1944 – Ingen forlystelser i Nordsjælland Nytårsaften

En henstilling fra amtsrådet.

I et lukket møde har Frederiksborg Amtsråd enstemmigt vedtaget en indtrængende henvendelse til de nordsjællandske landkommuner om at forbyde dans og al udskænkning af spiritus nytårsaften i lighed med hvad tilfældet er i Hillerød. Overfor deres korrespondent udtaler amtsmand Kay Ulrich, at amtsrådet venter henstillingen fulgt over hele Nordsjælland.

Kilde: Nationaltidende, 20. december 1944