årig kvinde, Ellen Edith Johansen, tiltalt for manddrab ved en nat i januar 1940, i en ejendom på Frederiksberg i København, at have ombragt hendes nyfødte barn. Liget anbragte hun i en kuffert, som hun siden rejste rundt med i to år. Kufferten blev fundet på et loft i Aarhus i januar 1942.

Først havde politiet anholdt en veninde til den ny dømte barnemorder, men gennem hendes forklaringer lykkedes det politiet at opspore Ellen Johansen, der arbejdede som sporvognsfunktionær i udlandet, hvorfra hun nu er blevet hentet hjem.

Nævningene frifandt Ellen Johansen for manddrab, men kendte hende skyldig i barnedrag efter straffelovens paragraf 238. Ved dommen blev hun idømt to års fængsel, med fradrag af 118 dage, som hun havde siddet varetægtsfængslet.

Kilde: 2 Aars Fængsel for Barnedrab, Fredericia Socialdemokrat (Avisartikel), 25. august 1942

1942 – Storslået og hjertelig hyldest til kong Christian

Amalienborg Plads og de tilstødende gader tæt besat med mennesker allerede før kl. 9. Mange blev snydt for at se kongen på morgenridtturen der foregik en time tidligere end sædvanlig.

Over hele København gik flagene til tops i den tidligere morgenstund, og selv om der ikke var arrangeret større officielle udsmykninger, var hovedstaden ved privat initiativ i anledning af kongens 30 års jubilæum så festligt udsmykket som nogensinde. Det var almindelig ventet, at kongen ville påbegynde sin daglige ridetur ved 9-tiden, men på dette område skuffedes borgerne, idet kongen allerede kl. 8 startede turen, der dog, selv om den store tilstrømning til Amalienborg og turens rute næppe var kendt, formede sig som en stormende og hjertelig hyldest til kongen.

Længe før kl. 9 var Amalienborg Plads og de tilstødende gader tæt pakket af mennesker, der tålmodigt ventede på, at kongen, som det forlød, lidt senere atter ville ride gennem byen. I ventetiden fik man lejlighed til at hylde kronprinssen og den lille prinsesse Margrethe, der i bil kom kørende fra Fredericiagadeproten til Amalienborg, men kort efter meddeltes igennem politiets højtaleranlæg, at der ikke var grund til at fortsætte med sammenstimlingen, da rideturen ikke ville blive gentaget. […]

Hovedstaden klædt i dannebrogsfarver

Kongen har som bekendt ikke ønsket nogen ydre tilkendegivelse i anledning af jubilæet, men alligevel er dagen i hovedstaden stærkt præget af begivenheden. Gaderne var fulde af mennesker, ikke alene københavnerne, men også et stort antal provinsianere, som havde begivet sig til residensstaden for at kunne deltage i tilkendegivelserne. I særlig grad prægede børnene gadebilledet, og de fleste af dem marcherede stolte af sted med dannebrogsflag i hænderne. Mange steder var der rejst flagalléer, og Frederiksberg Kommune havde gjort en ekstra anstrengelse, idet hele Frederiksberg Allé er én allé af flag og vimpler, der hænger tværs over gaden. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. maj 1942.

1941 – Ruder kunst

Natten til søndag den 20. juli 1941 er der blevet knust ruder i DNSAP´s distriktskontor på Frederiksberg, på Gammel Kongevej 135, samt i en forretning på Viborggade 74, på Østerbro, hvor hverveplakater for Frikorps Danmark var ophængt.

Den nazistiske partiavis Fædrelandet, mener det må dreje sig om ”kommunistiske forbrydere”. Både Københavns kriminalpoliti, såvel som politiet på Frederiksberg, er på bar bund i sagen.

Kilder:
Fædrelandet, 21. juli 1941

1940 – Spiritusforbud i Hjørring

Fordi der i den seneste tid (december 1940) har været mange slagsmål i Hjørring by på grund af drikkeri, har politimesteren, efter møde med byens restauratører, stillet i udsigt, at der ville komme et spiritusforbud lokalt i byen. Der foretages nu forskellige restriktioner således udskænkning af alle slags spiritus, efter klokken 20 om aftenen, er stoppet, ligesom i Frederikshavn.

Samtidigt har myndighederne i Hjørring måttet forbyde alt sammenstrimlen på gaden.

Kilde: Spiritusforbud i Hjørring, Fædrelandet (avis), 29. december 1940

1940 – Sangstævner i Sønderjylland

Politimestrene i Sønderjylland har drøftet folkesang-stævnerne, og man enedes om at fastholde lov bestemmelserne, hvorfor offentlige møder under åben himmel er forbudt.

Fra København meddeles det, at den næste store folkesang vil blive arrangeret den 1. september 1940. Det vil starte klokken 16, og kunne høres at lyttere over hele landet igennem radioen. Der er udtrykt håb om at alle skal synge med hjemme fra stuerne, eller samles til stævner landet over på samme tidspunkt som i Købehavn. Fra Studentersangforeningens formand, landsretssagfører Viggo Friderichsen, forlyder det at der er allerede arrangeret lignende stævner på samme tidspunkt på Frederiksberg, i Valby, Gentofte og Taastrup.

Kilde: Spredte Nyheder, Kolding Socialdemokrat, 22. august 1940
Lands-sang den 1. september, Kolding Socialdemokrat, 22. august 1940